Brand & Redning Sønderjylland Risikobaseret Dimensionering

Transkript

1 Brand & Redning Sønderjylland Risikobaseret Dimensionering Side

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 4 Proces Kapacitetsbeskrivelse... 5 Organisation... 5 Ledelseskapacitet... 5 Indsatskapacitet Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Geografisk karakteristik Typer af erhverv og industri Bebyggelsens karakteristik Infrastruktur Befolkningstæthed og sammensætning Andre forhold (særlige objekter) Klimaudfordringer Trusselsniveau Udrykningsstatistik Udrykninger fordelt på år Udrykningstyperne reel, blind og falsk Antal udrykninger pr indbyggere Udrykningens hovedtyper Alarmtyper Fordelingen af udrykninger henover året Fordelingen af udrykninger henover ugen Fordeling af udrykninger henover døgnet Afvigelser i 112 meldingerne De enkelte brandstationers udrykninger Udrykninger til brande Geografisk fordeling af brande Udrykninger til bygningsbrande Udviklingen antallet af bygningsbrande Dødsbrande Geografisk fordeling af bygningsbrande Udrykninger til redning Udrykninger til miljø Miljøindsatser fordelt på skadeårsager Miljøindsatser fordelt på udslipskilde/skadevoldertype Geografisk fordeling af miljøindsatser Assistancer modtaget Samtidighed Risikoidentifikation og risikoanalyse Redning Analyse Miljø Brand Forebyggelse Side

3 2.3.5 Voldsomt vejr Indsatsledelse Ekstraordinære hændelser Slukningsområder Anvendelse af frivilligt brandmandskab Oplæg til serviceniveau Overordnede mål for Brand & Redning Sønderjylland: Forebyggelse Lovpligtige opgaver, herunder Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Skorstensfejer Lejlighedstilladelser Fyrværkeri Brandteknisk Rådgivning Beredskabsplanlægning Mødeplaner Kampagner og informationsindsats Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse Indsatsberedskab Antallet af brandstationer Teknisk indsatsledelse Brandmandskab, holdledere og indsatsledere Køretøjer og materiel Afgangs- og responstider Udrykningens sammensætning og bemanding Håndtering af samtidige hændelser Assistancemuligheder Mødeplaner Vandforsyning Andre ressourcer Vagtcentral og kommunikationsmateriel Konklusioner på det afhjælpende beredskab Bilag 1: Risikoidentifikation Bilag 2: Scenarie- & kapacitetsanalyser udarbejdet af hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner ifm. tidligere vedtaget risikobaseret dimensionering Bilag 3: Sluknings- og assistanceaftaler Bilag 4: Redningsmateriel Bilag 5: Efteruddannelse af holdledere (revideres) Side

4 1 Indledning Planen for dimensionering af kommunens redningsberedskab skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august Brand & Redning Sønderjylland er et 60 selskab, dannet den 1. januar 2016, som en sammenlægning af de kommunale beredskaber i Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner. Alle tre kommuner har sidst fået den risikobaserede dimensionering godkendt i Udgangspunktet for denne version af den risikobaserede dimensionering er omorganiseringen af redningsberedskabet, til nye større og mere robuste enheder. Dette er aftalt ved KL og regeringens Aftale om kommunernes økonomi for 2015, ligesom det har finansieret aftale om vækstpakke Dette betyder at vi i fremtiden skal forsøge at levere et uændret serviceniveau for en markant strammere økonomisk ramme. Som input til processen er der afholdt to workshops. Den første workshop skulle kvalificere risikoidentifikation og risikoanalyse, ved at inddrage interessenter fra beredskab, erhverv, myndigheder og andre interessenter. Den anden workshop skulle kvalificere serviceniveauet. Revisionen er derfor målrettet til: Opdatering af risikoprofil. Analyse af beredskabet vedrørende redning. Analyse af beredskabet over stormflod og oversvømmelser. Analyse af sammenhæng mellem beredskabet og uddannelse. Analyse af forebyggelsesindsatsen. Revisionen følger Beredskabsstyrelsen vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab udgivet i Metode Analyserne baserer sig på eksporterede ODIN data, fra Haderslev, Tønder og Aabenraa, der er flettet sammen og behandlet samlet. Hvor der er bearbejdet analyser vedrørende responstid er der beregnet med fremkommelighed på 80%, svarende til 96 km/t på motorvejene, 80 km/t på landevejene og 64 km/t på byvejene. Alene for indsatslederen er der beregnet med fremkommelighed på 100%, svarende til 120 km/t på motorvejene, 100 km/t på landevejene og 80 km/t på byvejene. Proces Jf. 4 i dimensioneringsbekendtgørelsen skal planen efter behandling i Beredskabskommissionen sendes til Beredskabsstyrelsen, der udarbejder en udtalelse. Herefter skal planen vedtages af kommunalbestyrelsen. Side

5 1.1 Kapacitetsbeskrivelse Organisation Brand & Redning Sønderjylland består af 23 fastansatte, organiseret i en forebyggelsesog myndighedsafdeling, en operativ afdeling og et sekretariat. Ledelseskapacitet Ledelsen består af beredskabsdirektøren, forebyggelseschefen og to operative chefer. Brand & Redning Sønderjylland bemander 3 indsatsledervagter i hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa. Til at dække vagterne rådes der over 14 fuldtids- og 2-3 deltidsansatte indsatsledere. Til at bemande den lokale beredskabsstab er der sikkerhedsgodkendt otte personer. Indsatskapacitet Bemanding Materiel (HL+RD) Agerskov 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Arnum 1+3 Tanksprøjte, Mandskabsvogn, Miljøtrailer (basis), Bemærkninger Frigørelsesværktøj Slukning i Spandet sogn, Esbjerg Kommune Barsmark 1+3 Autosprøjte Påhængspumpe (Barsø) Bedsted 1+3 Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Bolderslev 1+3 Tanksprøjte, Mandskabsvogn Jording af el-jernbane Bovrup- 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Frigørelsesværktøj Varnæs Mandskabsvogn Bredebro 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Stormflodsberedskab Slangetender, Mandskabsvogn Bylderup Bov 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Påhængspumpe Mandskabsvogn Fjelstrup 1+5 Tanksprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Gram 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Haderslev 1+5 Hurtig slukningsenhed, Tanksprøjte, Drejestige Frigørelsesværktøj (inkl. løftepuder) Slukning syd for Brændstrup, Vejen Kommune Frigørelsesværktøj Cobra Skæreslukker IR kamera Båd kat C på Solsikkevej Side

6 Hellevad 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Holbøl 1+5 Autosprøjte/Redningsvogn, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Hurtig slukningsenhed Hoptrup 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Højer 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Luftforsyningstrailer Kliplev 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Redningsvogn Løgumkloster 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Slangetender, Pionervogn, Mandskabsvogn Løjt 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Slangetender, Mandskabsvogn Moltrup Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Padborg 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Miljøvogn, Mandskabsvogn og Båd kategori C Ravsted 1+3 Autosprøjte, Vandtankvogn (4X6WD) Rise/Rødekro 1+5 Autosprøjte/redningsvogn, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Rømø 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn (4WD), Naturbrandstender(4WD) Påhængspumpe Frigørelsesværktøj HSE (campingpladser). Frigørelsesværktøj Digeobservation jf. ådigeberedskabsplan. 4WD naturbrandskøretøj, anvendes også som festivalsprøjte. Frigørelsesværktøj Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj, Udvidet frigørelsesværktøj Påhængspumpe (Barsø) Frigørelsesværktøj Udvidet frigørelsesværktøj Kemikalieberedskab Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Jording af el-jernbane Tankvogn med platform til slukning af naturbrande. Skærbæk 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn Frigørelsesværktøj Sommersted 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Tinglev Autosprøjte, Lift, Vandtankvogn, Redningsvogn, Toftlund 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Luftforsyningstrailer Tønder 1+5 Autosprøjte, Redningslift, Vandtankvogn, Redningsvogn, Mandskabsvogn Visby 1+3 Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Frigørelsesværktøj Tung Frigørelse Udvidet miljøberedskab (2 KID+telt) Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Højderedning Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Frigørelsesværktøj Sandsækkeflydning jf. ådigeberedskabsplan. Stormflodsberedskab Side

7 Vojens Tanksprøjte IR Kamera UHPS Jording af el-jernbane Øster Højst 1+3 Autosprøjte, Mandskabsvogn Aabenraa Autosprøjte, Autosprøjte, Vandtankvogn, Vandtankvogn, Drejestige, Redningsvogn med kran, Miljøkøretøj, Mandskabsvogn med båd kat C, Afstivningstrailer, Pumpetrailer, Skumtrailer, Slangepåhængsvogn, Båd kat C, Frigørelsesværktøj Udvidet miljøberedskab Kilde: odin.dk Side

8 Ø-beredskab Aarø Barsø Der er bygget et sprøjtehus. Materiellet består af en MB Ladvogn med 800l vandtank, pumpe, slanger, armaturer og strålerør, samt en slangetrailer med 500m slange og påhængsbæresprøjte. Materiellet betjenes af øens handlekraftige mænd. Personellet er ikke beredskabsuddannet, man gennemgår kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, samt brandøvelser. Der er bygget en lokal brandstation. Materiellet består af En 4WD dieseldrevet golfvogn med 600l tank, pumpe og førstehjælpsslange. En traktormonteret pumpe, en trækvogn med brandslanger, armaturer, strålerør og belysningsmateriel. Materiellet betjenes af øens handlekraftige mænd. Beboerne er ikke beredskabsuddannet, man gennemgår kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, samt brandøvelser. Frivillige Bemanding Materiel (HL+RD) Haderslev 3 Bådtrækker til Redningsbåd kat C, varevogn, uddannelse/reservesprøjte Stormflodsassistenter 8 Ingen Tønder 1+3 Mandskabsvogn, Varevogn, Forplejningstrailer Aabenraa 1+3 Mandskabsvogn Bemærkninger Herefter indsættes beskrivelser af brandstationerne, inkl. billede, udrykninger, mandskab, uddannelse og aldersprofil. Side

9 2.1 Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner er beliggende i den sydligste del af Jylland. Mod syd er landegrænsen til Tyskland, mod nord Esbjerg Kommune (Sydvestjysk Brandvæsen), Vejen og Kolding kommune (Trekantens Beredskab) og mod sydøst Sønderborg Kommune (Sønderborg Brand & Redning). Mod vest ligger Vadehavet og mod øst ligger Lillebælt, med fjorde og bugter. Rømø mod vest er forbundet til fastlandet med dæmning. Årø og Barsø har færgeforbindelse til fastlandet. Figur Geografisk karakteristik Areal og indbyggertal Areal Indbyggertal Haderslev Kommune 702 km indbyggere Tønder Kommune 1278 km indbyggere Aabenraa Kommune 941 km indbyggere Brand & Redning km indbyggere Sønderjylland Tabel 2.1 (kilde: Danmarks Statistik BY1) Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på km 2 betyder bl.a. at brandvæsenets dimensionering, i væsentligt omfang, også skal tage højde for geografisk dækning og store køreafstande. Fra Rømø til Årøsund skal tilbagelægges en afstand på 90km. Fra Padborg til den sidste motorvejsafkørsel mod nord skal tilbagelægges en køreafstand på 65 km. Antallet af indbyggere i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er indbyggere. Heraf er ca bosat i byer med over 2000 indbyggere, ca er bosat i landsbyer med over 200 indbyggere, mens de resterende ca er bosat i landdistrikter. Bysamfund over indbyggere Haderslev Aabenraa Vojens og Skrydstrup Tønder Rødekro Side

10 Padborg og Frøslev Løgumkloster Toftlund Skærbæk Tinglev Starup Gram Løjt Kirkeby Tabel 2.2 (kilde: Danmarks Statistik BY1) Øerne Barsø på 2,26 km 2. Øen har færgedrift til fastlandet 5-8 gange dagligt. På øen er der ca. 20 fastboende. Øen besøges af endagsturister, lystsejlere, samt lejrskoler. Der er overnatningsmuligheder i lystbådehavnen, Bed & Breakfast, samt spejderhuset. Rømø på 129 km 2. Øen er forbundet til fastlandet med 9 km vejdæmning. På øen er der ca. 660 fastboende. Øen er et stort turistmål om sommeren. Der er 2 millioner personovernatninger på Rømø primært i sommerhuse, men også på campingpladser og hoteller. Herudover kommer der mange endags turister pga. stranden. På varme sommerdage kan der komme op til ca endags turister. Årø på 5,66km 2. Øen har færgedrift til fastlandet hver time. På øen er der ca. 170 fastboende. Årø besøges af turister, der overnatter i lystbådehavnen, campingpladsen, Bed & Breakfast, samt i værelser og lejligheder Typer af erhverv og industri I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er der placeret nogle særligt farlige virksomheder (risikovirksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen) af både kolonne II og III. Der er placeret større tankoplag med brandfarlige væsker, disse er placeret omkring havneområdet i Aabenraa. Der er ammoniakoplag i Haderslev. Endelig er der etableret og planlagt 3 større biogasanlæg i henholdsvis Haderslev og Tønder Kommuner, der alle ligeledes vil være omfattet af Risikobekendtgørelsen (kolonne II). Derudover er der, særligt langs motorvejen, placeret lagerhoteller, som bidrager til varierende risiko. Blandt markante industri- og lagerbygninger kan nævnes; Bestsellers Højlager, Moltrup Forsvarets Depot og Distribution, Vojens Dansk Sintermetal, Haderslev Industriområdet (Gram, Abena mfl.) i Vojens Flyvestation Skrydstrup Kohberg, Bolderslev Velux, Skærbæk Sapa, Tønder Hartmann, Tønder Ecco, Bredebro og Tønder Danish Crown, Skærbæk Abena, Aabenraa Side

11 Herudover er skal det bemærkes, at Aabenraa sygehus er ved at blive udbygget til supersygehus med en udvidelse fra m2 til ca m2. Endvidere er det psykiatriske sygehus i Aabenraa også udvidet og omfatter fremover ca. 110 sengepladser Bebyggelsens karakteristik Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner er alle landkommuner med støre og mindre bysamfund. Det præger også bebyggelsens sammensætning. Der er relativt meget landbrugsbyggeri og enfamilie huse (parcelhuse). Beboelse Haderslev Tønder Aabenraa Beboede boliger Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Døgninstitutioner Fritidshuse Andet Ubeboede boliger Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Andet Ubeboede fritidshuse Fritidshuse Tabel 2.3 (kilde: Danmarks Statistik BOL103) Infrastruktur Der er en række forskellige infrastrukturelle objekter i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Her tænkes f.eks. på motorveje, hoved- og biveje, dobbeltsporet elektrificeret jernbane i øst og den enkeltsporede jernbane i vest, militær flyvestation med civil lufthavn, små flyvepladser, havne, el- og gastransmission og vandforsyning. Motorvej Motorvej E45 bærer en væsentlig del af den internationale trafik, herunder store mængder gods på lastvognstog. ÅDT på E45 gennem Brand & Redning Sønderjyllands varierer strækningsvist mellem og Hovedveje Hovedvej 8 starter ved Tønder og fører til Sønderborg. Ved Kliplev ændres vejen til motorvej. ÅDT på hovedvejen ligger strækningsvist mellem og 3.600, mens motorvejsstrækningen ligger på Hovedvej 11 starter ved den dansk-tyske grænse nær Tønder og fører mod Esbjerg, samt turistområderne ved Blåvand. ÅDT på hovedvejen ligger strækningsvist mellem og Side

12 Hovedvej 24 starter i Aabenraa og fører til Ribe. ÅDT mellem Gabøl og Ribe ligger på Hovedvej 25 starter ved Abild nord for Tønder og fører til Kolding. ÅDT ligger strækningsvist mellem og Hovedvej 47 starter i Haderslev og fører til Gabøl, hvor den mødes med bl.a. hovedvej 24 og 25. ÅDT ligger på Jernbanenettet Jernbanen fra Tinglev mod Fredericia er en tosporet elektrificeret jernbane. Fra Tinglev til Sønderborg og fra Tinglev mod Padborg/landegrænsen, er der enkeltsporet elektrificeret jernbane. Jernbanen fra landegrænsen via Tønder mod Esbjerg er en enkeltsporet jernbane der ikke er elektrificeret. Passagertrafik På den østlige jernbane er der timedrift mellem Sønderborg og København, ruter mellem Padborg og Fredericia, samt internationale tog til Europa. På den vestlige jernbane er der rute mellem Niebüll (Tyskland) og Esbjerg. Godstrafik Via den østlige jernbane fragtes gods mellem Danmark og Europa. Der læsses og losses gods på bl.a. en læsseplads i Vojens, samt en kombiterminal i Padborg. Denne godstrafik består også af farligt gods, omfattet af RID reglerne. På den vestlige jernbane fragtes gods mindre hyppigt. Ved større jernbanearbejder og væsentlige driftsforstyrrelser (fx afsporing ved Farris i 2012), er det set at al godstrafikken er flyttet ud på den vestlige jernbane. Dette skete bl.a. i to måneder efter en togafsporing ved Farris i 2012, hvor syv kilometer spor blev ødelagt. Lufthavn Flyvestation Skrydstrup rummer to landingsbaner på ca meter. Dermed er der mulighed for at stort set alt kan lande og lette herfra. Flyvestationen er base for to eskadriller F-16 jagerfly, EH 101 redningshelikopter, T-17 skolefly, samt værtskab for en bred vifte af andre militære fly. Dertil rummer flyvestationen bl.a. flyværksteder, ammunition, brændstof, hydrazin og måleudstyr med radioaktive kilder. I tilknytning til flyvestationen ligger også Vojens Lufthavn, hvorfra der udgår international civil flyvning, både privat- og charterfly. Flyvestationen har døgnbemandet Brand- og Redningstjeneste til kategori 5 (indsatsleder og to crashtendere). På den nordlige del af Rømø har Flyvestationen et militært område, der anvendes til øvelser med forsvarets fly. Flyvepladser Haderslev Flyveplads, 1120m asfaltbane, betjener kun små fly (under 5700 kg) Kruså-Padborg Flyveplads, 1074m asfaltbane, betjener kun små fly (under 5700 kg) Rødekro Flyveplads, ren svæveflyklub Tønder Flyveplads, 850m græsbane, betjener kun små fly (under 5700 kg), samt helikopter op til 9700 kg. Indenfor en årrække etableres der muligvis en heliport på Rømø Havn. Side

13 Havne Barsø Landing (fastlandet), færgedrift (op til 24 passagerer) til Barsø. Barsø Havn, færgedrift (op til 24 passagerer) til Barsø Landing. Haderslev Lystbådehavn. Kalvø Lystbådehavn. Rømø Havn, erhvervshavn med bl.a. offshore service, fiskerifartøjer, gods, samt færgedrift (op til 599 passagerer) til Sylt. Huser Redningsstation Rømø med LRB14, Unimog og båd. Sønderballe Lystbådehavn. Aabenraa Havn (inkl. Enstedværkets Havn og Inter Terminals), stor erhvervshavn, 2km kajanlæg, ro-ro leje, tankskibsbroer, tankoplag. Base for Marinehjemmeværnskutter MHV 910 Ringen. Aabenraa Lystbådehavn. Årø Lystbådehavn, samt færgedrift til Årøsund. Årøsund Fiskerihavn, erhvervsfartøjer, fiskerifartøjer, samt færgedrift til Årø. Årøsund Lystbådehavn Skibsanløb, antal Godsomsætning Passagerer Enstedværkets Havn tons 0 Ensted Inter Terminals ( ) tons 0 Haderslev Havn 0 0 tons 0 Havneby Havn tons pass. Aabenraa Havn tons 0 Aarø Havn tons pass. Aarøsund Havn tons pass. Tabel 2.4 (kilde: Danmarks Statistik SKIB101) Langs kysten forefindes også bade- og bådebroer. El- og gas Gennem Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde løber EnergiNet.dk s 80 bars naturgashovedledninger fra nord til syd. Derudover findes naturgas distributionsnettet med odoriseret naturgas fra 40bar ned til 100mbar stikledninger. Gennem Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde løber EnergiNet.dk s 400kv hovedledninger fra nord til syd, samt en del 150kv luftledninger Befolkningstæthed og sammensætning Haderslev Kommune har i 2015 udarbejdet en befolkningsprognose frem til 1. januar Prognosen viser en befolkningstilbagegang på -1,3%, svarende til ca. 700 indbyggere. Prognosen forventer en stigning i børnetallet for 0-årige (16,3%), 1-årige (6,9%) og 2-årige (2,6%). For de øvrige aldersgrupper under 17 år forventes der en stagnation eller tilbagegang. Der forventes en generel tilbagegang i aldersgruppen fra 17 til 64 år. Mest markant for aldersgruppen år (14,2%). Aldersgrupperne over 64 år, generelt vil stige frem mod år Mest markant er stigningen for aldersgruppen år (31,7%) og over 90 år (42,2 %). Side

14 Aabenraa Kommune har i 2012 udarbejdet en befolkningsprognose frem til Prognosen viser en svag befolkningstilbagegang på -0,2%, svarende til ca. 120 indbyggere. Prognosen forventer en stigning i børnetallet for 0-6 årige (2,9%), en tilbagegang for børn under 17 år (-4,4%), Generelt små udsving fra 17 til 64 årige. Aldersgrupperne over 64 år har en markant stigning, for aldersintervallet (22,9%) og aldersintervallet (34,5%). Tønder Kommune har i 2014 fået udarbejdet en befolkningsprognose frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at falde fra personer primo 2014 til personer primo Dette svarer til et samlet fald i indbyggertallet på svarende til 9,0 % eller 0,8 % om året. Prognosen viser markant tilbagegang i alle aldre fra 0-67 år. Aldersgrupperne over 68 år har en markant stigning, for aldersintervallet (23,9%) og aldersintervallet 80+ (28,5%). Der kan uddrages flere konklusioner, der har betydning for Brand & Redning Sønderjylland. For det første forventes det en generel tilbagegang i de 3 kommuner i løbet af de næste 10 år. Meget markant i Tønder med et fald på personer og i de 3 kommuner tilsammen Det giver umiddelbart 2 udfordringer. Det giver forventeligt færre indtægter, da driftsbidraget afregnes pr. indbygger (p.t. ca. 220 kr/indbygger). Den anden udfordring er helt naturligt rekrutteringen. Det sammenholdes med, at fraflytningen typiske sker fra de mindre bysamfund, hvilket forstærker rekrutteringspresset på brandstationerne placeret der. En anden meget klar tendens i befolkningsudviklingen er, at der bliver markant flere ældre personer. Det er præcis en af de befolkningsgrupper, der er særlig udsatte overfor brand, hvorfor dette forhold har betydning for tilrettelæggelsen af forebyggelsesarbejdet Andre forhold (særlige objekter) Hele kyststrækningen i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde indgår i Nationalpark Vadehavet. Vadehavet syd for grænsen er udpeget til en del af verdensnaturarven. Der er tale om særlig følsom natur med særdeles vanskelige indsatsforhold i tilfælde af kystnær eller strandforurening. En indsats vil ydermere kompliceres såfremt en evt. forurening er grænseoverskridende, idet kendskabet til de forskellige myndigheder kompetencer og materiel på tværs af grænsen er begrænset. I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde findes der flere plantager og moseområder, hvor der kan være risiko for større naturbrande. I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde forekommer en del store lejlighedsarrangementer såsom Airshow, Danmarks Hurtigste Bil, Klostermærken, Kløften, Tønder Festival, samt en række andre byfester, hvor der mange mennesker forsamlet. Side

15 2.1.8 Klimaudfordringer Kommunerne er eksponeret for samme niveau af vanskelige vejrforhold som den øvrige del af Danmark. Dette påvirker både byområder, visse sommerhusområder, enkelte ejendomme i landzone, samt udsatte steder også infrastrukturen. Det er især Tønder kommune, der på vestkysten traditionelt er udfordret af stormflod og decideret oversvømmelse af havnenære områder og området bag digerne i forbindelse med orkan, særligt omkring Ballum og på Rømø. Herudover er terrænet omkring Tønder beskyttet mod oversvømmelse fra de større vandløb ved hjælp af ådiger. Det gælder specielt for Vidåen, der bl.a. har trace i og omkring Tønder by. På østkysten er det især området omkring Aabenraa, der ligeledes er udfordret af oversvømmelser i forbindelse med stormflod og regn. Det skal bemærkes, at Aabenraa udpeget som risikoområde for oversvømmelse i henhold til oversvømmelsesdirektivet. Orkaner og storme har de seneste år trukket på redningsberedskabets ressourcer Trusselsniveau Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse (CTA) udarbejder og publicerer en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den seneste publicerede Vurdering af terrortruslen mod Danmark er udarbejdet marts 2015 CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til at gennemføre terrorangreb med lettilgængelige våben såsom stikvåben, skydevåben, brandstiftende bomber og mindre, hjemmelavede bomber, eller angreb med andre forhåndenværende midler. Sådanne angreb kan gennemføres spontant eller efter kort planlægning. Terrorangreb og angrebsplanlægninger i Europa de senere år har typisk involveret en eller to personer uden erfaring fra en kampzone, som på eget initiativ planlagde at angribe et symbolmål med skydevåben. CTA vurderer, at der findes personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark, og angreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er fortsat begrænset. CTA vurderer, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndigheder/myndighedspersoner. CTA vurderer, at symbolmål også fremover vil være primære mål for militante islamister. CTA vurderer, at tilfældige civile mål og infrastruktur såsom luftfart og offentlig transport ligeledes anses for attraktive mål af militante islamister. Konklusion Politiets efterretningstjeneste vurderer at truslen om terror er alvorlig, samtidig med at risikoen for at blive offer for et terrorangreb er lille. Der foretages løbende vurderinger af terrortruslen. Terrortruslen er således generel, og giver ikke anledning til at dimensionere specifikt efter konkrete mål og trusler. Beredskabet skal samlet set også være dimensioneret Side

16 og uddannet til at påbegynde håndteringen af en større uvarslet hændelse, uanset om der er tale om terror eller andre katastrofer. Brand & Redning Sønderjylland følger op på ændringer i Vurdering af terrortruslen mod Danmark, samt evt. specifikke henvendelser fra Politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Side

17 2.2 Udrykningsstatistik Det statistiske materiale tager afsæt i de tre kommuners ODIN indberetninger fra 2010 til 2014, hvilket samlet udgør 5408 udrykninger. Statistisk materiale vedr er ikke taget i anvendelse, idet omlægningen til ny ODIN har medført, at der ikke kan leveres tilstrækkelige, sammenlignelige og valide data Udrykninger fordelt på år Aabenraa Tønder Haderslev Figur 2.2 (kilde: statistikbank.brs.dk) Af figur 2.2 kan det ses, at antallet af årlige udrykninger ligger i intervallet mellem 1050 og Det højeste antal udrykninger er 2013, hvor Sønderjylland var ramt af orkanen Allan i oktober måned og orkanen Bodil december måned Udrykningstyperne reel, blind og falsk Reel Blind Falsk Figur 2.3 (kilde: statistikbank.brs.dk) Generelt tilkaldes Brand & Redning Sønderjylland til reelle hændelser. Alligevel udgør blinde alarmer en væsentlig andel af udrykningerne. Dette stammer primært fra automatiske brandalarmeringsanlæg, men også fra tilkald til hændelser, hvor brandvæsenets indsats ikke er nødvendig. Falske alarmer, dvs. unødvendige alarmer afgivet i ond tro, er sjældne. Side

