Brand & Redning Sønderjylland Vandforsyning til brandslukning

Relaterede dokumenter
Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING:

I høringssvarene er der peget nogle faktuelle redaktionelle fejl, der umiddelbart kan tilrettes.

Nordjyllands Beredskab ønsker at tilpasse mulighederne for vandforsyning til brandslukning herunder at nedsætte antallet af brandhaner.

Strategi for vandforsyning til brandslukning i Østsjællands Beredskabs sluknings område.

Bilag 3.1. Plan for vandslukning til brandslukning. Oktober 2016

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Oplæg til vandforsyning i Norddjurs Kommune Den 2.november 2006


Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Årsberetning 2016 BRAND & REDNING SØNDERJYLLAND

påpegede, vil blive indarbejdet i planforslaget, før den endelige forelæggelse af planforslaget for de enkelte kommunalbestyrelser.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Randers Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Plan for vandforsyning til brandslukning i MSBR s dækningsområde.

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

3. Beredskabsstyrelsens rolle udtale ikke stille krav ikke godkende 4. Beredskabsdirektørens kommentarer til Beredskabsstyrelsens udtalelse

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

Veluddannede medarbejdere og ledere, der håndterer forebyggelse og indsatser kompetent

Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

Forslag til. Handlingsprogram. for frivillige ved. Lolland-Falster. Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Serviceniveau Indhold

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Risikobaseret Dimensionering Greve / Solrød Kommune Velkommen til det fælles Beredskabskommisionsmøde.

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

Vejledning om vandforsyning til brandslukning

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Vandforsyningsplan for Brandslukning

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

Bilag 1. Fra Besparelser fra knude i til knude j. Besparelser. Til

RBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD

Brandhaner - Redegørelse I

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 4. maj 2016 kl Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen Frederiksværk

Beredskabschefens beretning

Brand & Redning Sønderjylland Risikobaseret Dimensionering

REFERAT Brandkaptajnsforum

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Dagsorden Beredskabskommissionen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Når det Høje-Taastrup Brand & Redning bliver kaldt ud i forbindelse med uheld afgår slukningskøretøjerne fra brandstationen og kører mod uheldsstedet.

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Udviklingsplaner & Masterplaner

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Åben referat. Beredskabskommissionen for Sydøstjyllands Brandvæsen

OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskabsplan Sejerø

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabskommissionen

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Risikobaseret dimensionering, del 3 Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Nedenfor er opsummeret, hvilke erfaringer der er relevante at tage i betragtning forhold til opgradering af beredskabet i Kalundborg.

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Beredskabskommisionen

Beredskabskommissionen

Samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af redningsberedskabet i distrikt Allinge.

- Styrke muligheden for at håndtere terror/klimahændelser

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Aller Skole Kær Møllevej 19 Aller 6070 Christiansfeld. Sjølund-Hejls Skole Skamlingvejen Sjølund

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Beredskabsplan Nekselø

Arnum, Fjelstrup, Gram, Hoptrup og Moltrup. Risikobaseret dimensionering Høringssvar

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Veluddannede medarbejdere og ledere, der håndterer forebyggelse og indsatser kompetent

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det fælles redningsberedskab - Beredskab & Sikkerhed

Opgaver Operativ afdeling

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Bilag 6. Aftale om brandslukning mv. mellem. Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Årsberetning 2018 BRAND & REDNING SØNDERJYLLAND

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Samarbejdsaftale med Beredskabsforbundets kredse Haderslev, Tønder og Aabenraa (herefter benævnt BF) og Brand & Redning Sønderjylland

Transkript:

