Brand & Redning Sønderjylland Risikobaseret Dimensionering

Transkript

1 Brand & Redning Sønderjylland Risikobaseret Dimensionering Side

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 4 Proces Kapacitetsbeskrivelse... 5 Organisation... 5 Ledelseskapacitet... 5 Indsatskapacitet Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Geografisk karakteristik Typer af erhverv og industri Bebyggelsens karakteristik Infrastruktur Befolkningstæthed og sammensætning Andre forhold (særlige objekter) Klimaudfordringer Trusselsniveau Udrykningsstatistik Udrykninger fordelt på år Udrykningstyperne reel, blind og falsk Antal udrykninger pr indbyggere Udrykningens hovedtyper Alarmtyper Fordelingen af udrykninger henover året Fordelingen af udrykninger henover ugen Fordeling af udrykninger henover døgnet Afvigelser i 112 meldingerne De enkelte brandstationers udrykninger Udrykninger til brande Geografisk fordeling af brande Udrykninger til bygningsbrande Udviklingen antallet af bygningsbrande Dødsbrande Geografisk fordeling af bygningsbrande Udrykninger til redning Udrykninger til miljø Miljøindsatser fordelt på skadeårsager Miljøindsatser fordelt på udslipskilde/skadevoldertype Geografisk fordeling af miljøindsatser Assistancer modtaget Samtidighed Risikoidentifikation og risikoanalyse Redning Analyse Miljø Brand Forebyggelse Side

3 2.3.5 Voldsomt vejr Indsatsledelse Ekstraordinære hændelser Slukningsområder Anvendelse af frivilligt brandmandskab Oplæg til serviceniveau Overordnede mål for Brand & Redning Sønderjylland: Forebyggelse Lovpligtige opgaver, herunder Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Skorstensfejer Lejlighedstilladelser Fyrværkeri Brandteknisk Rådgivning Beredskabsplanlægning Mødeplaner Kampagner og informationsindsats Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse Indsatsberedskab Antallet af brandstationer Teknisk indsatsledelse Brandmandskab, holdledere og indsatsledere Køretøjer og materiel Afgangs- og responstider Udrykningens sammensætning og bemanding Håndtering af samtidige hændelser Assistancemuligheder Mødeplaner Vandforsyning Andre ressourcer Vagtcentral og kommunikationsmateriel Konklusioner på det afhjælpende beredskab Bilag 1: Risikoidentifikation Bilag 2: Scenarie- & kapacitetsanalyser udarbejdet af hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner ifm. tidligere vedtaget risikobaseret dimensionering Bilag 3: Sluknings- og assistanceaftaler Bilag 4: Redningsmateriel Bilag 5: Efteruddannelse af holdledere (revideres) Side

4 1 Indledning Planen for dimensionering af kommunens redningsberedskab skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august Brand & Redning Sønderjylland er et 60 selskab, dannet den 1. januar 2016, som en sammenlægning af de kommunale beredskaber i Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner. Alle tre kommuner har sidst fået den risikobaserede dimensionering godkendt i Udgangspunktet for denne version af den risikobaserede dimensionering er omorganiseringen af redningsberedskabet, til nye større og mere robuste enheder. Dette er aftalt ved KL og regeringens Aftale om kommunernes økonomi for 2015, ligesom det har finansieret aftale om vækstpakke Dette betyder at vi i fremtiden skal forsøge at levere et uændret serviceniveau for en markant strammere økonomisk ramme. Som input til processen er der afholdt to workshops. Den første workshop skulle kvalificere risikoidentifikation og risikoanalyse, ved at inddrage interessenter fra beredskab, erhverv, myndigheder og andre interessenter. Den anden workshop skulle kvalificere serviceniveauet. Revisionen er derfor målrettet til: Opdatering af risikoprofil. Analyse af beredskabet vedrørende redning. Analyse af beredskabet over stormflod og oversvømmelser. Analyse af sammenhæng mellem beredskabet og uddannelse. Analyse af forebyggelsesindsatsen. Revisionen følger Beredskabsstyrelsen vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab udgivet i Metode Analyserne baserer sig på eksporterede ODIN data, fra Haderslev, Tønder og Aabenraa, der er flettet sammen og behandlet samlet. Hvor der er bearbejdet analyser vedrørende responstid er der beregnet med fremkommelighed på 80%, svarende til 96 km/t på motorvejene, 80 km/t på landevejene og 64 km/t på byvejene. Alene for indsatslederen er der beregnet med fremkommelighed på 100%, svarende til 120 km/t på motorvejene, 100 km/t på landevejene og 80 km/t på byvejene. Proces Jf. 4 i dimensioneringsbekendtgørelsen skal planen efter behandling i Beredskabskommissionen sendes til Beredskabsstyrelsen, der udarbejder en udtalelse. Herefter skal planen vedtages af kommunalbestyrelsen. Side

5 1.1 Kapacitetsbeskrivelse Organisation Brand & Redning Sønderjylland består af 23 fastansatte, organiseret i en forebyggelsesog myndighedsafdeling, en operativ afdeling og et sekretariat. Ledelseskapacitet Ledelsen består af beredskabsdirektøren, forebyggelseschefen og to operative chefer. Brand & Redning Sønderjylland bemander 3 indsatsledervagter i hhv. Haderslev, Tønder og Aabenraa. Til at dække vagterne rådes der over 14 fuldtids- og 2-3 deltidsansatte indsatsledere. Til at bemande den lokale beredskabsstab er der sikkerhedsgodkendt otte personer. Indsatskapacitet Bemanding Materiel (HL+RD) Agerskov 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Arnum 1+3 Tanksprøjte, Mandskabsvogn, Miljøtrailer (basis), Bemærkninger Frigørelsesværktøj Slukning i Spandet sogn, Esbjerg Kommune Barsmark 1+3 Autosprøjte Påhængspumpe (Barsø) Bedsted 1+3 Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Bolderslev 1+3 Tanksprøjte, Mandskabsvogn Jording af el-jernbane Bovrup- 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Frigørelsesværktøj Varnæs Mandskabsvogn Bredebro 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Stormflodsberedskab Slangetender, Mandskabsvogn Bylderup Bov 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Påhængspumpe Mandskabsvogn Fjelstrup 1+5 Tanksprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Gram 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Haderslev 1+5 Hurtig slukningsenhed, Tanksprøjte, Drejestige Frigørelsesværktøj (inkl. løftepuder) Slukning syd for Brændstrup, Vejen Kommune Frigørelsesværktøj Cobra Skæreslukker IR kamera Båd kat C på Solsikkevej Side

6 Hellevad 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Holbøl 1+5 Autosprøjte/Redningsvogn, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Hurtig slukningsenhed Hoptrup 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Højer 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Luftforsyningstrailer Kliplev 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Redningsvogn Løgumkloster 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Slangetender, Pionervogn, Mandskabsvogn Løjt 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Slangetender, Mandskabsvogn Moltrup Autosprøjte, Vandtankvogn, Mandskabsvogn, Padborg 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Miljøvogn, Mandskabsvogn og Båd kategori C Ravsted 1+3 Autosprøjte, Vandtankvogn (4X6WD) Rise/Rødekro 1+5 Autosprøjte/redningsvogn, Vandtankvogn, Mandskabsvogn Rømø 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn (4WD), Naturbrandstender(4WD) Påhængspumpe Frigørelsesværktøj HSE (campingpladser). Frigørelsesværktøj Digeobservation jf. ådigeberedskabsplan. 4WD naturbrandskøretøj, anvendes også som festivalsprøjte. Frigørelsesværktøj Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj, Udvidet frigørelsesværktøj Påhængspumpe (Barsø) Frigørelsesværktøj Udvidet frigørelsesværktøj Kemikalieberedskab Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Jording af el-jernbane Tankvogn med platform til slukning af naturbrande. Skærbæk 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn Frigørelsesværktøj Sommersted 1+5 Autosprøjte, Stor vandtankvogn, Mandskabsvogn, Miljøtrailer Tinglev Autosprøjte, Lift, Vandtankvogn, Redningsvogn, Toftlund 1+5 Autosprøjte, Vandtankvogn, Luftforsyningstrailer Tønder 1+5 Autosprøjte, Redningslift, Vandtankvogn, Redningsvogn, Mandskabsvogn Visby 1+3 Hurtig slukningsenhed/lille autosprøjte, mandskabsvogn Førstehjælpsenhed for Region Syddanmark Frigørelsesværktøj Tung Frigørelse Udvidet miljøberedskab (2 KID+telt) Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Højderedning Jording af el-jernbane Frigørelsesværktøj Frigørelsesværktøj Sandsækkeflydning jf. ådigeberedskabsplan. Stormflodsberedskab Side

7 Vojens Tanksprøjte IR Kamera UHPS Jording af el-jernbane Øster Højst 1+3 Autosprøjte, Mandskabsvogn Aabenraa Autosprøjte, Autosprøjte, Vandtankvogn, Vandtankvogn, Drejestige, Redningsvogn med kran, Miljøkøretøj, Mandskabsvogn med båd kat C, Afstivningstrailer, Pumpetrailer, Skumtrailer, Slangepåhængsvogn, Båd kat C, Frigørelsesværktøj Udvidet miljøberedskab Kilde: odin.dk Side

8 Ø-beredskab Aarø Barsø Der er bygget et sprøjtehus. Materiellet består af en MB Ladvogn med 800l vandtank, pumpe, slanger, armaturer og strålerør, samt en slangetrailer med 500m slange og påhængsbæresprøjte. Materiellet betjenes af øens handlekraftige mænd. Personellet er ikke beredskabsuddannet, man gennemgår kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, samt brandøvelser. Der er bygget en lokal brandstation. Materiellet består af En 4WD dieseldrevet golfvogn med 600l tank, pumpe og førstehjælpsslange. En traktormonteret pumpe, en trækvogn med brandslanger, armaturer, strålerør og belysningsmateriel. Materiellet betjenes af øens handlekraftige mænd. Beboerne er ikke beredskabsuddannet, man gennemgår kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, samt brandøvelser. Frivillige Bemanding Materiel (HL+RD) Haderslev 3 Bådtrækker til Redningsbåd kat C, varevogn, uddannelse/reservesprøjte Stormflodsassistenter 8 Ingen Tønder 1+3 Mandskabsvogn, Varevogn, Forplejningstrailer Aabenraa 1+3 Mandskabsvogn Bemærkninger Herefter indsættes beskrivelser af brandstationerne, inkl. billede, udrykninger, mandskab, uddannelse og aldersprofil. Side

9 2.1 Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner er beliggende i den sydligste del af Jylland. Mod syd er landegrænsen til Tyskland, mod nord Esbjerg Kommune (Sydvestjysk Brandvæsen), Vejen og Kolding kommune (Trekantens Beredskab) og mod sydøst Sønderborg Kommune (Sønderborg Brand & Redning). Mod vest ligger Vadehavet og mod øst ligger Lillebælt, med fjorde og bugter. Rømø mod vest er forbundet til fastlandet med dæmning. Årø og Barsø har færgeforbindelse til fastlandet. Figur Geografisk karakteristik Areal og indbyggertal Areal Indbyggertal Haderslev Kommune 702 km indbyggere Tønder Kommune 1278 km indbyggere Aabenraa Kommune 941 km indbyggere Brand & Redning km indbyggere Sønderjylland Tabel 2.1 (kilde: Danmarks Statistik BY1) Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde på km 2 betyder bl.a. at brandvæsenets dimensionering, i væsentligt omfang, også skal tage højde for geografisk dækning og store køreafstande. Fra Rømø til Årøsund skal tilbagelægges en afstand på 90km. Fra Padborg til den sidste motorvejsafkørsel mod nord skal tilbagelægges en køreafstand på 65 km. Antallet af indbyggere i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er indbyggere. Heraf er ca bosat i byer med over 2000 indbyggere, ca er bosat i landsbyer med over 200 indbyggere, mens de resterende ca er bosat i landdistrikter. Bysamfund over indbyggere Haderslev Aabenraa Vojens og Skrydstrup Tønder Rødekro Side