18 2.2.3 Antal udrykninger pr indbyggere BRSJ pr indbyggere Danmark pr indbyggere Syddanmark pr indbyggere Figur 2.4 (kilde: statistikbank.brs.dk) Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Udsvinget omkring 2013 skyldes at det Syd- og Sønderjyske område havde en del ekstra assistancer ifm. orkanen Allan og orkanen Bodil Udrykningens hovedtyper Brand Redning Miljø Andet Figur 2.5 (kilde: statistikbank.brs.dk) Brande udgør den største del af indsatserne, efterfulgt af miljø og redning. Side

19 2.2.5 Alarmtyper Figur 2.6 (kilde: statistikbank.brs.dk) Der er dog nogle udsving, der efterfølgende skal vurderes. 1. Bygningsbrande er oftest de mest omkostningsfulde og risikofyldte, hvorfor disse skal analyseres nærmere. 2. Forureninger udgør en meget stor andel af udrykningerne. Dette skal analyseres nærmere. 3. Udkald til indsatsleder. Det vurderes, at der er en stigning i denne kategori, hvorfor dette ligeledes skal undersøges nærmere Fordelingen af udrykninger henover året 12,0 11,0 11,2 10,0 9,0 8,0 7,0 8,0 7,2 6,9 8,0 7,6 7,0 9,4 8,3 9,3 7,6 9,4 Procentfordeling 6,0 Figur 2.7 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger henover året, viser bl.a. et lille hop i april (tidlige naturbrande), et forventeligt stort sæsonudsving af brande om sommeren, hvilket særligt har sammenhæng til sommervejret og landbrugets høstsæson. Derudover ses der ligeledes en stigning i december måned, som kan tilskrives julemånedens øgede brug af levende lys osv. Side

20 2.2.7 Fordelingen af udrykninger henover ugen 17,0 16,0 15,8 15,0 15,1 15,1 14,7 14,0 14,2 13,0 12,9 12,0 12,1 11,0 10,0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Procentfordeling Figur 2.8 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger henover ugen, viser bl.a. at der generelt er flere udrykninger i hverdagene, end der er i weekenden Fordeling af udrykninger henover døgnet 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,1 7,3 6,4 6,8 5,8 6,0 5,3 5,7 5,6 5,0 4,3 4,5 3,9 3,4 3,7 3,5 2,3 2,1 2,4 2,6 1,8 1,4 1,6 1, Procentfordeling Figur 2.9 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger over døgnet viser at der er markant flere udrykninger i dagtimerne. Dette kan langt hen ad vejen tilskrives menneskelig aktivitet. Særligt i perioden mellem klokken 8 og klokken 20 er der en høj efterspørgsel efter brandvæsenets indsats, mens der omvendt om natten er en væsentligt lavere efterspørgsel. Det må dog ikke glemmes, at konsekvenserne af brande om natten ofte opleves højere, bl.a. pga. af sovende personer, samt at brande kan være længere tid om at blive opdaget. Der kræves således at kontinuerligt fokus på at beredskabet er funktionelt i dagtimerne Afvigelser i 112 meldingerne I 2% af alle udrykninger på landsplan, er det efterfølgende vurderet, at meldingen jf. picklisten ikke er dækkende for hændelsen. Dette kan medføre, at der ikke afsendes den relevante udrykning. Dermed kan førsteudrykningen både blive for lille, enten set i forhold til reduceret udrykning, eller manglende afsendelse af specialmateriel, samtidig med at det også kan medføre at der afsendes tilsvarende store udrykninger. Side

21 Aabenraa Haderslev Tønder Vojens Rise/Rødekro Løgumkloster Skærbæk Padborg Visby Tinglev Bredebro Hoptrup Moltrup Toftlund Agerskov Gram Sommersted Kliplev Bylderup Bov Bovrup-Varnæs Højer Ravsted Rømø Holbøl Øster Højst Bolderslev Løjt Bedsted Fjelstrup Barsmark Arnum Hellevad Aarø Figur 2.10 Melding om ild i landbrugsredskab, var et stort stationært grussorteringsanlæg. Indsatsen krævede assistance af et helt slukningstog med drejestige. Melding om Indsatsleder Eftersyn, var en bro, der kollapsede med et landbrugsredskab lastet med protamylasse, som lå og lækkede diesel og hydraulikolie i en å. Føreren undslap drukning. I 8% af udrykningerne på landsplan, er der forskel mellem meldingsadressen, og skadestedsadressen. I nogle tilfælde er forskellen begrænset, som fx når der alarmeres fra en nabo/genbo, hvilket brandvæsenet i praksis knapt nok opdager. I andre situationer medfører det væsentlig forsinkelse, når brandvæsenet først møder op på en forkert alarmadresse, for så efterfølgende at skulle kontakte alarmcentral og evt. anmelderen, for så at køre videre til den rette adresse. I sjældne tilfælde medfører adressefejl også, at der er tilkaldt et forkert brandvæsen De enkelte brandstationers udrykninger Årligt udrykningsgennemsnit 2010 til 2014 Figur 2.11 (kilde: odin.dk) Grafikken viser de enkelte brandstationers gennemsnitlige årlige aktivitetsniveau. Det højeste aktivitetsniveau er i Aabenraa, Haderslev og Tønder, fulgt af Vojens, Rise/Rødekro, Løgumkloster og Skærbæk. De laveste aktivitetsniveauer er brandstationerne Arnum, Hellevad og ø beredskabet på Aarø. En kommende omlægning af slukningsområderne vil ændre slukningsområdernes størrelse, hvilket for nogle brandstationer vil betyde et forøget aktivitetsniveau, mens andre brandstationer vil få et reduceret aktivitetsniveau. Side

22 Erfaringsmæssigt er antallet af udrykninger for stationerne passende forstået på den måde, at det kan være kritisk, hvis et frivilligt brandværn skal køre til for mange udrykninger. Det kan medføre, at der ikke kan skaffes mandskab nok. Omvendt må en station heller ikke anvendes for lidt, idet en af de vigtigste motivationsfaktorer for en brandmand, naturligvis er at deltage i reelle udrykninger. Disse faktorer skal også indgå i betragtningerne, når brandstationer tildeles specialmateriel Udrykninger til brande Figur 2.12 (kilde: statistikbank.brs.dk) Geografisk fordeling af brande Brande er fordelt over hele Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Større byer har større tæthed af brande, men ingen områder er fri. Figur 2.13 Side

23 Udrykninger til bygningsbrande 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Figur 2.14 (kilde: statistikbank.brs.dk) Den hyppigst alarmerede årsagskode er bygningsbrande i villaer/parcelhuse, efterfulgt af landbrugsejendomme (når man ser landbrugshold med og uden dyr samlet), og industribygninger. Dertil kommer et årligt gennemsnitligt på 247,5 automatiske brandalarmer, der også er en melding om bygningsbrand, på varierende objekttyper, fx institution, industri, butik osv Udviklingen antallet af bygningsbrande Figur 2.15 (kilde: statistikbank.brs.dk) Grafikken viser, at tendensen for bygningsbrande er faldende. Faldet i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er i 2014 faldet til 90,3% af niveauet i Samme faldende tendens kan identificeres i de nationale tal, hvor tallene i 2014 er faldet til 83,4% af niveauet i Dermed følger vi ikke efter i samme takt, som resten af landet. Side

24 Dødsbrande Branddøde Haderslev Tønder Aabenraa Total Tabel 2.5 (kilde: Beredskabsstyrelsen) Der omkommer årligt 2,75 mennesker ved brande i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde Geografisk fordeling af bygningsbrande Bygningsbrande Bygningsbrande i Haderslev Bygningsbrande i Tønder Bygningsbrande i Aabenraa Figur 2.16 Brande er generelt koncentreret i byerne, mens brande udenfor byerne er jævnt spredt. Side

25 Udrykninger til redning 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 67,6 15,4 18,2 4 2,0 2 1,6 1 0,2 Figur 2.17 (kilde: statistikbank.brs.dk) Den hyppigste alarmtype er trafikulykker med fastklemte. Hændelser i forbindelse med vind og vejr, fx væltede træer, oversvømmelser og stormflod udgør også en stor bid, dog stærkt koncentreret i 2013 pga. orkanen Allan og orkanen Bodil. Drukneulykker, hyppigst på kysten udgør også en ganske betragtelig del af udrykningerne. Blandt de sjældneste opgaver er bl.a. hændelser med fly, tog og skibe, højde- og dybderedning, sammenstyrtninger, samt hændelser med mange tilskadekomne (hvor dette alene er årsagen til at brandvæsenet alarmeres). Redningsindsatser FUH Fastklemte af alle typer Side

26 Drukneulykker Figur 2.18 Andre redningsopgaver Udrykninger til miljø 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Figur 2.19 (kilde: statisktikbank.brs.dk) Det fremgår af tallene, at de hyppigste årsager til alarmering til miljøindsatser er småspild af olie, samt oprydning efter færdselsuheld, hvor redningsberedskabet ikke har været tilkaldt til frigørelse. Ofte vil færdselsuheld med fastklemte afsluttes med samme oprydningsopgaver, som ren oprydning efter færdselsuheld. Opgaver, hvor det fremgår af meldingen, at der kan være tale om alvorlige akutte uheld med farlige stoffer, der kan kræve indsættelse af kemikalieindsatsdragter, som fx ammoniak- og kemikalieudslip, er sjældne. Side

27 Miljøindsatser fordelt på skadeårsager Figur 2.20 (kilde: statistikbank.brs.dk) Miljøindsatser fordelt på udslipskilde/skadevoldertype Figur 2.21 (kilde: statistikbank.brs.dk) Det ses at den typiske forurening kommer fra trafikken, enten i form af en lækage fra et køretøj eller oprydning efter et trafikuheld. En anden relativ stor kilde til forureninger er i landbruget. Uheld med kemikalier, der kræver indsats i kemikalieindsatsdragter forekommer sjældent. Side

28 Geografisk fordeling af miljøindsatser Forureningsindsatser Oprydning efter FUH Mindre spild Figur 2.22 Ammoniak- og kemikalieudslip Side

29 Assistancer modtaget Figur 2.23 (kilde: odin.dk, BRSSJ, FWSKP, Beredskab uden Grænser m.fl.) Ud af 5608 relevante udrykninger i perioden er der tilkaldt assistance i alt 565 tilfælde. Det er primært intern assistance fra egne stationer i alt 331 gange svarende til 5,9%. Denne type assistance dækker over tilkald af enheder til opgaver hvor indsatslederen er tilkaldt alene (ISL-Eftersyn), assistance af enheder med specialmateriel, vandforsyning, eller tilkald af hele slukningstog. I samme periode er der 234 gange svarende til 4,2%, tilkaldt ekstern assistance. Dette er assistance i form af mellemkommunal assistance, Beredskabsstyrelsen Sydjylland naboassistance fra Tyskland, samt i begrænset omfang også bistand fra forsvaret og de øvrige beredskabscentre. Mellemkommunal assistance dækker oftest over assistance med vandtankvogne eller slukningstog. Beredskabsstyrelsen Sydjylland rekvireres oftest til brandslukning, forurening, pumpeopgaver og redningsopgaver. Tysk assistance er bl.a. faste aftaler, som BF Flensborgs udrykninger til FUH på E45 nordgående ind i Danmark, grænsenære udrykninger hvor tyske enheder ligger nærmest, samt grænsenære assistancer svarende til almindelige mellemkommunale assistancer i Danmark. Forsvarets assistancer dækker bl.a. over indsættelse af crashtendere ved større naturbrande, anvendelse af helikoptere til rekognosceringsformål, samt indsættelse af hjemmeværnet ved kystforurening Samtidighed De tidligere udarbejdede risikobaserede dimensioneringer for Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner har bearbejdet samtidigheden. Da Brand & Redning Sønderjylland skadestedsmæssigt er organiseret efter nye principper, kan disse ikke overføres direkte. Side

30 Haderslev Kommune har i RBD2013 konkluderet at der fsv. angår samtidige hændelser for slukningstog, alene er et yderst begrænset antal hændelser, der alle løses ved at der kaldes en sekundær udrykning. Det er ligeledes konkluderet, at der 17 gange årligt har været mere ned en indsats samtidigt, hvilket i nogle tilfælde har haft betydning for indsatsledelsen. Tønder Kommune har i RBD 2013 konkluderet at der over en femårs periode har været et yderst begrænset antal hændelser, hvor samme slukningstog har været tilkaldt samtidigt, der igen alle løses ved at der kaldes en sekundær udrykning. Det er ligeledes konkluderet, at der er 13 gange årligt har været mere ned en indsats samtidigt, hvilket i nogle tilfælde har haft betydning for indsatsledelsen. Aabenraa har gennemført lignende analyse, der dog ligger længere tilbage. Deraf kan det forventes at der, samlet set årligt vil være et begrænset behov for at tilkalde sekundære udrykninger pga. samtidig efterspørgsel på samme slukningsenhed. Det kan ligeledes forventes at der op til 60 gange årligt vil være behov for at tilkalde en sekundær indsatsleder, fordi den nærmeste er optaget. Side

31 2.3 Risikoidentifikation og risikoanalyse I det følgende kapitel skal der foretages en risikoidentifikation og efterfølgende risikoanalyse. Formålet med risikoidentifikationen er at få kortlagt de risici, der er Brand & Rednings slukningsområde. Formålet med risikoanalysen er at vurdere, hvorvidt beredskabet har kapacitet til at håndtere de identificerede risici både i forhold til indsatsmandskab, men også forebyggelsesmæssigt. Grundlaget for dette er helt naturligt de 3 kommuners tidligere rapporter, der er foretaget i de foregående planer. Her er der foretaget en grundig identifikation af de enkelte kommuner og efterfølgende lavet 114 scenarie- og kapacitetsanalyser (se bilag 2). En anden vigtig forsætning for den efterfølgende analyse er, hvilken politisk vægtning analysen skal have. For Brand & Redning Sønderjylland er dette fastlagt på Beredskabskommissionsmødet den 6. februar 2016, hvor det blev besluttet, at analysen skal have følgende fokuspunkter: Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering af frivillige til beredskabet, fastholdelse af responstid Det er nøgleord i forhold til at planforslaget skal afspejle, at Brand & Redning Sønderjylland skal fastholde understøtte det store lokale frivillige engagement, der er med til at giver borgerne i Sønderjylland lokalt forankret beredskab. Fokus på faglighed, specialisering og anvendelse af ny teknologi. Det er nøgleord i forhold til, at planforslaget skal dels være med til at Brand & Redning Sønderjylland er fagligt på forkant med udviklingen på det operative beredskab, men også undersøger, hvor det er muligt blive mere effektive end i dag bl.a. ud fra et økonomisk perspektiv. Fokus på forebyggelse. Det er vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative beredskab. Målet er at planforslaget indeholder en handlingsplan for den forebyggende indsats. For at få input og for at verificere risikoidentifikationen blev der den 15. marts 2016 afholdt konference med deltagelse ca. 50 interne og eksterne beredskabsinteressenter. På den baggrund vil identifikationen og analysen have følgende fokuspunkter: 1. Redning. Her skal forholdene omkring teknisk frigørelse, stige/lifte, højderedning og drukneulykker nærmere vurderes. 2. Miljø. Her skal forholdene omkring håndtering af miljøuheld samt uheld med farlige stoffer vurderes. 3. Brand. Her skal forhold omkring brug af specialudstyr som fx vandforsyning, termiske kameraer, skæreslukker vurderes. 4. Forebyggelse brand. Her skal den brandforebyggende indsats vurderes. Side

32 5. Voldsomt vejr 6. Teknisk ledelse. Her skal sammensætningen og planlægningen af den tekniske ledelse vurderes 7. Ekstraordinære hændelser. 8. Rekruttering. Her skal forholdet omkring rekrutteringsindsatsen vurderes. 9. Slukningsområder. Hvert analyse punkt vil munde ud en anbefalinger, der videreføres til kapitel 3 om serviceniveau. Desuden har der været afholdt et høringsmøde for de frivillige og ansatte inden rapportens udsendelse i høring Redning Indledning Redningsopgaven er sammensat af flere forskellige opgavetyper: a) Stige/Lift redning ved brand i bygninger, hvor håndstiger ikke kan nå. b) Frigørelsesopgave i forbindelse med færdselsuheld. c) Højderedning samt øvrige rednings/frigørelsesopgaver, der kræver specialmateriel. d) Redning i forbindelse med drukneulykker. Siden 2008 har ansvaret for ansvaret for sværere frigørelsesopgaver ved trafikuheld med fastklemte været kommunernes og dermed er det også Brand & Redning Sønderjyllands ansvar 1. Tilsvarende gælder for redningsopgaver i søer, moser, åer og havne 2. Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer. Brand & Redning Sønderjylland skal derfor kunne løse redningsopgaver, bl.a. færdselsuheld med fastklemte, fastklemte i maskiner o.lign., sammenstyrtninger, ulykker med mange tilskadekomne, drukneulykker oma. Ansvarsområdet afgrænses af kommunen, inkl. søer, moser, åer og havne. Ansvaret for redningsopgaver på havet herunder i fjorde mv. varetages af forsvaret. I tilfælde af fly- og skibsulykker tæt ved kysten, omkring havne og i smalle farvande kan JRCC eventuelt delegere ledelsen af en SAR-operation til en myndighed på land. Ledelsen på stedet udøves da af en udpeget lokal myndighed, f.eks. politiet, en kystredningsstation samt i visse tilfælde et havnekontor. 1 Jf. Indenrigs- og sundhedsministeriets og Forsvarsministeriets fællesskrivelser om Placering af ansvaret for sværere frigørelsesopgaver ved trafikuheld med fastklemte, dateret hhv. 26. marts 2007 og 16. januar Jf. Beredskabsstyrelsens skrivelse om Redningsopgaver i søer, moster, åer og havne, dateret den 12. juli Side

33 Risikoidentifikation Statistik Hændelse (melding) Antal udrykninger pr. år (gennemsnit) Færdselsuheld med fastklemte 77,8 Færdselsuheld med tung frigørelse 6,6 Redning fastklemte maskiner mv. 4 Højde- og specialredningsopgaver 4,8 Drukneulykker 15,4 Tabel 2.6 Geografi Pick: FUH Fastklemte Pick: FUH Fastklemte lastbiler og busser Pick: Drukneulykker Figur 2.24 Pick: Resterende mindre hyppige redningspicks bl.a. fastklemt i maskine, silo, brønd, skrænt, sand- og jordskred, bygningssammenstyrtning, ulykker med mere end fem tilskadekomne. Side

34 Scenarieanalyser Færdselsuheld, Brand i bil 8.3 Færdselsuheld, Fastklemte i personbil 8.3 S 8.24 B Færdselsuheld, Fastklemte i lastvogn/bus 8.4 S 8.24 C Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.3 S 8.24 B personbil Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.4 S 8.24 C lastvogn/bus Færdselsuheld, Mere end fem 8.4 tilskadekomne Færdselsuheld, Bil i vand 8.5 Redning, Fastklemt i maskine o.lign. 9.1 Redning, Mere end fem tilskadekomne 2013 # #19 Redning, Sammenstyrtning 2013 # S 9.26 B Redning, Bygning/højderedning 2013 #17 - Redning, Jord/sandskred 9.6 S 9.25 B Redning, Mast/højderedning 2013 # S 9.25 A Redning, Silo/brønd 9.8 S 9.25 A Redning, Skrænt 9.6 Drukneulykker, Havet/fjorde 2013 #16 9.3a+b S A Drukneulykke, Søer 9.3a+b S A Togulykke, Passagertog 12.1 S A Flyulykke, Passagerfly 2013 #14 S A Flyulykke, Militærfly 2013 #14 Tabel 2.7 Scenarie analyser udarbejdet i de 3 kommuner. Workshoptilbagemeldinger Mængden af sikkerhedslandinger på Flyvestation Skrydstrup er stigende. Brandmandskab nær flyvestationen bør uddannes målrettet i håndtering af ulykker med fly- og helikoptere. Der bør udarbejdes nye møde-/indsatsplaner for Flyvestation Skrydstrup. Kompleksiteten i færdselsuheld med fastklemte er stigende, med bl.a. el-, brint- og hybridbiler. Der bør implementeres Crash Recovery software. Kæderedning bør implementeres, som en fast del af serviceniveauet. Risikoanalyse, nuværende indsatsberedskab (kapacitet) A) Stiger som redningsværktøj Ved brande, kan det under visse omstændigheder, hvor røg eller ild gør det påtrængende nødvendigt, og de almindelige flugtveje ikke lader sig anvende, være nødvendigt at redde og evakuere personer udvendigt på bygningen med stiger. Brandvæsenet kan under normale omstændigheder foretage personredning med almindelige 11m hejsestiger, effektivt i bygninger med to til tre etager. Ved behov for stigeredning fra bygninger hvor almindelige stiger ikke kan anvendes, skal der anvendes drejestige eller lign. Side

35 Den bymæssige bebyggelse i Haderslev, Tønder og Aabenraa by består af en del bygninger, hvorfra der ikke kan gennemføres redning med almindelige 11m hejsestiger. Brandstationerne i Haderslev, Tønder og Aabenraa skal således råde over en drejestige, redningslift eller lign., for at kunne yde en forsvarlig indsats. Derudover skal der være 11m hejsestiger på brandstationernes køretøjer. Stationsvist kan der vælges mindre hejsestiger, såfremt andre højder er tilstrækkelige i dækningsområdet. Forslag (serviceniveau for stiger/lifte) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en drejestige/redningslift, ved brande i bymæssig bebyggelse i Haderslev, Tønder og Aabenraa. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Serviceniveauet for drejestiger/redningslift, som redningsværktøj, er identisk med serviceniveauet for brandslukning. - Serviceniveauet for drejestiger, som slukningsværktøj til skorstensbrande, udvendig slukning ved storbrande, efterslukning af tagekonstruktioner osv. er 30 minutter. - Stige afsendes automatisk til skorstensbrande. Vurdering Fastholdelse og rekruttering, Fastholdelse af responstid Forslaget fastholder responstiden til objekter, hvor drejestige/redningslift skal kunne anvendes til personredning. Hvor drejestige/redningslift alene anvendes til brandslukning, vil responstiden være øget i Tinglev området. Faglighed, specialisering, ny teknologi Personel, der har været vant til at have en lift vil opleve at vente på denne ved fx skorstensbrande og efterslukning. For brandstationerne i Haderslev og Tønder vil automatisk afsendelse af drejestige/redningslift til skorstensbrande medføre et løft med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. Dette vil ligeledes medvirke til at træne betjeningen. Økonomi Liften i Tinglev sælges. Omkostningerne til drift- og vedligeholdelse af en lift i Tinglev bortfalder. Dette giver desuden et mindre belastning på anlægsbudgettet. Der skal findes en løsning, der sikrer en tilgængelig reservestige. B) Frigørelsesopgave i forbindelse med færdselsuheld Beredskabet i dag. Der afsendes altid nærmeste basisudrykning, der afsendes ved melding om færdselsuheld med fastklemte. Hvis den alarmerede station ikke har Side

36 frigørelsesværktøj, suppleres udrykningen med den nærmeste station, hvor der er frigørelsesværktøj. Når de nuværende planer sammenholdes, så varierer serviceniveauet på udstyr og responstid. I Tønder kommune er alle stationer udstyret, så man kan påbegynde den indledende frigørelse straks ved ankomst. Med det vedtagne serviceniveau, så ankommer station med frigørelsesværktøj efter maksimalt 20 minutter. I Aabenraa og Haderslev kommune på begyndes frigørelsesopgaven når en station med frigørelse ankommer til skadestedet (maksimal responstid på 15 minutter). I Tønder kommune er alle stationer bestykket, så de mest elementære fastklemningsulykker kan påbegyndes. I Aabenraa og Haderslev er det alene stationerne med frigørelse, der kan løse disse opgaver. I Tønder kommune er kæderedning fuldt implementeret. I Haderslev er det indkøbt på 3 stationer (er dog ikke en del af det politisk vedtagne serviceniveau). I Aabenraa er kæderedning indkøbt på 2 stationer (Aabenraa og Holbøl). Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Dækningsområde for frigørelsesværktøj, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Side

37 Dækningsområde for udvidet/tungt frigørelsesværktøj, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 20 minutter, rød dækker responstid 30 minutter. Figur 2.25 Udfordringer En væsentlig udfordring ved det eksisterende serviceniveau er, at der ikke er en ens materielsammensætning. At en brandstation råder over et komplet sæt hydraulisk klippeværktøj sætter dem ikke nødvendigvis i stand til at gennemføre enhver redningsopgave. Dette kan særligt være en udfordring i forhold til fx arbejdsulykker, højresvingsulykker o.lign. Bl.a. derfor har man i Aabenraa kommune altid suppleret udrykningen med redningsvognen fra Aabenraa Friv. Brandværn. I perioden frem til en station med frigørelsesværktøj ankommer, kan den først ankomne slukningsenhed, ikke altid iværksætte den fagligt bedst mulige indsats, idet der ikke er placeret materiel, til at gennemføre stabilisering af køretøjet. Dette forhold udgør en risiko for forsinkelser ifm. opgaveløsningen. Den stigende kompleksitet i køretøjstyper, bl.a. el-, brint- og hybridbiler, lastvogne og servicekøretøjer, gør at vi fremover kan møde mange problemstillinger, der er unikke og ukendte. Det anbefales, at der skal implementeres crash recovery software, således at der forefindes et støtteværktøj. Kæderedning er en særligt hurtig teknik, der anvendes i situationer hvor fastklemte i køretøjer er i overhængende livsfare, hvor der er behov for øjeblikkelig frigørelse. Teknikken skal ses, som et supplement til den almindelige skånsomme frigørelse, der normalt anvendes ved de resterende tilskadekomne. Der skal være et godt beredskab overfor færdselsuheld med fastklemte i motorkøretøjer. Beredskabet skal have særligt geografisk fokus på Motorvejs,- og hovedvejsnettet, hvor den største koncentration af færdselsuheld med fastklemte sker. Placeringen af færdselsuheld med fastklemte der involverer de større køretøjer, der kan kræve indsats af særligt materiel, er mindre hyppige, og placeret diffust i forhold til vejnettet. Side

38 Forslag (serviceniveau for frigørelse) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte fra nærmeste station bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, basal stabilisering af køretøjer, gennemføre simpel- og indledende frigørelse, forberedelser til kæderedning. - Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med frigørelsesværktøj, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 20 minutter. - Frigørelsesudrykningen skal være udstyret til at gennemføre komplicerede frigørelsesopgaver på normalt forekommende køretøjer, herunder stabilisering, frigørelse og kæderedning. - Den samlede førsteudrykning og frigørelsesudrykning, suppleres automatisk med udvidet frigørelsesværktøj, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 30 minutter. - Den udvidede frigørelsesudrykning skal være udstyret til at gennemføre komplicerede frigørelsesopgaver på lastvogne, busser, tog o.lign., el- og hybridkøretøjer, tunge løft osv. - Der implementeres Crash Recovery Software på eksisterende tablets i autosprøjter og indsatsledervogne. Side