Brand & Redning Sønderjylland Vandforsyning til brandslukning 2021 1

Indhold 1. Baggrund for vandforsyningsplanen... 5 2. Beskrivelse af vandressourcerne... 5 2 2.1 Medbragt vand... 5 2.2 Assistance med yderligere vandtankvogne... 5 2.3 Brandhaner og fyldestationer... 6 2.4 Branddamme og naturlige vandforråd... 8 3. Oversigt over andre vandforsyningsmuligheder... 8 4. Strategiske overvejelser om fremtidig vandforsyning... 8 4.1 Kontinuerligt længere vandforbrug... 9 4.2 Brug af alternativer til drikkevand... 9 4.3 Vandbesparende tiltag... 9 5. Administrative forhold... 10 Bilag 1: Agerskov nærområde... 11 Bilag 2: Agerskov slukningsområde... 13 Bilag 3: Arnum nærområde... 14 Bilag 4: Arnum slukningsområde... 15 Bilag 5: Barsmark nærområde... 16 Bilag 6: Barsmark og Løjt slukningsområde... 17 Bilag 7: Bedsted nærområde... 18 Bilag 8: Bolderslev nærområde... 19 Bilag 9: Bolderslev slukningsområde... 20 Bilag 10: Bovrup-Varnæs nærområde... 21 Bilag 11: Bovrup Slukningsområde... 22 Bilag 12: Bredebro nærområde... 23 Bilag 13: Bredebro slukningsområde... 24 Bilag 14: Bylderup Bov nærområde... 25 Bilag 15: Bylderup Bov Slukningsområde... 26 Bilag 16: Fjelstrup nærområde... 27 Bilag 17: Fjelstrup slukningsområde... 28 Bilag 18: Gram nærområde... 29 Bilag 19: Gram slukningsområde... 30 Bilag 20: Haderslev nærområde... 31 Bilag 21: Haderslev slukningsområde... 32

Bilag 22: Hellevad nærområde... 33 Bilag 23: Hellevad slukningsområde... 34 Bilag 24: Holbøl nærområde... 35 Bilag 25: Holbøl slukningsområde... 36 Bilag 26: Hoptrup nærområde... 37 Bilag 27: Hoptrup slukningsområde... 38 Bilag 28: Højer nærområde... 39 Bilag 29: Højer slukningsområde... 40 Bilag 30: Kliplev nærområde... 41 Bilag 31: Kliplev slukningsområde... 42 Bilag 32: Løgumkloster nærområde... 43 Bilag 33: Løgumkloster slukningsområde... 44 Bilag 34: Løjt Kirkeby nærområde... 45 Bilag 35: Løjt Kirkeby og Barsmark slukningsområde... 46 Bilag 36: Moltrup nærområde... 47 Bilag 37: Moltrup Slukningsområde... 49 Bilag 38: Padborg nærområde... 50 Bilag 39: Padborg slukningsområde... 51 Bilag 40: Ravsted nærområde... 52 Bilag 41: Ravsted slukningsområde... 53 Bilag 42: Rise/Rødekro nærområde... 54 Bilag 43: Rise/Rødekro slukningsområde... 55 Bilag 44: Rømø nærområde Nord... 56 Bilag 45: Rømø nærområde Syd... 57 Bilag 46: Rømø slukningsområde... 58 Bilag 47: Skærbæk nærområde... 59 Bilag 48: Skærbæk slukningsområde... 60 Bilag 49: Sommersted nærområde... 61 Bilag 50: Sommersted slukningsområde... 62 Bilag 51: Tinglev nærområde... 63 Bilag 52: Tinglev slukningsområde... 64 Bilag 53: Toftlund nærområde... 65 Bilag 54: Toftlund slukningsområde... 66 Bilag 55: Tønder Nord... 67 3

Bilag 56: Tønder Syd... 68 Bilag 57: Tønder nærområde... 69 Bilag 58: Tønder slukningsområde... 70 Bilag 59: Visby nærområde... 71 Bilag 60: Visby slukningsområde... 72 Bilag 61: Vojens nærområde... 73 Bilag 62: Vojens slukningsområde... 74 Bilag 63: Øster Højst nærområde... 75 Bilag 64: Øster Højst slukningsområde... 76 Bilag 65: Aabenraa Nord... 77 Bilag 66: Aabenraa Syd... 78 Bilag 68: Aabenraa slukningsområde... 80 Bilag 69: Aarø... 81 Bilag 70: Aarø slukningsområde... 82 4