10 Padborg og Frøslev Løgumkloster Toftlund Skærbæk Tinglev Starup Gram Løjt Kirkeby Tabel 2.2 (kilde: Danmarks Statistik BY1) Øerne Barsø på 2,26 km 2. Øen har færgedrift til fastlandet 5-8 gange dagligt. På øen er der ca. 20 fastboende. Øen besøges af endagsturister, lystsejlere, samt lejrskoler. Der er overnatningsmuligheder i lystbådehavnen, Bed & Breakfast, samt spejderhuset. Rømø på 129 km 2. Øen er forbundet til fastlandet med 9 km vejdæmning. På øen er der ca. 660 fastboende. Øen er et stort turistmål om sommeren. Der er 2 millioner personovernatninger på Rømø primært i sommerhuse, men også på campingpladser og hoteller. Herudover kommer der mange endags turister pga. stranden. På varme sommerdage kan der komme op til ca endags turister. Årø på 5,66km 2. Øen har færgedrift til fastlandet hver time. På øen er der ca. 170 fastboende. Årø besøges af turister, der overnatter i lystbådehavnen, campingpladsen, Bed & Breakfast, samt i værelser og lejligheder Typer af erhverv og industri I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er der placeret nogle særligt farlige virksomheder (risikovirksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen) af både kolonne II og III. Der er placeret større tankoplag med brandfarlige væsker, disse er placeret omkring havneområdet i Aabenraa. Der er ammoniakoplag i Haderslev. Endelig er der etableret og planlagt 3 større biogasanlæg i henholdsvis Haderslev og Tønder Kommuner, der alle ligeledes vil være omfattet af Risikobekendtgørelsen (kolonne II). Derudover er der, særligt langs motorvejen, placeret lagerhoteller, som bidrager til varierende risiko. Blandt markante industri- og lagerbygninger kan nævnes; Bestsellers Højlager, Moltrup Forsvarets Depot og Distribution, Vojens Dansk Sintermetal, Haderslev Industriområdet (Gram, Abena mfl.) i Vojens Flyvestation Skrydstrup Kohberg, Bolderslev Velux, Skærbæk Sapa, Tønder Hartmann, Tønder Ecco, Bredebro og Tønder Danish Crown, Skærbæk Abena, Aabenraa Side

11 Herudover er skal det bemærkes, at Aabenraa sygehus er ved at blive udbygget til supersygehus med en udvidelse fra m2 til ca m2. Endvidere er det psykiatriske sygehus i Aabenraa også udvidet og omfatter fremover ca. 110 sengepladser Bebyggelsens karakteristik Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner er alle landkommuner med støre og mindre bysamfund. Det præger også bebyggelsens sammensætning. Der er relativt meget landbrugsbyggeri og enfamilie huse (parcelhuse). Beboelse Haderslev Tønder Aabenraa Beboede boliger Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Døgninstitutioner Fritidshuse Andet Ubeboede boliger Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Andet Ubeboede fritidshuse Fritidshuse Tabel 2.3 (kilde: Danmarks Statistik BOL103) Infrastruktur Der er en række forskellige infrastrukturelle objekter i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Her tænkes f.eks. på motorveje, hoved- og biveje, dobbeltsporet elektrificeret jernbane i øst og den enkeltsporede jernbane i vest, militær flyvestation med civil lufthavn, små flyvepladser, havne, el- og gastransmission og vandforsyning. Motorvej Motorvej E45 bærer en væsentlig del af den internationale trafik, herunder store mængder gods på lastvognstog. ÅDT på E45 gennem Brand & Redning Sønderjyllands varierer strækningsvist mellem og Hovedveje Hovedvej 8 starter ved Tønder og fører til Sønderborg. Ved Kliplev ændres vejen til motorvej. ÅDT på hovedvejen ligger strækningsvist mellem og 3.600, mens motorvejsstrækningen ligger på Hovedvej 11 starter ved den dansk-tyske grænse nær Tønder og fører mod Esbjerg, samt turistområderne ved Blåvand. ÅDT på hovedvejen ligger strækningsvist mellem og Side

12 Hovedvej 24 starter i Aabenraa og fører til Ribe. ÅDT mellem Gabøl og Ribe ligger på Hovedvej 25 starter ved Abild nord for Tønder og fører til Kolding. ÅDT ligger strækningsvist mellem og Hovedvej 47 starter i Haderslev og fører til Gabøl, hvor den mødes med bl.a. hovedvej 24 og 25. ÅDT ligger på Jernbanenettet Jernbanen fra Tinglev mod Fredericia er en tosporet elektrificeret jernbane. Fra Tinglev til Sønderborg og fra Tinglev mod Padborg/landegrænsen, er der enkeltsporet elektrificeret jernbane. Jernbanen fra landegrænsen via Tønder mod Esbjerg er en enkeltsporet jernbane der ikke er elektrificeret. Passagertrafik På den østlige jernbane er der timedrift mellem Sønderborg og København, ruter mellem Padborg og Fredericia, samt internationale tog til Europa. På den vestlige jernbane er der rute mellem Niebüll (Tyskland) og Esbjerg. Godstrafik Via den østlige jernbane fragtes gods mellem Danmark og Europa. Der læsses og losses gods på bl.a. en læsseplads i Vojens, samt en kombiterminal i Padborg. Denne godstrafik består også af farligt gods, omfattet af RID reglerne. På den vestlige jernbane fragtes gods mindre hyppigt. Ved større jernbanearbejder og væsentlige driftsforstyrrelser (fx afsporing ved Farris i 2012), er det set at al godstrafikken er flyttet ud på den vestlige jernbane. Dette skete bl.a. i to måneder efter en togafsporing ved Farris i 2012, hvor syv kilometer spor blev ødelagt. Lufthavn Flyvestation Skrydstrup rummer to landingsbaner på ca meter. Dermed er der mulighed for at stort set alt kan lande og lette herfra. Flyvestationen er base for to eskadriller F-16 jagerfly, EH 101 redningshelikopter, T-17 skolefly, samt værtskab for en bred vifte af andre militære fly. Dertil rummer flyvestationen bl.a. flyværksteder, ammunition, brændstof, hydrazin og måleudstyr med radioaktive kilder. I tilknytning til flyvestationen ligger også Vojens Lufthavn, hvorfra der udgår international civil flyvning, både privat- og charterfly. Flyvestationen har døgnbemandet Brand- og Redningstjeneste til kategori 5 (indsatsleder og to crashtendere). På den nordlige del af Rømø har Flyvestationen et militært område, der anvendes til øvelser med forsvarets fly. Flyvepladser Haderslev Flyveplads, 1120m asfaltbane, betjener kun små fly (under 5700 kg) Kruså-Padborg Flyveplads, 1074m asfaltbane, betjener kun små fly (under 5700 kg) Rødekro Flyveplads, ren svæveflyklub Tønder Flyveplads, 850m græsbane, betjener kun små fly (under 5700 kg), samt helikopter op til 9700 kg. Indenfor en årrække etableres der muligvis en heliport på Rømø Havn. Side

13 Havne Barsø Landing (fastlandet), færgedrift (op til 24 passagerer) til Barsø. Barsø Havn, færgedrift (op til 24 passagerer) til Barsø Landing. Haderslev Lystbådehavn. Kalvø Lystbådehavn. Rømø Havn, erhvervshavn med bl.a. offshore service, fiskerifartøjer, gods, samt færgedrift (op til 599 passagerer) til Sylt. Huser Redningsstation Rømø med LRB14, Unimog og båd. Sønderballe Lystbådehavn. Aabenraa Havn (inkl. Enstedværkets Havn og Inter Terminals), stor erhvervshavn, 2km kajanlæg, ro-ro leje, tankskibsbroer, tankoplag. Base for Marinehjemmeværnskutter MHV 910 Ringen. Aabenraa Lystbådehavn. Årø Lystbådehavn, samt færgedrift til Årøsund. Årøsund Fiskerihavn, erhvervsfartøjer, fiskerifartøjer, samt færgedrift til Årø. Årøsund Lystbådehavn Skibsanløb, antal Godsomsætning Passagerer Enstedværkets Havn tons 0 Ensted Inter Terminals ( ) tons 0 Haderslev Havn 0 0 tons 0 Havneby Havn tons pass. Aabenraa Havn tons 0 Aarø Havn tons pass. Aarøsund Havn tons pass. Tabel 2.4 (kilde: Danmarks Statistik SKIB101) Langs kysten forefindes også bade- og bådebroer. El- og gas Gennem Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde løber EnergiNet.dk s 80 bars naturgashovedledninger fra nord til syd. Derudover findes naturgas distributionsnettet med odoriseret naturgas fra 40bar ned til 100mbar stikledninger. Gennem Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde løber EnergiNet.dk s 400kv hovedledninger fra nord til syd, samt en del 150kv luftledninger Befolkningstæthed og sammensætning Haderslev Kommune har i 2015 udarbejdet en befolkningsprognose frem til 1. januar Prognosen viser en befolkningstilbagegang på -1,3%, svarende til ca. 700 indbyggere. Prognosen forventer en stigning i børnetallet for 0-årige (16,3%), 1-årige (6,9%) og 2-årige (2,6%). For de øvrige aldersgrupper under 17 år forventes der en stagnation eller tilbagegang. Der forventes en generel tilbagegang i aldersgruppen fra 17 til 64 år. Mest markant for aldersgruppen år (14,2%). Aldersgrupperne over 64 år, generelt vil stige frem mod år Mest markant er stigningen for aldersgruppen år (31,7%) og over 90 år (42,2 %). Side

14 Aabenraa Kommune har i 2012 udarbejdet en befolkningsprognose frem til Prognosen viser en svag befolkningstilbagegang på -0,2%, svarende til ca. 120 indbyggere. Prognosen forventer en stigning i børnetallet for 0-6 årige (2,9%), en tilbagegang for børn under 17 år (-4,4%), Generelt små udsving fra 17 til 64 årige. Aldersgrupperne over 64 år har en markant stigning, for aldersintervallet (22,9%) og aldersintervallet (34,5%). Tønder Kommune har i 2014 fået udarbejdet en befolkningsprognose frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at falde fra personer primo 2014 til personer primo Dette svarer til et samlet fald i indbyggertallet på svarende til 9,0 % eller 0,8 % om året. Prognosen viser markant tilbagegang i alle aldre fra 0-67 år. Aldersgrupperne over 68 år har en markant stigning, for aldersintervallet (23,9%) og aldersintervallet 80+ (28,5%). Der kan uddrages flere konklusioner, der har betydning for Brand & Redning Sønderjylland. For det første forventes det en generel tilbagegang i de 3 kommuner i løbet af de næste 10 år. Meget markant i Tønder med et fald på personer og i de 3 kommuner tilsammen Det giver umiddelbart 2 udfordringer. Det giver forventeligt færre indtægter, da driftsbidraget afregnes pr. indbygger (p.t. ca. 220 kr/indbygger). Den anden udfordring er helt naturligt rekrutteringen. Det sammenholdes med, at fraflytningen typiske sker fra de mindre bysamfund, hvilket forstærker rekrutteringspresset på brandstationerne placeret der. En anden meget klar tendens i befolkningsudviklingen er, at der bliver markant flere ældre personer. Det er præcis en af de befolkningsgrupper, der er særlig udsatte overfor brand, hvorfor dette forhold har betydning for tilrettelæggelsen af forebyggelsesarbejdet Andre forhold (særlige objekter) Hele kyststrækningen i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde indgår i Nationalpark Vadehavet. Vadehavet syd for grænsen er udpeget til en del af verdensnaturarven. Der er tale om særlig følsom natur med særdeles vanskelige indsatsforhold i tilfælde af kystnær eller strandforurening. En indsats vil ydermere kompliceres såfremt en evt. forurening er grænseoverskridende, idet kendskabet til de forskellige myndigheder kompetencer og materiel på tværs af grænsen er begrænset. I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde findes der flere plantager og moseområder, hvor der kan være risiko for større naturbrande. I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde forekommer en del store lejlighedsarrangementer såsom Airshow, Danmarks Hurtigste Bil, Klostermærken, Kløften, Tønder Festival, samt en række andre byfester, hvor der mange mennesker forsamlet. Side