39 Almindelig frigørelse, serviceniveau 20 minutter, 11 beredskaber Udvidet frigørelse, serviceniveau 30 minutter, 3 beredskaber Specialist redningsopgaver, serviceniveau 45 minutter, 1 beredskab Figur 2.26 Vurdering Fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid, Forslaget får indflydelse på responstiden. I forhold til i dag, så forkortes responstiden så en frigørelsesopgave påbegyndes straks efter ankomst til skadestedet. Frigørelsesberedskabet er tilrettelagt således, at alle de først ankomne enheder kan påbegynde løsningen af redningsopgaver, bl.a. løse alle de indledende opgaver. Det betyder, at den efterfølgende enhed med frigørelsesværktøjet således kan indsættes direkte ved ankomst. Forslaget betyder, at antallet af stationer med værktøj til den endelige frigørelse reduceres fra 16 til 11. Det betyder alt andet lige, at responstiden for ankomsten af dette værktøj forøges. Ved at sikre at opgaveløsningen kan påbegyndes allerede ved ankomst af den første autosprøjte, kan opgaveløsningen samlet set kunne løses på samme tid. Kæderedning implementeres fuldt ud, således at materiel til kæderedning Side

40 konsekvent er afsendt til skadestedet. Alle stationer kan gøre forberedelser til at gennemføre kæderedningsopgaven. For så vidt angår tung redning sker der ingen ændringer i forhold til i dag, idet de tre enheder med tungt redningsudstyr bibeholdes. Faglighed, specialisering og ny teknologi. I forslaget harmoniseres serviceniveauet for frigørelse. Det sikres derved, at de indledende og mest enkle opgaver kan løses af alle stationer/mandskab. Ved at antallet af stationer med klippeværktøj reduceres opnås fordel i forhold til dels faglighed i løsningen. Det personel, der kommer til at gennemføre frigørelsesopgaverne vil få flere indsatser. Dette vil over tid øge personellets færdighed til at gennemføre indsatserne bedst muligt. Implementering af nye teknikker og tiltag på redningsområdet kan lettere implementeres, når der er et reduceret antal beredskaber. Der tages materielmæssigt højde for køretøjer med andre fremdriftsformer, bl.a. el- og hybridbilerne ved at implementere crash recovery software. Kæderedning implementeres til hurtig/øjeblikkelig frigørelse af lisstruede kritiske tilskadekomne. Økonomi. Forslaget medfører udgifter til implementering af basisfrigørelsesudstyret på alle stationer. Samlet set er det omkring 7 stationer, der skal have ekstra udstyr i form af kiler, båre og håndværktøj. I alt investering på ca. 7 x = kr. (engangsudgift) I forslaget reduceres antallet af stationer med frigørelsesudstyr fra 16 til 11. Reduktionen i antallet af frigørelsesberedskaber medfører primært besparelser på vedligeholdelse og fornyelse af materiel. Et komplet sæt frigørelsesværktøj anslås til ca kroner og forventes at holde år før det skal udskiftes. Dette giver dermed en reduktion af behov for anlægsinvestering. Dette anslås til kr. pr. år Hertil kommer en reduktion i driftsbudgettet grundet færre udgifter til service og vedligehold. Forslaget medfører udgifter til fuld implementering af kæderedningen. Implementeringen af kæderedning medfører at der skal være spil på flere køretøjer, ca kroner pr. køretøj. Dertil kommer et lokalt behov, for at gennemføre målrettet uddannelse på stationen, primært til instruktører og klippebiler. Det vurderes, at der mangler udstyr på 2 stationer (efter omfordeling). I alt en udgift på ca kr. (engangsudgift) Forslaget medfører implementering af Crash Recovery Software på eksisterende tablets. Der er allerede tablets i autospøjterne. Dermed er der alene tale om en udgift til softwarelicenser. Den årlige driftsomkostning for 35 enheder er 7000 kroner årligt. Side

41 C) Højderedning samt øvrige rednings/frigørelsesopgaver, der kræver specialmateriel De resterende mindre hyppige og sjældne redningsopgaver er ligeledes diffust placeret. Den hyppigste er fastklemt i maskine o.lign., som ofte er arbejdsulykker, bør servicemæssigt håndteres på niveau med færdselsuheld med fastklemte, mens de resterende årsagskoder refererer til sjældne og avancerede redningsopgaver, bl.a. rebredning, der bør håndteres af en redningsenhed med særligt værktøj og træning. Den eksisterende højderedningsenhed i Tinglev er pt. den specialist enhed, der kan bistå ved højde- og rebredningsopgaver. Udfordring Der skal være materiel og mandskab til rådighed, der kan indøve særlige teknikker og anvende særligt materiel, med fokus på de sjældne redningsopgaver. Forslag (specialist redningsenhed) - Der etableres en specialist redningsenhed til sjældent forekommende avancerede redningsopgaver, bl.a. højde-, silo-, brønd-, skræntredningsopgaver, løst oplag, sammenstyrtninger og afstivninger. - Den samlede førsteudrykning og frigørelsesudrykning, suppleres automatisk med specialist redningsenheden, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 45 minutter - Enheden tilpasses materielmæssigt til opgaverne. - Dette suppleres med BRS beredskab, der omfatter udstyr til de meget avancerede og omfattende redningsopgaver. Specialist redningsopgaver, serviceniveau 45 minutter, 1 beredskab Figur 2.27 Vurdering Etablering af en specialist redningsenhed giver mulighed for at specialisere et passende antal til at løse avancerede og sjældent forekommende opgaver på et højt Side

42 niveau. Der er rekrutteringsmæssigt potentiale i at etablere en specialist redningsenhed. Denne kan tilrettelægges med blandet personel, både brandmænd fra værtsstationen samtidig med fx frivillige og brandmænd fra andre stationer (ekstra personel med længere responstid). Økonomi. Forslaget medfører omplacering af afstivningsmateriel, der er omkostningsneutralt. Forslaget medfører at der skal investeres i materiel til redning i løst oplag. Et redningssæt til redning i løst oplag koster kroner. D) Redning i forbindelse med drukneulykker Forsvaret varetager redningsopgaver på havet. JRCC koordinerer redningsindsatser på havet, i fjorde mv. Blandt ressourcerne til dette er flyvevåbenets redningshelikopter på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens, samt søværnets kystredningstjeneste i Havneby på Rømø. Redningsbådene ved Brand & Redning Sønderjylland supplerer dette beredskab. Endvidere har Trygfonden etableret livredder på Lakolk strand på Rømø i skolernes sommerferie Det eksisterende beredskab overfor drukneulykker i åer, søer, moser mv. baserer sig i Haderslev og Aabenraa, primært på bådberedskaberne, samt et Hansaboard på brandstationen i Aabenraa, mens der i Tønder er implementeret værnemidler til arbejde i vand, samt Hansaboard på brandstationerne i Højer og Tønder. Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.28 Udstyr til overfladeredning. Udfordring Store dele af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er med begrænset beredskab over for drukneulykker i søer, åer, moser mv., samt fx færdselsuheld med bil i vand. Deraf vil der være en væsentlig responstid på materiel i flere områder. Side

43 Forslag (serviceniveau drukneulykker) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, hente tilskadekomne i vand (åer, søer, havne), når der kan vades ud. - Den samlede førsteudrykning på østkysten, suppleres automatisk med båd(e), når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt søsættes både fra slæbesteder indenfor 20 minutter. - Bådtypen skal være tilstrækkelig sødygtig til at opfylde kravene i kategori C : Kystfartøjer til sejlads i kystfarvande større bugter m.v. o Relevant personel på redningsbåden skal have gennemført AMU kurset: Kystredning/bådtjeneste og mindst en person ombord skal have VHF certifikat til SRC radio samt duelighedsbevis eller tilsvarende forudsætninger. Personellet skal gennemføre regelmæssige bådøvelser, minimum en gang årligt á 4 timer. - Der implementeres Mayday Hansaboard på stationerne i Gram (slotssøen), Hoptrup (Slivsø), Kliplev (Hostrup Sø), samt Rødekro (grusgrave). o Relevant personel skal gennemføre regelmæssige øvelser, minimum en gang årligt á 2 timer. Placering af materiel. Figur 2.29 Responstid for søsætning af både, 20 minutter. Side

44 Vurdering Aktivt medborgerskab, Fastholdelse og rekruttering, Fastholdelse af responstid. Forslaget medfører et forøget serviceniveau for drukneulykker i søer, årer og havne, idet der til alle hændelser afsendes personel med relevante værnemidler til indsættelse i vand, hvad enten der er tale om drukneulykker eller trafikulykker, hvor køretøjet fx er endt i en å. Serviceniveauet for indsættelse af redningsbåde er uændret. Faglighed, Specialisering, Ny teknologi Implementering af personlige værnemidler til arbejde i vand øger sikkerheden for personellet. Målrettet uddannelse af bådførere ventes at øge sikkerheden og kvaliteten af opgaveløsningen. Enkelte stationer med større søer/vandløb tildeles specialmateriel i form af Mayday Hansaboard, der kræver instruktion og vedligeholdelsesuddannelse. Økonomi Indkøb af personlige værnemidler i form af tørdragter og redningsveste, ca pr. station. I alt 14 stationer kr. (engangsinvestering) Indkøb af 3 stk. Mayday Hansaboard ca kr. (engangsudgift) AMU uddannelse af personel (bådfører) til redningsbådene, ca pr. mand. Ca kr. (engangsudgift) Analyse Miljø Indledning Statistikken viser, at småforureninger udgør en meget stor andel af Brand & Redning Sønderjyllands udrykninger. Størsteparten heraf stammer fra småspild og oliespor stamende fra køretøjer i trafikken. Al jord langs asfalterede veje er som udgangspunkt erkendt, som forurenet af løbende let oliespild, vejstøv, vejbyggematerialer osv. Det betyder også, at små oliefilmforureninger ikke giver anledning til yderligere belastning ift. miljøskade. Med udgangspunkt i dette, bør denne type forureninger kun håndteres, når mængden af olie giver anledning til fare for trafikken. Trafikfaren kan reduceres ved at give bilisterne advarsel om oliespild via skiltning, hvorefter de kan afpasse deres kørsel til de aktuelle vejforhold. Alternativt kan vejstrækninger lukkes indtil rensning er gennemført. Koncentrerede forureninger, fx spild ved FUH, pytter af olie osv. skal naturligvis håndteres, for at undgå skader på miljø og vejarealer. Statistikken viser ligeledes at mængden af akutte uheld med farlige stoffer, hvor meldingen indikerer at der skal anvendes kemikalieindsatsdrager, er meget begrænset. Med under fire årlige hændelser og fire brandstationer med kemikalieberedskab er der i en gennemsnitlig betragtning mindre end en hændelse pr. beredskab pr. år. Side

45 Risikoidentifikation Statistik Sammentælling GNS Min. forurening-v/fuh ,8 Min. forurening-mindre spild ,2 Min. forurening-oliefilm på vand ,8 Str. forurening-olieudslip ,2 Str. forurening-benzinudslip ,4 Str. forurening-kemikalieudslip ,2 Str. forurening-ammoniakudslip ,4 Str.forurening-Gylleudslip ,0 Tabel 2.6 Scenarieanalyser Mindre forurening, Mindre Spild 10.2 S A Mindre forurening, Oliefilm på vand 10.3 S A Større forurening, Olieudslip S A Større forurening, Kemikalieudslip 2013 #20 # S 9.27 A S 9.27 B Større forurening, Ammoniakudslip 11.4 S B Større forurening, Gylleudslip 2013 #21 Tabel 2.7 Geografi Pick: Mindre spild (rødlige), oliefilm på vand (grønne), FUH oprydning (brune) Pick: Gylleudslip Side

46 Pick: Kemikalieudslip, Ammoniakudslip. Figur 1.30 Workshoptilbagemeldinger Der etableres flere store Biogas anlæg. Der bør implementeres H 2 S, EX gasdetekteringsudstyr på relevante stationer. Der bør være en ekstra uddannelse til personel, der kan indsættes i kemikalieindsatsdragter. Der bør implementeres droner til overblik. Risikoanalyse Nuværende indsatsberedskab (kapacitet) Haderslev og Aabenraa har sendt indsatsledere, som visitator ved meldinger omkring mindre spild. Derudover afsendes altid nærmeste udrykning, sammensat på samme måde, som ved alle andre brande. Denne suppleres automatisk med udvidet miljøberedskab, når meldingen indikerer et behov. Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.31 Dækningsområde for udvidet miljøberedskab, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 20 minutter, rød dækker responstid 30 minutter. Side

47 Udfordringer Akut personredning kan i langt de fleste tilfælde gennemføres med materiel fra en almindelig basisudrykning, med almindelige røgdykkere, som beskrevet i Beredskabsstyrelsens Kemikalieberedskabs informationssystem. Der er sjældent behov for hurtig indsættelse af kemikaliedykkere i førsteindsatsen. Der er cirka tre årlige hændelser til de fire beredskaber. De fire nuværende beredskaber råder til sammen over kemikalieindsatsdragter, der udgør en væsentlig økonomisk belastning, set i forhold til antallet af indsatser. Det begrænsede antal indsatser skal ses i sammenhæng med at det er svært, for mandskabet, at oparbejde erfaring med denne meget komplekse indsatstype. Det fremtidige udvidede miljøberedskab skal tilrettelægges med fokus på bl.a. SEVESO virksomheder, transport (jernbane og motorvej), lagerhoteller, virksomheder med farlige stoffer, samt Flyvestation Skrydstrup. En anden væsentlig udfordring er, det store antal alarmer til mindre spild og oliefilm på vand. Ved en væsentlig del af disse, er indsættelsen af redningsberedskabet ofte ikke nødvendig, idet hændelserne ikke udgør en akut fare. Erfaringsmæssigt er en del små oliepletter og oliespor ofte anmeldt af mere æstetiske årsager. Løsningsforslag Forslag (serviceniveau med basis og to udvidede miljøberedskaber) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, basal personredning i fuld åndedrætsbeskyttelse, personrensning, løse opgaver der kræver type 3 beskyttelsesdragter, standse/opsamle/omlade mindre- og større oliespild, herunder kattegrus, kar til 0,5m3 (lastvognstank), pumpe, gnistfrit værktøj. - Der skal være H 2 S, EX måleudstyr på førsteudrykningen til større biogasanlæg. - Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med et udvidet miljøberedskab, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 45 minutter. - Den udvidede miljøenhed skal være udstyret til at gennemføre kemikalieindsatser, der kræver anvendelse af kemikalieindsatsdragter, kuldebeskyttelsesdragter mv., standse/opsamle/omlade aggressive væsker, stor opsamlingskapacitet. Side

48 Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.32 Dækningsområde for udvidet miljøberedskab i Sommersted og Aabenraa, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 45 minutter, gul dækker responstid 60 minutter. Vurdering Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid. Responstiden i den vestlige del af dækningsområdet forøges i forhold til i dag, men det vurderes, at den er acceptabel set i forhold til at risikoen er koncentreret mod øst. Dette er beskrevet i de bagvedliggende scenarieanalyser. Faglighed, specialisering og anvendelse af ny teknologi. Indsatstypen er sjælden og kompleks. De to stationer, der skal varetage opgaven vil således få flere indsatser og vil kunne oparbejde en større erfaring. Der bør implementeres en hurtig kemikaliedykker enhed. Droneberedskabet (omtalt i en anden analyse) kan bidrage til en sikker og effektiv skadestedafvikling. Forebyggelse. Brand & Redning Sønderjylland har gennem brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn indflydelse på forebyggelsen af hændelser på SEVESO virksomheder, lagerhoteller, samt oplag der er omfattet af de tekniske forskrifter. Brand & Redning Sønderjylland har ikke direkte mulighed for at indgå i forebyggelsesarbejdet overfor uheld på vejene, jernbanerne, søgods, samt virksomheder der ikke er omfattet af ovenstående regelsæt. Økonomi. Antallet af kemikalieindsatsdrager kan reduceres fra til 6 dragter. 1 dragt koster ca kr. og har en holdbarhed på 10 år. Hermed en mindreudgift på ca kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion med 1 køretøj. Forslag (visitering og skiltning ved olie på vej) Side

49 - Ved melding om mindre spild, oliefilm på vand o.lign. afsendes indsatsleder alene. Indsatslederen tilkalder relevante styrker, når det vurderes at opgaven skal løses efter Beredskabsloven, fx når der er fare for trafikken. - Ved lange strækninger med trafikfarlig oliefilm, opsættes der alene skilte med glatføre og oliespild. - Ikke akutte forureninger på veje, sendes videre til vejmyndigheden. Vurdering Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid. Beredskabet overfor ikke akutte mindre spild tilrettelægges med udgangspunkt i, at skadevolderen selv har pligt og ret til at rydde op efter sig. Ved behov for redningsberedskabets assistance skal denne respons være passende i forhold til opgaven. Dette tilgodeses ved at lade indsatslederen visitere om der er behov for indsættelse af ressourcer. Færre indsatser og udkald til overflødige småspild kan have en gavnlig effekt på rekruttering, fastholdelse og arbejdsgivernes syn på opgaverne. Faglighed Indsatslederen skal vurdere på den supplerende melding, for at sikre hurtigt tilkald af assistance, for dermed at sikre at der afsendes relevant respons, når det er nødvendigt. Desuden sikres den nødvendige myndighedsbehandling. Forebyggelse. Brand & Redning Sønderjylland har ikke direkte mulighed for at indgå i forebyggelsesarbejdet overfor uheld på vejene. Økonomi. Reduktion af spildte ture, medfører primært besparelser indenfor brændstof, samt tabt arbejdsfortjeneste Brand Indledning Brand er den type hændelse som der oftest er udrykning til. Som det indledningsvist er beskrevet er der tidligere i de 3 kommuner foretaget en grundig analyse overfor dette forhold. Tillige er de kapaciteter, der indsættes også relativt standardiseret i såvel køretøjer, bemanding, materiel og uddannelse. På workshop kom der input ligesom der anvendes forskellige former for specialmateriel. Kapitlet vil derfor omhandle følgende elementer - Basisudrykningen og vandforsyning - Specialmateriel/supplerende udrykninger Udrykning til brand Basisudrykningen til brand er stort set standardiseret på alle 32 brandstationer. Det betyder, at der til brand sendes en førsteudrykning bestående af: Side

50 HL+3 og de afgår i en autosprøjte eller tanksprøjte. Der afsendes altid en supplerende udrykning på meldingen bestående af tankvogn samt evt. specialberedskab (redningsstige/lift). Såfremt der vurderes, at der er behov for assistance vil dette blive tilladt af indsatslederen, evt. på holdlederens anmodning. Det eksisterende serviceniveau fra de 3 kommuner fastholdes Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.33 Vandforsyning til brandslukning I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 1 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Det eksisterende serviceniveau fra de 3 kommuner fastholdes. Supplerende udrykninger og specialmateriel I forbindelse med workshop og høringsmøde blev der foreslået 2 ønsker til specialberedskaber. Der var forslag om placering af termisk kamera på alle stationer. Allerede i dag er der termisk kamera på nogle stationer. Dette kunne udvides til at omfatte alle stationer. Konsekvent og taktisk brug af dette vil alt andet lige kunne medføre mindre skader på brandstedet, da arnestedet formentlig vil kunne findes hurtigere ligesom man vil kunne mindske vandskader. Prisen for et termisk kamera i dag andrager for den billigste model ca kr. Der mangler kameraer på ca. 25 stationer i alt en investering på kr. Levetiden forventes at være 5 år. Det vil derfor medføre en årlig anlægsinvestering på ca. Side

51 kr. for de 32 stationer. Hertil kommer driftsomkostning (batterier, service mv.) Der var forslag om flere skæreslukkere. Der er i dag skæreslukker på station Haderslev. Umiddelbart er der gode erfaringer i forhold til at mindske brandskader herunder især følgeskader samt forbedre sikkerheden og indsatsmiljøet for brandmandskabet. Udfordringen er prisen, idet den vil være for installering pr. skæreslukker. Det umiddelbare forslag er derfor, at iværksætte en nærmere undersøgelse mhp. at vurdere behovet og effekten Forebyggelse Indledning Forebyggelsesopgaven har traditionelt fordelt sig på dels lovpligtige opgaver, dels ikke lovpligtige opgaver. Det er typisk opgaver indenfor forebyggelse og planlægning som fx: - Brandteknisk byggesagsbehandling - Lejlighedstilladelser - Brandsyn - Fyrværkeri - Brandteknisk rådgivning - Kampagner - Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse - Beredskabsplanlægning - Alarmerings- og mødeplaner Formålet med denne del af analysen er at få identificeret de risici, der kræver et særligt forebyggelsesmæssigt fokus samt give forslag til, hvordan disse udfordringer kan løses. Analysen bygger dels på de erfaringer, der er fundet ved tidligere dimensioneringsrapporter, men også ved en kvalitativ gennemgang af statistikker samt opsamling fra den afholdte konference. Den beskrevne risikoprofil og statistik giver anledning til følgende områder, der kræver en nærmere analyse: - Brandøde herunder brandsyn og nye objekter (sygehus og biogas) - Brand i private hjem herunder hotspots for brande - Naturbrande og brande på landet (gårdbrande) - Stigende antal ABA-alarmer (blinde alarmer) herunder behov for opfølgning og analyse Side

52 Branddøde Indledning En helt særlig problemstilling i forhold til brand er personer, der dør eller kommer alvorligt til skade ved brand. I Danmark registrerer man alene på antallet af branddøde. Kendskabet til hvor mange, der er kommet til skade ved brand fx i form af forbrændinger eller røgforgiftninger kendes derfor ikke. Som det vil fremgå nedenfor i statistikken, så omkommer de fleste ved alene eller parvis. Det vil sige man i Danmark er forskånet for brande, hvor der omkommer mange. Det kunne fx være på plejehjem, hospitaler, efterskoler, hoteller, kollegier mv. Disse steder er til gengæld kendetegnet ved, at det er foretages brandsyn. Dødsbrande Branddøde Haderslev Tønder Aabenraa Total Tabel 1.8 I de 3 kommuner i Brand & Redning Sønderjylland er der 2,75 branddøde pr. år. Dette er over landsgennemsnittet, idet dette svarer til 2,18. Ydermere gælder det for Danmark generelt, at der omkommer unødvendigt mange ved brand sammenlignet med andre lande. Fx omkommer der kun ca. halvt så mange ved brand i Sverige (målt pr. indbygger) og i Storbritannien eller Holland ca. 25 % målt pr. indbygger. Figur 2.34 Risikoidentifikation I forbindelse med den afholdte workshop samt efterfølgende analyse er følgende udviklingstendenser identificeret, der vurderes at kunne have betydning for risikoen for branddøde: Side

53 1. Der er kun opsat røgalarm i ca. 70 % af boligerne i Danmark (kilde Brandsikkert Danmark ), men røgalarmen findes kun ved 15 % af de omkomne ved brand. Det må med andre ordforventes, at der er en lang række boliger uden en velfungerende røgalarm. 2. Der er muligvis en overset gruppe over unge, der ikke har fokus på røgalarmer (manglende røgalarmer i boliger herunder ungdomsboliger). 3. Der peges på en tendens til, at adfærdsafvigende personer (psykisk syge, immobile ældre, høre/synshandicappede, bofællesskaber for udviklingshæmmede) forøges. Dette i ejendomme, der brandsikkerhedsmæssigt forudsætter, at beboeren i tilfælde af en brand er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed samt kunne alarmere brandvæsnet. Løsningsforslag I forhold til problematikken vedrørende branddøde findes løsningen primært i den forebyggende indsats, da tiltag i den afhjælpende indsats primært vil have indflydelse på konsekvensen af en bygningsbrand. Dog skal det bemærkes, at fsa. det psykiatriske hospital gælder det, at planer og øvelser kan have indflydelse på konsekvensen af branddøde. Indsatsen bør bestå af 3 indsatsområder: 1. Målrettet indsats for at få flere røgalarmer op i private hjem. Dette med særlig fokus på ældre samt ungdomsboliger 2. Målrettet indsats for at få de rette brandtekniske hjælpemidler ved de udsatte borgere, der ikke kan redde sig selv i tilfælde af en brand. 3. Fastholdelse af gennemførelse af brandsyn på steder, hvor det vurderes, at risikoen er størst for branddøde. Indsatsområde 1 a) Der skal iværksættes en generel informationsindsats, der skal motivere borgerne til selv at tage ansvar for deres egen brandsikkerhed. Dette gøres ved at bakke op om de nationale kampagner som fx red farmor eller nordisk røgalarm dag eller andet. Denne opgave vil primært være forankret i Myndighed og Forebyggelsesafdelingen. b) Indsatslederen skal forsøge at præge medierne til at oplyse vigtigheden af røgalarmer ved relevante indsatser c) Tilbud til pensionister tilbud om, at der kan komme en brandmand ud for at sætte røgalarm op i deres bolig. Opgaven udføres af det lokale brandværn, hvor det er brandmænd eller senior brandmænd, der tager ud og løser opgaven. I Tønder kommunes dækningsområde har man haft ordningen i ca. 10 år, og der besøges ca. 100 hjem pr. år. Målgruppen er som nævnt ældre, hvor man typisk opsætter røgalarm ved ældre, der måske ikke selv er i stand til opsætte en røgalarm, men som i øvrigt er velfungerende. d) Deltagelse i konceptet om brandsikkerbolig. Forslaget er et tillbud til udvalgte borgere om at få foretaget et brandbesøg. Besøget et en del af konceptet brandsikker bolig. Her er det brandmænd/frivillige, der har fået en kort Side

54 efteruddannelse, der foretager et besøg hos borgerne for at vurdere deres bolig brandsikkerhedsniveau og give anbefalinger til forbedringer. Besøget kan fx foretages generelt ved interesserede borgere fx naboer til ejendomme, hvor der lige har været en brand. Alternativt kunne det målrettes det ejendomme i boligkvarterer, hvor der hyppigt er brand Vurdering Faglighed. Det er et godt tiltag, der givetvis vil være med til at skabe tryghed, og alt andet lige vil kunne reducere risikoen for og dermed forebygge dødsbrande. Desuden vil tiltaget alt andet lige medføre, at flere brande vil blive opdaget tidligere i brandforløbet og dermed må det formodes, at der kommer færre og mindre brandskader. Økonomi. Det grundlæggende arbejde tænkes udført af frivillige (ulønnet). Der vil dog være administrative omkostninger i at sikre en koordinering af opgaven. Herudover vil der være omkostninger til røgalarmer (pt. Kan disse bestilles gratis ved Trygfonden igennem BRS). Endelig vil der diverse mødeudgifter. Det estimeres at omkostningen vil svare til ca 5% af et årsværk (ca 100 timer). Herudover foreslås, at der indrettes 2 køretøjer, der kan anvendes til brandbesøg/kampagner mv. Udgiften til dette forsøges dækket ved at søge fonds- og sponsormidler. I øvrigt vil forslaget kunne medvirke til at fastholde de lidt ældre brandmænd, idet dette er en opgave, der kan udnytte deres erfaring til en meningsfuld opgave, der ikke stiller de samme fysiske krav, som de normale brandmandsopgaver. Indsatsområde 2 (Brandsikker bolig udsatte borgere) En forudsætning for reelt at knække kurven for branddøde, er en målrettet indsats overfor udsatte borgere. Projektet Brandsikker Bolig - Udsatte Borgere er en forebyggende indsats, der har til formål at reducere antallet af brande, hvor personer mister livet eller kommer alvorligt til skade. Da disse brande oftest forekommer hos en særlig gruppe ældre, enlig ryger med psykisk sygdom eller misbrug og oftest også bevægelseshæmmet er det denne særlige risikogruppe, projektet har fokus på. En forudsætning for at nå denne gruppe er, at den forebyggende indsats forankres ved kommunernes social- og sundhedspersonale. I det efterfølgende er beskrevet et koncept, der vil kunne implementeres i de 3 kommuner. Konceptet består af 3 niveauer: Niveau 1-den daglige kontakt Kommunen har allerede i dag en daglig kontakt til målgruppen via kommunens hjemmepleje. Ved hjælp af en kort efteruddannelse vil hjemmeplejen være i stand at identificere de hjem, hvor der er forhøjet brandfare. Det vil fx være, hvis der sker en ændring af borgerens helbredstilstand fx hvis man bliver sengeliggende. Så vil hjemmeplejen kunne bringe denne viden videre, så der kan foretages en vurdering af behovet for supplerende brandsikring. Side