1. Baggrund for vandforsyningsplanen Kommunalbestyrelsen skal sikre en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. Beredskabslovens 15, stk. 1, og 1, stk. 3, i dimensioneringsbekendtgørelsen. Det at sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning er således en del af kommunens risikobaserede dimensionering. På den baggrund er der udarbejdet en selvstændig plan for vand til brandslukning. Denne plan bygger således videre på det fastsatte serviceniveau i Brand & Redning Sønderjyllands risikobaserede dimensionering, som er godkendt i kommunalbestyrelserne i Haderslev, Tønder og Aabenraa ultimo 2016. Vandforsyningen til brandslukning er primært baseret på vandtankvogne. Der indgår altid en tanksprøjte eller vandtankvogn i udrykningen. En normal tanksprøjte medbringer 5000 liter vand og kan forsyne 2 C-angreb med 400 liter pr. minut kontinuerligt i 12,5 minutter. En normal vandtankvogn medbringer 8000 liter vand og kan forsyne 2 C-angreb med 400 liter pr. minut kontinuerligt i 20 minutter. Brand & Redning Sønderjylland råder over 6 store vandtankvogne. De store vandtankvogne er placeret på brandstationerne i Bredebro, Bylderup Bov, Løgumkloster, Padborg, Sommersted og Aabenraa. De store vandtankvogne dækker størsteparten af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på ca. 20 minutter. Brand & Redning Sønderjylland råder over tre slangetendere. Slangetendere medfører slanger til kørende udlægning, samt mobilt pumpemateriel, der benyttes til at hente vand fra naturlige åbne vandforråd eller fjernt liggende brandhaner. Slangetendere dækker størsteparten af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på ca. 30 minutter. Store vandtankvogne og slangetendere rekvireres af indsatslederen, når der vurderes eller konstateres at der er et større vandforsyningsbehov. Vandforsyningsenheden rekvireres typisk til industri- og lagerbrande, gårdbrande og stråtækte bygninger. Brandhanenettet supplerer vandtankvognene. Strategisk vigtige brandhaner (høj fyldekapacitet) på hovedledningsnettet, samt brandhaner i nærheden af større bygningsmasse vil blive udskiftet. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med brandhaner i parcelhusbebyggelse, hvorfor disse løbende kan nedlægges ifm. bl.a. udskiftning og reparationer af vandledninger. Alle eksisterende brandhaner bliver vedligeholdt ved årligt tilsyn og afprøvning. Der eksisterer en digital registrering over alle brandhaner i GIS. Der er udarbejdet papirkort over brandhanerne i alle slukningsområder. På landet benyttes naturlige åbne vandforråd, som søer og åer. Der eksisterer alene branddamme i Hønning Plantage og på Rømø. Alle øvrige tidligere branddamme er administrativ nedlagt. Brand & Redning Sønderjylland brugte i fra 2016-2018 gennemsnit årligt 4.000m3 vand til brandslukning, jævnt fordelt over vores dækningsområde. Heraf er ca. 2.000m3 vand hentet ved naturlige vandforråd, og resten stammer fra vandforsyningsnettet. 2. Beskrivelse af vandressourcerne Dette afsnit vil redegøre for vandressourcerne i Brand og Redning Sønderjylland. Dette vil bero på gennemgang køretøjer med vandressourcer, vandforsyningsmuligheder og naturlige vandressourcer. 1) Medbragt vand i autosprøjter og vandtankvogne. 2) Assistance med yderligere vandtankvogne. 3) Vandforsyning eller tankning fra brandhaner. 4) Etablering af kontinuerlig vandforsyning fra åbne vandsteder. 2.1 Medbragt vand Brand og Redning Sønderjylland sender ved alle alarmer, en autosprøjte eller en tanksprøjte afsted med udrykningen. Autosprøjter indeholder ca. 2000l. vand, mens tanksprøjter indeholder ca. 4-5000l. vand. Udrykninger med autosprøjter kan også være suppleret med vandtankvogne, der typisk rummer mindst 8.000l vand eller mere. Det medbragte vand vil med udgangspunkt i serviceniveauet indledningsvist kunne levere en kontinuerlig vandforsyning på op til 400l/min, indtil der ankommer assistance. 2.2 Assistance med yderligere vandtankvogne Station Agerskov Bovrup-Varnæs Materiel Tankvogn Tankvogn 5