15 2.1.8 Klimaudfordringer Kommunerne er eksponeret for samme niveau af vanskelige vejrforhold som den øvrige del af Danmark. Dette påvirker både byområder, visse sommerhusområder, enkelte ejendomme i landzone, samt udsatte steder også infrastrukturen. Det er især Tønder kommune, der på vestkysten traditionelt er udfordret af stormflod og decideret oversvømmelse af havnenære områder og området bag digerne i forbindelse med orkan, særligt omkring Ballum og på Rømø. Herudover er terrænet omkring Tønder beskyttet mod oversvømmelse fra de større vandløb ved hjælp af ådiger. Det gælder specielt for Vidåen, der bl.a. har trace i og omkring Tønder by. På østkysten er det især området omkring Aabenraa, der ligeledes er udfordret af oversvømmelser i forbindelse med stormflod og regn. Det skal bemærkes, at Aabenraa udpeget som risikoområde for oversvømmelse i henhold til oversvømmelsesdirektivet. Orkaner og storme har de seneste år trukket på redningsberedskabets ressourcer Trusselsniveau Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse (CTA) udarbejder og publicerer en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den seneste publicerede Vurdering af terrortruslen mod Danmark er udarbejdet marts 2015 CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til at gennemføre terrorangreb med lettilgængelige våben såsom stikvåben, skydevåben, brandstiftende bomber og mindre, hjemmelavede bomber, eller angreb med andre forhåndenværende midler. Sådanne angreb kan gennemføres spontant eller efter kort planlægning. Terrorangreb og angrebsplanlægninger i Europa de senere år har typisk involveret en eller to personer uden erfaring fra en kampzone, som på eget initiativ planlagde at angribe et symbolmål med skydevåben. CTA vurderer, at der findes personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark, og angreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er fortsat begrænset. CTA vurderer, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndigheder/myndighedspersoner. CTA vurderer, at symbolmål også fremover vil være primære mål for militante islamister. CTA vurderer, at tilfældige civile mål og infrastruktur såsom luftfart og offentlig transport ligeledes anses for attraktive mål af militante islamister. Konklusion Politiets efterretningstjeneste vurderer at truslen om terror er alvorlig, samtidig med at risikoen for at blive offer for et terrorangreb er lille. Der foretages løbende vurderinger af terrortruslen. Terrortruslen er således generel, og giver ikke anledning til at dimensionere specifikt efter konkrete mål og trusler. Beredskabet skal samlet set også være dimensioneret Side

16 og uddannet til at påbegynde håndteringen af en større uvarslet hændelse, uanset om der er tale om terror eller andre katastrofer. Brand & Redning Sønderjylland følger op på ændringer i Vurdering af terrortruslen mod Danmark, samt evt. specifikke henvendelser fra Politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Side

17 2.2 Udrykningsstatistik Det statistiske materiale tager afsæt i de tre kommuners ODIN indberetninger fra 2010 til 2014, hvilket samlet udgør 5408 udrykninger. Statistisk materiale vedr er ikke taget i anvendelse, idet omlægningen til ny ODIN har medført, at der ikke kan leveres tilstrækkelige, sammenlignelige og valide data Udrykninger fordelt på år Aabenraa Tønder Haderslev Figur 2.2 (kilde: statistikbank.brs.dk) Af figur 2.2 kan det ses, at antallet af årlige udrykninger ligger i intervallet mellem 1050 og Det højeste antal udrykninger er 2013, hvor Sønderjylland var ramt af orkanen Allan i oktober måned og orkanen Bodil december måned Udrykningstyperne reel, blind og falsk Reel Blind Falsk Figur 2.3 (kilde: statistikbank.brs.dk) Generelt tilkaldes Brand & Redning Sønderjylland til reelle hændelser. Alligevel udgør blinde alarmer en væsentlig andel af udrykningerne. Dette stammer primært fra automatiske brandalarmeringsanlæg, men også fra tilkald til hændelser, hvor brandvæsenets indsats ikke er nødvendig. Falske alarmer, dvs. unødvendige alarmer afgivet i ond tro, er sjældne. Side

18 2.2.3 Antal udrykninger pr indbyggere BRSJ pr indbyggere Danmark pr indbyggere Syddanmark pr indbyggere Figur 2.4 (kilde: statistikbank.brs.dk) Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Udsvinget omkring 2013 skyldes at det Syd- og Sønderjyske område havde en del ekstra assistancer ifm. orkanen Allan og orkanen Bodil Udrykningens hovedtyper Brand Redning Miljø Andet Figur 2.5 (kilde: statistikbank.brs.dk) Brande udgør den største del af indsatserne, efterfulgt af miljø og redning. Side

19 2.2.5 Alarmtyper Figur 2.6 (kilde: statistikbank.brs.dk) Der er dog nogle udsving, der efterfølgende skal vurderes. 1. Bygningsbrande er oftest de mest omkostningsfulde og risikofyldte, hvorfor disse skal analyseres nærmere. 2. Forureninger udgør en meget stor andel af udrykningerne. Dette skal analyseres nærmere. 3. Udkald til indsatsleder. Det vurderes, at der er en stigning i denne kategori, hvorfor dette ligeledes skal undersøges nærmere Fordelingen af udrykninger henover året 12,0 11,0 11,2 10,0 9,0 8,0 7,0 8,0 7,2 6,9 8,0 7,6 7,0 9,4 8,3 9,3 7,6 9,4 Procentfordeling 6,0 Figur 2.7 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger henover året, viser bl.a. et lille hop i april (tidlige naturbrande), et forventeligt stort sæsonudsving af brande om sommeren, hvilket særligt har sammenhæng til sommervejret og landbrugets høstsæson. Derudover ses der ligeledes en stigning i december måned, som kan tilskrives julemånedens øgede brug af levende lys osv. Side

20 2.2.7 Fordelingen af udrykninger henover ugen 17,0 16,0 15,8 15,0 15,1 15,1 14,7 14,0 14,2 13,0 12,9 12,0 12,1 11,0 10,0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Procentfordeling Figur 2.8 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger henover ugen, viser bl.a. at der generelt er flere udrykninger i hverdagene, end der er i weekenden Fordeling af udrykninger henover døgnet 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,1 7,3 6,4 6,8 5,8 6,0 5,3 5,7 5,6 5,0 4,3 4,5 3,9 3,4 3,7 3,5 2,3 2,1 2,4 2,6 1,8 1,4 1,6 1, Procentfordeling Figur 2.9 (kilde: statistikbank.brs.dk) Fordelingen af udrykninger over døgnet viser at der er markant flere udrykninger i dagtimerne. Dette kan langt hen ad vejen tilskrives menneskelig aktivitet. Særligt i perioden mellem klokken 8 og klokken 20 er der en høj efterspørgsel efter brandvæsenets indsats, mens der omvendt om natten er en væsentligt lavere efterspørgsel. Det må dog ikke glemmes, at konsekvenserne af brande om natten ofte opleves højere, bl.a. pga. af sovende personer, samt at brande kan være længere tid om at blive opdaget. Der kræves således at kontinuerligt fokus på at beredskabet er funktionelt i dagtimerne Afvigelser i 112 meldingerne I 2% af alle udrykninger på landsplan, er det efterfølgende vurderet, at meldingen jf. picklisten ikke er dækkende for hændelsen. Dette kan medføre, at der ikke afsendes den relevante udrykning. Dermed kan førsteudrykningen både blive for lille, enten set i forhold til reduceret udrykning, eller manglende afsendelse af specialmateriel, samtidig med at det også kan medføre at der afsendes tilsvarende store udrykninger. Side

21 Aabenraa Haderslev Tønder Vojens Rise/Rødekro Løgumkloster Skærbæk Padborg Visby Tinglev Bredebro Hoptrup Moltrup Toftlund Agerskov Gram Sommersted Kliplev Bylderup Bov Bovrup-Varnæs Højer Ravsted Rømø Holbøl Øster Højst Bolderslev Løjt Bedsted Fjelstrup Barsmark Arnum Hellevad Aarø Figur 2.10 Melding om ild i landbrugsredskab, var et stort stationært grussorteringsanlæg. Indsatsen krævede assistance af et helt slukningstog med drejestige. Melding om Indsatsleder Eftersyn, var en bro, der kollapsede med et landbrugsredskab lastet med protamylasse, som lå og lækkede diesel og hydraulikolie i en å. Føreren undslap drukning. I 8% af udrykningerne på landsplan, er der forskel mellem meldingsadressen, og skadestedsadressen. I nogle tilfælde er forskellen begrænset, som fx når der alarmeres fra en nabo/genbo, hvilket brandvæsenet i praksis knapt nok opdager. I andre situationer medfører det væsentlig forsinkelse, når brandvæsenet først møder op på en forkert alarmadresse, for så efterfølgende at skulle kontakte alarmcentral og evt. anmelderen, for så at køre videre til den rette adresse. I sjældne tilfælde medfører adressefejl også, at der er tilkaldt et forkert brandvæsen De enkelte brandstationers udrykninger Årligt udrykningsgennemsnit 2010 til 2014 Figur 2.11 (kilde: odin.dk) Grafikken viser de enkelte brandstationers gennemsnitlige årlige aktivitetsniveau. Det højeste aktivitetsniveau er i Aabenraa, Haderslev og Tønder, fulgt af Vojens, Rise/Rødekro, Løgumkloster og Skærbæk. De laveste aktivitetsniveauer er brandstationerne Arnum, Hellevad og ø beredskabet på Aarø. En kommende omlægning af slukningsområderne vil ændre slukningsområdernes størrelse, hvilket for nogle brandstationer vil betyde et forøget aktivitetsniveau, mens andre brandstationer vil få et reduceret aktivitetsniveau. Side

22 Erfaringsmæssigt er antallet af udrykninger for stationerne passende forstået på den måde, at det kan være kritisk, hvis et frivilligt brandværn skal køre til for mange udrykninger. Det kan medføre, at der ikke kan skaffes mandskab nok. Omvendt må en station heller ikke anvendes for lidt, idet en af de vigtigste motivationsfaktorer for en brandmand, naturligvis er at deltage i reelle udrykninger. Disse faktorer skal også indgå i betragtningerne, når brandstationer tildeles specialmateriel Udrykninger til brande Figur 2.12 (kilde: statistikbank.brs.dk) Geografisk fordeling af brande Brande er fordelt over hele Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Større byer har større tæthed af brande, men ingen områder er fri. Figur 2.13 Side

23 Udrykninger til bygningsbrande 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Figur 2.14 (kilde: statistikbank.brs.dk) Den hyppigst alarmerede årsagskode er bygningsbrande i villaer/parcelhuse, efterfulgt af landbrugsejendomme (når man ser landbrugshold med og uden dyr samlet), og industribygninger. Dertil kommer et årligt gennemsnitligt på 247,5 automatiske brandalarmer, der også er en melding om bygningsbrand, på varierende objekttyper, fx institution, industri, butik osv Udviklingen antallet af bygningsbrande Figur 2.15 (kilde: statistikbank.brs.dk) Grafikken viser, at tendensen for bygningsbrande er faldende. Faldet i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er i 2014 faldet til 90,3% af niveauet i Samme faldende tendens kan identificeres i de nationale tal, hvor tallene i 2014 er faldet til 83,4% af niveauet i Dermed følger vi ikke efter i samme takt, som resten af landet. Side

24 Dødsbrande Branddøde Haderslev Tønder Aabenraa Total Tabel 2.5 (kilde: Beredskabsstyrelsen) Der omkommer årligt 2,75 mennesker ved brande i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde Geografisk fordeling af bygningsbrande Bygningsbrande Bygningsbrande i Haderslev Bygningsbrande i Tønder Bygningsbrande i Aabenraa Figur 2.16 Brande er generelt koncentreret i byerne, mens brande udenfor byerne er jævnt spredt. Side

25 Udrykninger til redning 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 67,6 15,4 18,2 4 2,0 2 1,6 1 0,2 Figur 2.17 (kilde: statistikbank.brs.dk) Den hyppigste alarmtype er trafikulykker med fastklemte. Hændelser i forbindelse med vind og vejr, fx væltede træer, oversvømmelser og stormflod udgør også en stor bid, dog stærkt koncentreret i 2013 pga. orkanen Allan og orkanen Bodil. Drukneulykker, hyppigst på kysten udgør også en ganske betragtelig del af udrykningerne. Blandt de sjældneste opgaver er bl.a. hændelser med fly, tog og skibe, højde- og dybderedning, sammenstyrtninger, samt hændelser med mange tilskadekomne (hvor dette alene er årsagen til at brandvæsenet alarmeres). Redningsindsatser FUH Fastklemte af alle typer Side

26 Drukneulykker Figur 2.18 Andre redningsopgaver Udrykninger til miljø 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Figur 2.19 (kilde: statisktikbank.brs.dk) Det fremgår af tallene, at de hyppigste årsager til alarmering til miljøindsatser er småspild af olie, samt oprydning efter færdselsuheld, hvor redningsberedskabet ikke har været tilkaldt til frigørelse. Ofte vil færdselsuheld med fastklemte afsluttes med samme oprydningsopgaver, som ren oprydning efter færdselsuheld. Opgaver, hvor det fremgår af meldingen, at der kan være tale om alvorlige akutte uheld med farlige stoffer, der kan kræve indsættelse af kemikalieindsatsdragter, som fx ammoniak- og kemikalieudslip, er sjældne. Side

27 Miljøindsatser fordelt på skadeårsager Figur 2.20 (kilde: statistikbank.brs.dk) Miljøindsatser fordelt på udslipskilde/skadevoldertype Figur 2.21 (kilde: statistikbank.brs.dk) Det ses at den typiske forurening kommer fra trafikken, enten i form af en lækage fra et køretøj eller oprydning efter et trafikuheld. En anden relativ stor kilde til forureninger er i landbruget. Uheld med kemikalier, der kræver indsats i kemikalieindsatsdragter forekommer sjældent. Side