55 Niveau 2 Det årlige besøg Hvert år er der en visitator eller AMR for hjemmeplejen ude i den enkeltes hjem for at vurdere arbejdsmiljøet. Ved hjælp af en kortere efteruddannelse vil disse kunne foretage en screening hos den enkelte borger. Denne bør udføres som et interview mellem borger og visitator eller AMR, derudover skal der observeres på forskellige parametre som f.eks. borgens mulighed for at argere korrekt i forbindelse med en brand, altså kan vedkommen bringe sig selv i sikkerhed, hvis der skulle opstå en brand i hjemmet. Mange af de indledende hjemmebesøg kan afsluttes på dagen, ved f.eks. sikre at borgeren har de rette brandtekniske hjælpemidler. Det kan være alt fra en traditionel røgalarm til en røgalarm, der er koblet på nødkald, det kan være mobil sprinkler anlæg, hvis man er immobil og ryger i sengen, det kan være brandimprægnering af sengetøj eller fx installering af en komfurvagt. Samtlige besøg bør registres i form af et forud arbejdet skema Screeningsliste for hjemmeplejen, med jævne mellemrum bør listerne gennemgås for udvælgelse af borgere der har behov for at brandvæsnet deltaget i en yderligere screening for brandforebyggelse i hjemmet (ekspertbesøget). Niveau 3 ekspertbesøget. Såfremt der er behov for særlig teknisk indsigt, eller der skal visiteres særlige hjælpemidler, kan det årlige besøg (niveau 2 besøget) suppleres med at der kommer en medarbejder fra Brand & Redning Sønderjylland ud for at gennemgå boligen og supplere vurderingen. Det er oplagt, at denne indsats kræver personalemæssige ressourcer ved såvel Brand & Redning Sønderjylland, men også ved de enkelte kommuner. Hertil kommer udgifter til brandsikringsudstyr (mobile sprinklere, særlige røgalarmer mv.) Vurdering Indsatsområde 2 kræve at såvel Brand & Redning Sønderjylland som de 3 kommuners Social- og Sundhedsforvaltninger prioriterer ressourcer til opgaven. Anslået vil Brand & Redning Sønderjylland skulle anvende ca. ½ årsværk til denne opgave i form af uddannelse af de 3 kommuners personale, ekspertbesøg mv. De 3 kommuner vil skulle afsætte dels personalemæssige ressourcer til de ekstraopgaver, der er nævnt. Det skal dog bemærkes, at det er i tilknytning til opgaver, der skal udføres under alle omstændigheder. Hertil kommer tid til efteruddannelse. Den generelle efteruddannelse forventes, at kunne klares som en del af et personalemøde, mens efteruddannelsen af AMR og visitator kræver en særskilt uddannelse (halv dag). Herudover kommer udgifter til brandtekniske hjælpemidler. Effekten udover et forventet fald i antallet af branddøde vil være, at man kan spare indlæggelser på hospital og plejehjem ved at undgå, at personer kommer til skade. Herudover er der også de traumer familier og plejepersonale udsættes for, når medborgerne omkommer i en brand. Indsatsområde 3 (Brandsyn herunder Aabenraa sygehus og det psykiatriske sygehus) Der er ca lovpligtige brandsynsobjekter i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Brandsynene er obligatoriske og foretages normalt hvert eller hvert andet år afhængigt typen. Der er de senere år sket i en udvikling på Side

56 brandsynsområdet, således at vægtningen af et brandsyn flyttes fra kontrol mod rådgivning. Når der skal rådgives i forbindelse med brandsyn, er det naturligvis vigtigt, at der er den fornødne tid til rådighed, samt at rådgiveren er fagligt kompetent, samt serviceorienteret. Brand & Redning Sønderjylland anvender det digitale brandsynsprogram FRIDA, hvilket understøtter ønsket om at brandsyn foretages systematisk og effektivt. Brandsynet er et helt centralt virkemiddel i forhold til at forebyggelse især i forhold til personsikkerheden. Brandsynene foretages i de bygninger, hvor der er vurderet at være en særlig risiko i forhold til personsikkerheden og brandrisikoen. Det er fx steder, hvor der er overnattende, der enten har svært ved at evakuere sig selv i tilfælde af en brand, eller ikke er bekendt med flugtvejene. Det er fx: Hospitaler, plejehjem, boinstitutioner, efterskoler eller hoteller. En anden kategori er steder, hvor der mange personer er samlet som ikke forventes at kunne evakuere sig selv. Det er fx: Skoler, daginstitutioner, butikker og forsamlingslokaler. Målet for den kommende periode er at få skabt øget fokus på institutionernes sikkerhedskultur og egenkontrol. Det kan fx være ved at få flere til at få deres ansatte til at gennemføre e-learning kursus på Herudover er der i risikoanalysen peget på, at der kan være en særlig udfordring omkring det psykiatriske sygehus i Aabenraa samt det nye supersygehus ligeledes i Aabenraa. I forbindelse med de kommende brandsyn af disse matrikler skal der derfor være et særlig fokus og dialog omkring brandsikkerheden. Det skal bemærkes, at der forventes vedtaget en ændring af principperne for brandsyn, således at disse i højere grad bliver foretaget efter en risikovurdering. Det vil formentlig medføre en reduktion af den samlede brandsynsmængde. Det forventes, at den overskydende tid kan anvendes til andre forebyggende tiltag (beskrevet under afsnittet kampagner) Brand i private hjem herunder hotspots Der er ca. 100 brande pr. år, der på meldingen kan relateres til brand i private boliger. Hvorvidt det er et uacceptabelt højt niveau kan være svært at vurdere ligesom det med undtagelse af dødsbrande på det nuværende datagrundlag er meget usikkert at vurdere konsekvensen fx målt i forhold til de økonomiske konsekvenser. Forebyggelse: Indsats: Det kan være mange årsager til brande i parcelhuse/en familie huse. Det kan skyldes fejl i elinstallationer eller elektriske apparater, det kan være uforsigtighed i forskellige sammenhænge, det kan være brug af åben ild, det kan være forårsaget af rygning. Men det kan også skyldes påsatte brande i forbindelse med hærværk (drengestreger). Dette forhold gør det også vanskeligt, at målrette en informationsindsats på at forebygge brand. De fleste forebyggelsesinitiativer mod brande i private hjem er da også primært rettet mod at afhjælpe skader og konsekvenser ved en evt. brand. Den efterfølgende indsats er et supplement til den forebyggende indsats overfor dødsbrande. Side

57 Dette skal gøres ved en massiv oplysningsindsats: - Den frivillige forebyggelsesenhed gennemfører lokale informationsindsatser i forbindelse med byfest eller lign., hvor temaet er at forebygge brande i eget hjem. I den forbindelse anvendes den sponserede brandbus samt kampagnebiler. - Kampagne/forebyggende indsats målrettet hotspots. Det er især i Aabenraa og Haderslev. Det vil være naturligt at denne indsats gøres igennem boligforeningerne. Desuden kunne der være fokus på sikring af fællesområderne ved at foretage et brandsyn sammen med boligforeningerne. Dette bør gøres af brandinspektør. Dette kunne kombineres med brandbesøg eller anden indsats ved borgere i det pågældende områder. Dette kan gøres af den frivillige forebyggelsesenhed - Fokus på nye beboere, da de måske har en unormal brandmæssig adfærd. - Kampagner omkring julebrande/røgalarmkampagne og ukrudtsbrænder kampagne samt fyrværkeri. Brande på landet (gårdbrand og naturbrande) Landbrugsejendomme Der er en række forskellige brande, der er relateret til landbrug. I alt er der 73,8 udrykninger pr. år til brande ved landbruget. Det fordeler sig på: 35,4 Gårdbrande 25 brande i landbrugsredskaber 9,2 markbrande 4,2 brande i halmstakke På landbrugsejendommen forekommer der en del udrykninger. Det er derfor relevant at målrette en forebyggelsesindsats overfor brande i landbruget. Landbrugsejendomme er i dag kendetegnet ved, at det er relativt store ejendomme, hvor anvendelsen og opbygningen ofte medfører, at der enten ikke er meget teknisk eller taktisk forebyggelsestiltag integreret i driften. Det kan fx være passive sikringer som brandadskillelser, aktive brandsikringsanlæg eller brand- og evakueringsinstrukser (gårdberedskabsplaner). Endvidere foretages der sjældent brandsyn på landbrugsejendomme. Desuden har erhvervet sammenlignet med andre brancher traditionelt ikke haft særligt fokus på brandsikkerheden. Særligt i forbindelse med høsten er der risiko for brande i forbindelse med høstarbejdet dette er naturligvis et særligt problem, hvis naturen er tør i høstperioden. Målet for den kommende periode er at: Der skal udvikles et særligt forebyggelseskampagne rettet mod landmændene. Formålet med kampagnen skal være, at landmændene sikrer, at de brandmæssige sikringer, der er på ejendommene bliver vedligeholdt og skal være funktionelle, at der er tilstrækkeligt med brandslukningsmateriel og at landmanden kan anvende dette, og at der forefindes en beredskabsplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at konceptet udarbejdes i samarbejde med andre interessenter som fx Danske Beredskaber eller landbrugets lokale brancheorganisation. Side

58 I forbindelse med høstarbejdet skal der iværksættes en informationsindsats med henblik på at forebygge høstbrande. Det vil være naturligt, at give den nationale kampagne en lokal vinkel ligesom det skal sikres, at budskabet når ud til den enkelte landmand og maskinstation. Naturbrande Der er ca. 50 naturbrande om året i Brand & Redning Sønderjyllands slukningsområde Analyseres udrykningsstatistikken nærmere kan det ses, at naturbrande primært er relateret til landbrug (høstbrande) og til skov/klit/skråning. Sidstnævnte brande er typisk stigende i tørre perioder. Det er også i disse perioder, at den største risiko (konsekvens) ved naturbrande er tilstede. Dels på Rømø, hvor der er større plantageog hedearealer med sommerhuse, dels i Frøslev og Hønning plantage. Anbefalingen er derfor, at den forebyggende indsats fokuseres på at forebygge høstbrande og på sæsonbetonede naturbrande. Samt at der er særligt fokus på informationskampagner i særligt tørre perioder. Konkret betyder det: - At Brand & Redning Sønderjylland aktivt deltager i den landsdækkende informationsindsats omkring Sankt Hans brande. - At Brand & Redning Sønderjylland etablerer en skuffe informations indsats til brug for særligt tørre perioder. Planen skal være en drejebog for, hvilke budskaber der skal informeres omkring, samt hvilken mediestrategi og hvilke kanaler, der skal anvendes. Planen udvikles i samarbejde med kommunernes kommunikationsafdelinger. - At Brand & Redning Sønderjylland hvert år i maj enten deltager i den landsdækkende ukrudtsbrænder og grill kampagne, eller hvis denne ikke gennemføres gennemfører en lokal informationsindsats. - At mødeplanerne for Rømø og Hønning plantage løbende revideres og at der afholdes 1 øvelse hvert sted i planperioden. - At det i den kommende planperiode analyseres nærmere om der er forhold på Rømø, hvor der skal gøres en særligt forebyggende indsats. Skal der fx laves særlige opslag i sommerhusene, skal der opsættes ekstra brandslukningsmateriel osv. I analysen skal evt. omkostninger i den forbindelse medinddrages. - Forhold omkring forebyggelse af høstbrande fremgår af afsnittet ved brand i landbrug Industribygninger/Seveso Der er ved at blive etableret flere Seveso virksomheder i området, der supplerer virksomheden på Aabenraa havn. I den kommende periode skal der være fokus på, at der forefindes opdaterede beredskabsplaner for området. ABA-alarmer og øvrige analyser Brand & Redning Sønderjylland kører i stigende omfang til blinde alarmer. Selvom det i nogen grad kan forklares ved, at der er kommet en del flere anlæg, så bør der iværksættes initiativ til at imødegå denne udvikling. Dette gøres ved, at vi dels systematisk følger op på, hver enkelt blind alarm, dels implementerer kampagnen undgå blinde alarmer. Side

59 ABA total ABA reel ABA blind Figur 2.35 Herudover er der et behov for at systematisere og opgradere evalueringen mere generelt. Det skal derfor undersøges, hvordan dette kan gøres. Kan vi anvende de data, der indsamles i ODIN i det forebyggende arbejde og i det afhjælpende. Hvilke data vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på i forbindelse med den næste version af risikobaseret dimensionering. Skal der gennemføres opfølgende undersøgelser/brandstedsundersøgelser. Forslaget vil være at der i forhold til nu skal gennemføres en mere systematisk opfølgning på bygningsbrande. Formålet er flersidigt. For det første skal undersøgelsen have et forebyggende mål. Det betyder, at der samles data ind, der kan målrette forebyggende kampagner, men også til fx en vurdering af den forebyggende indsats såvel som en vurdering af den tekniske forebyggelse (fx brandsektionsadskillelser mv). Det kan ligeledes være en opfølgning og vurdering af den gennemførte indsats. Endelig kan det ligeledes være for at systematisere data til en kommende risikobaseret dimensionering Voldsomt vejr Indledning Som det er nævnt i risikoprofilet er de 3 kommuner eksponeret for klimaet. Især Tønder og Aabenraa kommuner er særligt udsat. Tønder kommune har historisk være udsat pga. de mange lavtliggende områder og Aabenraa er i forbindelse med implementering af oversvømmelsesdirektivet udpeget som en af landets 6 risikokommuner. Derfor kræver disse forhold en særlig opmærksomhed. Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde kan forvente at opleve forskellige oversvømmelser indenfor en ukendt tidshorisont. Det er både kendte og varslede hændelser, som stormflod på Ballum-Koldby, Rømø og Aabenraa, oversvømmelser på Å-digerne, men også på de øvrige havdiger med højt sikkerhedsniveau. Dertil kommer de mere eller mindre uvarslede, mere diffust placerede oversvømmelser fra kraftig regn og skybrud. Brand & Redning Sønderjylland skal have et beredskab, der er forberedt til at håndtere oversvømmelser og konsekvenserne deraf. Side

60 Stormflod Størstedelen af den vestlige kyststrækning er beskyttet mod stormflod af havdiger. Digerne tjener til beskyttelse af de inddigede områders befolkning, dyr, ejendomme og arealer. Disse diger har varierende beskyttelsesgrad, der strækker sig fra høj beskyttelse til begrænset beskyttelse. Forhøjet vandstand ved vestkysten presser vand ind i Østersøen. Når dette vand skal tilbage, kombineret med østenvind, medfører dette forhøjet vandstand på østkysten. Diger Digernes digekrone (top) er højere end den vandstand digerne er dimensioneret til at Figur 2.36 kunne modstå under stormflodsbelastning. Bølgeoverløb (skvulp) eroderer digets bagside og vil under tilstrækkelig belastning medføre et digebrud. Et diges sikkerhed beskrives af Kystdirektoratet med en middeltidsafstand, som vurderes at være den årrække der er mellem kritisk høj vandstand, der truer digets evne til at holde vandet ude under stormflod. Det skal dog anføres at en middeltidsfaktor stadig kan betyde at en hændelse kan indtræffe indenfor en kortere tidshorisont. Vestkysten Rejsby dige, digekrone 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til 100 år. Ballum dige, nord for rømødæmningen, digekrone på 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Ballum dige, syd for rømødæmningen, digekronehøjde 6,08 meter, sikkerhedsniveau svarende til 50 år. Ballum-Koldby dige, digekrone 3,89 meter, sommerdige beskytter ikke bebyggelsen. Det Fremskudte dige, digekrone 7,34 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Emmerlev dige, 6,39 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Højer dige, digekrone 6,29 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Snurom dige, digekrone 4,1 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) De tre historiske digers funktion er overtaget af nyere diger nærmere kysten. De gamle diger er stadig i landskabet og udgør dermed en ekstra barriere mod havvandet, i tilfælde af digesvigt. Snurom Dige indgår i beskyttelsen af Tøndermarksen i tilfælde af digesvigt på Ballum Dige. Østkysten Den østlige kyst er ikke beskyttet med diger, men terrænet naturlige udformning beskytter overvejende større områder mod oversvømmelse. De kystnære Side

61 sommerhusområder, samt Aabenraa Havn er dog udsat for oversvømmelser med havvand. En del af dette kan gennem kloakken forsage opstigende kloakvand i områder nær havnen. Rømø Juvre dige, digekrone 4,88 meter, sikkerhedsniveau svarende til 20 år. Kirkeby dige, digekrone 5,39, sikkerhedsniveau ukendt Havneby dige, digekrone 5,79, sikkerhedsniveau svarende til 80 år. En del af Rømø er ikke beskyttet af diger. Ved vandstande over ca. 3 meter vil de første sommerhuse omkring Bolilmark og Lakolk blive berørt af vandet. Overvågning Vandstandene på havet overvåges af Dansk Meteorologisk Institut og Kystdirektoratet. Vandstandene i Vidåsystemet overvåges af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Der er defineret kriterier for hvornår der skal iværksættes beredskabsmæssige tiltag. Vidåsystemet Langs Vidåsystemet er der gennem Tønder-marsken bygget diger i varierende højde. Marsken afvandes ved at flere meget store pumpestationer holder vandstanden i bagved liggende kanaler tilstrækkeligt lavt. Vidåsystemet udleder sit vand gennem Vidåslusen. Når havets vandstand overstiger åens vandstand, typisk ifm. storm og forhøjet vandstand i vadehavet, udledes vandet ikke til havet, men samler sig i stedet i Margrethe Kog. Når å-vandet ikke udledes i tilstrækkelig tid vil den stigende vandstand bevæge sig længere ind mod Rudbøl og Tønder. Eventuelle digesvigt vil få varierende konsekvenser afhængigt af det bagvedliggende areal, dette på en skala der starter med oversvømmet landbrugsjord evt. med dyr og enkelte landbrugsejendomme, til oversvømmelse af Tønder By. Slotsmølleåen Slotsmølleå systemet starter i Pølsekilden øst for E20 motorvejen og ender i Aabenraa Fjord ved Aabenraa havn. Det samlede vandløbssystem er ca. 20 km langt og har tilløb fra 5 sidegrene. Mølleå er gennem de lavtliggende områder i Aabenraa by oven for Mølledammene forsynet med diger med kronekant i kote ca. 1,90. Fra Mølledammene til udløb i fjorden er vandløbet placeret i åbne arealer og på den nederste strækning rørlagt i Møllemærsk. Udløbet i fjorden er forsynet med en sluseport, som ved vandtryk lukker, når vandstanden i fjorden er højere end vandstanden i Mølleå. De seneste års øgede regnintensitet har skabt kritiske forhold, der oversvømmelser, hvor en lavtliggende institution ved Brundlundskolen også blev oversvømmet. Jomfrustien Jomfrustien i Haderslev er et byområde, hvor der er iværksat klimatilpasning, idet området ofte dækkes af vand i kraftigt regnvejr. Over en årrække klimatilpasses og byudvikles området. Side

62 Statistik Voldsomme vejrhændelser En gennemgang af udrykningsrapporter med redning andet og indsatsleder eftersyn returnerer mindst 252 hændelser der involverer væltede træer, afrevne tage, oversvømmelser (ikke rør- og vandledningsbrud), snehændelser, herunder sammenstyrtninger, kørsel for hjemmeplejen, farlige istapper osv. Disse hændelser fordeler sig på 168 skader ifm. storm/orkan, 76 indsatser med oversvømmelse/stormflod, samt 8 hændelser med snefald. Blandt dette er bl.a. to markante enkelthændelser. Orkanen Allan den 28. oktober 2013 udløste mindst 78 indsatser i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Orkanen Bodil udløste tilsvarende mindst 41 indsatser i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Geografi Vindindsatser (grøn) fortrinsvist væltede træer, stilladser og tage. Vandindsatser (blå), fortrinsvist oversvømmelser. Sneindsatser (hvide), kørsel med hjemmepleje, bygningsskader pga. snelast og istapper. Figur 2.37 Risikoidentifikation Forhøjet vandstand i Vidå systemet. Forhøjet vandstand og oversvømmelse på vestkysten. Forhøjet vandstand og oversvømmelse på østkysten. Skybrud, kraftig regn, langvarig regn. Kuling, storm, orkan. Snestorm, kraftigt snefald, snefygning, tøbrud, snelast, istapper. Kraftig torden Isslag Tåge Tørke Workshoptilbagemelding På den afholde workshop blev der peget på følgende forhold: Strømafbrydelse eller andet svigt på pumpestationer (fx Lægan, Nørremølle) Store strømafbrydelser (fx 1999) Klimatilpasningsplanerne har identificeret problemzoner Side

63 Der mangler uddannelse i træfældning, afdækning og afstivning. Der mangler pumpekapacitet til store pumpeopgaver. Der mangler flere kædesave til rydning af infrastruktur. Der mangler generatormateriel til større længerevarende strømafbrydelser. Lære befolkningen om skadesforebyggelse. Opmærksom hed på forurenet vand, hygiejne, vaccination, personlige værnemidler. Scenarieanalyser Der er udarbejdet scenarieanalyser for Vidåsystemet gennem Tønder og Højer, forhøjet vandstand på vestkysten, samt oversvømmelser i det indre Aabenraa. Mødeplaner Der er udarbejdet møde-/ indsatsplaner for Havnen og Slotsmølleåsystemet i Aabenraa, Stormflod Ballum/Koldby, Stormflod Rømø, samt Å-digeberedskabsplan for Vidåsystemet. Beskrivelse af nuværende indsatsberedskab (kapacitet) Basisberedskab I udgangspunktet er de enkelte stationer ikke udrustet til at løse opgaver vedr. voldsomt vejr. Dog er de fleste stationer forsynet med motorsav Specialberedskaber Stormflodsberedskabet (vestkyst) Rømø frivillige brandværn samt stormflodsassistenterne indgår i beredskabet omkring stormflodsplanen på Rømø. Denne opgave vedrører primært varsling, indkvartering og forplejning. Bredebro, Visby og Løgumkloster samt Beredskabsforbundet indgår i beredskabet omkring stormflodsplanen ved Ballum-Koldbydiget. Denne opgave vedrører primært varsling, indkvartering og forplejning. Højer og Visby indgår i beredskabet omkring Vidåen. Denne opgave vedrører primært sikring af ådigerne. Pumpeberedskab På Aabenraa brandstation er der placeret en pumpetrailer med kapacitet op til 16m 3 /min. Derudover er der et begrænset antal mindre dykpumper, der samlet set ikke har effekt, udover tømning af kældre. Yderligere kapacitet findes ved de øvrige danske beredskaber, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, og THW i Flensborg og Niebüll. Side

64 Udfordringer Samlet set er der 3 overordnede udfordringer: Planlægning og ledelse I øjeblikket er der forskellige typer af indsatsplaner. Ligesom det vurderes, at der er områder, hvor der mangler planer. Ledelsesudfordringen bliver behandlet i afsnittet vedrørende ekstraordinære hændelser Indsatskapacitet Erfaringer har på det seneste vist, at der er begrænsninger i pumpekapacitet. Det viste sig senest omkring juletid 2015, hvor der var en hændelse med langvarig kraftig regn, der landet over generede så mange, at den til rådighed værende kapacitet ikke er tilstrækkelig. I den forbindelse var også assistanceressourcerne udnyttet til grænsen og assistancer kunne ikke leveres i det omfang de var efterspurgt. Der var indsættelse af enheder fra flere af Beredskabsstyrelsens afdelinger, fra THW i Tyskland og fra kommunale beredskaber øst for Storebælt. Det skal sikres at oversvømmelser kan håndteres, samtidig med at serviceniveauet for brand, redning og miljøindsatser til en vis grad opretholdes. Det er ikke hensigtsmæssigt at der indsættes autosprøjter i større omfang. Forslag Der skal udarbejdes beredskabsplaner herunder operationsplaner, der tager højde for konsekvenserne af de forskellige oversvømmelser, bl.a. opgaver som overvågning, værdisikring, etablering af evakueringscentre til borgere der ikke kan opholde sig i oversvømmede områder, varsling af borgere. Der skal være uddannet personel til at kunne håndtere forskellige opgaver, herunder varsling, værdisikring, modtagelse, forplejning og indkvartering af evakuenter oma. Dette skal ske i et tæt samarbejde med de 3 kommuner Der gennemføres en analyse af mulighederne, samt leverings- og forsyningssikkerheden, for at chartre højkapacitetspumper fra civile entreprenører. Forslag Der skal indkøbes ekstra pumpekapacitet, fx i form af trailerbaserede dieselpumper i 6m3/min ydelsesklassen. Der skal indkøbes mobildæmning til objektbeskyttelse. Disse pumper og mobildæmning kan placeres på brandstationer, der kan trække trailere, samt er tilstrækkeligt inddækket med kørekort (BE CE). Fsa. Pumpekapacitet forslås opbygget et køretøj (THW koncept). Der indkøbes mobildæming, så der kan etableres 2 punktsikringer (fx udsatte bygninger), hvilket giver et behov på 2 x 250 m. Økonomi: Pumpeberedskab kr Mobildiger: Forslag Brand & Redning Sønderjylland skal øge kapaciteten til rydning af infrastruktur. Side

65 Der indkøbes ekstra motorkædesave til udvalgte brandstationer brandstationerne (kan fx placeres på mandskabsvogne). Der afvikles uddannelse i kædesavsbetjening ifm. heldagsøvelserne. Økonomi: 10 motorsave inkl. værnemidler: kr Indsatsledelse Et naturlig fokuspunkt i analysen er tilrettelæggelsen af indsatsledelsen. Jf. BRS skrivelse af 29. oktober 2015 er det: Eftervise at ved større hændelser kan der ske afløsning Mulighed for anvendelse af flere skadestedsledere - Hvis der påtænkes en omlægning af skadestedsledelsen skal der foretages en vurdering af den samlede skadestedsledelse. Her skal det vurderes, hvornår det er påregneligt, at assistancestyrker ankommer i forhold til indsatslederen. - Er der særlige objekter, hvor det er afgørende, at det er en indsatslederuddannet, der varetager hele indsatsforløbet herunder førsteindsatsen. Altså at indsatslederen møder senest samtidig med førsteudrykningen - Definere hvilke opgaver at en holdleder kan løse alene (fx mindre brand i det fri) - Hvilke uddannelsesmæssige kvalifikationer skal en holdleder have. Beskrivelse af nuværende indsatsberedskab (kapacitet) Der er i dag 3 indsatslederdistrikter (1 for hver kommune). Der er 13 fastansatte og 3 deltidsansatte, der varetager vagten. Der er 6 køretøjer (indsatsleder konfigureret) til dette. Alle holdledere er uddannet som holdleder som teknisk leder. Dette er gjort med udgangspunkt i en lokal tilrettelagt uddannelse. De 3 kommuner betjenes af hver deres vagtcentral Indsatslederne alarmeres til alle udrykninger. Det er forskelligt, hvorvidt Indsatslederen rykker ud til alle hændelser. I det eksisterende serviceniveau er det redegjort for, at Indsatslederen kan være fremme inden evt. assistancestyrker. Der er ikke etableret bagvagtordning. Ved længerevarende hændelser vil der kunne trækkes på ikke vagtgående indsatsledere. Dette gælder tilsvarende for bemanding af LBS. Nyt serviceniveau Der fastholdes som udgangspunkt 3 indsatsleder distrikter. Vagten varetages af de fastansatte. Der skal være minimum 12. Distriktet er flydende idet vagtcentralen altid disponerer den nærmeste ledige indsatsleder. Den ene vagt kan nedlægges ved særlige omstændigheder. Det kan fx være ved større og længerevarende indsats, hvor der fx være behov for en ekstra Side