Station Bredebro Bylderup Bov Gram Hellevad Holbøl Hoptrup Højer Kliplev Løgumkloster Løjt Moltrup Padborg Rise/Rødekro Rømø Skærbæk Sommersted Tinglev Toftlund Tønder Aabenraa Materiel XL-tankvogn XL-tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn XL-tankvogn Tankvogn Tankvogn XL-tankvogn Tankvogn Tankvogn* Tankvogn XL-tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn Tankvogn (Note: Tankvogn = over 8000l vand, XL-tankvogn = over 12.000l vand, *Tankvognen på Rømø indeholder kun 5000l vand) Der kan også rekvireres flere vandtankvogne fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, samt naboberedskaberne i Sydvestjysk Brandvæsen, Sønderborg Brand og Redning, samt Trekantområdets Brandvæsen. 2.3 Brandhaner og fyldestationer Brand og Redning Sønderjylland dækker over et areal på 2.921km 2, og på dette område er der fordelt 32 brandstationer og et ø-beredskab på Aarø. Hver af disse stationer skal således have mulighed for vandopfyldning fra brandhaner. Der skal fastholdes en række brandhaner i nærheden af større bygninger, fx industrivirksomheder o.lign. Derudover skal der fastholdes en række strategisk vigtige brandhaner med høj kapacitet og gode tilkørselsforhold til fyldning af vandtankvogne (superbrandhaner). Følgende vil give en oversigt over de bilagskort, der viser hver enkelt stations brandhaner (røde markeringer) og superbrandhaner (blå markeringer) både nært og i slukningsområdet. Superbrandhaner løst defineret, som strategisk vigtige brandhaner til hurtig genfyldning af 6

vandtankvogne, baseret på lokalt højt ydelse og gode tilkørselsforhold. Kortmaterialet implementeres også, som POI (points of interest) lag til brandkøretøjernes navigationsanlæg. Station Nærområde Slukningsområde Agerskov Bilag 1 Bilag 2 Arnum Bilag 3 Bilag 4 Barsmark Bilag 5 Bilag 6 Bedsted Bilag 7 Bolderslev Bilag 8 Bilag 9 Bovrup-Varnæs Bilag 10 Bilag 11 Bredebro Bilag 12 Bilag 13 Bylderup Bov Bilag 14 Bilag 15 Fjelstrup Bilag 16 Bilag 17 Gram Bilag 18 Bilag 19 Haderslev Bilag 20 Bilag 21 Hellevad Bilag 22 Bilag 23 Holbøl Bilag 24 Bilag 25 Hoptrup Bilag 26 Bilag 27 Højer Bilag 28 Bilag 29 Kliplev Bilag 30 Bilag 31 Løgumkloster Bilag 32 Bilag 33 Løjt Bilag 34 Bilag 35 Moltrup Bilag 36 Bilag 37 Padborg Bilag 38 Bilag 39 Ravsted Bilag 40 Bilag 41 Rise/Rødekro Bilag 42 Bilag 43 Rømø Bilag 46 Rømø Nord Rømø Syd Bilag 44 Bilag 45 Skærbæk Bilag 47 Bilag 48 Sommersted Bilag 49 Bilag 50 Tinglev Bilag 51 Bilag 52 Toftlund Bilag 53 Bilag 54 7