28 Geografisk fordeling af miljøindsatser Forureningsindsatser Oprydning efter FUH Mindre spild Figur 2.22 Ammoniak- og kemikalieudslip Side

29 Assistancer modtaget Figur 2.23 (kilde: odin.dk, BRSSJ, FWSKP, Beredskab uden Grænser m.fl.) Ud af 5608 relevante udrykninger i perioden er der tilkaldt assistance i alt 565 tilfælde. Det er primært intern assistance fra egne stationer i alt 331 gange svarende til 5,9%. Denne type assistance dækker over tilkald af enheder til opgaver hvor indsatslederen er tilkaldt alene (ISL-Eftersyn), assistance af enheder med specialmateriel, vandforsyning, eller tilkald af hele slukningstog. I samme periode er der 234 gange svarende til 4,2%, tilkaldt ekstern assistance. Dette er assistance i form af mellemkommunal assistance, Beredskabsstyrelsen Sydjylland naboassistance fra Tyskland, samt i begrænset omfang også bistand fra forsvaret og de øvrige beredskabscentre. Mellemkommunal assistance dækker oftest over assistance med vandtankvogne eller slukningstog. Beredskabsstyrelsen Sydjylland rekvireres oftest til brandslukning, forurening, pumpeopgaver og redningsopgaver. Tysk assistance er bl.a. faste aftaler, som BF Flensborgs udrykninger til FUH på E45 nordgående ind i Danmark, grænsenære udrykninger hvor tyske enheder ligger nærmest, samt grænsenære assistancer svarende til almindelige mellemkommunale assistancer i Danmark. Forsvarets assistancer dækker bl.a. over indsættelse af crashtendere ved større naturbrande, anvendelse af helikoptere til rekognosceringsformål, samt indsættelse af hjemmeværnet ved kystforurening Samtidighed De tidligere udarbejdede risikobaserede dimensioneringer for Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner har bearbejdet samtidigheden. Da Brand & Redning Sønderjylland skadestedsmæssigt er organiseret efter nye principper, kan disse ikke overføres direkte. Side

30 Haderslev Kommune har i RBD2013 konkluderet at der fsv. angår samtidige hændelser for slukningstog, alene er et yderst begrænset antal hændelser, der alle løses ved at der kaldes en sekundær udrykning. Det er ligeledes konkluderet, at der 17 gange årligt har været mere ned en indsats samtidigt, hvilket i nogle tilfælde har haft betydning for indsatsledelsen. Tønder Kommune har i RBD 2013 konkluderet at der over en femårs periode har været et yderst begrænset antal hændelser, hvor samme slukningstog har været tilkaldt samtidigt, der igen alle løses ved at der kaldes en sekundær udrykning. Det er ligeledes konkluderet, at der er 13 gange årligt har været mere ned en indsats samtidigt, hvilket i nogle tilfælde har haft betydning for indsatsledelsen. Aabenraa har gennemført lignende analyse, der dog ligger længere tilbage. Deraf kan det forventes at der, samlet set årligt vil være et begrænset behov for at tilkalde sekundære udrykninger pga. samtidig efterspørgsel på samme slukningsenhed. Det kan ligeledes forventes at der op til 60 gange årligt vil være behov for at tilkalde en sekundær indsatsleder, fordi den nærmeste er optaget. Side

31 2.3 Risikoidentifikation og risikoanalyse I det følgende kapitel skal der foretages en risikoidentifikation og efterfølgende risikoanalyse. Formålet med risikoidentifikationen er at få kortlagt de risici, der er Brand & Rednings slukningsområde. Formålet med risikoanalysen er at vurdere, hvorvidt beredskabet har kapacitet til at håndtere de identificerede risici både i forhold til indsatsmandskab, men også forebyggelsesmæssigt. Grundlaget for dette er helt naturligt de 3 kommuners tidligere rapporter, der er foretaget i de foregående planer. Her er der foretaget en grundig identifikation af de enkelte kommuner og efterfølgende lavet 114 scenarie- og kapacitetsanalyser (se bilag 2). En anden vigtig forsætning for den efterfølgende analyse er, hvilken politisk vægtning analysen skal have. For Brand & Redning Sønderjylland er dette fastlagt på Beredskabskommissionsmødet den 6. februar 2016, hvor det blev besluttet, at analysen skal have følgende fokuspunkter: Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering af frivillige til beredskabet, fastholdelse af responstid Det er nøgleord i forhold til at planforslaget skal afspejle, at Brand & Redning Sønderjylland skal fastholde understøtte det store lokale frivillige engagement, der er med til at giver borgerne i Sønderjylland lokalt forankret beredskab. Fokus på faglighed, specialisering og anvendelse af ny teknologi. Det er nøgleord i forhold til, at planforslaget skal dels være med til at Brand & Redning Sønderjylland er fagligt på forkant med udviklingen på det operative beredskab, men også undersøger, hvor det er muligt blive mere effektive end i dag bl.a. ud fra et økonomisk perspektiv. Fokus på forebyggelse. Det er vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative beredskab. Målet er at planforslaget indeholder en handlingsplan for den forebyggende indsats. For at få input og for at verificere risikoidentifikationen blev der den 15. marts 2016 afholdt konference med deltagelse ca. 50 interne og eksterne beredskabsinteressenter. På den baggrund vil identifikationen og analysen have følgende fokuspunkter: 1. Redning. Her skal forholdene omkring teknisk frigørelse, stige/lifte, højderedning og drukneulykker nærmere vurderes. 2. Miljø. Her skal forholdene omkring håndtering af miljøuheld samt uheld med farlige stoffer vurderes. 3. Brand. Her skal forhold omkring brug af specialudstyr som fx vandforsyning, termiske kameraer, skæreslukker vurderes. 4. Forebyggelse brand. Her skal den brandforebyggende indsats vurderes. Side

32 5. Voldsomt vejr 6. Teknisk ledelse. Her skal sammensætningen og planlægningen af den tekniske ledelse vurderes 7. Ekstraordinære hændelser. 8. Rekruttering. Her skal forholdet omkring rekrutteringsindsatsen vurderes. 9. Slukningsområder. Hvert analyse punkt vil munde ud en anbefalinger, der videreføres til kapitel 3 om serviceniveau. Desuden har der været afholdt et høringsmøde for de frivillige og ansatte inden rapportens udsendelse i høring Redning Indledning Redningsopgaven er sammensat af flere forskellige opgavetyper: a) Stige/Lift redning ved brand i bygninger, hvor håndstiger ikke kan nå. b) Frigørelsesopgave i forbindelse med færdselsuheld. c) Højderedning samt øvrige rednings/frigørelsesopgaver, der kræver specialmateriel. d) Redning i forbindelse med drukneulykker. Siden 2008 har ansvaret for ansvaret for sværere frigørelsesopgaver ved trafikuheld med fastklemte været kommunernes og dermed er det også Brand & Redning Sønderjyllands ansvar 1. Tilsvarende gælder for redningsopgaver i søer, moser, åer og havne 2. Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer. Brand & Redning Sønderjylland skal derfor kunne løse redningsopgaver, bl.a. færdselsuheld med fastklemte, fastklemte i maskiner o.lign., sammenstyrtninger, ulykker med mange tilskadekomne, drukneulykker oma. Ansvarsområdet afgrænses af kommunen, inkl. søer, moser, åer og havne. Ansvaret for redningsopgaver på havet herunder i fjorde mv. varetages af forsvaret. I tilfælde af fly- og skibsulykker tæt ved kysten, omkring havne og i smalle farvande kan JRCC eventuelt delegere ledelsen af en SAR-operation til en myndighed på land. Ledelsen på stedet udøves da af en udpeget lokal myndighed, f.eks. politiet, en kystredningsstation samt i visse tilfælde et havnekontor. 1 Jf. Indenrigs- og sundhedsministeriets og Forsvarsministeriets fællesskrivelser om Placering af ansvaret for sværere frigørelsesopgaver ved trafikuheld med fastklemte, dateret hhv. 26. marts 2007 og 16. januar Jf. Beredskabsstyrelsens skrivelse om Redningsopgaver i søer, moster, åer og havne, dateret den 12. juli Side

33 Risikoidentifikation Statistik Hændelse (melding) Antal udrykninger pr. år (gennemsnit) Færdselsuheld med fastklemte 77,8 Færdselsuheld med tung frigørelse 6,6 Redning fastklemte maskiner mv. 4 Højde- og specialredningsopgaver 4,8 Drukneulykker 15,4 Tabel 2.6 Geografi Pick: FUH Fastklemte Pick: FUH Fastklemte lastbiler og busser Pick: Drukneulykker Figur 2.24 Pick: Resterende mindre hyppige redningspicks bl.a. fastklemt i maskine, silo, brønd, skrænt, sand- og jordskred, bygningssammenstyrtning, ulykker med mere end fem tilskadekomne. Side

34 Scenarieanalyser Færdselsuheld, Brand i bil 8.3 Færdselsuheld, Fastklemte i personbil 8.3 S 8.24 B Færdselsuheld, Fastklemte i lastvogn/bus 8.4 S 8.24 C Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.3 S 8.24 B personbil Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i 8.4 S 8.24 C lastvogn/bus Færdselsuheld, Mere end fem 8.4 tilskadekomne Færdselsuheld, Bil i vand 8.5 Redning, Fastklemt i maskine o.lign. 9.1 Redning, Mere end fem tilskadekomne 2013 # #19 Redning, Sammenstyrtning 2013 # S 9.26 B Redning, Bygning/højderedning 2013 #17 - Redning, Jord/sandskred 9.6 S 9.25 B Redning, Mast/højderedning 2013 # S 9.25 A Redning, Silo/brønd 9.8 S 9.25 A Redning, Skrænt 9.6 Drukneulykker, Havet/fjorde 2013 #16 9.3a+b S A Drukneulykke, Søer 9.3a+b S A Togulykke, Passagertog 12.1 S A Flyulykke, Passagerfly 2013 #14 S A Flyulykke, Militærfly 2013 #14 Tabel 2.7 Scenarie analyser udarbejdet i de 3 kommuner. Workshoptilbagemeldinger Mængden af sikkerhedslandinger på Flyvestation Skrydstrup er stigende. Brandmandskab nær flyvestationen bør uddannes målrettet i håndtering af ulykker med fly- og helikoptere. Der bør udarbejdes nye møde-/indsatsplaner for Flyvestation Skrydstrup. Kompleksiteten i færdselsuheld med fastklemte er stigende, med bl.a. el-, brint- og hybridbiler. Der bør implementeres Crash Recovery software. Kæderedning bør implementeres, som en fast del af serviceniveauet. Risikoanalyse, nuværende indsatsberedskab (kapacitet) A) Stiger som redningsværktøj Ved brande, kan det under visse omstændigheder, hvor røg eller ild gør det påtrængende nødvendigt, og de almindelige flugtveje ikke lader sig anvende, være nødvendigt at redde og evakuere personer udvendigt på bygningen med stiger. Brandvæsenet kan under normale omstændigheder foretage personredning med almindelige 11m hejsestiger, effektivt i bygninger med to til tre etager. Ved behov for stigeredning fra bygninger hvor almindelige stiger ikke kan anvendes, skal der anvendes drejestige eller lign. Side

35 Den bymæssige bebyggelse i Haderslev, Tønder og Aabenraa by består af en del bygninger, hvorfra der ikke kan gennemføres redning med almindelige 11m hejsestiger. Brandstationerne i Haderslev, Tønder og Aabenraa skal således råde over en drejestige, redningslift eller lign., for at kunne yde en forsvarlig indsats. Derudover skal der være 11m hejsestiger på brandstationernes køretøjer. Stationsvist kan der vælges mindre hejsestiger, såfremt andre højder er tilstrækkelige i dækningsområdet. Forslag (serviceniveau for stiger/lifte) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en drejestige/redningslift, ved brande i bymæssig bebyggelse i Haderslev, Tønder og Aabenraa. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Serviceniveauet for drejestiger/redningslift, som redningsværktøj, er identisk med serviceniveauet for brandslukning. - Serviceniveauet for drejestiger, som slukningsværktøj til skorstensbrande, udvendig slukning ved storbrande, efterslukning af tagekonstruktioner osv. er 30 minutter. - Stige afsendes automatisk til skorstensbrande. Vurdering Fastholdelse og rekruttering, Fastholdelse af responstid Forslaget fastholder responstiden til objekter, hvor drejestige/redningslift skal kunne anvendes til personredning. Hvor drejestige/redningslift alene anvendes til brandslukning, vil responstiden være øget i Tinglev området. Faglighed, specialisering, ny teknologi Personel, der har været vant til at have en lift vil opleve at vente på denne ved fx skorstensbrande og efterslukning. For brandstationerne i Haderslev og Tønder vil automatisk afsendelse af drejestige/redningslift til skorstensbrande medføre et løft med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. Dette vil ligeledes medvirke til at træne betjeningen. Økonomi Liften i Tinglev sælges. Omkostningerne til drift- og vedligeholdelse af en lift i Tinglev bortfalder. Dette giver desuden et mindre belastning på anlægsbudgettet. Der skal findes en løsning, der sikrer en tilgængelig reservestige. B) Frigørelsesopgave i forbindelse med færdselsuheld Beredskabet i dag. Der afsendes altid nærmeste basisudrykning, der afsendes ved melding om færdselsuheld med fastklemte. Hvis den alarmerede station ikke har Side