66 skadestedsleder eller bistå ved hændelser, der kræver aktivering af LBS eller kommunale stabe. For at operationalisere denne ordning udpeges den ene af de 3 vagtsatte indsatsledere som tovholder Holdleder varetager funktionen som teknisk leder for udvalgte udrykningstyper. Det er udrykningstyper, der er karakteriseret ved at være ukomplicerede og af kortere varighed og som normalt vil kunne forventes håndteret af en brandstation. Det er fx: bilbrand i det fri, skorstensbrand (hårdt tag), bygningsbrand carport fritliggende, containerbrand i det fri, naturbrand mindre brand) Alle indsatsledere skal som udgangspunkt være fastansatte og være uddannet med BGU, så at indsatslederen kan foretage de enkle brandsyn. Vurdering Responstid Responstiden vil for begge modeller være acceptable idet indsatslederen under normale omstændigheder vil ankomme inden assistancestyrkerne. I de særlige situationer, hvor indsatslederen tages ud af vagt, vil responstiden stadig være acceptabel, hvis der deres geografiske placering I Tønder kommune har man i 10 år haft en ordning, hvor det ikke er normalt, at indsatslederen ankommer inden 1. udrykningen. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger i forhold til den faglige. Samtidighed I dagligdagen er dette ikke noget problem, idet serviceniveauet er som nu. Det er i forvejen begrænset, hvor ofte der er mere en 2 samtidige hændelser (se afsnit ). Det vurderes heller ikke til at være et problem i forhold til de situationer, hvor den ene vagt nedlægges. For det første kan alle holdledere varetage funktionen som teknisk leder på skadestedet. For det andet vil det være muligt at prioritere indsatslederen til den hændelse, der kræver mest indsatsledelse. Endelig er det muligt at indkalde vagtfri indsatsledere, hvis dette synes hensigtsmæssigt fx ved varslede hændelser som storm og oversvømmelser. Faglighed Varetagelsen af indsatsledelsen på skadestedet vil være som i dag. Forslaget vil imødekomme det øgede behov for fremmøde i LBS, oprettelse af en lokal stab eller ekstra støtte til skadestedsledelse herunder støtte til indsatslederen på skadestedet. Endvidere giver samlokaliseringen med Beredskabsstyrelsens tekniske skole mulighed for faglig udvikling. Økonomi I forhold til nu vil der være en besparelse: 1) Lønudgifter Der vil være en mindre besparelse ved at nedlægge deltidsindsatslederne, der udgør ca pr. stk altså ca kr. Desuden vil der være en mindre besparelse pga. færre udkald til udrykninger idet holdlederne i højere grad end i dag varetage den tekniske ledelse på skadestedet Side

67 uden involvering af indsatsleder ligesom det er praksis i Tønder og Haderslev i dag ( kr) Indsatslederen i Tønder distrikt er bagvagt for vagtcentral i dag. Denne opgave forsvinder ved implementering af ny og fælles vagtcentral. Sidstnævnte besparelse kan dog blive modregnet i en forøget udgift ved den kommende vagtcentral 2) Øvrige udgifter Der vil kunne reduceres 2 indsatsleder biler (fra 6 til 4). En indsatslederbil afskrives over 10 år. Ca /år pr. bil. Dette vil kunne lette presset på anlægsbudgettet. Efter- og vedligeholdelsesuddannelses behovet må anses for at være stigende. Alle har enten inden for de sidste 3-4 år gennemført opgraderingsuddannelsen eller den nye indsatslederuddannelse. Der skal derfor udvikles et vedligeholdelse- og efteruddannelseskoncept med mindre dette gøres centralt Ekstraordinære hændelser Brand & Redning Sønderjylland skal kunne håndtere større ekstraordinære hændelser, hvor der er mange indsatsstyrker (stationer) indsat (fx ved orkan) eller ved en hændelse, der er langvarig (fx stor forurening eller flygtningetilstrømning) eller hændelse, der på anden måde påvirker kommunernes normale driftssituation (aktivering af beredskabsplan). I forhold til indsatskapacitet fsa. brandkøretøjer, mandskab og materiel vurderes det p.t. ikke at give problemer, idet vi enten selv besidder kapaciteten eller har mulighed for at rekvirere den. Der hvor organisationen er udfordret er i forhold til ledelse og ledelsesstøtte. I afsnittet omkring indsatsledelse blev det nødvendige beredskab behandlet. I den normale situation vil dette suppleret med vagtfrie indsatsledere og repræsentanter fra chefgruppen. På skadestedet Til at støtte indsatslederen på skadestedet foreslås det at oprettes - Kommunikationsberedskab - Droneberedskab Kommunikationsberedskab: Målet med beredskabet er, at der for det første kan oprettes KST-støtte til indsatslederen og for det andet kan oprette og indgå som støtte personel i en operativ stab enten ved kommune eller i Tinglev. Det kræver, at der kommer mandskab og materiel frem til skadestedet eller staben, der kan bistå indsatslederen med de nødvendige administrative opgaver (log, skitse, kort), ordonnanstjeneste mv. Udrykningsberedskabet skal efterfølgende vurderes, men forventes at skulle bestå af 2-4 personer, der inden for kort tid kan afgå fra station. Kommunikationsberedskabet påtænkes anvendt ved længerevarende indsatser, drukneulykker/kystredning, skovbrande eller store indsatser med mange udrykningsenheder (fx flere end 4) Der bør være en responstid på max 1 time. Denne kan tilrettelægges med blandet personel, både brandmænd fra værtsstationen samtidig med fx frivillige og brandmænd fra andre stationer (ekstra personel med længere responstid). Det kan godt være flere stationer, der sammen er bidrager/drifter dette beredskab. Mandskabet bør skadestedserfaring samt flair for brug af IT. I alt bør det være ca personer, der indgår i styrken. Der skal indrettes et køretøj til formålet. Side

68 Det skal bemærkes, at BRS i udrykningskataloget tilbyder en kommunikationsvogn til indsatsstøtte. Men for det første skal denne dække hele regionen, hvorfor det ved hændelser som fx oversvømmelser, orkaner mv, der rammer flere områder eller orkan ikke kan forventes at råde over dette. For det andet er det ikke umiddelbart velegnet til at oprette og drifte en kommunal krisestab. Økonomi: Køretøjer: Der skal indkøbes og indrettes en kommunikationsbil (fx vw bus). Anslået pris kr. Uddannelse. Uddannelse kan foregå inden for rammen af enhedstimebetalingssystemt og er derfor omkostningsneutralt. Supplement til kommunikationsberedskab: Droneberedskab Til at skabe overblik på større skadesteder er det nu teknisk muligt inden for en overskuelig økonomisk ramme at etablere et droneberedskab. Beredskabet kan enten være samlokaliseret med kommunikationsberedskabet eller være tilknyttet en/flere andre stationer. Beredskabet skal i lighed med kommunikationsberedskabet have en responstid på maksimalt 1 time. Droneberedskabet påtænkes anvendt ved længerevarende indsatser, drukneulykker/kystredning, skovbrande eller store indsatser med flere udrykningsenheder. Økonomi: Materiel: Drone kr. Køretøjer: Enten på kommunikationskøretøj eller hvis det lokaliseres på anden station på et af dennes stations køretøjer Slukningsområder Baggrund og lovstof Danske beredskaber har vedtaget principperne om fri disponering, samt gensidig vederlagsfri assistance. Dette har forsvarsministeren også fremsat, som en del af lovforslag L167 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. af den 31. marts 2016 Indledning Slukningsområder består af på forhånd definerede geografiske områder, hvor der kan defineres forskellige udrykninger ved forskellige årsagskoder fra alarmcentralen. Slukningsområder kan, i kombination med årsagskoden, således anvendes til at sammensætte flere forskellige udrykningstyper. Udfordringer De tre kommuner har hver for sig defineret slukningsområder, der tager højde for nærmeste stations princippet, indenfor rammerne af det vedtagne serviceniveau. I områder hvor serviceniveauet har kunnet højnes, er der lavet gensidige aftaler om dækning. Side

69 Løsningsforslag Overgangen til Brand & Redning Sønderjylland, samt tilrettelæggelsen af nyt serviceniveau, giver anledning til at tegne nye slukningsområder. Denne proces foreslås gennemført med udgangspunkt i nedenstående principper. Principper 1) Første inddeling skal sikre på at alle brandstationer (1+3) skal sikre dækning efter nærmeste stations princippet 2) Anden inddeling skal basere sig på selvstændige (1+5) brandstationers dækning efter nærmeste stations princippet 3) Tredje inddeling skal sikre at der altid suppleres med frigørelsesmateriel fra nærmeste frigørelsesenhed, når årsagskoden indikerer behov. 4) Fjerde inddeling skal sikre at der altid suppleres med udvidet frigørelsesmateriel fra nærmeste udvidede frigørelsesenhed, når årsagskoden indikerer behov. 5) Femte inddeling skal sikre at tanksprøjter suppleres med vandtankvogne, når årsagskoden indikerer behov. 6) Specialist redningsenhed skal tilkaldes automatisk i alle slukningsområder, når årsagskoden indikerer behov. 7) Udvidet miljøenhed skal tilkaldes automatisk i alle slukningsområder, når årsagskoden indikerer behov. 8) Slukningsdistrikter på motorveje, baseres på tilkørselsforhold. 9) Der defineres grænsenære slukningsområder, hvor tyske slukningsenheder kan være først på stedet. Dette dog altid sammen med tilkald af en normalt sammensat dansk udrykning. 10) Automatiske brandalarmer håndteres med samme udrykningssammensætning, som tilsvarende 112 alarmer. 11) Der afsendes drejestige/lift til alle skorstensbrande. 12) Efter konkret vurdering kan der iværksættes samalarmering af stationer, hvor dette er nødvendigt, fx ved afvigelser. Det er ikke muligt på forhånd at fastslå den nøjagtige responstid, idet afgangstiden er en tilfældig uforudsigelig variabel. Når slukningsdistrikterne skal fastlægges sker det med den grundforudsætning af alle har samme afgangstid og kørselshastigheder. Proces Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet nye kort for slukningsområderne. Det forventes at nye slukningsområder skal implementeres pr. 1. januar 2017, i kombination med implementering af det foreslåede serviceniveau, samt en samlet vagtcentralløsning. Det første kortmateriale med inddelingerne udarbejdes af en arbejdsgruppe ved Brand & Redning Sønderjylland. Materialet skal efterfølgende kvalitetssikres gennem en høring ved alle brandstationerne. Processen omkring den endelige inddeling skal koordineres med Sydvestjysk Brandvæsen og Trekantbrand mod nord og Brand & Redning Sønderborg, mod sydøst. Side

70 Forslag Der skal udpeges objekter til bygningsbrand, industri særligt objekt, bl.a. SEVESO virksomheder. Dette skal benyttes til at kunne sammensætte større udrykninger, fx flere stationer. Vurdering Implementeringen af nye slukningsområder vurderes at kunne berøre aktivitetsniveauet på brandstationerne. Nogle stationer vil få udvidet deres slukningsområder, deraf ligeledes få flere udrykninger. Omvendt vil samme omlægning også give andre brandstationer indskrænkede slukningsområder og færre udrykninger. Da omlægningen i slukningsområder oftest alene berører landzoneområder er der ikke tale om store antal Anvendelse af frivilligt brandmandskab. Brand & Redning Sønderjylland operative beredskab består primært af frivillige. For at sikre denne struktur er det naturligvis vigtigt at holde fokus på at de enkelte brandværn har en tilstrækkelig bemanding. Det gælder derfor om: At det enkelte brandværn har nok medlemmer. At det enkelte brandværn har et passende antal holdledere At det enkelte brandværn har tilstrækkeligt mandskab i nærheden af brandstationen i dagtimerne (se figur 2.2.4). At der er en god aldersfordeling i de enkelte brandværn. Erfaringen for så vidt angår smertegrænsen for at et frivilligt brandværn kan opfylde sine kontraktmæssige forpligtigelse vedr. bemanding er, at en hjælpestation, der skal møde med HL + 3, som minimum skal være 3 holdledere og 9 brandmænd. En station, der skal stille HL + 5 mand, skal som minimum være 3 holdledere og 15 brandmænd. Rekruttering Med en samlet indsatsstyrke på ca frivillige og deltidsansatte er en af de største risici for Brand & Redning Sønderjyllands drift, at der ikke er nok, der vil kan være frivillige. Det understøttes af følgende: Behov for mindst 20 nye frivillige hvert år pga. naturlig afgang Der er pres på at bemande beredskabet i dagtimer Nye opgaver (indsatsleder- og stabsstøtte, droneberedskab, klimaberedskab, forebyggelsesberedskab) Derfor skal Brand & Redning Sønderjylland skal have et fortsat stærkt fokus på rekruttering. Dette blev drøftet på workshop, hvor det sammenholdt med nuværende indsats kom følgende ideer frem til rekrutteringsindsatsen: I den operative chefs årlige dialogmøde med de enkelte brandværns bestyrelser drøftes behovet for rekruttering og den årlige indsats evalueres. Der er fokus på, at anvende brandmænd, der arbejder i fremmed slukningsdistrikt på den station, hvor brandmændene befinder sig i dagtimerne. Flere stationer kan køre sammen (1+3 i stedet for 1+5) Side

71 Målrettet lokal rekruttering (netværk/mund til mund). Tilpasset anvendelse af bliv brandmand nu kampagnen. Anvender bliv brandmand nu kampagnen i rekrutteringsindsatsen. Herunder har enkelte stationer deltaget i de landsdækkende åbent hus arrangementer. Det er brandværnenes erfaring, at kampagnen ikke giver udbytte her og nu, men muligvis er med til at synliggøre behovet. Ikke mindst er hjemmesiden god til at give information til evt. nye brandmænd om uddannelse ligesom kampagnen har forsynet brandværnene med professionelt informationsmateriale. Aktivt medvirke til information af værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen om mulighederne for en fremtid i det kommunale beredskab. Radiospots Kvinder, deres andel er lav, kultur? Medtænke ungdomsbrandværn i rekrutteringsindsatsen At der tilbydes gode og kvalificerede uddannelser. Medtænker ungdomsbrandværn i rekrutteringsindsatsen Brandværn fremstår professionelt med fokus på opgaveløsningen. At der tilbydes gode og kvalificerede uddannelser. Hvilke lamper blinker / hvilke advarsler kommer inden det går galt på en station: Afvigelse i drift i forhold til serviceniveau Er der små tikkende bomber. Station som kører <10 ture om året kender måske ikke driften godt nok til at vide om det virker når det gælder Mandskabsbiler virker motiverende. Frivillige vil gerne gøre en indsats og vil være med på udrykninger. De vil bruges (mangler ca. 4) kontakt til virksomheder pleje af virksomheder certificering vores virksomhed leverer brandfolk Annoncering / banner Personalegrupper glemt i hvervekampagner? Alle kan blive brandmænd Kommunalt ansatte er under repræsenteret Side

72 3 Oplæg til serviceniveau 3.1 Overordnede mål for Brand & Redning Sønderjylland: Grundlaget for dette er helt naturligt de 3 kommuners tidligere rapporter, der er foretaget i de foregående planer. Her er der foretaget en grundig identifikation af de enkelte kommuner og efterfølgende lavet 114 scenarie- og kapacitetsanalyser. En anden vigtig forsætning for den efterfølgende analyse er, hvilken politisk vægtning analysen skal have. For Brand & Redning Sønderjylland er dette fastlagt på Beredskabskommissionsmødet den 6. februar 2016, hvor det blev besluttet, at analysen skal have følgende fokuspunkter: Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering af frivillige til beredskabet, Fastholdelse af responstid Det er nøgleord i forhold til at planforslaget skal afspejle, at Brand & Redning Sønderjylland skal fastholde understøtte det store lokale frivillige engagement, der er med til at giver borgerne i Sønderjylland lokalt forankret beredskab. Fokus på faglighed, specialisering og anvendelse af ny teknologi. Det er nøgleord i forhold til, at planforslaget skal dels være med til at Brand & Redning Sønderjylland er fagligt på forkant med udviklingen på det operative beredskab, men også undersøger, hvor det er muligt blive mere effektive end i dag bl.a. ud fra et økonomisk perspektiv. Fokus på forebyggelse. Det er vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative beredskab. Målet er at planforslaget indeholder en handlingsplan for den forebyggende indsats. Målsætning Det er målet for det samlede beredskab gennem forebyggende foranstaltninger, at minimere risikoen for skader på personer, ejendom og miljø, samt at have et effektivt beredskab til begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø. Dette betyder: At sagsbehandling vedrørende forebyggende foranstaltninger som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling udføres serviceorienteret, fleksibelt, effektivt og kvalitetspræget. At kommunens borgere og erhvervsliv via tiltag fra Brand & Redning Sønderjylland er opmærksomme på forebyggende foranstaltninger. At sagsbehandlingen vedrørende andre beskyttelsesforanstaltninger samt planlægning udføres efter konkret risikovurdering og med henblik på en effektiv risikostyring. Side

73 At der sikres de ansatte, herunder også deltidsansatte og frivillige et højt uddannelsesniveau med anvendelse af de seneste uddannelsesmæssige erfaringer og teknikker. At det skadesbegrænsende og afhjælpende beredskab til stadighed er tilpasset risikoprofilen og er kendetegnet ved tidssvarende udstyr og materiel. At det frivillige beredskab styrkes gennem uddannelse, oplysning og kvalitet. Ændringsforslag opsummering Redning: - Forholdene omkring frigørelsesopgaven ved færdselsuheld og fastklemte i maskiner mv. harmoniseres, så alle stationer har materiel og uddannelse til at iværksætte den indledende frigørelse samt at udstyret til den endelige frigørelse (bl.a. klippeværktøj mv.) vil være fremme på skadestedet senest 20 minutter efter alarmering. Konsekvensen af dette er, at der skal investeres i materiel (kiler vm.). Til gengæld reduceres antallet af stationer med klippeværktøj fra 16 til Kæderedning implementeres, som en del af serviceniveauet. - Den udvidede frigørelse fastholdes på 3 stationer (Løgumkloster, Aabenraa og Moltrup). - Der etableres/udbygges en specialist redningsenhed til sjældent forekommende avancerede redningsopgaver, bl.a. højde-, silo-, brønd-, skræntredningsopgaver, sammenstyrtninger og afstivninger. Afstivningsmateriel flyttes. - Serviceniveauet for drukneulykker i søer, åer, moser mv. tilrettelægges med udgangspunkt i at der skal være personlige værnemidler til arbejde i vand. Dertil anskaffes yderligere Hansaboards. - Liften i Tinglev udfases Miljø - Indsatsleder kører alene til meldinger om mindre spild. - Det udvidede miljøberedskab reduceres fra 4 stationer til 2 stationer. Brand - Det nuværende beredskab med 32 brandstationer fastholdes. - Behovet for ekstra køretøjer til uddannelse og reservekørertøjer vurderes. - Der skal kun være påhængsbæresprøjter på slangetendere. - Det ekstra slukningstog På Aabenraastation udfases. - Der indkøbes termiske kameraer, så alle stationer har et med i førsteudrykningen. Forebyggelse På den baggrund skal den nuværende forebyggelses indsats justeres. Der foreslås følgende initiativer: Side

74 - Der etableres et frivilligt forebyggelsesberedskab - Kommunernes Social- og Sundhedsarbejdere involveres i Brandsikker bolig koncept - Målrettet kampagneindsats. - Der påbegyndes et arbejde med en systematiseret erfaringsopsamling i forbindelse med brand. - Der arbejdes systematisk med opfølgning på ABA-alarmer - Den systematiske tilgang med brandsyn fortsættes dog forventes det, at der fremover skal foretages færre brandsyn, så der kan frigives ressourcer til ovenstående. - Den øvrige forebyggelses indsats vedr. byggesagsbehandling, lejlighedstilladelser mv. fortsættes. Indsatsledelse - Der fastholdes som udgangspunkt 3 indsatsleder distrikter. - Vagten varetages af de fastansatte. Der skal være minimum Distriktet er flydende idet vagtcentralen altid disponerer den nærmeste ledige indsatsleder. - Den ene vagt kan nedlægges ved særlige omstændigheder. Det kan fx være ved større og længerevarende indsats, hvor der fx være behov for en ekstra skadestedsleder eller bistå ved hændelser, der kræver aktivering af LBS eller kommunale stabe. For at operationalisere denne ordning udpeges den ene af de 3 vagtsatte indsatsledere som tovholder - Holdleder varetager funktionen som teknisk leder for udvalgte udrykningstyper. Det er udrykningstyper, der er karakteriseret ved at være ukomplicerede og af kortere varighed og som normalt vil kunne forventes håndteret af en brandstation. Det er fx: bilbrand i det fri, skorstensbrand (hårdt tag), bygningsbrand carport fritliggende, containerbrand i det fri, naturbrand mindre brand) - Alle indsatsledere skal som udgangspunkt være fastansatte og være uddannet med BGU, så at indsatslederen kan foretage de enkle brandsyn. - Der etableres et indsatsstøtte beredskab i form af kommunikationsenhed samt droneberedskab Voldsomt vejr - Der anskaffes yderligere pumpekapacitet. Nyt materiel er endnu ikke fordelt til bestemte stationer. - Der anskaffes mobildæmninger. Nyt materiel er endnu ikke fordelt til bestemte stationer. - Der anskaffes ekstra kædesave. Nyt materiel er endnu ikke fordelt til bestemte stationer. Ekstraordinære hændelser Det sker i stigende omfang, at de 3 Sønderjyske kommuner enten varsles eller bliver ramt af ekstraordinære store hændelser, hvilket giver ledelsesmæssige udfordringer. Side

75 Det skal derfor sikres, at Brand & Redning Sønderjylland med kort varsel kan: - Etablere operativ stab i Tinglev. - Etablere og drifte en kommunal krisestab i de 3 kommuner. - Der etableres et indsatsstøtte beredskab i form af kommunikationsenhed samt droneberedskab Dette sikres dels igennem, at indsatsledervagten omlægges, så den ene vagt med kort varsel kan sikre oprettelsen og lede staben. Ligeledes sikres dette ved, at der etableres et støtteberedskab, der kan indgå i støttefunktionerne i stabsarbejdet Rekruttering og fastholdelse Med en samlet indsatsstyrke på ca frivillige og deltidsansatte er en af de største risici for Brand & Redning Sønderjyllands drift, at der ikke er nok, der vil kan være frivillige. Derfor skal Brand & Redning Sønderjylland skal have et fortsat stærkt fokus på rekruttering. Dette gøres på følgende måde: - I den operative chefs årlige dialogmøde med de enkelte brandværns bestyrelser drøftes behovet for rekruttering og den årlige indsats evalueres. - Der er fokus på, at anvende brandmænd, der arbejder i fremmed slukningsdistrikt på den station, hvor brandmændene befinder sig i dagtimerne. - Flere stationer kan køre sammen (1+3 i stedet for 1+5) - Målrettet lokal rekruttering (netværk/mund til mund). - Tilpasset anvendelse af bliv brandmand nu kampagnen. Anvender bliv brandmand nu kampagnen i rekrutteringsindsatsen. Herunder har enkelte stationer deltaget i de landsdækkende åbent hus arrangementer. Det er brandværnenes erfaring, at kampagnen ikke giver udbytte her og nu, men muligvis er med til at synliggøre behovet. Ikke mindst er hjemmesiden god til at give information til evt. nye brandmænd om uddannelse ligesom kampagnen har forsynet brandværnene med professionelt informationsmateriale. - Aktivt medvirke til information af værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen om mulighederne for en fremtid i det kommunale beredskab. - Radiospots - Kvinder, deres andel er lav, kultur? - Medtænke ungdomsbrandværn i rekrutteringsindsatsen - At der tilbydes gode og kvalificerede uddannelser. - Medtænker ungdomsbrandværn i rekrutteringsindsatsen - Brandværn fremstår professionelt med fokus på opgaveløsningen. - At der tilbydes gode og kvalificerede uddannelser. - Hvilke lamper blinker / hvilke advarsler kommer inden det går galt på en station: - Afvigelse i drift i forhold til serviceniveau - Er der små tikkende bomber. Station som kører <10 ture om året kender måske ikke driften godt nok til at vide om det virker når det gælder Side

76 - Mandskabsbiler virker motiverende. Frivillige vil gerne gøre en indsats og vil være med på udrykninger. De vil bruges (mangler ca. 4) - kontakt til virksomheder pleje af virksomheder certificering vores virksomhed leverer brandfolk - Annoncering / banner - Personalegrupper glemt i hvervekampagner? Alle kan blive brandmænd - Kommunalt ansatte er under repræsenteret. Samlet set forventes udvidelser og reduktioner i driftsomkostningerne og det årlige investerings behov (anlægsbudgettet) at være udgiftsneutralt. Der skal dog foretages en række engangsinvesteringer (ca. 1-1,5 mio kr.). Disse kan afholdes indenfor anlægsrammen for Forebyggelse En vigtig del af Brand & Redning Sønderjyllands opgave er, at forebygge at skader opstår, og at begrænse skaderne. Som supplement til den risikobaserede dimensionering skal der udarbejdes en plan for forebyggelse for Brand & Redning Sønderjylland. Brandforebyggelsen er forankret i afdelingen for myndighed og forebyggelse. Brand & Redning Sønderjyllands arbejdsopgaver indenfor forebyggelse og planlægning: - Brandteknisk byggesagsbehandling - Lejlighedstilladelser - Brandsyn - Fyrværkeri - Brandteknisk rådgivning - Kampagner - Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse - Beredskabsplanlægning - Alarmerings- og mødeplaner Brand & Redning Sønderjylland forebyggelsesafdeling er normeret til 6 fastansatte samt en chef for afdelingen, hvis primære arbejdsopgave er koordinere det forebyggende arbejde samt gennemføre dette. Herudover er målet, at indsatslederne uddannet således, at de kan gennemføre brandsyn og dermed også foretage grundlæggende byggesagsbehandling. Det er således vagthavende indsatsleder, der foretager brandsyn af lejlighedsarrangementer, festfyrværkerier mv. udenfor normal arbejdstid. Desuden støtter sekretariatet med bl.a. at planlægge brandsyn Alt i alt estimeres det, at der anvendes ca. 5-6 årsværk på forebyggende arbejde. Herudover er målet at involvere, så mange frivillige i endnu højere grad i det brandforebyggende arbejde Lovpligtige opgaver, herunder Brandsyn Der er ca lovpligtige brandsynsobjekter i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Brandsynene er obligatoriske og foretages normalt hvert eller hvert Side