Station Nærområde Slukningsområde Tønder Bilag 55 Bilag 58 Tønder Nord Tønder Syd Bilag56 Bilag57 Visby Bilag 59 Bilag 60 Vojens Bilag 61 Bilag 62 Øster Højst Bilag 63 Bilag 64 Aabenraa Bilag 65 Bilag 68 Aabenraa Nord Aabenraa Syd Bilag 66 Bilag 67 Aarø Bilag 69 Bilag 70 Vand til brandslukning henstår i køretøjerne i længere perioder. Misfarvet vand kan også øge følgeskader efter brande. Autosprøjter og vandtankvogne skal derfor tankes med vand der er rent og klart. Vandet behøver ikke have drikkevandskvalitet, idet det alligevel ikke kan anvendes til drikkevand efter opbevaring i tankene. 2.4 Branddamme og naturlige vandforråd Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder. Brand & Redning Sønderjylland råder over tre slangetendere, som er placeret ved stationerne i Bredebro, Løgumkloster og Løjt. Slangetendere er indrettet til at placere en pumpe ved et åbent vandforråd, etablere en slangevej til brandstedet på 500m og levere en kontinuerlig vandforsyning over 1000l/min. Dermed kan der skiftes fra drikkevand til naturvand. Ofte er vandet hverken rent eller klart, men der er også tale om brande, hvor vandkvaliteten ikke har væsentlig betydning for følgeskader. Der kan også rekvireres forskellige typer slangegrupper fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev. Beredskabsstyrelsens slangegrupper er indrettet til levering af kontinuerlig vandforsyning med højere kapacitet og/eller over endnu større afstande. 3. Oversigt over andre vandforsyningsmuligheder Enkelte steder kan vand til brandslukning tankes fra andre boringer o.lign. eller hentes ved fx private virksomheder med større vandindvinding, fx mejerier. Der udarbejdes særskilte actioncards for hver enkelt vandforsyningsmulighed og de indgår således ikke yderligere i denne plan. 4. Strategiske overvejelser om fremtidig vandforsyning I Brand og Redning Sønderjylland er den fremtidige vandforsyning et emne, der bliver arbejdet med løbende. Det er vigtigt, at der sikres gode løsninger, der kan være med til at effektivisere, økonomisere og skabe miljøvenligt brug af vand. 8

Det står klart, at der skal benyttes vand til brandslukning, når dette er nødvendigt men præcis hvordan det bruges, og hvilket vand der bruges, er der flere muligheder for at undersøge. Nye slukningsmetoder og specialredskaber og uddannelse skal også være med i overvejelserne. 4.1 Kontinuerligt længere vandforbrug I visse situationer er det nødvendigt, at der benyttes et kontinuerligt længevarende vandforbrug til slukningsarbejde dette kan eksempelvis være i forbindelse med naturbrande og gårdbrande. Til dette ønsker Brand og Redning Sønderjylland på længere sigt, at de tre eksisterende slangetendere i området får en stor betydning. Slangetenderne kan som beskrevet være fremme i næsten alle slukningsområder på 30 minutter, og med disse er det muligt at benytte vand fra et naturligt vandforråd. Disse naturlige vandforråd tæller kyster, havne, søer, branddamme og vandløb. Ved at benytte slangetenderne belastes områders drikkevandsforsyning ikke så hårdt ved længerevarende slukningsarbejde. I forbindelse med længerevarende indsats, herunder krævende sluknings- og køleopgaver, skal fokus rettes på at reducere drikkevandsforbruget lokalt, af hensyn til det enkelte vandværk. Dette kan reduceres ved anvendelse af slangetendere, slangegrupper og ved tilkald af vandtankvogne fra nabostationer, nabokommuner og Beredskabsstyrelsen Sydjylland. 4.2 Brug af alternativer til drikkevand Brand og Redning Sønderjylland arbejder løbende på at undersøge muligheder og alternativer for brug af vand til brandslukning, med henblik på at reducere forbruget af drikkevand. Dette kan være både ufiltreret vand, vand fra lukkede boringer, samt naturlige vandforsyninger. De naturlige vandforsyninger vil blive berørt i nedenstående afsnit. Der findes i Brand og Redning Sønderjyllands slukningsområder vandboringer, der er lukket for drikkevandstapning, da vandet er uegnet som drikkevand. Disse boringer kan stadig være brugbare, og vandet kan anvendes i forbindelse med etablering af vandforsyning til brandslukning. Der er et ønske om at klarlægge disse muligheder indenfor den nærmeste årrække, med henblik på at etablere aftaler der muliggør anvendelsen af boringerne til brandslukning. Opfyldning af tankvogne, såvel som etablering af kontinuerlig vandforsyning under omfattende og længerevarende indsatser. Denne proces vil også skabe en kontakt til de lokale vandforsyninger, der kan åbne muligheden op for tankning af vogne ved pumper placeret direkte hos vandforsyningen, hvor man kan benytte det ufiltrerede vand. På den måde vil der både kunne opnå en effektiviseret fyldning af tankvogne, der ved visse stationer bruger unødig tid på dette grundet lavt vandtryk, og man vil samtidig kunne undgå at udtømme lokalområder for drikkevand ved store påfyldninger og længevarende vandforbrug. 4.3 Vandbesparende tiltag Som en del af den fremtidige strategi for vandforbruget i Brand og Redning Sønderjylland vil også miljømæssige hensyn blive undersøgt. Her er det for det første vigtigt, at der under brandslukning bliver benyttet teknikker, der udnytter vandet optimalt. Som beskrevet er vand en nødvendig ressource i slukningsarbejdet, men ved anvendelse af ny viden om slukningsmetoder og teknikker, herunder anvendelse af specialredskaber og understøttende 9