36 frigørelsesværktøj, suppleres udrykningen med den nærmeste station, hvor der er frigørelsesværktøj. Når de nuværende planer sammenholdes, så varierer serviceniveauet på udstyr og responstid. I Tønder kommune er alle stationer udstyret, så man kan påbegynde den indledende frigørelse straks ved ankomst. Med det vedtagne serviceniveau, så ankommer station med frigørelsesværktøj efter maksimalt 20 minutter. I Aabenraa og Haderslev kommune på begyndes frigørelsesopgaven når en station med frigørelse ankommer til skadestedet (maksimal responstid på 15 minutter). I Tønder kommune er alle stationer bestykket, så de mest elementære fastklemningsulykker kan påbegyndes. I Aabenraa og Haderslev er det alene stationerne med frigørelse, der kan løse disse opgaver. I Tønder kommune er kæderedning fuldt implementeret. I Haderslev er det indkøbt på 3 stationer (er dog ikke en del af det politisk vedtagne serviceniveau). I Aabenraa er kæderedning indkøbt på 2 stationer (Aabenraa og Holbøl). Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Dækningsområde for frigørelsesværktøj, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Side

37 Dækningsområde for udvidet/tungt frigørelsesværktøj, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 20 minutter, rød dækker responstid 30 minutter. Figur 2.25 Udfordringer En væsentlig udfordring ved det eksisterende serviceniveau er, at der ikke er en ens materielsammensætning. At en brandstation råder over et komplet sæt hydraulisk klippeværktøj sætter dem ikke nødvendigvis i stand til at gennemføre enhver redningsopgave. Dette kan særligt være en udfordring i forhold til fx arbejdsulykker, højresvingsulykker o.lign. Bl.a. derfor har man i Aabenraa kommune altid suppleret udrykningen med redningsvognen fra Aabenraa Friv. Brandværn. I perioden frem til en station med frigørelsesværktøj ankommer, kan den først ankomne slukningsenhed, ikke altid iværksætte den fagligt bedst mulige indsats, idet der ikke er placeret materiel, til at gennemføre stabilisering af køretøjet. Dette forhold udgør en risiko for forsinkelser ifm. opgaveløsningen. Den stigende kompleksitet i køretøjstyper, bl.a. el-, brint- og hybridbiler, lastvogne og servicekøretøjer, gør at vi fremover kan møde mange problemstillinger, der er unikke og ukendte. Det anbefales, at der skal implementeres crash recovery software, således at der forefindes et støtteværktøj. Kæderedning er en særligt hurtig teknik, der anvendes i situationer hvor fastklemte i køretøjer er i overhængende livsfare, hvor der er behov for øjeblikkelig frigørelse. Teknikken skal ses, som et supplement til den almindelige skånsomme frigørelse, der normalt anvendes ved de resterende tilskadekomne. Der skal være et godt beredskab overfor færdselsuheld med fastklemte i motorkøretøjer. Beredskabet skal have særligt geografisk fokus på Motorvejs,- og hovedvejsnettet, hvor den største koncentration af færdselsuheld med fastklemte sker. Placeringen af færdselsuheld med fastklemte der involverer de større køretøjer, der kan kræve indsats af særligt materiel, er mindre hyppige, og placeret diffust i forhold til vejnettet. Side

38 Forslag (serviceniveau for frigørelse) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte fra nærmeste station bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, basal stabilisering af køretøjer, gennemføre simpel- og indledende frigørelse, forberedelser til kæderedning. - Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med frigørelsesværktøj, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 20 minutter. - Frigørelsesudrykningen skal være udstyret til at gennemføre komplicerede frigørelsesopgaver på normalt forekommende køretøjer, herunder stabilisering, frigørelse og kæderedning. - Den samlede førsteudrykning og frigørelsesudrykning, suppleres automatisk med udvidet frigørelsesværktøj, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 30 minutter. - Den udvidede frigørelsesudrykning skal være udstyret til at gennemføre komplicerede frigørelsesopgaver på lastvogne, busser, tog o.lign., el- og hybridkøretøjer, tunge løft osv. - Der implementeres Crash Recovery Software på eksisterende tablets i autosprøjter og indsatsledervogne. Side

39 Almindelig frigørelse, serviceniveau 20 minutter, 11 beredskaber Udvidet frigørelse, serviceniveau 30 minutter, 3 beredskaber Specialist redningsopgaver, serviceniveau 45 minutter, 1 beredskab Figur 2.26 Vurdering Fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid, Forslaget får indflydelse på responstiden. I forhold til i dag, så forkortes responstiden så en frigørelsesopgave påbegyndes straks efter ankomst til skadestedet. Frigørelsesberedskabet er tilrettelagt således, at alle de først ankomne enheder kan påbegynde løsningen af redningsopgaver, bl.a. løse alle de indledende opgaver. Det betyder, at den efterfølgende enhed med frigørelsesværktøjet således kan indsættes direkte ved ankomst. Forslaget betyder, at antallet af stationer med værktøj til den endelige frigørelse reduceres fra 16 til 11. Det betyder alt andet lige, at responstiden for ankomsten af dette værktøj forøges. Ved at sikre at opgaveløsningen kan påbegyndes allerede ved ankomst af den første autosprøjte, kan opgaveløsningen samlet set kunne løses på samme tid. Kæderedning implementeres fuldt ud, således at materiel til kæderedning Side

40 konsekvent er afsendt til skadestedet. Alle stationer kan gøre forberedelser til at gennemføre kæderedningsopgaven. For så vidt angår tung redning sker der ingen ændringer i forhold til i dag, idet de tre enheder med tungt redningsudstyr bibeholdes. Faglighed, specialisering og ny teknologi. I forslaget harmoniseres serviceniveauet for frigørelse. Det sikres derved, at de indledende og mest enkle opgaver kan løses af alle stationer/mandskab. Ved at antallet af stationer med klippeværktøj reduceres opnås fordel i forhold til dels faglighed i løsningen. Det personel, der kommer til at gennemføre frigørelsesopgaverne vil få flere indsatser. Dette vil over tid øge personellets færdighed til at gennemføre indsatserne bedst muligt. Implementering af nye teknikker og tiltag på redningsområdet kan lettere implementeres, når der er et reduceret antal beredskaber. Der tages materielmæssigt højde for køretøjer med andre fremdriftsformer, bl.a. el- og hybridbilerne ved at implementere crash recovery software. Kæderedning implementeres til hurtig/øjeblikkelig frigørelse af lisstruede kritiske tilskadekomne. Økonomi. Forslaget medfører udgifter til implementering af basisfrigørelsesudstyret på alle stationer. Samlet set er det omkring 7 stationer, der skal have ekstra udstyr i form af kiler, båre og håndværktøj. I alt investering på ca. 7 x = kr. (engangsudgift) I forslaget reduceres antallet af stationer med frigørelsesudstyr fra 16 til 11. Reduktionen i antallet af frigørelsesberedskaber medfører primært besparelser på vedligeholdelse og fornyelse af materiel. Et komplet sæt frigørelsesværktøj anslås til ca kroner og forventes at holde år før det skal udskiftes. Dette giver dermed en reduktion af behov for anlægsinvestering. Dette anslås til kr. pr. år Hertil kommer en reduktion i driftsbudgettet grundet færre udgifter til service og vedligehold. Forslaget medfører udgifter til fuld implementering af kæderedningen. Implementeringen af kæderedning medfører at der skal være spil på flere køretøjer, ca kroner pr. køretøj. Dertil kommer et lokalt behov, for at gennemføre målrettet uddannelse på stationen, primært til instruktører og klippebiler. Det vurderes, at der mangler udstyr på 2 stationer (efter omfordeling). I alt en udgift på ca kr. (engangsudgift) Forslaget medfører implementering af Crash Recovery Software på eksisterende tablets. Der er allerede tablets i autospøjterne. Dermed er der alene tale om en udgift til softwarelicenser. Den årlige driftsomkostning for 35 enheder er 7000 kroner årligt. Side

41 C) Højderedning samt øvrige rednings/frigørelsesopgaver, der kræver specialmateriel De resterende mindre hyppige og sjældne redningsopgaver er ligeledes diffust placeret. Den hyppigste er fastklemt i maskine o.lign., som ofte er arbejdsulykker, bør servicemæssigt håndteres på niveau med færdselsuheld med fastklemte, mens de resterende årsagskoder refererer til sjældne og avancerede redningsopgaver, bl.a. rebredning, der bør håndteres af en redningsenhed med særligt værktøj og træning. Den eksisterende højderedningsenhed i Tinglev er pt. den specialist enhed, der kan bistå ved højde- og rebredningsopgaver. Udfordring Der skal være materiel og mandskab til rådighed, der kan indøve særlige teknikker og anvende særligt materiel, med fokus på de sjældne redningsopgaver. Forslag (specialist redningsenhed) - Der etableres en specialist redningsenhed til sjældent forekommende avancerede redningsopgaver, bl.a. højde-, silo-, brønd-, skræntredningsopgaver, løst oplag, sammenstyrtninger og afstivninger. - Den samlede førsteudrykning og frigørelsesudrykning, suppleres automatisk med specialist redningsenheden, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 45 minutter - Enheden tilpasses materielmæssigt til opgaverne. - Dette suppleres med BRS beredskab, der omfatter udstyr til de meget avancerede og omfattende redningsopgaver. Specialist redningsopgaver, serviceniveau 45 minutter, 1 beredskab Figur 2.27 Vurdering Etablering af en specialist redningsenhed giver mulighed for at specialisere et passende antal til at løse avancerede og sjældent forekommende opgaver på et højt Side

42 niveau. Der er rekrutteringsmæssigt potentiale i at etablere en specialist redningsenhed. Denne kan tilrettelægges med blandet personel, både brandmænd fra værtsstationen samtidig med fx frivillige og brandmænd fra andre stationer (ekstra personel med længere responstid). Økonomi. Forslaget medfører omplacering af afstivningsmateriel, der er omkostningsneutralt. Forslaget medfører at der skal investeres i materiel til redning i løst oplag. Et redningssæt til redning i løst oplag koster kroner. D) Redning i forbindelse med drukneulykker Forsvaret varetager redningsopgaver på havet. JRCC koordinerer redningsindsatser på havet, i fjorde mv. Blandt ressourcerne til dette er flyvevåbenets redningshelikopter på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens, samt søværnets kystredningstjeneste i Havneby på Rømø. Redningsbådene ved Brand & Redning Sønderjylland supplerer dette beredskab. Endvidere har Trygfonden etableret livredder på Lakolk strand på Rømø i skolernes sommerferie Det eksisterende beredskab overfor drukneulykker i åer, søer, moser mv. baserer sig i Haderslev og Aabenraa, primært på bådberedskaberne, samt et Hansaboard på brandstationen i Aabenraa, mens der i Tønder er implementeret værnemidler til arbejde i vand, samt Hansaboard på brandstationerne i Højer og Tønder. Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.28 Udstyr til overfladeredning. Udfordring Store dele af Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde er med begrænset beredskab over for drukneulykker i søer, åer, moser mv., samt fx færdselsuheld med bil i vand. Deraf vil der være en væsentlig responstid på materiel i flere områder. Side

43 Forslag (serviceniveau drukneulykker) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, hente tilskadekomne i vand (åer, søer, havne), når der kan vades ud. - Den samlede førsteudrykning på østkysten, suppleres automatisk med båd(e), når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt søsættes både fra slæbesteder indenfor 20 minutter. - Bådtypen skal være tilstrækkelig sødygtig til at opfylde kravene i kategori C : Kystfartøjer til sejlads i kystfarvande større bugter m.v. o Relevant personel på redningsbåden skal have gennemført AMU kurset: Kystredning/bådtjeneste og mindst en person ombord skal have VHF certifikat til SRC radio samt duelighedsbevis eller tilsvarende forudsætninger. Personellet skal gennemføre regelmæssige bådøvelser, minimum en gang årligt á 4 timer. - Der implementeres Mayday Hansaboard på stationerne i Gram (slotssøen), Hoptrup (Slivsø), Kliplev (Hostrup Sø), samt Rødekro (grusgrave). o Relevant personel skal gennemføre regelmæssige øvelser, minimum en gang årligt á 2 timer. Placering af materiel. Figur 2.29 Responstid for søsætning af både, 20 minutter. Side