77 andet år afhængigt typen. Der er de senere år sket i en udvikling på brandsynsområdet, således at vægtningen af et brandsyn flyttes fra kontrol mod rådgivning. Når der skal rådgives i forbindelse med brandsyn, er det naturligvis vigtigt, at der er den fornødne tid til rådighed, samt at rådgiveren er fagligt kompetent, samt serviceorienteret. Brand & Redning Sønderjylland anvender det digitale brandsynsprogram FRIDA, hvilket understøtter ønsket om at brandsyn foretages systematisk og effektivt. Brandsynet er et helt centralt virkemiddel i forhold til at forebyggelse især i forhold til personsikkerheden. Brandsynene foretages i de bygninger, hvor der er vurderet at være en særlig risiko i forhold til personsikkerheden og brandrisikoen. Det er fx steder, hvor der er overnattende, der enten har svært ved at evakuere sig selv i tilfælde af en brand, eller ikke er bekendt med flugtvejene. Det er fx: Hospitaler, plejehjem, boinstitutioner, efterskoler eller hoteller. En anden kategori er steder, hvor der mange personer samlet som ikke forventes at kunne evakuere sig selv. Det er fx: Skoler, daginstitutioner, butikker og forsamlingslokaler. Målet for den kommende periode er at få skabt øget fokus på institutionernes sikkerhedskultur og egenkontrol. Det kan fx være ved at få flere til at få deres ansatte til at gennemføre e-learning kursus på Herudover er der i risikoanalysen peget på, at der kan være en særlig udfordring omkring det psykiatriske sygehus i Aabenraa samt det nye supersygehus ligeledes i Aabenraa. I forbindelse med de kommende brandsyn af disse matrikler skal der derfor være et særlig fokus og dialog omkring brandsikkerheden. Det skal bemærkes, at der forventes vedtaget en ændring af principperne for brandsyn, således at disse i højere grad bliver foretaget efter en risikovurdering. Det vil formentlig medføre en reduktion af den samlede brandsynsmængde. Det forventes, at den overskydende tid kan anvendes til andre forebyggende tiltag (beskrevet under afsnittet kampagner) Brandteknisk byggesagsbehandling Brand & Redning Sønderjylland behandler en række byggesager. Dels er der sager omfattet af Beredskabslovgivningen som Brand & Redning Sønderjylland er lovgivningsmæssigt forpligtet til at sagsbehandle, dels er det aftalt med de 3 kommuner at Brand & Redning Sønderjylland får udvalgte byggesager til høring. Brand & Redning Sønderjylland har et godt og struktureret samarbejde med de 3 kommuner. Der er faste procedurer for, hvilke sager der sendes til behandling, der afholdes jævnlige møder, der er procedurer for, hvordan og hvornår der foretages færdigsyn. Dette er reguleret i en samarbejdsaftale, som kan læses på Da Bygningsreglementets brandforebyggende bestemmelser de senere år har fået en stigende kompleksitet, er det vigtigt at Brandvæsenets medarbejdere har de rette uddannelsesmæssige kompetencer. Fagområde kræver specifikt en medarbejder med masteruddannelse i brandsikkerhed. Målsætningen for den kommende periode er at fortsætte og forankre det gode samarbejde. Der foretages tidsregistrering af anvendt arbejdstid på Side

78 byggesagsbehandlingen. Tidsregistreringen anvendes til opkrævning af byggesagsgebyret. Gebyret tilfalder teknik og miljø Skorstensfejer Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for aftalerne med skorstensfejerne. Brand & Redning Sønderjylland deltager i evt. dialogmøder mellem den enkelte kommune og skorstensfejerne Lejlighedstilladelser I området gives en række lejlighedstilladelser. Det er tilladelser til midlertidig overnatning, byfester, markeder, musikarrangementer og festivaler. Det er særligt tilladelserne til de meget store arrangementer (Tønder Festival, Kløften, Kliplev Mærken mv.), der er særligt ressourcekrævende. Her er det især kravet i brandlovgivningen om at arrangørerne skal udfærdige en risikovurdering, der stiller krav til sagsbehandlerens brandtekniske viden. Herudover deltager Brand & Redning Sønderjylland i de årlige dialogmøder politiet afholder med områdets restauratører. Målsætningen for den kommende periode er at få en større del af ansøgningsmaterialet digitaliseret, således at ansøgningen for borgeren vil være mere enkel og at en del af administrationsarbejdet kan blive mindre ressourcekrævende Fyrværkeri Opgaven med at godkende og føre tilsyn med fyrværkeri oplag og salgssteder varetages af Brand & Redning Sønderjylland. Det er især i perioden fra november til nytår, at dette område er ressourcekrævende. Endvidere skal Brand & Redning Sønderjylland ligeledes foretage godkendelse af evt. festfyrværkerier. Målsætningen for den kommende periode er at fortage stikprøvekontrol ved mindst 50% af alle udsalgssteder for nytårsfyrvækeri, samt at få en større del af ansøgningsmaterialet digitaliseret, således at ansøgningen for borgeren vil være mere enkel og at en del af administrationsarbejdet kan blive mindre ressourcekrævende Brandteknisk Rådgivning Brand & Redning Sønderjylland skal vejlede borgere, firmaer og kommunens egne institutioner og forvaltninger om brandtekniske spørgsmål. I dag foregår denne vejledning ofte ved telefonisk henvendelse eller ved dialogmøder. Herudover er der aftalt, at Brand & Redning Sønderjylland er tilstede mindst 1 dag pr. uge i de 3 kommuners tekniske forvaltning. I den forbindelse vil øget brug af Brand & Redning Sønderjyllands hjemmeside være oplagt for at øge borgernes mulighed for selvbetjening Beredskabsplanlægning Kommunerne er jf. Beredskabsloven forpligtet til at have udarbejdet en Beredskabsplan. Den generelle beredskabsplan er opbygget efter principperne fra Beredskabsstyrelsens Helhedsorienterede Beredskabsplanlægning Den generelle beredskabsplan suppleres med en række delberedskabsplaner og actioncards, der tager afsæt i en række forventelige scenarier, der ligger ud over Side

79 beredskabets daglige virkefelt. Risikoanalysen, at der i beredskabsplanlægningen skal tages hensyn til bl.a.: - Farligt vejr, herunder bl.a. - Stormflod og digeskader. - Sne- og orkanberedskab. - Større olieforurening af kysterne. - Større naturbrande. - Fortsat drift ved uheld på særligt følsomme kommunale områder (f.eks. nedbrænding af et rådhus, skole, plejeinstitution) Mødeplaner Det er hensigtsmæssigt, at der for en række objekter udarbejdes egentlige mødeplaner. Se afsnit Kampagner og informationsindsats Indsatsen bør bestå af 3 indsatsområder: - Målrettet indsats for at få flere røgalarmer op i private hjem. Dette med særlig fokus på ældre samt ungdomsboliger - Målrettet indsats for at få de rette brandtekniske hjælpemidler ved de udsatte borgere, der ikke kan redde sig selv i tilfælde af en brand. - Fastholdelse af gennemførelse af brandsyn på steder, hvor det vurderes, at risikoen er størst for branddøde. Indsatsområde 1 - Der skal iværksættes en generel informationsindsats, der skal motivere borgerne til selv at tage ansvar for deres egen brandsikkerhed. Dette gøres ved at bakke op om de nationale kampagner som fx red farmor eller nordisk røgalarm dag eller andet. Denne opgave vil primært være forankret i Myndighed og Forebyggelsesafdelingen. - Indsatslederen skal forsøge at præge medierne til at oplyse vigtigheden af røgalarmer ved relevante indsatser - Tilbud til pensionister tilbud om, at der kan komme en brandmand ud for at sætte røgalarm op i deres bolig. Opgaven udføres af det lokale brandværn, hvor det er brandmænd eller senior brandmænd, der tager ud og løser opgaven. I Tønder kommunes dækningsområde har man haft ordningen i ca. 10 år, og der besøges ca. 100 hjem pr. år. Målgruppen er som nævnt ældre, hvor man typisk opsætter røgalarm ved ældre, der måske ikke selv er i stand til opsætte en røgalarm, men som i øvrigt er velfungerende. - Deltagelse i konceptet om brandsikkerbolig. Forslaget er et tillbud til udvalgte borgere om at få foretaget et brandbesøg. Besøget et en del af konceptet brandsikker bolig. Her er det brandmænd/frivillige, der har fået en kort efteruddannelse, der foretager et besøg hos borgerne for at vurdere deres bolig brandsikkerhedsniveau og give anbefalinger til forbedringer. Besøget kan fx foretages generelt ved interesserede borgere fx naboer til ejendomme, hvor der Side

80 lige har været en brand. Alternativt kunne det målrettes det ejendomme i boligkvarterer, hvor der hyppigt er brand Der skal indrettes 2 køretøjer, der kan anvendes til brandbesøg/kampagner mv. Udgiften til dette forsøges dækket ved at søge fonds- og sponsormidler. Indsatsområde 2 (Brandsikker bolig udsatte borgere) En forudsætning for reelt at knække kurven for branddøde, er en målrettet indsats overfor udsatte borgere. Projektet Brandsikker Bolig - Udsatte Borgere er en forebyggende indsats, der har til formål at reducere antallet af brande, hvor personer mister livet eller kommer alvorligt til skade. Da disse brande oftest forekommer hos en særlig gruppe ældre, enlig ryger med psykisk sygdom eller misbrug og oftest også bevægelseshæmmet er det denne særlige risikogruppe, projektet har fokus på. En forudsætning for at nå denne gruppe er, at den forebyggende indsats forankres ved kommunernes social- og sundhedspersonale. I det efterfølgende er beskrevet et koncept, der vil kunne implementeres i de 3 kommuner. Konceptet består af 3 niveauer: Niveau 1-den daglige kontakt Kommunen har allerede i dag en daglig kontakt til målgruppen via kommunens hjemmepleje. Ved hjælp af en kort efteruddannelse vil hjemmeplejen være i stand at identificere de hjem, hvor der er forhøjet brandfare. Det vil fx være, hvis der sker en ændring af borgerens helbredstilstand fx hvis man bliver sengeliggende. Så vil hjemmeplejen kunne bringe denne viden videre, så der kan foretages en vurdering af behovet for supplerende brandsikring. Niveau 2 Det årlige besøg Hvert år er der en visitator eller AMR for hjemmeplejen ude i den enkeltes hjem for at vurdere arbejdsmiljøet. Ved hjælp af en kortere efteruddannelse vil disse kunne foretage en screening hos den enkelte borger. Denne bør udføres som et interview mellem borger og visitator eller AMR, derudover skal der observeres på forskellige parametre som f.eks. borgens mulighed for at argere korrekt i forbindelse med en brand, altså kan vedkommen bringe sig selv i sikkerhed, hvis der skulle opstå en brand i hjemmet. Mange af de indledende hjemmebesøg kan afsluttes på dagen, ved f.eks. sikre at borgeren har de rette brandtekniske hjælpemidler. Det kan være alt fra en traditionel røgalarm til en røgalarm, der er koblet på nødkald, det kan være mobil sprinkler anlæg, hvis man er immobil og ryger i sengen, det kan være brandimprægnering af sengetøj eller fx installering af en komfurvagt. Samtlige besøg bør registres i form af et forud arbejdet skema Screeningsliste for hjemmeplejen, med jævne mellemrum bør listerne gennemgås for udvælgelse af borgere der har behov for at brandvæsnet deltaget i en yderligere screening for brandforebyggelse i hjemmet (ekspertbesøget). Niveau 3 ekspertbesøget. Såfremt der er behov for særlig teknisk indsigt, eller der skal visiteres særlige hjælpemidler, kan det årlige besøg (niveau 2 besøget) suppleres med at der kommer en medarbejder fra Brand & Redning Sønderjylland ud for at gennemgå boligen og supplere vurderingen. Side

81 Det er oplagt, at denne indsats kræver personalemæssige ressourcer ved såvel Brand & Redning Sønderjylland, men også ved de enkelte kommuner. Hertil kommer udgifter til brandsikringsudstyr (mobile sprinklere, særlige røgalarmer mv.) Brand i private hjem herunder hotspots Indsats: Det kan være mange årsager til brande i parcelhuse/en familie huse. Det kan skyldes fejl i elinstallationer eller elektriske apparater, det kan være uforsigtighed i forskellige sammenhænge, det kan være brug af åben ild, det kan være forårsaget af rygning. Men det kan også skyldes påsatte brande i forbindelse med hærværk (drengestreger). Dette forhold gør det også vanskeligt, at målrette en informationsindsats på at forebygge brand. De fleste forebyggelsesinitiativer mod brande i private hjem er da også primært rettet mod at afhjælpe skader og konsekvenser ved en evt. brand. Den efterfølgende indsats er et supplement til den forebyggende indsats overfor dødsbrande. Dette skal gøres ved en massiv oplysningsindsats: - Den frivillige forebyggelsesenhed gennemfører lokale informationsindsatser i forbindelse med byfest eller lign., hvor temaet er at forebygge brande i eget hjem. I den forbindelse anvendes den sponserede brandbus samt kampagnebiler. - Kampagne/forebyggende indsats målrettet hotspots. Det er især i Aabenraa og Haderslev. Det vil være naturligt at denne indsats gøres igennem boligforeningerne. Desuden kunne der være fokus på sikring af fællesområderne ved at foretage et brandsyn sammen med boligforeningerne. Dette bør gøres af brandinspektør. Dette kunne kombineres med brandbesøg eller anden indsats ved borgere i det pågældende områder. Dette kan gøres af den frivillige forebyggelsesenhed - Fokus på nye beboere, da de måske har en unormal brandmæssig adfærd. - Kampagner omkring julebrande/røgalarmkampagne og ukrudtsbrænder kampagne samt fyrværkeri. Brande på landet (gårdbrand og naturbrande) Landbrugsejendomme Målet for den kommende periode er at: Der skal udvikles et særligt forebyggelseskampagne rettet mod landmændene. Formålet med kampagnen skal være, at landmændene sikrer, at de brandmæssige sikringer, der er på ejendommene bliver vedligeholdt og skal være funktionelle, at der er tilstrækkeligt med brandslukningsmateriel og at landmanden kan anvende dette, og at der forefindes en beredskabsplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at konceptet udarbejdes i samarbejde med andre interessenter som fx Danske Beredskaber eller landbrugets lokale brancheorganisation. I forbindelse med høstarbejdet skal der iværksættes en informationsindsats med henblik på at forebygge høstbrande. Det vil være naturligt, at give den nationale kampagne en lokal vinkel ligesom det skal sikres, at budskabet når ud til den enkelte landmand og maskinstation. Side

82 Naturbrande Der skal i den forebyggende indsats fokuseres på at forebygge høstbrande og på sæsonbetonede naturbrande. Samt at der er særligt fokus på informationskampagner i særligt tørre perioder. Konkret betyder det: - At Brand & Redning Sønderjylland aktivt deltager i den landsdækkende informationsindsats omkring Sankt Hans brande. - At Brand & Redning Sønderjylland etablerer en skuffe informations indsats til brug for særligt tørre perioder. Planen skal være en drejebog for, hvilke budskaber der skal infomeres omkring, samt hvilken mediestrategi og hvilke kanaler, der skal anvendes. Planen udvikles i samarbejde med kommunernes kommunikationsafdelinger. - At Brand & Redning Sønderjylland hvert år i maj enten deltager i den landsdækkende ukrudtsbrænder og grill kampagne, eller hvis denne ikke gennemføres gennemfører en lokal informationsindsats. - At mødeplanerne for Rømø og Hønning plantage løbende revideres og at der afholdes 1 øvelse hvert sted i planperioden. - At det i den kommende planperiode analyseres nærmere om der er forhold på Rømø, hvor der skal gøres en særligt forebyggende indsats. Skal der fx laves særlige opslag i sommerhusene, skal der opsættes ekstra brandslukningsmateriel osv. I analysen skal evt. omkostninger i den forbindelse medinddrages. - Forhold omkring forebyggelse af høstbrande fremgår af afsnittet ved brand i landbrug Industribygninger/Seveso Der er ved at blive etableret flere Seveso virksomheder i området, der supplerer virksomheden på Aabenraa havn. I den kommende periode skal der være fokus på, at der forefindes opdaterede beredskabsplaner for området. ABA-alarmer og øvrige analyser Brand & Redning Sønderjylland kører i stigende omfang til blinde alarmer. Selvom det i nogen grad kan forklares ved, at der er kommet en del flere anlæg, så bør der iværksættes initiativ til at imødegå denne udvikling. Dette gøres ved, at vi dels systematisk følger op på, hver enkelt blind alarm, dels implementerer kampagnen undgå blinde alarmer. Side

83 ABA total ABA reel ABA blind Figur 3.1 Herudover er der et behov for at systematisere og opgradere evalueringen mere generelt. Det skal derfor undersøges, hvordan dette kan gøres. Kan vi anvende de data, der indsamles i ODIN i det forebyggende arbejde og i det afhjælpende. Hvilke data vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på i forbindelse med den næste version af risikobaseret dimensionering. Skal der gennemføres opfølgende undersøgelser/brandstedsundersøgelser. Forslaget vil være at der i forhold til nu skal gennemføres en mere systematisk opfølgning på bygningsbrande. Formålet er flersidigt. For det første skal undersøgelsen have et forebyggende mål. Det betyder, at der samles data ind, der kan målrette forebyggende kampagner, men også til fx en vurdering af den forebyggende indsats såvel som en vurdering af den tekniske forebyggelse (fx brandsektionsadskillelser mv). Det kan ligeledes være en opfølgning og vurdering af den gennemførte indsats. Endelig kan det ligeledes være for at systematisere data til en kommende risikobaseret dimensionering Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse Brand & Redning Sønderjylland tilbyder kurser i elementær brandbekæmpelse og andre former for sikkerhedskurser, bl.a. førstehjælp. Brand & Redning Sønderjylland finder, at kursus i elementær brandbekæmpelse har en stor brandforebyggende/brandbegrænsende effekt. Da der er mange institutioner i kommunen, er det temmelig ressourcekrævende, hvorfor det dels kan være nødvendigt at sætte en maksimal grænse for antallet af årlige kurser. Herudover vil det være oplagt at opbygge et korps af frivillige, der kan hjælpe med den praktiske del af kurset. Den teoretiske del finder forvaltningen, at det er vigtigt, at det skal være mandskab med særlig viden inden for brandsikkerhed, der fremlægger. Hvis en virksomhed ytrer ønske om et kursus i brandsikkerhed, vil Brand & Redning Sønderjylland være behjælpelige med enten at gennemføre kursus eller finde nogle der kan. Virksomhederne betaler vederlag for denne ydelse. Brand & Redning Sønderjylland indtægtsdækkede virksomhed skal opfylde principperne fra kommunalfuldmagten. Side

84 3.3 Indsatsberedskab Jf. dimensioneringsbekendtgørelsen skal Brand & Redning Sønderjylland kunne yde en forsvarlig indsats ved skader på personer, ejendomme og miljø. Overordnet målsætning Det overordnede mål for Brand & Redning Sønderjylland er at alle borgere og virksomheder skal opleve at der hurtigt kommer den fornødne hjælp til at gribe ind overfor en igangværende hændelse, uanset om der er tale om brand, rednings- eller miljøopgaver. Dette vil vi søge opnået gennem følgende principper: 1. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte eller tanksprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf de to er røgdykkere. Hvor tanksprøjter afgår uden vandtankvogn eller drejestige/redningslift afgår disse bemandet med en holdleder og fem brandmænd, hvoraf de fire er røgdykkere. Førsteudrykningen afgår inden fem minutter. Afgangstidskravet er alene gældende for udrykninger. 2. Der afsendes normalt en supplerende førsteudrykning, der består af enten en vandtankvogn eller en drejestige/redningslift. Tanksprøjter kan afgå uden assistance fra en vandtankvogn. 3. Førsteudrykningen skal være ankommet til skadestedet inden for 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 min. i 95 % af udrykningerne samt inden 20 minutter i 99% af udrykningerne. Responstidskravet er alene gældende for udrykninger. 4. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med frigørelsesværktøj, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer behov, således at der normalt ankommer relevant redningsmateriel inden for 20 minutter. 5. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med, specielt tungt redningsmateriel, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer behov, således at normalt ankommer tungt redningsmateriel indenfor 30 minutter. 6. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med, avanceret specialiseret redningsmateriel, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer særlige behov, således at normalt ankommer særligt udvidet redningsmateriel indenfor 45 minutter. 7. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med, udvidet materiel til bekæmpelse af forurening, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer særlige behov, således at normalt ankommer udvidet forureningsmateriel indenfor 45 minutter. 8. Indsatslederen alarmeres til alle udrykninger, men vurderer på visse årsagskoder om den tekniske ledelse kan varetages af holdlederen. o På de allermindste og ukomplicerede hændelser kan indsatslederen, med udgangspunkt i årsagskoden, samt den supplerende tekst, overveje ikke at afgå til skadestedet, ved bl.a. brand i container i det fri, brand i skraldespand i det fri, naturbrand skråning/grøft, brande i biler/motorcykler/knallerter i det fri o.lign. o Indsatslederen afgår normalt alene ved melding om indsatsleder eftersyn, mindre forurening mindre spild og oliefilm på vand. Ved meldinger om forureninger på motorvejen rekvireres der altid en udrykningsenhed. Side

85 o Med udgangspunkt i en konkret vurdering af meldingen kan indsatslederen afgå uden udrykning. 9. Holdlederen varetager den tekniske ledelse på skadestedet indtil indsatsleder er fremme, dog underlagt indsatslederens overordnede ledelse. o Holdlederen kan altid kontakte indsatslederen for vejledning eller anmode indsatslederen om at møde på skadestedet. 10.Indsatslederens serviceområde fastlægges, således at indsatslederen normalt vil kunne være fremme indenfor 30 minutter. Indsatslederen skal normalt være fremme på skadestedet inden evt. assistancestyrker. 11.Indsatslederen tilkalder relevant assistance efter skønnet behov. Forslag til afhjælpende beredskab For at fastlægge den nødvendige kapacitet er der et antal parametre, der skal tages hensyn til herunder den samlede indsatskapacitet, responstiden og samtidighed i udrykninger. Beskrivelsen er inddelt i følgende afsnit: 1. Brandstationer 2. Teknisk ledelse 3. Brandmandskab herunder indsatsledere, holdledere og brandmænd 4. Køretøjer og materiel 5. Afgangs og udrykningstider 6. Udrykningens sammensætning og bemanding 7. Håndtering af samtidige hændelser 8. Assistancemuligheder 9. Møde- og alarmeringsplaner 10.Vandforsyning 11.Andre ressourcer 12.Vagtcentral og kommunikationsmateriel 13.Konklusioner på afhjælpende beredskab. Side

86 3.3.1 Antallet af brandstationer Brand & Redning Sønderjylland består af 32 brandstationer og ø-beredskabet på Barsø og Aarø. Disse suppleres af fire frivillige beredskaber, som ikke løser brandslukningsopgaver. Figur 3.2 Side

87 3.3.2 Teknisk indsatsledelse Jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 1, stk. 2 skal det kommunale redningsberedskab sørge for varetagelsen af den tekniske indsatsledelse. Til at varetage den tekniske ledelse har Brand & Redning Sønderjylland altid 3 indsatsledere på vagt. Heraf kan en indsatsledervagt nedlægges, ved behov for fremmøde i LBS, dannelse af operativ stab, o.lign. Desuden er indgået aftale om mellemkommunal bistand, også på indsatslederniveau, således at vi kan rekvirere vagtfri indsatsleder fra nabokommune til langvarige indsatser. Derudover indgår der altid en holdleder på autosprøjten fra de enkelte brandstationer. Holdlederen varetager den tekniske ledelse indtil indsatslederen ankommer. Ved mindre hændelser, som bl.a. knallert/mc/bilbrand i det fri, containerbrande, brande i grøftekanter, o.lign. kan indsatslederen, efter vurdering af de konkrete supplerende informationer fra alarmcentralen, vælge at lade holdlederen varetage den tekniske ledelse gennem hele indsatsen. I disse tilfælde står indsatslederen altid til rådighed for holdlederen. På holdlederens anmodning skal indsatslederen møde på skadestedet. Det er Brand & Redning Sønderjyllands vurdering at alle holdledere uddannet på Beredskabsstyrelsens uddannelse har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at selvstændigt at varetage en førsteindsats. Alle nye holdledere gennemgår lokal efteruddannelse, for at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet, indtil indsatslederen ankommer. Alle Brand & Redning Sønderjyllands nuværende holdledere har gennemgået en lokal efteruddannelse, for at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet. Der er indgået aftaler om gensidig vederlagsfri assistance med nabokommunerne. Denne aftale kan også benyttes til at rekvirere en ekstra indsatsleder Brandmandskab, holdledere og indsatsledere Brand & Redning Sønderjylland har mindst 12 fastansatte indsatsledere. De enkelte stationer skal have en minimumsnormering, der gør at stationen i alle tilfælde kan stille med sin minimumsbemanding. Brandstationer Udrykning (min.) Minimumsnormering Aktuel (maj 16) HL BRM HL BRM HL BRM Agerskov Arnum Barsmark Bedsted Bolderslev Bovrup-Varnæs Bredebro Bylderup Bov Fjelstrup Side

88 Gram Haderslev Hellevad Holbøl Hoptrup Højer Kliplev Løgumkloster Løjt Moltrup Padborg Ravsted Rise/Rødekro Rømø Skærbæk Sommersted Tinglev Toftlund Tønder Visby Vojens Øster Højst Aabenraa Tabel 2.1 Frivilligt supplerende Indsatsstyrke Minimumsnormering Aktuel (maj 16) beredskab HL MG HL MG HL MG Beredskabet Haderslev 3 Beredskabet Tønder Stormflodsassistenterne Beredskabet Aabenraa 1 3 Tabel 3.2 Brandmænd Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 21 og 22 fastsætter krav om at almindelige brandmænd skal gennemgå en brandmandsuddannelse og bestå en certificering. Denne uddannelse afvikles lokalt, med anvendelse af Beredskabsstyrelsens øvelsesfaciliteter i det fornødne omgang. Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle brandmænd deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, men visse øvelser afvikles samlet mellem alle brandstationerne. Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Den almindelige grund- og funktionsuddannelse, samt vedligeholdelsesuddannelsen dækker ikke alle brandmandens opgaver, hvorfor enkelte specifikke materielgenstande kræver yderligere uddannelse. Dette drejer sig for Brand & Redning Sønderjyllands vedkommende om uddannelse til at anvende hhv. drejestiger, redningslift, kran og redningsbåde, Mayday Hansaboard. Uddannelse og vedligeholdelsesuddannelsen i at anvende det pågældende materiel afvikles lokalt. Side