uddannelse og vidensdeling i beredskaberne, kan forbruget af vand til brandslukning ofte reduceres væsentligt. En anden vandbesparende mulighed er anvendelse af specialredskaber så som skæreslukker, UHPS og tågesøm. Ovenfor nævnte redskaber arbejder generelt med begrænset forbrug af vand under ofte særdeles højt tryk. Brand og Redning Sønderjylland råder i dag over tre HSE (hurtige slukningsenheder) med skæreslukker, placeret på station Haderslev, Tønder og Aabenraa, ligesom flere autosprøjter er udstyret med tågesøm. På station Vojens findes der på tanksprøjten en UHPS (ultra high pressure system). 5. Administrative forhold Brandhanenettet i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er ejet af de tre kommuner, hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa. Ved godkendelsen af denne plan implementeres reduktionen af antallet af brandhaner til de brandhaner der er omfattet af denne plan, og der sker således formelt nedlæggelse af alle de resterende brandhaner. Brandhaner der ikke bibeholdes jf. denne plan, kan således nedlægges, bl.a. ved løbende renovering af vandledningsnettet, ifm. skader og andet. Da brandhanerne ejes af kommunerne, skal drøftelser omkring de konkrete økonomiske forhold, herunder evt. bevilling af omkostninger til nedlæggelse og udskiftning, ske mellem vandværket og kommunen, jf. normregulativet. Af hensyn til sikkerhed, sundhed og hygiejne serviceres brandhanerne alene, efter nærmere aftale om intervaller, efter ønske fra de enkelte vandværker. Brand & Redning Sønderjylland registrerer estimeret vandforbrug i udrykningsrapporterne. Vandværkerne kan årligt rekvirere en oversigt over årets vandforbrug på vejnavn og postnummerbasis. Der kan fortsat etableres brandhaner efter konkret vurdering af behovet, set i forhold til konkrete objekter (bygninger og virksomheder), men der er normalt ikke behov i forbindelse med byggemodning af almindelige parcelhusområder. Ved etablering af brandhaner opdateres denne plan. I enkeltstående tilfælde, i tilknytning til særligt brandfarlige eller værdifulde bygninger eller bygninger og grundarealer, hvor mange mennesker samles eller hvor der er risiko for meget alvorlige og langvarige brande, der kan kræve usædvanligt meget vand til brandslukning fra Brand & Redning Sønderjylland, stilles krav om at ejeren (bygherre) etablerer og vedligeholder særskilt vandforsyning og afholder omkostningerne til dette. I tvivlstilfælde kontaktes Brand & Redning Sønderjylland for vejledning om brandhanenettet. Branddamme i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er ejet af den enkelte lodsejer. Der er fortsat skiltet med branddam enkelte steder på Rømø og i Hønning plantage. Ved godkendelsen af denne plan vil Brand & Redning Sønderjylland nedlægge de sidste branddamme administrativt og fjerne skiltene. Ejeren orienteres om, at vandhuller kan være omfattet af miljøbeskyttelseslovens 3. 10