44 Vurdering Aktivt medborgerskab, Fastholdelse og rekruttering, Fastholdelse af responstid. Forslaget medfører et forøget serviceniveau for drukneulykker i søer, årer og havne, idet der til alle hændelser afsendes personel med relevante værnemidler til indsættelse i vand, hvad enten der er tale om drukneulykker eller trafikulykker, hvor køretøjet fx er endt i en å. Serviceniveauet for indsættelse af redningsbåde er uændret. Faglighed, Specialisering, Ny teknologi Implementering af personlige værnemidler til arbejde i vand øger sikkerheden for personellet. Målrettet uddannelse af bådførere ventes at øge sikkerheden og kvaliteten af opgaveløsningen. Enkelte stationer med større søer/vandløb tildeles specialmateriel i form af Mayday Hansaboard, der kræver instruktion og vedligeholdelsesuddannelse. Økonomi Indkøb af personlige værnemidler i form af tørdragter og redningsveste, ca pr. station. I alt 14 stationer kr. (engangsinvestering) Indkøb af 3 stk. Mayday Hansaboard ca kr. (engangsudgift) AMU uddannelse af personel (bådfører) til redningsbådene, ca pr. mand. Ca kr. (engangsudgift) Analyse Miljø Indledning Statistikken viser, at småforureninger udgør en meget stor andel af Brand & Redning Sønderjyllands udrykninger. Størsteparten heraf stammer fra småspild og oliespor stamende fra køretøjer i trafikken. Al jord langs asfalterede veje er som udgangspunkt erkendt, som forurenet af løbende let oliespild, vejstøv, vejbyggematerialer osv. Det betyder også, at små oliefilmforureninger ikke giver anledning til yderligere belastning ift. miljøskade. Med udgangspunkt i dette, bør denne type forureninger kun håndteres, når mængden af olie giver anledning til fare for trafikken. Trafikfaren kan reduceres ved at give bilisterne advarsel om oliespild via skiltning, hvorefter de kan afpasse deres kørsel til de aktuelle vejforhold. Alternativt kan vejstrækninger lukkes indtil rensning er gennemført. Koncentrerede forureninger, fx spild ved FUH, pytter af olie osv. skal naturligvis håndteres, for at undgå skader på miljø og vejarealer. Statistikken viser ligeledes at mængden af akutte uheld med farlige stoffer, hvor meldingen indikerer at der skal anvendes kemikalieindsatsdrager, er meget begrænset. Med under fire årlige hændelser og fire brandstationer med kemikalieberedskab er der i en gennemsnitlig betragtning mindre end en hændelse pr. beredskab pr. år. Side

45 Risikoidentifikation Statistik Sammentælling GNS Min. forurening-v/fuh ,8 Min. forurening-mindre spild ,2 Min. forurening-oliefilm på vand ,8 Str. forurening-olieudslip ,2 Str. forurening-benzinudslip ,4 Str. forurening-kemikalieudslip ,2 Str. forurening-ammoniakudslip ,4 Str.forurening-Gylleudslip ,0 Tabel 2.6 Scenarieanalyser Mindre forurening, Mindre Spild 10.2 S A Mindre forurening, Oliefilm på vand 10.3 S A Større forurening, Olieudslip S A Større forurening, Kemikalieudslip 2013 #20 # S 9.27 A S 9.27 B Større forurening, Ammoniakudslip 11.4 S B Større forurening, Gylleudslip 2013 #21 Tabel 2.7 Geografi Pick: Mindre spild (rødlige), oliefilm på vand (grønne), FUH oprydning (brune) Pick: Gylleudslip Side

46 Pick: Kemikalieudslip, Ammoniakudslip. Figur 1.30 Workshoptilbagemeldinger Der etableres flere store Biogas anlæg. Der bør implementeres H 2 S, EX gasdetekteringsudstyr på relevante stationer. Der bør være en ekstra uddannelse til personel, der kan indsættes i kemikalieindsatsdragter. Der bør implementeres droner til overblik. Risikoanalyse Nuværende indsatsberedskab (kapacitet) Haderslev og Aabenraa har sendt indsatsledere, som visitator ved meldinger omkring mindre spild. Derudover afsendes altid nærmeste udrykning, sammensat på samme måde, som ved alle andre brande. Denne suppleres automatisk med udvidet miljøberedskab, når meldingen indikerer et behov. Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.31 Dækningsområde for udvidet miljøberedskab, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 20 minutter, rød dækker responstid 30 minutter. Side

47 Udfordringer Akut personredning kan i langt de fleste tilfælde gennemføres med materiel fra en almindelig basisudrykning, med almindelige røgdykkere, som beskrevet i Beredskabsstyrelsens Kemikalieberedskabs informationssystem. Der er sjældent behov for hurtig indsættelse af kemikaliedykkere i førsteindsatsen. Der er cirka tre årlige hændelser til de fire beredskaber. De fire nuværende beredskaber råder til sammen over kemikalieindsatsdragter, der udgør en væsentlig økonomisk belastning, set i forhold til antallet af indsatser. Det begrænsede antal indsatser skal ses i sammenhæng med at det er svært, for mandskabet, at oparbejde erfaring med denne meget komplekse indsatstype. Det fremtidige udvidede miljøberedskab skal tilrettelægges med fokus på bl.a. SEVESO virksomheder, transport (jernbane og motorvej), lagerhoteller, virksomheder med farlige stoffer, samt Flyvestation Skrydstrup. En anden væsentlig udfordring er, det store antal alarmer til mindre spild og oliefilm på vand. Ved en væsentlig del af disse, er indsættelsen af redningsberedskabet ofte ikke nødvendig, idet hændelserne ikke udgør en akut fare. Erfaringsmæssigt er en del små oliepletter og oliespor ofte anmeldt af mere æstetiske årsager. Løsningsforslag Forslag (serviceniveau med basis og to udvidede miljøberedskaber) - Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf mindst to har funktionsuddannelsen. Førsteudrykningen afgår inden 5 minutter. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af en vandtankvogn. Førsteudrykningen skal være ankommet på skadestedet indenfor 10 minutter bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 minutter i 95% af udrykningerne, samt 20 minutter i 99% af udrykningerne. - Førsteudrykningen skal være udstyret til at påbegynde en førsteindsats, herunder bl.a. yde førstehjælp, basal personredning i fuld åndedrætsbeskyttelse, personrensning, løse opgaver der kræver type 3 beskyttelsesdragter, standse/opsamle/omlade mindre- og større oliespild, herunder kattegrus, kar til 0,5m3 (lastvognstank), pumpe, gnistfrit værktøj. - Der skal være H 2 S, EX måleudstyr på førsteudrykningen til større biogasanlæg. - Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med et udvidet miljøberedskab, når 112 årsagskoden indikerer et behov, således at der normalt ankommer relevant materiel indenfor 45 minutter. - Den udvidede miljøenhed skal være udstyret til at gennemføre kemikalieindsatser, der kræver anvendelse af kemikalieindsatsdragter, kuldebeskyttelsesdragter mv., standse/opsamle/omlade aggressive væsker, stor opsamlingskapacitet. Side

48 Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.32 Dækningsområde for udvidet miljøberedskab i Sommersted og Aabenraa, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 45 minutter, gul dækker responstid 60 minutter. Vurdering Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid. Responstiden i den vestlige del af dækningsområdet forøges i forhold til i dag, men det vurderes, at den er acceptabel set i forhold til at risikoen er koncentreret mod øst. Dette er beskrevet i de bagvedliggende scenarieanalyser. Faglighed, specialisering og anvendelse af ny teknologi. Indsatstypen er sjælden og kompleks. De to stationer, der skal varetage opgaven vil således få flere indsatser og vil kunne oparbejde en større erfaring. Der bør implementeres en hurtig kemikaliedykker enhed. Droneberedskabet (omtalt i en anden analyse) kan bidrage til en sikker og effektiv skadestedafvikling. Forebyggelse. Brand & Redning Sønderjylland har gennem brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn indflydelse på forebyggelsen af hændelser på SEVESO virksomheder, lagerhoteller, samt oplag der er omfattet af de tekniske forskrifter. Brand & Redning Sønderjylland har ikke direkte mulighed for at indgå i forebyggelsesarbejdet overfor uheld på vejene, jernbanerne, søgods, samt virksomheder der ikke er omfattet af ovenstående regelsæt. Økonomi. Antallet af kemikalieindsatsdrager kan reduceres fra til 6 dragter. 1 dragt koster ca kr. og har en holdbarhed på 10 år. Hermed en mindreudgift på ca kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion med 1 køretøj. Forslag (visitering og skiltning ved olie på vej) Side

49 - Ved melding om mindre spild, oliefilm på vand o.lign. afsendes indsatsleder alene. Indsatslederen tilkalder relevante styrker, når det vurderes at opgaven skal løses efter Beredskabsloven, fx når der er fare for trafikken. - Ved lange strækninger med trafikfarlig oliefilm, opsættes der alene skilte med glatføre og oliespild. - Ikke akutte forureninger på veje, sendes videre til vejmyndigheden. Vurdering Aktivt medborgerskab, fastholdelse og rekruttering, fastholdelse af responstid. Beredskabet overfor ikke akutte mindre spild tilrettelægges med udgangspunkt i, at skadevolderen selv har pligt og ret til at rydde op efter sig. Ved behov for redningsberedskabets assistance skal denne respons være passende i forhold til opgaven. Dette tilgodeses ved at lade indsatslederen visitere om der er behov for indsættelse af ressourcer. Færre indsatser og udkald til overflødige småspild kan have en gavnlig effekt på rekruttering, fastholdelse og arbejdsgivernes syn på opgaverne. Faglighed Indsatslederen skal vurdere på den supplerende melding, for at sikre hurtigt tilkald af assistance, for dermed at sikre at der afsendes relevant respons, når det er nødvendigt. Desuden sikres den nødvendige myndighedsbehandling. Forebyggelse. Brand & Redning Sønderjylland har ikke direkte mulighed for at indgå i forebyggelsesarbejdet overfor uheld på vejene. Økonomi. Reduktion af spildte ture, medfører primært besparelser indenfor brændstof, samt tabt arbejdsfortjeneste Brand Indledning Brand er den type hændelse som der oftest er udrykning til. Som det indledningsvist er beskrevet er der tidligere i de 3 kommuner foretaget en grundig analyse overfor dette forhold. Tillige er de kapaciteter, der indsættes også relativt standardiseret i såvel køretøjer, bemanding, materiel og uddannelse. På workshop kom der input ligesom der anvendes forskellige former for specialmateriel. Kapitlet vil derfor omhandle følgende elementer - Basisudrykningen og vandforsyning - Specialmateriel/supplerende udrykninger Udrykning til brand Basisudrykningen til brand er stort set standardiseret på alle 32 brandstationer. Det betyder, at der til brand sendes en førsteudrykning bestående af: Side

50 HL+3 og de afgår i en autosprøjte eller tanksprøjte. Der afsendes altid en supplerende udrykning på meldingen bestående af tankvogn samt evt. specialberedskab (redningsstige/lift). Såfremt der vurderes, at der er behov for assistance vil dette blive tilladt af indsatslederen, evt. på holdlederens anmodning. Det eksisterende serviceniveau fra de 3 kommuner fastholdes Dækningsområde for førsteudrykning, afgangstid 5 minutter, 80% fremkommelighed, grøn dækker responstid 10 minutter, gul dækker responstid 15 minutter, rød dækker responstid 20 minutter. Figur 2.33 Vandforsyning til brandslukning I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 1 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Det eksisterende serviceniveau fra de 3 kommuner fastholdes. Supplerende udrykninger og specialmateriel I forbindelse med workshop og høringsmøde blev der foreslået 2 ønsker til specialberedskaber. Der var forslag om placering af termisk kamera på alle stationer. Allerede i dag er der termisk kamera på nogle stationer. Dette kunne udvides til at omfatte alle stationer. Konsekvent og taktisk brug af dette vil alt andet lige kunne medføre mindre skader på brandstedet, da arnestedet formentlig vil kunne findes hurtigere ligesom man vil kunne mindske vandskader. Prisen for et termisk kamera i dag andrager for den billigste model ca kr. Der mangler kameraer på ca. 25 stationer i alt en investering på kr. Levetiden forventes at være 5 år. Det vil derfor medføre en årlig anlægsinvestering på ca. Side