89 Brand & Redning Sønderjylland udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelse med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Fire af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Brand & Redning Sønderjyllands brandstationer. Derudover afvikles der hvert andet år et brandmandsseminar, hvor alle brandmænd til bydes at deltage. Holdledere Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 23 fastsætter krav om at holdledere skal gennemgå en holdlederuddannelse og bestå en certificering. Denne uddannelse afvikles på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle holdledere deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, men visse øvelser afvikles samlet mellem alle brandstationerne. Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Da holdledere i Brand & Redning Sønderjylland skal kunne varetage den tekniske ledelse af skadesteder indtil indsatslederen ankommer, skal de gennemgå en lokalt afviklet efteruddannelse. Uddannelsen tilrettelægges, som et forløb på 16 timer for nyuddannede holdledere, 24 timer før nuværende holdledere, og koncentrerer sig om emner, der specifikt relaterer sig til indsatser i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde og den instruks for teknisk ledelse, der gælder for holdledere ved Brand & Redning Sønderjylland. Brand & Redning Sønderjylland udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelse med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Fire af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Brand & Redning Sønderjyllands brandstationer. Holdledere efteruddannes til at kunne varetage den tekniske ledelse indtil indsatslederen ankommer (se bilag 5). Derudover afvikles der hvert andet år efteruddannelse, i form af et holdlederseminar, hvor alle holdledere skal deltage. Indsatsledere Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 24 fastsætter krav om at indsatsledere skal gennemgå en indsatslederuddannelse og bestå en certificering. Side

90 Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle brandmænd deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, mens visse øvelser afvikles sammen med brandstationerne, og ved at der sendes indsatsledere til at deltage i samarbejdsøvelser. Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Indsatsledere ved Brand & Redning Sønderjylland skal gennemgå og bestå den brandtekniske grunduddannelse. Der afholdes årligt fire planspils- og/eller dilemmaøvelser med deltagelse af forskellige samarbejdspartnere, fx miljømyndighederne. Brand & Redning Sønderjylland udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelser med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Fire af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Brand & Redning Sønderjyllands brandstationer. Frivillige Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 21 fastsætter krav om at menige i redningsberedskabet skal gennemgå en grunduddannelse for den funktion de skal varetage. Alle frivillige skal gennemgå moduler fra den modulopbyggede basisuddannelse. Herefter tilrettelægges forløb, der bl.a. baserer sig på de funktionsbestemte uddannelser eller lokalt tilrettelagte uddannelser. Der er beskrevet kvalitetsstandarder, indsats- og servicemål i de fagtekniske kvalitetsmål, der indgår i slukningsaftalerne med de enkelte beredskaber Køretøjer og materiel Materiel Agerskov Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Arnum Tanksprøjte, Mandskabsvogn, Miljøtrailer (basis), Barsmark Autosprøjte Bedsted Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Bemærkninger Slukning i Spandet sogn, Esbjerg Kommune Bolderslev Tanksprøjte, Mandskabsvogn Jording af el-jernbane Bovrup- Varnæs Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Bredebro Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Stormflodsberedskab Slangetender, Mandskabsvogn Bylderup Bov Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Fjelstrup Tanksprøjte, Mandskabsvogn Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Side

91 Gram Haderslev Hellevad Holbøl Hoptrup Højer Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Hurtig slukningsenhed, Tanksprøjte, Drejestige Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Autosprøjte/Redningsvogn, Mandskabsvogn, Hurtig slukningsenhed Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Luftforsyningstrailer Slukning syd for Brændstrup, Vejen Kommune Cobra Skæreslukker IR kamera Båd kat C på Solsikkevej Frigørelsesberedskab HSE pga. campingpladser. Digeobservation jf. ådigeberedskabsplan. 4WD naturbrandskøretøj, anvendes også som festivalsprøjte. Luftforsyningstrailer Skumvæskelager Jording af el-jernbane Kliplev Autosprøjte, Vandtankvogn, Redningsvogn Løgumkloster Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Frigørelsesværktøj Slangetender, Redningsvogn med Udvidet frigørelsesværktøj kran, Mandskabsvogn Løjt Autosprøjte, Vandtankvogn, Slangepåhængsvogn Slangetender, Mandskabsvogn Moltrup Autosprøjte, Vandtankvogn, Frigørelsesberedskab Mandskabsvogn, Udvidet frigørelsesværktøj Padborg Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Jording af el-jernbane Mandskabsvogn og Båd kategori C Ravsted Autosprøjte, Vandtankvogn (4X6WD) Rise/Rødekro Autosprøjte/redningsvogn, Frigørelsesberedskab Vandtankvogn, Mandskabsvogn Jording af el-jernbane Rømø Autosprøjte, Vandtankvogn (4WD), Naturbrandstender(4WD) Skærbæk Autosprøjte, Vandtankvogn Frigørelsesberedskab Sommersted Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Tinglev Toftlund Tønder Autosprøjte, Vandtankvogn, Redningsvogn, Mandskabsvogn, Afstivningstrailer Autosprøjte, Vandtankvogn, Luftforsyningstrailer Autosprøjte, Redningslift, Vandtankvogn, Redningsvogn, Mandskabsvogn Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Tankvogn med platform til slukning af naturbrande. Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Udvidet miljøberedskab Jording af el-jernbane Frigørelsesberedskab Specialist redningsenhed Jording af el-jernbane Frigørelsesberedskab Luftforsyningstrailer Skumvæskelager Frigørelsesberedskab Visby Sandsækkeflydning jf. ådigeberedskabsplan. Stormflodsberedskab Vojens Tanksprøjte Frigørelsesberedskab Side

92 Øster Højst Aabenraa Tabel 3.3 Autosprøjte, Mandskabsvogn Autosprøjte, Drejestige, Vandtankvogn, Redningsvogn med kran, Kemikaliedykkervogn, Miljømaterielkøretøj, Mandskabsvogn med båd kat C, Pumpetrailer, Skumtrailer, ekstra Båd kat C IR Kamera UHPS Jording af el-jernbane Frigørelsesberedskab Udvidet frigørelsesberedskab Skumvæskelager Fremtidige ressourcer, kommunikationsenhed, drone, pumpekapacitet, mobildæmning, ekstra kædesave er ikke placeret på bestemte stationer. Indsatsledervognen er brandvæsenets ledelsesenhed. Indsatsledervognen fremfører indsatslederen og materiel. Indsatsledervognen råder over kommunikationsudstyr, tablet med internetadgang, opslagsværker, termisk kamera, mindre slukningsmidler, adgangsværktøjer, røgdykkerudstyr, førstehjælpsudstyr med ilt, digitalkamera mv. Hurtig slukningsenhed er en fortrop for brandvæsenets basisenhed. En hurtig slukningsenhed fremfører et mindre mandskab, som er klar til udvendig indsats, samt forberedelse af førsteindsats. En hurtig slukningsenhed råder over vandtank, pumpe og hurtige angreb, røgdykkerudstyr, førstehjælpsudstyr med ilt, basale adgangsværktøjer mv. Den hurtige slukningsenhed kan indsættes, hvor der er særligt trange vilkår, fx den gamle bymidte i Haderslev, campingpladser osv. Den hurtige slukningsenhed i Haderslev er udstyret med skæreslukker. Autosprøjten er brandvæsens basisenhed. En autosprøjte fremfører mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. En autosprøjte råder over en vandtank, pumpe, hurtige angreb, B og C slanger, armaturer, tågestrålerør, strålerør, røgdykkerudstyr, overtryksventilator, redningsstige, basale redningsværktøjer, adgangsværktøjer, lysmast, belysningsmateriel, båre, førstehjælpsudstyr med ilt, personligt beskyttelsesudstyr, propnings- og opsamlingsmateriel, afspærringsmateriel mv. Tanksprøjten er brandvæsens basisenhed. En autosprøjte fremfører mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. En autosprøjte råder over en stor vandtank, pumpe, hurtige angreb, B og C slanger, armaturer, tågestrålerør, strålerør, røgdykkerudstyr, overtryksventilator, redningsstige, basale redningsværktøjer, adgangsværktøjer, lysmast, belysningsmateriel, båre, førstehjælpsudstyr med ilt, personligt beskyttelsesudstyr, propnings- og opsamlingsmateriel, afspærringsmateriel mv. Side

93 Tanksprøjtens vandtank er så stor at den i mange normale hændelser kan indsættes uafhængigt af en vandtankvogn, alternativt arbejde alene længere tid før der ankommer ekstern vandforsyning. Vandtankvognen er et supplement til en autosprøjte. En vandtankvogn fremfører et mindre mandskab, til betjening af køretøjet. En vandtankvogn rummer normalt liter vand, egen pumpe og få slanger til et mindre selvstændigt angreb. De store vandtankvogne rummer fra l til liter vand. Vandtankvognen på Rømø er terrængående og rummer liter vand og kan indsættes til kørende slukning i terræn. Drejestigen er et supplement til en autosprøjte. Drejestigen fremfører et mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. Redningsliften kan foretage redning af personer og tilskadekomne op til 30m. Drejestigen kan etablere ventilationsåbninger i tagkonstruktioner, nedtage tagplader, samt anvendes som en sikker arbejdsplatform ved andre former for arbejde i højden. Drejestigen råder over faldsikringsudstyr også til anvendelse når drejestigen ikke kan anvendes. Drejestigen råder over en vandkanon, som kan benyttes til effektiv slukning fra oven ved større brande. Redningsliften er et supplement til en autosprøjte. Redningsliften fremfører et mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. Redningsliften kan foretage redning af personer og tilskadekomne op til 32m. Redningsliften kan etablere ventilationsåbninger i tagkonstruktioner, nedtage tagplader, samt anvendes som en sikker arbejdsplatform ved andre former for arbejde i højden. Redningsliften råder over faldsikringsudstyr også til anvendelse når redningsliften ikke kan anvendes. Redningsliften råder over en vandkanon, som kan benyttes til effektiv slukning fra oven ved større brande. Slangetenderen er et supplement til en vandtankvogn. En slangetender fremfører et mindre mandskab, til betjening af køretøjet. Slangetenderen skal skaffe en kontinuerlig vandforsyning fra et åbent naturligt vandforråd. En slangetender råder over en mobil pumpe, som kan opstilles ved vandet, samt et større magasin af sammenkoblede slanger, således at er hurtigt kan etableres en slangevej fra vandstedet til brandstedet. Slangetendere rummer fra 350m til 500m slanger. Frigørelsesberedskabet er et supplement til en autosprøjte. Redningsenheden kan dog være pakket direkte på en autosprøjte. En redningsenhed fremfører en holdleder og et mandskab, til betjening af materiellet. Redningsenheden fremfører redningsværktøjer til almindeligt forekommende redningsopgaver, som bl.a. frigørelse af fastklemte fra motorkøretøjer, løft af tunge byrder o.lign. Materiellet består bl.a. af faldsikring, stabiliseringsværktøjer, båre og spineboard, førstehjælpsudstyr med ilt, hydraulisk frigørelsesværktøj, herunder saks, spreder og ram, pedalklipper, pneumatiske løftepuder op til 40 tons, hydraulisk donkraft op til 60t, motordrevet redningskædesav, motordrevet redningsskæreskive, og en masse tilbehør. Redningsenheden i Agerskov råder ikke over 60t hydraulisk donkraft. Det udvidede frigørelsesberedskab er et supplement til en autosprøjte og et frigørelsesberedskab. Den tunge redningsenhed fremfører en holdleder og et Side

94 mandskab til betjening af materiellet. Den tunge redningsenhed fremfører redningsværktøjer til mindre hyppigt forekommende frigørelsesopgaver, bl.a. frigørelse af fastklemte ved uheld med lastvogne, busser, tog o.lign. Den tunge frigørelsesenhed fremfører samme værktøj, som den almindelige redningsenhed. Derudover fremfører køretøjet ekstra stærkt hydraulisk frigørelsesværktøj, arbejdsplatforme til arbejde omkring bl.a. lastvognsførerhuse mv. fem tons spil og evt. kran. Specialist redningsenheden er et supplement til en autosprøjte. Specialist redningsenheden fremfører en holdleder og et mandskab til betjening af materiellet. Specialist redningsenheden fremfører ekstra båremateriel, ekstra førstehjælpsudstyr med ilt, redningsværktøjer til sjældent forekommende frigørelsesopgaver, bl.a. rebredning (højde-, silo-, brønd-, skræntredningsopgaver), jord/sandskred, bygningssammenstyrtninger og afstivninger. Udvidet miljøenhed er et supplement til en autosprøjte. Den udvidede miljøenhed fremføres på to køretøjer. Det første køretøj er køretøj under 3500kg til at fremføre et kemikaliedykkerhold, så der kan forberedes til hurtig indsættelse efter ankomst, samt rensetelte og nødvendigt værktøj til kemikaliedykkernes første arbejde. Det andet køretøj fremfører det resterende materiel, bl.a. ekstra kemikalieindsatsdrager, opsamlingskar til l korrosiv væske, gnistfri pumpe til korrosiv væske, palletank, overstørrelsestromler, personlig beskyttelsesudrustning. For enkelte stationer kan materiellet være fordelt anderledes på køretøjerne. Dette skal dog altid ske, således at alt relevant materiel altid der medbragt. Der er defineret vedligeholdelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde Afgangs- og responstider I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 7 skal førsteudrykningen afgå snarest, dog senest inden 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med mindst en holdleder og tre brandmænd. Førsteudrykningen skal afgå inden 5 minutter efter modtagelse af alarmen. Førsteudrykningen suppleres efterfølgende med en vandtankvogn/redningslift bemandet med to brandmænd. Efterfølgende afgår stationens evt. resterende køretøjer såfremt der er bemanding hertil. Førsteudrykningen ankommer på skadestedet hurtigst muligt. Gennemsnitsresponstiden for førsteudrykningen ved Brand & Redning Sønderjylland må på årsbasis maksimalt være 9:30 minutter. Førsteudrykningen skal være ankommet til skadestedet inden for 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 min. i 95 % af udrykningerne samt inden 20 minutter i 99% af udrykningerne. Valget af hhv. 95% og 99% skyldes at forskellige forhold, som bl.a. sne- og isglatte veje, vejarbejder mv., gør at en definitiv maksimal responstid ikke altid kan overholdes. Der ses også enkelte tilfælde, hvor alarmens adresse er så Side

95 upræcis, at dette medfører forsinkelse. Afvigelser på afgangstider og responstider vil løbende blive underkastet nærmere analyse. For de frivillige supplerende styrker, der bemander redningsbåden i Haderslev, gælder samme krav til afgangstid, som for førsteudrykningen. For de frivillige supplerende styrker forventes det at en til opgaven passende styrke kan påbegynde opgaveløsningen indenfor en halv time. Styrken skal efterfølgende kunne øges efter behov. For borgeren er det af størst betydning hvornår brandvæsenet ankommer og hvad de foretager sig på skadestedet. Der er defineret kvalitetsstandarder for forskellige indsatsopgaver i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Brand & Redning Sønderjylland Udrykningens sammensætning og bemanding I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 5 sammensætter kommunalbestyrelsen en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Jf. 6 skal førsteudrykningen, som minimum, være bemandet med en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, samt det for betjeningen af materiellet fornødne mandskab. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte/tanksprøjte bemandet med holdleder og tre brandmænd, hvoraf de to er røgdykkere. Fra brandstationer, hvor en tanksprøjte skal afgå alene er denne, bemandet med holdleder og fem brandmænd, hvoraf de fire er røgdykkere. Ved udrykninger indenfor en hjælpestations dækningsområde afgår der yderligere en autosprøjte bemandet med holdleder og tre brandmænd, hvoraf de to er røgdykkere. Førsteudrykningens suppleres efterfølgende med en vandtankvogn/drejestige/redningslift fra en hovedbrandstation bemandet med to brandmænd. Fra brandstationer, hvorfra der afgår en tanksprøjte bemandet med en holdleder og fem mand afgår denne alene, dog med automatisk tilkald af tankvogn fra en anden station på visse årsagskoder. Yderligere personel afgår i evt. resterende køretøjer. Den samlede bemanding fra en hovedstation består således af mindst en holdleder og fem brandmænd, hvoraf de fire er røgdykkere. Ved meldinger om redning, fx færdselsuheld med fastklemte, samt fastklemte i maskiner mv., afsendes der et frigørelsesberedskab, når hændelsen er sket i et område, der ikke selv har redningsudstyr. Frigørelsesberedskabet er bemandet med mindst en holdleder og to/tre brandmænd. Ved meldinger om redning fra større køretøjer, fx færdselsuheld med fastklemte i lastbiler, busser, tog- og flyulykker, afsendes der et udvidet frigørelsesberedskab med tungt redningsudstyr. Det udvidede frigørelsesberedskab er bemandet med en holdleder og to/tre brandmænd. Side

96 Ved meldinger om redning fra skrænter, højder, dybder, brønde, vindmøller, jordskred, sammenstyrtning, afsendes der et specialist beredskab med specialist redningsudstyr. Den specielle redningsenhed er bemandet med mindst en holdleder og fem mand (indsats- eller redningsuddannelse). Ved meldinger om alvorlige forureninger, fx ammoniak- og kemikalieudslip, afsendes der en supplerende enhed med kemikaliedykkere og udvidet miljømateriel. Den udvidede miljøenhed er bemandet med en holdleder og fem brandmænd. Derudover tilkalder indsatslederen den fornødne assistance efter vurdering og konstateret behov. Den konkrete udrykningsplan kan først udarbejdes endeligt, når der er tegnet nye slukningsområder Håndtering af samtidige hændelser I dimensioneringen er det forudsat, at der ikke er et samtidighedsproblem. Årligt er der ganske få hændelser hvor samme brandstation rekvireres mens den er i gang med at løse en opgave. Denne problemstilling skal løses af vagtcentralen, ved at der afsendes den nærmeste sekundære udrykning. For så vidt angår samtidighed for indsatsledelsen, vurderes det at der ca. 60 gange årligt vil være alarmer, hvor den nærmeste indsatsleder er optaget. Denne problemstilling skal løses af vagtcentralen, ved at der afsendes den nærmeste af de resterende ledige indsatsledere. I visse tilfælde vurderes det, om holdlederen kan varetage den tekniske ledelse på det ene skadested, mens indsatslederen varetager den tekniske ledelse på det andet skadested. Der er indgået aftaler om gensidig vederlagsfri assistance med nabokommunerne. Denne aftale kan også benyttes til at rekvirere en ekstra indsatsleder Assistancemuligheder Intet beredskab kan dimensioneres til enhver hændelse, uden at en væsentlig ressource henstår uudnyttet. Derfor er det borgernære beredskab dimensioneret til at kunne løse de hyppigst forekommende opgaver, med det hyppigst anvendte materiel. Assistance tilkaldes altid fra nærmeste station, med den relevante ressource. Nære assistancemuligheder Brand & Redning Sønderjylland er dimensioneret til at varetage de hyppigst forekommende opgaver. Hvis den til rådighed værende ressource ikke er tilstrækkelig tilkaldes der assistance fra den nærmeste station, der er i besiddelse af den ønskede ressource. Tilkaldelse af assistance sker uden hensyntagen til kommune- og/eller landegrænser. Side

97 Ved langt de fleste hændelser kan Brand & Redning Sønderjylland trække intern assistance fra andre brandstationer indenfor eget dækningsområde. Der er lavet aftale om gensidig vederlagsfri slukningsbistand med Sønderborg Brand & Redning, Kreisfreie Stadt Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland. Der er hensigt om at udarbejde aftaler om gensidig vederlagsfri slukningsbistand med Sydvestjysk Brandvæsen og Trekantbrand. De nærmeste nabobrandstationer er: Ribe, Esbjerg Kommune Rødding, Vejen Kommune Jels, Vejen Kommune Stepping, Kolding Kommune Tyrstrup, Kolding Kommune Rinkenæs, Sønderborg Kommune Gråsten, Sønderborg Kommune Ullerup, Sønderborg Kommune Neukirchen, Gemeinde Neukirchen Rodenäs, Gemeinde Rodenäs Rosenkranz, Gemeinde Aventoft Aventoft, Gemeinde Aventoft Süderlügum, Gemeinde Süderlügum Westre, Gemeinde Westre Ladelund, Gemeinde Ladelund Bramstedtlund, Gemenide Bramstedtlund Weesby, Gemeinde Weesby Osterby, Gemeinde Osterby Ellund, Gemeinde Handewitt Harrislee, Gemeinde Harrislee Niehuus, Gemeinde Harrislee Kupfermühle, Gemeinde Harrislee Samarbejdet mellem det danske og tyske brandvæsen er et projektoutput af INTERREG projektet Beredskab uden Grænser Gefarenabwehr ohne Grenzen der nu er afsluttet. Der skal fortsat afholdes gensidige møder og opfølgninger på samarbejdet. Specielle beredskaber Der er indgået samarbejdsaftaler mellem de danske og tyske myndigheder og faste procedurer, således at der gennem Leitstelle Nord kan rekvireres relevant tysk specialmateriel (se bilag 4). Gennem disse aftaler kan der bl.a. rekvireres: Højderedningsberedskab fra Niebüll Bådberedskab fra Niebüll Dykkerberedskab fra Flensburg Side

98 Civilt entreprenørmateriel Jf. Beredskabsloven kan redningsberedskabet kræve at private redskaber og transportmidler af enhver art stilles til rådighed for indsatsen, dog mod erstatning. Brand & Redning Sønderjylland kan benytte lejet lokalt entreprenørmateriel i forbindelse med slukning og efterslukning af brande. Specialmateriel, fx mammutsugere, kraner o.lign. som redningsberedskabet ikke råder over, kan fremskaffes civilt. Der er udarbejdet en bruttoliste over relevant civilt entreprenørmateriel. Fjerne assistancemuligheder Der kan rekvireres assistance fra Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen leverer typisk assistancer med udstyr til tunge redningsopgaver, speciel forureningsbekæmpelse og store pumpeopgaver. Den nærmeste afdeling er Beredskabsstyrelsen Sydjylland. På Beredskabsstyrelsen Sydjylland er der et vagthold bestående af 3 befalingsmænd og 11 værnepligtige. Responstiden for Beredskabsstyrelsen Sydjylland forventes at ligge i intervallet mellem 10 minutter og 90 minutter afhængig af skadestedets placering. Der kan rekvireres assistance fra Forsvaret, fx crashtendere fra Brand og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup. Denne mulighed indgår i delplanen for naturbrande på Rømø. Disse vil ligeledes være en ressource ifm. brand på fx tanklagre i Aabenraa. Derudover kan Forsvaret levere andre særlige ressourcer fra militæret, bl.a. terrængående køretøjer, generatormateriel mv. Responstiden for Flyvestation Skrydstrup forventes at ligge i intervallet mellem 10 minutter og 60 minutter. Derudover kan der trækkes på specialressourcer fra hele Danmark, ligesom vores ressourcer kan indgå som ressourcer i resten af landet Mødeplaner Brand & Redning Sønderjylland skal have udarbejdet delplaner, mødeplaner og actioncards for følgende: Farligt vejr Stormflod Ballum-Koldby diget Stormflod på Juvre diget Stormflod Aabenraa havn Naturbrande i Hønning Mose og Plantage Naturbrande på Rømø Naturbrande i Frøslev Plantage Flyvestation Skrydstrup SEVESO virksomhederne Dansk-Tysk grænsenære assistancer Schackenborg CBRNE terrorhændelser Varslingsruter ved vestkysten Side

99 Vandforsyning I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 1 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Vandforsyningen til brandslukning er primært baseret på vandtankvogne. Der indgår altid en tanksprøjte eller vandtankvogn i udrykningen. En normal tanksprøjte medbringer 5000 liter vand og kan forsyne 2 C-angreb med 400 liter pr. minut kontinuerligt i 12,5 minutter. En normal vandtankvogn medbringer 8000 liter vand og kan forsyne 2 C-angreb med 400 liter pr. minut kontinuerligt i 20 minutter. Brand & Redning Sønderjylland råder over 5 store vandtankvogne. De store vandtankvogne er placeret på brandstationerne i Bredebro, Løgumkloster, Padborg, Sommersted og Aabenraa. De store vandtankvogne dækker størsteparten af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på ca. 20 minutter. Brand & Redning Sønderjylland råder over tre slangetendere. Slangetendere medfører slanger til kørende udlægning, samt mobilt pumpemateriel, der benyttes til at hente vand fra naturlige åbne vandforråd eller fjernt liggende brandhaner. Slangetendere dækker størsteparten af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på ca. 30 minutter. Store vandtankvogne og slangetendere rekvireres af indsatslederen, når der vurderes eller konstateres at der er et større vandforsyningsbehov. Vandforsyningsenheden rekvireres typisk til industri- og lagerbrande, gårdbrande og stråtækte bygninger. Brandhanenettet supplerer vandtankvognene. Strategisk vigtige brandhaner (høj fyldekapacitet) på hovedledningsnettet, samt brandhaner i nærheden af større bygningsmasse vil blive udskiftet. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med brandhaner i parcelhusbebyggelse, hvorfor disse løbende kan nedlægges ifm. bl.a. udskiftning og reparationer af vandledninger. Alle eksisterende brandhaner bliver vedligeholdt ved årligt tilsyn og afprøvning. Der eksisterer en digital registrering over alle brandhaner i GIS. Der er udarbejdet papirkort over brandhanerne i alle slukningsområder. På landet benyttes naturlige åbne vandforråd, som søer og åer. Der eksisterer alene branddamme i Hønning Plantage og på Rømø. Alle øvrige tidligere branddamme er nedlagt Andre ressourcer Brand & Redning Sønderjylland råder over fire supplerende styrker af frivillige. Beredskabet i Haderslev. Beredskabet er en fleksibel styrke, som med kort varsel kan indsættes til mange forskellige opgaver, bl.a. Indkvartering: Modtage, indkvartere og bistå ved forplejning i forbindelse med evakuering ifm. fx snestorme. Side

100 Forplejning: Levering af forplejning, samt kolde og varme drikke, til indsatte styrker ved længerevarende indsatser. Katastrofeberedskab: Løsning af opgaver ifm. usædvanlige vejrsituationer fx varsling, pumpeopgaver, hindring af oversvømmelse, kommunikation (stabsopgaver og rekognoscering). Førstehjælpsberedskab. Bådberedskab. Øvrige opgaver efter behov. Beredskabet råder over lokaler i Haderslev, samt en bådtrækker, en varevogn og evt. en udannelses/reservesprøjte. Beredskabet i Tønder består af mindst 15 frivillige hvoraf mindst 3 er uddannede holdledere. Beredskabet er en fleksibel styrke, som med kort varsel kan indsættes til mange forskellige opgaver, bl.a. Indkvartering: Modtage, indkvartere og bistå ved forplejning i forbindelse med evakuering ifm. fx stormflod, jf. delplan for Ballum-Koldby diget, oversvømmelser, brand o.lign. Katastrofeberedskab: Løsning af opgaver ifm. usædvanlige vejrsituationer fx varsling, pumpeopgaver, hindring af oversvømmelse, kommunikation (stabsopgaver og rekognoscering). Indsatsstøtteopgaver: Levering af kold forplejning, samt kolde og varme drikke, til indsatte styrker ved længerevarende indsatser, samt bistå brandstationerne med tilrettelæggelse af øvelser, herunder sminkning af figuranter. Forebyggelse: Deltage i projekt med opsætning af røgalarmer hos pensionister, samt andre relevante forebyggelsesaktiviteter. Førstehjælpsberedskab. Hvervning. Øvrige opgaver efter behov. Beredskabet råder over to køretøjer. Det ene køretøj er en minibus, som kan anvendes fleksibelt. Det andet køretøj er en varevogn oppakket med forskelligt materiel til indsatser i forbindelse med farligt vejr o.lign. De frivillige i Tønder flytter ind, sammen med Tønder Friv. Brandværn, på den nye brandstation i Tønder. Stormflodsassistenterne på Rømø består af ca. 25 frivillige. Stormflodsassistenterne er en styrke, der med kort varsel kan etablere indkvarterings- og forplejningsopgaver på Rømø Skole i forbindelse med stormflod og andre hændelser på øen. Styrken består fortrinsvist af handlekraftige kvinder og mænd som har et særligt ønske om at bistå beredskabet ved stormflod på Rømø. Stormflodsassistenterne råder over et materieldepot placeret lokalt på den gamle Rømø Skole, og er således ikke en mobil enhed. Stormflodsassistenterne opererer under ledelse af en holdleder fra Rømø Friv. Brandværn. Beredskabet Aabenraa er en fleksibel styrke, som med kort varsel kan indsættes til mange forskellige opgaver, bl.a. Indkvartering: Modtage, indkvartere og bistå ved forplejning i forbindelse med evakuering ifm. fx snestorme. Side