Bilag 1: Agerskov nærområde 11

12

Bilag 2: Agerskov slukningsområde 13

Bilag 3: Arnum nærområde 14

Bilag 4: Arnum slukningsområde 15

Bilag 5: Barsmark nærområde 16

Bilag 6: Barsmark og Løjt slukningsområde 17

Bilag 7: Bedsted nærområde 18

Bilag 8: Bolderslev nærområde 19

Bilag 9: Bolderslev slukningsområde 20

Bilag 10: Bovrup-Varnæs nærområde 21

Bilag 11: Bovrup Slukningsområde 22

Bilag 12: Bredebro nærområde 23

Bilag 13: Bredebro slukningsområde 24

Bilag 14: Bylderup Bov nærområde 25

Bilag 15: Bylderup Bov Slukningsområde 26

Bilag 16: Fjelstrup nærområde 27

Bilag 17: Fjelstrup slukningsområde 28

Bilag 18: Gram nærområde 29

Bilag 19: Gram slukningsområde 30

Bilag 20: Haderslev nærområde 31

Bilag 21: Haderslev slukningsområde 32

Bilag 22: Hellevad nærområde 33

Bilag 23: Hellevad slukningsområde 34

Bilag 24: Holbøl nærområde 35

Bilag 25: Holbøl slukningsområde 36

Bilag 26: Hoptrup nærområde Ingen registrerede brandhaner 37

Bilag 27: Hoptrup slukningsområde 38

Bilag 28: Højer nærområde 39

Bilag 29: Højer slukningsområde 40

Bilag 30: Kliplev nærområde 41

Bilag 31: Kliplev slukningsområde 42

Bilag 32: Løgumkloster nærområde 43

Bilag 33: Løgumkloster slukningsområde 44

Bilag 34: Løjt Kirkeby nærområde 45

Bilag 35: Løjt Kirkeby og Barsmark slukningsområde 46

Bilag 36: Moltrup nærområde 47

48

Bilag 37: Moltrup Slukningsområde 49

Bilag 38: Padborg nærområde 50

Bilag 39: Padborg slukningsområde 51

Bilag 40: Ravsted nærområde 52

Bilag 41: Ravsted slukningsområde 53

Bilag 42: Rise/Rødekro nærområde 54

Bilag 43: Rise/Rødekro slukningsområde 55

Bilag 44: Rømø nærområde Nord 56

Bilag 45: Rømø nærområde Syd 57

Bilag 46: Rømø slukningsområde 58

Bilag 47: Skærbæk nærområde 59

Bilag 48: Skærbæk slukningsområde 60

Bilag 49: Sommersted nærområde 61

Bilag 50: Sommersted slukningsområde 62

Bilag 51: Tinglev nærområde 63

Bilag 52: Tinglev slukningsområde 64

Bilag 53: Toftlund nærområde 65

Bilag 54: Toftlund slukningsområde 66

Bilag 55: Tønder Nord 67

Bilag 56: Tønder Syd 68

Bilag 57: Tønder nærområde 69

Bilag 58: Tønder slukningsområde 70

Bilag 59: Visby nærområde 71

Bilag 60: Visby slukningsområde 72

Bilag 61: Vojens nærområde 73

Bilag 62: Vojens slukningsområde 74

Bilag 63: Øster Højst nærområde 75

Bilag 64: Øster Højst slukningsområde 76

Bilag 65: Aabenraa Nord (OBS: kortet skal udskiftes pga. fejl) 77

Bilag 66: Aabenraa Syd (OBS: kortet skal udskiftes pga. fejl) 78

Bilag 67: Aabenraa Nordvest (OBS: kortet skal udskiftes pga. fejl) 79

Bilag 68: Aabenraa slukningsområde (OBS: kortet skal udskiftes pga. fejl) 80

Bilag 69: Aarø 81

Bilag 70: Aarø slukningsområde 82