51 kr. for de 32 stationer. Hertil kommer driftsomkostning (batterier, service mv.) Der var forslag om flere skæreslukkere. Der er i dag skæreslukker på station Haderslev. Umiddelbart er der gode erfaringer i forhold til at mindske brandskader herunder især følgeskader samt forbedre sikkerheden og indsatsmiljøet for brandmandskabet. Udfordringen er prisen, idet den vil være for installering pr. skæreslukker. Det umiddelbare forslag er derfor, at iværksætte en nærmere undersøgelse mhp. at vurdere behovet og effekten Forebyggelse Indledning Forebyggelsesopgaven har traditionelt fordelt sig på dels lovpligtige opgaver, dels ikke lovpligtige opgaver. Det er typisk opgaver indenfor forebyggelse og planlægning som fx: - Brandteknisk byggesagsbehandling - Lejlighedstilladelser - Brandsyn - Fyrværkeri - Brandteknisk rådgivning - Kampagner - Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse - Beredskabsplanlægning - Alarmerings- og mødeplaner Formålet med denne del af analysen er at få identificeret de risici, der kræver et særligt forebyggelsesmæssigt fokus samt give forslag til, hvordan disse udfordringer kan løses. Analysen bygger dels på de erfaringer, der er fundet ved tidligere dimensioneringsrapporter, men også ved en kvalitativ gennemgang af statistikker samt opsamling fra den afholdte konference. Den beskrevne risikoprofil og statistik giver anledning til følgende områder, der kræver en nærmere analyse: - Brandøde herunder brandsyn og nye objekter (sygehus og biogas) - Brand i private hjem herunder hotspots for brande - Naturbrande og brande på landet (gårdbrande) - Stigende antal ABA-alarmer (blinde alarmer) herunder behov for opfølgning og analyse Side

52 Branddøde Indledning En helt særlig problemstilling i forhold til brand er personer, der dør eller kommer alvorligt til skade ved brand. I Danmark registrerer man alene på antallet af branddøde. Kendskabet til hvor mange, der er kommet til skade ved brand fx i form af forbrændinger eller røgforgiftninger kendes derfor ikke. Som det vil fremgå nedenfor i statistikken, så omkommer de fleste ved alene eller parvis. Det vil sige man i Danmark er forskånet for brande, hvor der omkommer mange. Det kunne fx være på plejehjem, hospitaler, efterskoler, hoteller, kollegier mv. Disse steder er til gengæld kendetegnet ved, at det er foretages brandsyn. Dødsbrande Branddøde Haderslev Tønder Aabenraa Total Tabel 1.8 I de 3 kommuner i Brand & Redning Sønderjylland er der 2,75 branddøde pr. år. Dette er over landsgennemsnittet, idet dette svarer til 2,18. Ydermere gælder det for Danmark generelt, at der omkommer unødvendigt mange ved brand sammenlignet med andre lande. Fx omkommer der kun ca. halvt så mange ved brand i Sverige (målt pr. indbygger) og i Storbritannien eller Holland ca. 25 % målt pr. indbygger. Figur 2.34 Risikoidentifikation I forbindelse med den afholdte workshop samt efterfølgende analyse er følgende udviklingstendenser identificeret, der vurderes at kunne have betydning for risikoen for branddøde: Side

53 1. Der er kun opsat røgalarm i ca. 70 % af boligerne i Danmark (kilde Brandsikkert Danmark ), men røgalarmen findes kun ved 15 % af de omkomne ved brand. Det må med andre ordforventes, at der er en lang række boliger uden en velfungerende røgalarm. 2. Der er muligvis en overset gruppe over unge, der ikke har fokus på røgalarmer (manglende røgalarmer i boliger herunder ungdomsboliger). 3. Der peges på en tendens til, at adfærdsafvigende personer (psykisk syge, immobile ældre, høre/synshandicappede, bofællesskaber for udviklingshæmmede) forøges. Dette i ejendomme, der brandsikkerhedsmæssigt forudsætter, at beboeren i tilfælde af en brand er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed samt kunne alarmere brandvæsnet. Løsningsforslag I forhold til problematikken vedrørende branddøde findes løsningen primært i den forebyggende indsats, da tiltag i den afhjælpende indsats primært vil have indflydelse på konsekvensen af en bygningsbrand. Dog skal det bemærkes, at fsa. det psykiatriske hospital gælder det, at planer og øvelser kan have indflydelse på konsekvensen af branddøde. Indsatsen bør bestå af 3 indsatsområder: 1. Målrettet indsats for at få flere røgalarmer op i private hjem. Dette med særlig fokus på ældre samt ungdomsboliger 2. Målrettet indsats for at få de rette brandtekniske hjælpemidler ved de udsatte borgere, der ikke kan redde sig selv i tilfælde af en brand. 3. Fastholdelse af gennemførelse af brandsyn på steder, hvor det vurderes, at risikoen er størst for branddøde. Indsatsområde 1 a) Der skal iværksættes en generel informationsindsats, der skal motivere borgerne til selv at tage ansvar for deres egen brandsikkerhed. Dette gøres ved at bakke op om de nationale kampagner som fx red farmor eller nordisk røgalarm dag eller andet. Denne opgave vil primært være forankret i Myndighed og Forebyggelsesafdelingen. b) Indsatslederen skal forsøge at præge medierne til at oplyse vigtigheden af røgalarmer ved relevante indsatser c) Tilbud til pensionister tilbud om, at der kan komme en brandmand ud for at sætte røgalarm op i deres bolig. Opgaven udføres af det lokale brandværn, hvor det er brandmænd eller senior brandmænd, der tager ud og løser opgaven. I Tønder kommunes dækningsområde har man haft ordningen i ca. 10 år, og der besøges ca. 100 hjem pr. år. Målgruppen er som nævnt ældre, hvor man typisk opsætter røgalarm ved ældre, der måske ikke selv er i stand til opsætte en røgalarm, men som i øvrigt er velfungerende. d) Deltagelse i konceptet om brandsikkerbolig. Forslaget er et tillbud til udvalgte borgere om at få foretaget et brandbesøg. Besøget et en del af konceptet brandsikker bolig. Her er det brandmænd/frivillige, der har fået en kort Side

54 efteruddannelse, der foretager et besøg hos borgerne for at vurdere deres bolig brandsikkerhedsniveau og give anbefalinger til forbedringer. Besøget kan fx foretages generelt ved interesserede borgere fx naboer til ejendomme, hvor der lige har været en brand. Alternativt kunne det målrettes det ejendomme i boligkvarterer, hvor der hyppigt er brand Vurdering Faglighed. Det er et godt tiltag, der givetvis vil være med til at skabe tryghed, og alt andet lige vil kunne reducere risikoen for og dermed forebygge dødsbrande. Desuden vil tiltaget alt andet lige medføre, at flere brande vil blive opdaget tidligere i brandforløbet og dermed må det formodes, at der kommer færre og mindre brandskader. Økonomi. Det grundlæggende arbejde tænkes udført af frivillige (ulønnet). Der vil dog være administrative omkostninger i at sikre en koordinering af opgaven. Herudover vil der være omkostninger til røgalarmer (pt. Kan disse bestilles gratis ved Trygfonden igennem BRS). Endelig vil der diverse mødeudgifter. Det estimeres at omkostningen vil svare til ca 5% af et årsværk (ca 100 timer). Herudover foreslås, at der indrettes 2 køretøjer, der kan anvendes til brandbesøg/kampagner mv. Udgiften til dette forsøges dækket ved at søge fonds- og sponsormidler. I øvrigt vil forslaget kunne medvirke til at fastholde de lidt ældre brandmænd, idet dette er en opgave, der kan udnytte deres erfaring til en meningsfuld opgave, der ikke stiller de samme fysiske krav, som de normale brandmandsopgaver. Indsatsområde 2 (Brandsikker bolig udsatte borgere) En forudsætning for reelt at knække kurven for branddøde, er en målrettet indsats overfor udsatte borgere. Projektet Brandsikker Bolig - Udsatte Borgere er en forebyggende indsats, der har til formål at reducere antallet af brande, hvor personer mister livet eller kommer alvorligt til skade. Da disse brande oftest forekommer hos en særlig gruppe ældre, enlig ryger med psykisk sygdom eller misbrug og oftest også bevægelseshæmmet er det denne særlige risikogruppe, projektet har fokus på. En forudsætning for at nå denne gruppe er, at den forebyggende indsats forankres ved kommunernes social- og sundhedspersonale. I det efterfølgende er beskrevet et koncept, der vil kunne implementeres i de 3 kommuner. Konceptet består af 3 niveauer: Niveau 1-den daglige kontakt Kommunen har allerede i dag en daglig kontakt til målgruppen via kommunens hjemmepleje. Ved hjælp af en kort efteruddannelse vil hjemmeplejen være i stand at identificere de hjem, hvor der er forhøjet brandfare. Det vil fx være, hvis der sker en ændring af borgerens helbredstilstand fx hvis man bliver sengeliggende. Så vil hjemmeplejen kunne bringe denne viden videre, så der kan foretages en vurdering af behovet for supplerende brandsikring. Side

55 Niveau 2 Det årlige besøg Hvert år er der en visitator eller AMR for hjemmeplejen ude i den enkeltes hjem for at vurdere arbejdsmiljøet. Ved hjælp af en kortere efteruddannelse vil disse kunne foretage en screening hos den enkelte borger. Denne bør udføres som et interview mellem borger og visitator eller AMR, derudover skal der observeres på forskellige parametre som f.eks. borgens mulighed for at argere korrekt i forbindelse med en brand, altså kan vedkommen bringe sig selv i sikkerhed, hvis der skulle opstå en brand i hjemmet. Mange af de indledende hjemmebesøg kan afsluttes på dagen, ved f.eks. sikre at borgeren har de rette brandtekniske hjælpemidler. Det kan være alt fra en traditionel røgalarm til en røgalarm, der er koblet på nødkald, det kan være mobil sprinkler anlæg, hvis man er immobil og ryger i sengen, det kan være brandimprægnering af sengetøj eller fx installering af en komfurvagt. Samtlige besøg bør registres i form af et forud arbejdet skema Screeningsliste for hjemmeplejen, med jævne mellemrum bør listerne gennemgås for udvælgelse af borgere der har behov for at brandvæsnet deltaget i en yderligere screening for brandforebyggelse i hjemmet (ekspertbesøget). Niveau 3 ekspertbesøget. Såfremt der er behov for særlig teknisk indsigt, eller der skal visiteres særlige hjælpemidler, kan det årlige besøg (niveau 2 besøget) suppleres med at der kommer en medarbejder fra Brand & Redning Sønderjylland ud for at gennemgå boligen og supplere vurderingen. Det er oplagt, at denne indsats kræver personalemæssige ressourcer ved såvel Brand & Redning Sønderjylland, men også ved de enkelte kommuner. Hertil kommer udgifter til brandsikringsudstyr (mobile sprinklere, særlige røgalarmer mv.) Vurdering Indsatsområde 2 kræve at såvel Brand & Redning Sønderjylland som de 3 kommuners Social- og Sundhedsforvaltninger prioriterer ressourcer til opgaven. Anslået vil Brand & Redning Sønderjylland skulle anvende ca. ½ årsværk til denne opgave i form af uddannelse af de 3 kommuners personale, ekspertbesøg mv. De 3 kommuner vil skulle afsætte dels personalemæssige ressourcer til de ekstraopgaver, der er nævnt. Det skal dog bemærkes, at det er i tilknytning til opgaver, der skal udføres under alle omstændigheder. Hertil kommer tid til efteruddannelse. Den generelle efteruddannelse forventes, at kunne klares som en del af et personalemøde, mens efteruddannelsen af AMR og visitator kræver en særskilt uddannelse (halv dag). Herudover kommer udgifter til brandtekniske hjælpemidler. Effekten udover et forventet fald i antallet af branddøde vil være, at man kan spare indlæggelser på hospital og plejehjem ved at undgå, at personer kommer til skade. Herudover er der også de traumer familier og plejepersonale udsættes for, når medborgerne omkommer i en brand. Indsatsområde 3 (Brandsyn herunder Aabenraa sygehus og det psykiatriske sygehus) Der er ca lovpligtige brandsynsobjekter i Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde. Brandsynene er obligatoriske og foretages normalt hvert eller hvert andet år afhængigt typen. Der er de senere år sket i en udvikling på Side