101 Forplejning: Levering af forplejning, samt kolde og varme drikke, til indsatte styrker ved længerevarende indsatser. Beredskabet råder over lokaler i Stubbæk, samt et køretøj. Køretøjet er en minibus, som kan anvendes fleksibelt. Indkvartering og forplejning Der skal udarbejdes et samlet koncept for hvorledes håndteringen af indkvarteringsog forplejningsopgaver skal løses. Ungdomsbrandværn Der er etableret tre ungdomsbrandværn i hhv. Bov, Tønder og Aabenraa. Formålet med ungdomsbrandværnet er dels at give de unge (10-18 år) et fritidstilbud, hvor der er mulighed for at lære om førstehjælp, elementærbrand og få en introduktion til hvordan det borgernære beredskab er struktureret. Udover at give denne basisviden er målet også, at både præge og uddanne de deltagende til, at indgå i beredskabet, når de bliver voksne Vagtcentral og kommunikationsmateriel Vagtcentral Brand & Redning Sønderjyllands vagtcentral skal i udbud. Vagtcentralen skal modtage og ekspedere 112 og ABA alarmer, til pagere hos alt indsatspersonel, uden forsinkelse. Systemet skal være redundant og overvåget. Vangcentralen skal kunne håndtere flydende indsatslederdistrikter. Vagtcentralen skal kunne disponere sekundære udrykninger. Vagtcentralen skal sikre at indsatslederen altid kan få bemandet backup, til løsning af forskellige praktiske opgaver, fx tilkaldelse af skorstensfejer, civilt entreprenørmateriel, skadeservice mv. Der skal i den forbindelse leveres en række instrukser, som er til rådighed for vagtcentralens operatører. Kommunikationsmateriel Jf. Beredskabslovens 29 skal kommunalbestyrelsen sikre at det landsdækkende radiokommunikationsnet sikkerhedsnettet kaldet SINE - anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Brand & Redning Sønderjylland anvender SINE til al radiokommunikation på skadestedet, både mellem brandmandskab, ledere og tværfagligt. Der er installeret SINE terminaler i alle brandvæsenets udrykningskøretøjer. Vognterminaler i indsatsledervogne, autosprøjter, vandtankvogne, drejestiger, redningslift, redningsenheder og tung redningsenhed og miljøenheden er forsynet med statuspaneler og navigationsanlæg. Foruden SINE anvender indsatslederen mobiltelefon til almindelig telefonisk kommunikation. Side

102 Konklusioner på det afhjælpende beredskab Det ovenstående beredskab er idet væsentlige uændret i forhold til den forrige risikobaserede dimensionering for Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Oplægget til brandvæsenets dimensionering giver en forsvarlig responstid og indsatskapacitet overfor de forventelige hændelser i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde, dog uden at tage alle tænkelige forhold i betragtning. Der vil forekomme uforudsete større hændelser, der kræver indsats af specialenheder med kapaciteter, som Brand & Redning Sønderjylland ikke råder over. Side

103 Bilag 1: Risikoidentifikation. Bygningsbrande Årsag Bygningsbrand, Butik Bygningsbrand, Carport, fritliggende Bygningsbrand, Etageejendom Bygningsbrand, Garage, fritliggende Bygningsbrand, Gård Bygningsbrand, Gård med dyrehold Bygningsbrand, Industribygning Bygningsbrand, Institution Bygningsbrand, Kolonihavehus Bygningsbrand, Lejlighed Bygningsbrand, Villa/Rækkehus Bygningsbrand, Udhus, fritliggende Bygningsbrand, Sommerhus Bygningsbrand, Mindre brand Bemærkninger Brand i butik, forretningsejendom, forsamlingslokale, diskotek, halbal o.lign. fx Brand i diskotek Brand i dagligvarebutik, varehus, butikscenter Brand i carport uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i hotel, kontorejendom, beboelse (ældre og nyere), fx Hoteller Etageejendomme i Haderslev, Tønder og Aabenraa. Brand i carport uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i landbrug, lade, nedlagt landbrug og stråtækte bygninger på landet. Brand i landbrug med mindre eller større dyrehold, rideskole, o.lign., fx Tyrestationen ved Agerskov Kvæg, Svin, Kyllinger, mink, heste og kenneler Brand i seveso virksomhed, lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted, salgstankanlæg, F- gas anlæg, o.lign. fx Brand i tanklager, biogasanlæg Brand i trælasthandel, korn- og foderstofvirksomhed. Brand i vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution, plejehjem, døgnanbringelse, fængsel, fx Renbæk Statsfængsel, arresthuse Asylcenter Plejehjem Aldersintegreret institution Brand i kolonihavehus uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i kolonihavehus med overnattende Samme, som Bygningsbrand Etageejendom Brand i en villa, et-familiehus, rækkehus, fx Brand i et-familiehus Brand i fredet stråtækt rækkehus i Slotsgade i Møgeltønder Brand i udhus, legehus o.lign. uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i legehus med overnattende. Samme, som Bygningsbrand Villa/Rækkehus Begrænset brand med ringe mulighed for spredning. Container- og affaldsbrande Årsag Brand, Container i det fri Brand, Container i bygning Brand, Skraldespand i det fri Brand, Affaldsoplag i det fri Bemærkninger Brand i fritstående container uden risiko for spredning, fx Container på en genbrugsplads Brand i fyrværkericontainer (dec-jan) Brand i container under tag med risiko for spredning til bygning, se også Bygningsbrand Industri, Bygningsbrand Villa/Rækkehus Brand i fritstående skraldespand uden risiko for spredning. Brand i større affaldsoplag i det fri, fx Deponi Side

104 Brand, Container, Mindre brand El installationer Årsag Brand, El installation Transformatorstation Brand, El installation Anlæg i det fri Brand, El installation Nedfaldne el ledninger Brand, El installation Vindmølle Brand, El installation Mindre brand Gas Årsag Gaslugt i bygning Gaslugt i det fri Gasledningsbrud, ej antændt Brand i udsivende gas Gaslugt, eftersyn Naturbrande Årsag Naturbrand, Skov/plantage Naturbrand, Hede/klit Naturbrand, Mark med afgrøder Naturbrand, Mark høstet Naturbrand, Skråning/grøft Naturbrand, Halmstak Naturbrand, Mindre brand Skorstensbrande Årsag Skorstensbrand, Hårdt tag Nedbrydningsaffald Gembrugsmaterialer Brand i fritstående container uden risiko for spredning, se Brand i Container i det fri. Bemærkninger Brand i transformatorstation Brand i el-skab, fx El-skab tilfældigt sted. Brand i forbindelse med gadebelysning. Brand eller ulykke med nedfaldne el-ledninger Nedfaldne højspændingsledninger Lastbil eller kran i forbindelse med højspændingsledninger Nedfaldne el-ledninger fra gadebelysning Brand i vindmølle Begrænset mindre brand i el-skab, tavle o.lign. Bemærkninger Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare i bygning. Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare. Udsivende gas fra ledningsbrud, evt. kan evakuering være nødvendig. Overgravet 100mbar stikledning i forhaven ved et tilfældigt rækkehus. Overgravet 4-7 bars distributionsledning med odoriseret gas. Overgravet 40 bars stål distributionsledning med odoriseret gas. Overgravet 80 bars stål transmissionsledning med ikke odoriseret gas. Brand i udsivende gas fra ledningsbrud, se ovenstående. Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare. Bemærkninger Brand i skov eller plantage, fx Hønning Kirkeby plantage Frøslev Plantage Brand i hede, klit og mose, fx Kongsmose Hønning mose Klitplantagerne på Rømø Brand i afgrøder på roden, fx Brand i mark og landbrugsredskab under høst Brand i mark, der bliver høstet Brand i marker, der er høstet, fx Stubmark Halmstrenge og halmballer Begrænset brand i vejgrøft med ringe mulighed for spredning. Brand i fritliggende halmoplag, fx 1000m 3 halm på en mark Begrænset brand med ringe mulighed for spredning. Bemærkninger Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, fx tegl, tagpap. Eternit, skiffer o.lign. Side

105 Skorstensbrand, Stråtag Skorstensbrand, Eftersyn Transportmiddelbrande Årsag Brand, Bil under tag Brand, Bil i det fri Brand, Lastbil/bus Brand, Landbrugsredskab Brand, MC/knallert Brand, Skib på land/dok Brand, Skib ved kaj Brand, Skib på sø Brand, Passagertog Brand, Godstog Brand, Passagerfly Brand, Militærfly Mindre forureninger Årsag Mindre forurening, Færdselsuheld Mindre forurening, Mindre Spild Mindre forurening, Oliefilm på vand Større forureninger Årsag Større forurening, Olieudslip Større forurening, Benzinudslip Større forurening, Kemikalieudslip Skorstensbrand på ejendom med brandbart tag, fx stråtag, græstag eller anden grøn tagbelægning Skorstensbrand, hvor branden tilsyneladende er gået ud, men eftersyn er ønsket. Bemærkninger Brand i transportmiddel under tag med risiko for spredning til bygning, se også Bygningsbrand Industri, Bygningsbrand Villa/Rækkehus Brand i personbil, varevogn o.lign. uden risiko for spredning. Brand i lastvogn, bus o.lign. uden risiko for spredning. Brand i entreprenørmaskine, mejetærsker, traktor, ballepresser o.lign. uden risiko for spredning. Brand i motorcykel, knallert, cykel o.lign. uden risiko for spredning. Brand i skib, der er placeret på land. Brand i skib, der er placeret ved kaj, fx Brand på Rømø-Sild færgen, Årøfærgen Brand i fiskekutter ved kaj Brand i fritidsfartøj ved kaj Brand i skib, placeres på indsø, fx Brand i fritidsfartøj på Vidå eller Rudbøl Sø. Brande i skibe på havet håndteres af JRCC, med assistance fra specielt trænede landbaserede enheder. Brand i passagertog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Brand i dieseldrevet Arriva passagertog Brand i elektrisk drevet IR4 passagertog Brand i godstog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Brand i elektrisk eller dieseldrevet godstog med farlige stoffer i vognsættet Brand i civilt passagerfly, herunder trænings- og transportfly Brand i et to sæders Cessna på flyveplads. Brand i militærfly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly Brande i fly på Flyvestation Skrydstrup, både jagerfly, helikoptere, træningsfly, transportfly, både med og uden ammunition, hydrazin o.lign. Bemærkninger Oprydning af forurening på kørebanen efter færdselsuheld. Mindre spild af olie, benzin, hydraulikolie, gylle, jord mv., der ikke breder sig voldsomt. Olefilm eller olie på en vandoverflade, å, sø eller havn. Oliefilm på Å. Oliefilm i Havn. Bemærkninger Udslip af fx dieselolie, hydraulikolie o.lign. der breder sig ukontrollabelt. Udslip af benzin, der breder sig ukontrollabelt. Udslip af aggressivt kemikalie(er), der breder sig ukontrollabelt. Kemikalieindsatsdragter kan være påkrævet. Hydrazin på Flyvestationen. Udslip på transportcenter eller lagerhotel. Udslip fra landbruget. Side

106 Større forurening, Ammoniakudslip Større forurening, Gylleudslip Indsatslederopgaver Årsag Indsatsleder, Eftersyn Indsatsleder, Forespørgsel Færdselsuheld Årsag Færdselsuheld, Brand i bil Færdselsuheld, Fastklemte i personbil Færdselsuheld, Fastklemte i lastvogn/bus Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i personbil Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i lastvogn/bus Færdselsuheld, Mere end fem tilskadekomne Færdselsuheld, Bil i vand Personredning Årsag Redning, Fastklemt i maskine o.lign. Redning, Mere end fem tilskadekomne Redning, Sammenstyrtning Redning, Bygning/højderedning Udslip fra industri. Udslip af ammoniak, der breder sig ukontrollabelt. Kemikalieindsatsdragter er påkrævet. Udslip fra store køleanlæg, fx køleanlæg på slagterier og kølelagre. Udslip fra landbruget. Udslip af gylle, der breder sig ukontrollabelt i/mod vandløb. Bemærkninger Se analysetema om indsatsleder eftersyn. Se analysetema om indsatsleder eftersyn. Bemærkninger Brand i bil efter færdselsuheld. Færdselsuheld med personbiler varevogn o.lign. med en eller flere fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Færdselsuheld med lastbiler, busser o.lign. med en eller flere (mange) fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Mange tilskadekomne Højresvingsulykke Færdselsuheld med personbiler varevogn o.lign. med en eller flere fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Udslip af brændbar væske Brand i et eller flere køretøjer Færdselsuheld med lastbiler, busser o.lign. med en eller flere (mange) fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Mange tilskadekomne Højresvingsulykke Udslip af brændbar væske Brand i et eller flere køretøjer Færdselsuheld med mange tilskadekomne, ikke nødvendigvis fastklemte. Antallet af tilskadekomne overstiger hvad det præhospitale beredskab indledningsvist kan håndtere. Færdselsuheld med eller uden fastklemte, hvor bilen er helt eller delvist under vand. Bemærkninger Person helt eller delvist fastklemt i maskine o.lign. Landmand i kartoffeloptager. Fabriksarbejder med armen i en maskine. Person fastklemt under væltet tungt objekt. Ulykke med mange tilskadekomne, ikke nødvendigvis fastklemte. Antallet af tilskadekomne overstiger hvad det præhospitale beredskab indledningsvist kan håndtere. Sammenstyrtningsulykke med fx bygningskollaps, stilladskollaps, tribunekollaps o.lign., fx Kollapset tribune ved festival/koncert. Bygning påkørt ifm. FUH Person i fare for at styrte ned fra bygning, stillads o.lign. fx Håndværker, frit hængende i faldsikring Side

107 Redning, Jord/sandskred Redning, Mast/højderedning Redning, Silo/brønd Redning, Skrænt Drukneulykker Årsag Drukneulykker, Havet/fjorde Drukneulykke, Søer Person begravet i jord, sand o.lign., fx Sammenskredet udgravning med håndværker. Person i fare for at styrte ned fra mst, vindmølle o.lign. fx Vindmøllemontør kommet til skade under arbejde i et vindmølletårn. Person faldet i brønd eller silo, fx Landmand forgiftet i Gylletank Uheld under indvendig rengøring af silo Person styrtet ned fra eller på skrænt. Bemærkninger Drukneulykker på kyststrækningen, samt ulykker med erhvervs og fritidsfartøjer Kæntret båd med personer i vandet. Eftersøgning af savnede. Observerede frit drivende ubemandede fartøjer. Badegæst på surfboard eller flydemadras driver fra land i fralandsvind, tages af strømmen osv. Drukneulykker i søer, åer, moser mv. Isulykker. Vidå, Nørresø, Rudbøl sø. Gram Å og slotssøen. Haderslev Dam, Hindemade og Damparken Slivsø Grusgrave ved Rødekro Hostrup Sø Der er grøfter, åer, småsøer, moser osv. overalt i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Togulykker Årsag Togulykke, Passagertog Togulykke, Godstog Flyulykker Årsag Flyulykke, Passagerfly Flyulykke, Militærfly Bemærkninger Ulykke med passagertog, fx Afsporing Kollission med andet tog, bil, bus o.lign. ved jernbaneoverskæring eller markoverkørsel. Ulykke med godstog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Afsporing Kollission med andet tog, bil, bus o.lign. ved jernbaneoverskæring eller markoverkørsel. Beskadigelse af vogne med farligt gods. Bemærkninger Styrt med civilt passagerfly, herunder svæve-, træningsog transportfly Styrt med to sæders Cessna under start fra en flyveplads. Styrt med svævefly i en tilfældig mark. Styrt med militærfly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly, både med og uden armering. Havari under takeoff eller landing på Flyvestationen i Skrydstrup, hvor Flyvestationens Brand & Redningstjeneste ankommer først. Havari under takeoff eller landing udenfor Flyvestationen i Skrydstrup, hvor Brand & Redning Sønderjyllands enheder ankommer først. Side

108 Havari under træning på Rømø skydeterræn. Havari under træningslanding på Lakolk Strand. Hændelser udenfor picklisten Årsag Automatisk Brandalarm Objekter med mødeplan Særlige arrangementer Forsyning Særlige objekter Farligt vejr Naturværdier Turisme Bemærkninger Reelle alarmer Blinde alarmer Schackenborg Mose- og plantagebrande, Hønning Naturbrande, Rømø Flyvestation Skrydstrup Airshow Danmarks Hurtigste Bil Højer Fåremarked Kliplev Mærken Kløften Festival Klostermærken Koncerter ved Gram slot Tønder Festival El Gas Varme Vand Kloak IT og tele SEVESO kolonne II og III virksomheder. Flyvestation Skrydstrup. Højlagre. Lukket fængsel. Åbent fængsel. Arresthuse. Storm og orkan Stormflod Opstuvning af åvand Kraftig regn, skybrud Sne, isslag Lynnedslag Tørke og Hedebølge Nationalpark Vadehavet Kyststrækninger Badestrande Olieforurening Heder, Moser, Skove og Plantager Sommerhusområder Arrild Ferieby, Diernæs, Flovt, Hejsager, Kelstrup, Loddenhøj, Løjt Feriecenter, Sandersvig, Skarrev, Sønderballe, Rømø. Campingpladser. Side

109 Bilag 2: Scenarie- & kapacitetsanalyser udarbejdet af hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner ifm. tidligere vedtaget risikobaseret dimensionering. Scenarie Haderslev Tønder Aabenraa Bygningsbrand, anvendelseskategori #1 Bygningsbrand, anvendelseskategori 1 landbrug 2013 # S 1.8 A S 1.8 C Bygningsbrand, anvendelseskategori 1 TF-V 2013 #4 #5 #6 #7 #8 1.5a 1.5b S 1.5 A S 1.6 A Bygningsbrand, anvendelseskategori #9 1.4a S 1.1 A S 1.7 D S 1.10 A Bygningsbrand, anvendelseskategori #2 1.2a S 1.2 A 1.2b Bygningsbrand, anvendelseskategori #12 #13 1.3b S 1.3 D S 1.4 C S 1.9 A S 2.11 B Bygningsbrand, anvendelseskategori #10 1.3a S 1.3 B Bygningsbrand, anvendelseskategori #11 1.4b S 1.3 C 1.4c Skorstensbrand, hårdt tag/stråtag 6.2a S 18 A Brand, Container i det fri 2.2a 2.2b Brand, Container i bygning S 2.11 A Brand, Skraldespand i det fri Brand, Affaldsoplag i det fri S 2.12 D Brand, Container, Mindre brand Brand, El installation Transformatorstation 3.1 Brand, El installation Anlæg i det fri Brand, El installation Nedfaldne el ledninger S 3.13 B Brand, El installation Vindmølle 3.4 Brand, El installation Mindre brand Gaslugt i bygning Gaslugt i det fri Gasledningsbrud, ej antændt 4.4 S 4.15 B Brand i udsivende gas 4.5 Gaslugt, eftersyn Naturbrand, Skov/plantage S 5.15 B Naturbrand, Hede/klit 5.3 S 5.17 B Naturbrand, Mark med afgrøder 5.4 Naturbrand, Mark høstet Naturbrand, Skråning/grøft Naturbrand, Halmstak 5.7 S 5.16 A Naturbrand, Mindre brand 5.1 Brand, Bil under tag S 2.11 A Brand, Bil i det fri Brand, Lastbil/bus Brand, Landbrugsredskab Brand, MC/knallert Side

110 Brand, Skib på land/dok Brand, Skib ved kaj 7.7 Brand, Skib på sø Brand, Passagertog 7.9 Brand, Godstog S 7.22 A S 7.22 B Brand, Passagerfly 7.11 Brand, Militærfly 7.12 Mindre forurening, Færdselsuheld Mindre forurening, Mindre Spild 10.2 S A Mindre forurening, Oliefilm på vand 10.3 S A Større forurening, Olieudslip S A Større forurening, Benzinudslip Større forurening, Kemikalieudslip 2013 #20 # S 9.27 A S 9.27 B Større forurening, Ammoniakudslip 11.4 S B Større forurening, Gylleudslip 2013 #21 Indsatsleder, Eftersyn Indsatsleder, Forespørgsel Færdselsuheld, Brand i bil 8.3 Færdselsuheld, Fastklemte i personbil 8.3 S 8.24 B Færdselsuheld, Fastklemte i lastvogn/bus 8.4 S 8.24 C Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.3 S 8.24 B personbil Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.4 S 8.24 C lastvogn/bus Færdselsuheld, Mere end fem tilskadekomne 8.4 Færdselsuheld, Bil i vand 8.5 Redning, Fastklemt i maskine o.lign. 9.1 Redning, Mere end fem tilskadekomne 2013 # #19 Redning, Sammenstyrtning 2013 # S 9.26 B Redning, Bygning/højderedning 2013 #17 - Redning, Jord/sandskred 9.6 S 9.25 B Redning, Mast/højderedning 2013 # S 9.25 A Redning, Silo/brønd 9.8 S 9.25 A Redning, Skrænt 9.6 Drukneulykker, Havet/fjorde 2013 #16 9.3a+b S A Drukneulykke, Søer 9.3a+b S A Togulykke, Passagertog 12.1 S A Togulykke, Godstog Flyulykke, Passagerfly 2013 #14 S A Flyulykke, Militærfly Oversvømmelse i Aabenraa, Panik ved Kløften, Side

111 Bilag 3: Sluknings- og assistanceaftaler Brand & Redning Sønderjylland har, jf. Beredskabslovens 13 indgået følgende slukningsaftaler: Agerskov Frivillige Brandværn Arnum Frivillige Brandværn Barsmark Frivillige Brandværn Bedsted Frivillige Brandværn Bolderslev Frivillige Brandværn Bovrup-Varnæs Frivillige Brandværn Bredebro Frivillige Brandværn Bylderup Bov Frivillige Brandværn Fjelstrup Frivillige Brandværn Gram Frivillige Brandværn Hellevad Frivillige Brandværn Holbøl Frivillige Brandværn Hoptrup Frivillige Brandværn Højer Frivillige Brandværn Kliplev Frivillige Brandværn Løgumkloster Frivillige Brandværn Løjt Frivillige Brandværn Moltrup Frivillige Brandværn Padborg Frivillige Brandværn Ravsted Frivillige Brandværn Rise/Rødekro Frivillige Brandværn Rømø Frivillige Brandværn Sommersted Frivillige Brandværn Tinglev Frivillige Brandværn Tønder Frivillige Brandværn Visby Frivillige Brandværn Øster Højst Frivillige Brandværn Aabenraa Frivillige Brandværn Beredskabsforbundets Tønder Kreds Falck Danmark A/S Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde har jf. Beredskabslovens 18 indgået følgende aftaler om gensidig vederlagsfri slukningsbistand: Brand & Redning Sønderborg Kreis Nordfriesland Kreis Flensburg Kreisfreise Stadt Flensburg Lignende aftaler skal indgås med Sydvestjysk Brandvæsen og Trekantbrand. Side

112 Bilag 4: Redningsmateriel Basalt redningsværktøj HAT kuffert (ilt, pulsoximeter), båre, tovværk, stige, stabiliseringsklodser, kædesav, boltsaks, save til træ og metal, udvidet topnøglesæt og diverse håndværktøj til adskillelse af maskiner, rundsling, 5t båndsurring, tørdragter og redningsveste. Kæder til kæderedning (modhold og flytning af køretøjer). Frigørelsesværktøj Stabiliseringskloder, RH-pusher, hydraulikmotor, hydraulikslanger, hydraulisk saks, hydraulisk spreder, hydraulisk ram, hydraulisk pedalklipper, hydraulisk donkraft (eller tilsvarende løfteløsning til højresvingsulykker), pneumatiske løftepuder, redningskædesav, redningsmotorskæreskive, spineboard, 4m stige, faldsikring mv. Kæder til kæderedning (komplet), samt spil. Udvidet frigørelsesværktøj Frigørelsesværktøj (egnet til elbiler?), ekstra sæt hydraulisk klippeværktøj, beregnet til tungere frigørelsesopgaver, herunder frigørelse i lastvogne o.lign, mobil arbejdsplatform (med skinnehjul), spil. Specialistenhed Materiel til højde-, silo-, brønd-, skræntredningsopgaver, redning i løst oplag, sammenstyrtninger og afstivninger. Side

113 Bilag 5: Efteruddannelse af holdledere (revideres) Holdleder som teknisk leder Formål Mål Formålet med uddannelsen er at give eksisterende holdledere de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage den tekniske ledelse på et skadested i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde ved mindre hændelser. Ved uddannelsens afslutning skal deltageren: - kunne vurdere behovet for tilkald af indsatsleder og yderligere enheder - kunne afslutte en ukompliceret indsats, hvor indsatsleder ikke har deltaget - kunne indsætte supplerende enheder - kunne indberette data til ODIN - kunne indhente oplysninger brand brandcentralen, og i kombination med situationsplanerne, undersøge denne nærmere. - kunne afslutte og dokumentere en blind automatisk brandalarm. - kunne betjene SINE radiokommunikationsudstyr jf. aktuelle retningslinjer. - have kendskab til opbygningen beredskabet i ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde - have kendskab til instruks for teknisk ledelse på skadesteder i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde - have kendskab til normale alarmeringsprocedurer - have kendskab til backup alarmeringsprocedurer - have kendskab til administrative/juridiske forhold vedr. forureninger, bål mm. - have kendskab til arbejdet på en KST Indhold Risikobaseret dimensionering i Ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde Instruks for teknisk ledelse i Ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde Vagtcentral, udkaldeprocedurer og backup Særlige juridiske forhold ODIN Tid timer Side

114 Særlige bestemmelser 1. Deltagere Uddannelsen tilbydes til alle holdledere i ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. 2. Kompetence Holdledere der har gennemgået uddannelsen kan varetage den tekniske ledelse på et skadested i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde, hvor indsatslederen ikke er mødt. 3. Kontrol Der afholdes løbende delkontrol 4. Uddannelsesbevis Gennemførelse af forløbet registreres i internt. 5. Vedligeholdelsesuddannelse Foruden de tolv lovpligtige årlige øvelser, vedligeholdes holdlederuddannelsen hvert andet år ved et holdlederseminar af en dags varighed. 6. Instruktører Instruktøren skal have gennemgået indsatslederuddannelsen for gennemførelse af modul. Side

115 Emneoversigt for Holdleder OPKVALIFICERING lek/tid min Introduktion indhold Risikobaseret dimensionering i Ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde - Instruks for teknisk ledelse på skadesteder i Ny Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde min min Særlige forhold - Beredskabsplaner - Jura - ODIN - Indberetning af udrykningsrapporter - Side