56 brandsynsområdet, således at vægtningen af et brandsyn flyttes fra kontrol mod rådgivning. Når der skal rådgives i forbindelse med brandsyn, er det naturligvis vigtigt, at der er den fornødne tid til rådighed, samt at rådgiveren er fagligt kompetent, samt serviceorienteret. Brand & Redning Sønderjylland anvender det digitale brandsynsprogram FRIDA, hvilket understøtter ønsket om at brandsyn foretages systematisk og effektivt. Brandsynet er et helt centralt virkemiddel i forhold til at forebyggelse især i forhold til personsikkerheden. Brandsynene foretages i de bygninger, hvor der er vurderet at være en særlig risiko i forhold til personsikkerheden og brandrisikoen. Det er fx steder, hvor der er overnattende, der enten har svært ved at evakuere sig selv i tilfælde af en brand, eller ikke er bekendt med flugtvejene. Det er fx: Hospitaler, plejehjem, boinstitutioner, efterskoler eller hoteller. En anden kategori er steder, hvor der mange personer er samlet som ikke forventes at kunne evakuere sig selv. Det er fx: Skoler, daginstitutioner, butikker og forsamlingslokaler. Målet for den kommende periode er at få skabt øget fokus på institutionernes sikkerhedskultur og egenkontrol. Det kan fx være ved at få flere til at få deres ansatte til at gennemføre e-learning kursus på Herudover er der i risikoanalysen peget på, at der kan være en særlig udfordring omkring det psykiatriske sygehus i Aabenraa samt det nye supersygehus ligeledes i Aabenraa. I forbindelse med de kommende brandsyn af disse matrikler skal der derfor være et særlig fokus og dialog omkring brandsikkerheden. Det skal bemærkes, at der forventes vedtaget en ændring af principperne for brandsyn, således at disse i højere grad bliver foretaget efter en risikovurdering. Det vil formentlig medføre en reduktion af den samlede brandsynsmængde. Det forventes, at den overskydende tid kan anvendes til andre forebyggende tiltag (beskrevet under afsnittet kampagner) Brand i private hjem herunder hotspots Der er ca. 100 brande pr. år, der på meldingen kan relateres til brand i private boliger. Hvorvidt det er et uacceptabelt højt niveau kan være svært at vurdere ligesom det med undtagelse af dødsbrande på det nuværende datagrundlag er meget usikkert at vurdere konsekvensen fx målt i forhold til de økonomiske konsekvenser. Forebyggelse: Indsats: Det kan være mange årsager til brande i parcelhuse/en familie huse. Det kan skyldes fejl i elinstallationer eller elektriske apparater, det kan være uforsigtighed i forskellige sammenhænge, det kan være brug af åben ild, det kan være forårsaget af rygning. Men det kan også skyldes påsatte brande i forbindelse med hærværk (drengestreger). Dette forhold gør det også vanskeligt, at målrette en informationsindsats på at forebygge brand. De fleste forebyggelsesinitiativer mod brande i private hjem er da også primært rettet mod at afhjælpe skader og konsekvenser ved en evt. brand. Den efterfølgende indsats er et supplement til den forebyggende indsats overfor dødsbrande. Side

57 Dette skal gøres ved en massiv oplysningsindsats: - Den frivillige forebyggelsesenhed gennemfører lokale informationsindsatser i forbindelse med byfest eller lign., hvor temaet er at forebygge brande i eget hjem. I den forbindelse anvendes den sponserede brandbus samt kampagnebiler. - Kampagne/forebyggende indsats målrettet hotspots. Det er især i Aabenraa og Haderslev. Det vil være naturligt at denne indsats gøres igennem boligforeningerne. Desuden kunne der være fokus på sikring af fællesområderne ved at foretage et brandsyn sammen med boligforeningerne. Dette bør gøres af brandinspektør. Dette kunne kombineres med brandbesøg eller anden indsats ved borgere i det pågældende områder. Dette kan gøres af den frivillige forebyggelsesenhed - Fokus på nye beboere, da de måske har en unormal brandmæssig adfærd. - Kampagner omkring julebrande/røgalarmkampagne og ukrudtsbrænder kampagne samt fyrværkeri. Brande på landet (gårdbrand og naturbrande) Landbrugsejendomme Der er en række forskellige brande, der er relateret til landbrug. I alt er der 73,8 udrykninger pr. år til brande ved landbruget. Det fordeler sig på: 35,4 Gårdbrande 25 brande i landbrugsredskaber 9,2 markbrande 4,2 brande i halmstakke På landbrugsejendommen forekommer der en del udrykninger. Det er derfor relevant at målrette en forebyggelsesindsats overfor brande i landbruget. Landbrugsejendomme er i dag kendetegnet ved, at det er relativt store ejendomme, hvor anvendelsen og opbygningen ofte medfører, at der enten ikke er meget teknisk eller taktisk forebyggelsestiltag integreret i driften. Det kan fx være passive sikringer som brandadskillelser, aktive brandsikringsanlæg eller brand- og evakueringsinstrukser (gårdberedskabsplaner). Endvidere foretages der sjældent brandsyn på landbrugsejendomme. Desuden har erhvervet sammenlignet med andre brancher traditionelt ikke haft særligt fokus på brandsikkerheden. Særligt i forbindelse med høsten er der risiko for brande i forbindelse med høstarbejdet dette er naturligvis et særligt problem, hvis naturen er tør i høstperioden. Målet for den kommende periode er at: Der skal udvikles et særligt forebyggelseskampagne rettet mod landmændene. Formålet med kampagnen skal være, at landmændene sikrer, at de brandmæssige sikringer, der er på ejendommene bliver vedligeholdt og skal være funktionelle, at der er tilstrækkeligt med brandslukningsmateriel og at landmanden kan anvende dette, og at der forefindes en beredskabsplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at konceptet udarbejdes i samarbejde med andre interessenter som fx Danske Beredskaber eller landbrugets lokale brancheorganisation. Side

58 I forbindelse med høstarbejdet skal der iværksættes en informationsindsats med henblik på at forebygge høstbrande. Det vil være naturligt, at give den nationale kampagne en lokal vinkel ligesom det skal sikres, at budskabet når ud til den enkelte landmand og maskinstation. Naturbrande Der er ca. 50 naturbrande om året i Brand & Redning Sønderjyllands slukningsområde Analyseres udrykningsstatistikken nærmere kan det ses, at naturbrande primært er relateret til landbrug (høstbrande) og til skov/klit/skråning. Sidstnævnte brande er typisk stigende i tørre perioder. Det er også i disse perioder, at den største risiko (konsekvens) ved naturbrande er tilstede. Dels på Rømø, hvor der er større plantageog hedearealer med sommerhuse, dels i Frøslev og Hønning plantage. Anbefalingen er derfor, at den forebyggende indsats fokuseres på at forebygge høstbrande og på sæsonbetonede naturbrande. Samt at der er særligt fokus på informationskampagner i særligt tørre perioder. Konkret betyder det: - At Brand & Redning Sønderjylland aktivt deltager i den landsdækkende informationsindsats omkring Sankt Hans brande. - At Brand & Redning Sønderjylland etablerer en skuffe informations indsats til brug for særligt tørre perioder. Planen skal være en drejebog for, hvilke budskaber der skal informeres omkring, samt hvilken mediestrategi og hvilke kanaler, der skal anvendes. Planen udvikles i samarbejde med kommunernes kommunikationsafdelinger. - At Brand & Redning Sønderjylland hvert år i maj enten deltager i den landsdækkende ukrudtsbrænder og grill kampagne, eller hvis denne ikke gennemføres gennemfører en lokal informationsindsats. - At mødeplanerne for Rømø og Hønning plantage løbende revideres og at der afholdes 1 øvelse hvert sted i planperioden. - At det i den kommende planperiode analyseres nærmere om der er forhold på Rømø, hvor der skal gøres en særligt forebyggende indsats. Skal der fx laves særlige opslag i sommerhusene, skal der opsættes ekstra brandslukningsmateriel osv. I analysen skal evt. omkostninger i den forbindelse medinddrages. - Forhold omkring forebyggelse af høstbrande fremgår af afsnittet ved brand i landbrug Industribygninger/Seveso Der er ved at blive etableret flere Seveso virksomheder i området, der supplerer virksomheden på Aabenraa havn. I den kommende periode skal der være fokus på, at der forefindes opdaterede beredskabsplaner for området. ABA-alarmer og øvrige analyser Brand & Redning Sønderjylland kører i stigende omfang til blinde alarmer. Selvom det i nogen grad kan forklares ved, at der er kommet en del flere anlæg, så bør der iværksættes initiativ til at imødegå denne udvikling. Dette gøres ved, at vi dels systematisk følger op på, hver enkelt blind alarm, dels implementerer kampagnen undgå blinde alarmer. Side

59 ABA total ABA reel ABA blind Figur 2.35 Herudover er der et behov for at systematisere og opgradere evalueringen mere generelt. Det skal derfor undersøges, hvordan dette kan gøres. Kan vi anvende de data, der indsamles i ODIN i det forebyggende arbejde og i det afhjælpende. Hvilke data vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på i forbindelse med den næste version af risikobaseret dimensionering. Skal der gennemføres opfølgende undersøgelser/brandstedsundersøgelser. Forslaget vil være at der i forhold til nu skal gennemføres en mere systematisk opfølgning på bygningsbrande. Formålet er flersidigt. For det første skal undersøgelsen have et forebyggende mål. Det betyder, at der samles data ind, der kan målrette forebyggende kampagner, men også til fx en vurdering af den forebyggende indsats såvel som en vurdering af den tekniske forebyggelse (fx brandsektionsadskillelser mv). Det kan ligeledes være en opfølgning og vurdering af den gennemførte indsats. Endelig kan det ligeledes være for at systematisere data til en kommende risikobaseret dimensionering Voldsomt vejr Indledning Som det er nævnt i risikoprofilet er de 3 kommuner eksponeret for klimaet. Især Tønder og Aabenraa kommuner er særligt udsat. Tønder kommune har historisk være udsat pga. de mange lavtliggende områder og Aabenraa er i forbindelse med implementering af oversvømmelsesdirektivet udpeget som en af landets 6 risikokommuner. Derfor kræver disse forhold en særlig opmærksomhed. Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde kan forvente at opleve forskellige oversvømmelser indenfor en ukendt tidshorisont. Det er både kendte og varslede hændelser, som stormflod på Ballum-Koldby, Rømø og Aabenraa, oversvømmelser på Å-digerne, men også på de øvrige havdiger med højt sikkerhedsniveau. Dertil kommer de mere eller mindre uvarslede, mere diffust placerede oversvømmelser fra kraftig regn og skybrud. Brand & Redning Sønderjylland skal have et beredskab, der er forberedt til at håndtere oversvømmelser og konsekvenserne deraf. Side

60 Stormflod Størstedelen af den vestlige kyststrækning er beskyttet mod stormflod af havdiger. Digerne tjener til beskyttelse af de inddigede områders befolkning, dyr, ejendomme og arealer. Disse diger har varierende beskyttelsesgrad, der strækker sig fra høj beskyttelse til begrænset beskyttelse. Forhøjet vandstand ved vestkysten presser vand ind i Østersøen. Når dette vand skal tilbage, kombineret med østenvind, medfører dette forhøjet vandstand på østkysten. Diger Digernes digekrone (top) er højere end den vandstand digerne er dimensioneret til at Figur 2.36 kunne modstå under stormflodsbelastning. Bølgeoverløb (skvulp) eroderer digets bagside og vil under tilstrækkelig belastning medføre et digebrud. Et diges sikkerhed beskrives af Kystdirektoratet med en middeltidsafstand, som vurderes at være den årrække der er mellem kritisk høj vandstand, der truer digets evne til at holde vandet ude under stormflod. Det skal dog anføres at en middeltidsfaktor stadig kan betyde at en hændelse kan indtræffe indenfor en kortere tidshorisont. Vestkysten Rejsby dige, digekrone 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til 100 år. Ballum dige, nord for rømødæmningen, digekrone på 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Ballum dige, syd for rømødæmningen, digekronehøjde 6,08 meter, sikkerhedsniveau svarende til 50 år. Ballum-Koldby dige, digekrone 3,89 meter, sommerdige beskytter ikke bebyggelsen. Det Fremskudte dige, digekrone 7,34 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Emmerlev dige, 6,39 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Højer dige, digekrone 6,29 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Snurom dige, digekrone 4,1 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) De tre historiske digers funktion er overtaget af nyere diger nærmere kysten. De gamle diger er stadig i landskabet og udgør dermed en ekstra barriere mod havvandet, i tilfælde af digesvigt. Snurom Dige indgår i beskyttelsen af Tøndermarksen i tilfælde af digesvigt på Ballum Dige. Østkysten Den østlige kyst er ikke beskyttet med diger, men terrænet naturlige udformning beskytter overvejende større områder mod oversvømmelse. De kystnære Side