IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014

Relaterede dokumenter
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Opholdssted NELTON ApS

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Hvad er filosofisk coaching?

Sammenhængende børnepolitik

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Hvordan kan forældrene

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Vejledning til ledelsestilsyn

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Forståelse af sig selv og andre

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Aktivitets- og samværstilbud

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Medborgerskabspolitik

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Mini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Læring, der giver mening

Transkript:

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet er forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) og arbejder for at hjælpe de unge fra CUKU-institutioner/tilbud med at få en aktiv fritid. Idrætsprojektets organisation er funderet i få faste medarbejdere og herudover et stort antal frivillige. De frivillige uddannes og coaches af de ansatte, således at kvaliteten i arbejdet sikres. I forandringsteorien beskrives: hvad Idrætsprojektets organisation ønsker at opnå (effekter) for hvem (målgruppe) hvordan (indsatser) hvorfor (målsætninger) Mission og overordnede målsætninger Mission: Idrætsprojektets mission er i samspil med udsatte og kriminalitetstruede unge at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Overordnede målsætninger: 1. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe de unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter 1 og fællesskab. 2. Idrætsprojektet inddrager de unges nuværende netværk og arbejder for, at de unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. 3. Idrætsprojektet bygger bro fra unge på institution/tilbud til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. 4. Idrætsprojektet arbejder for, at de unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Målgruppe Målgruppe Nuværende og tidligere unge på CUKUs institutioner og tilbud, dvs.: Børn og unge fra 10 til 23 år. 1 Vi definerer aktiviteter som alle former for idræt og bevægelse, samt andre fritidsaktiviteter som eksempelvis lektiehjælp, fag på Ungdomsskolen, madlavning, musikundervisning, tegning osv. 1

Hovedproblematik: udsathed og/eller kriminalitet, herunder alvorlig personfarlig kriminalitet. Sekundære problematikker kan forekomme, såsom: o psykosociale vanskeligheder, f.eks. konfliktfyldte familieforhold. o Psykisk sårbarhed af forskellig karakter, såsom indadreagerende og udadreagerende adfærd. o forbrug eller misbrug af euforiserende stoffer som f.eks. hash og alkohol. Særlig målgruppe: Domsafsoning, dom med vilkår, ungdomssanktion, behandlingsdomme, varetægtsfængslinger, Pæd. Obs. Servicegruppe Netværket til unge på CUKUs institutioner og tilbud. Unge med lav begavelse (IQ under 50). Uledsagede flygtninge i CUKU. Uden for målgruppe Unge med alvorlige fysiske handicap. Unge med alvorlige sindslidelser (såsom ubehandlet skizofreni, svær autisme mv.). Unge med svært misbrug. Denne forandringsteoris målgruppebeskrivelse er baseret på den nuværende indsats i CUKU-regi. Vi ser imidlertid store muligheder for at udvide målgruppen, f.eks. til andre centre under DU-børn. Tilsigtede effekter Idrætsprojektets mission er i samspil med udsatte og kriminalitetstruede unge at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Kortsigtede effekter: 2-3 måneder efter første møde. Mellemlangsigtede effekter: 9-12 måneder efter det første møde. Langsigtede effekter: 2 år efter første møde. Vi betragter den unge som indskrevet i Idrætsprojektet, når den unge har takket ja til at være med, og vi måler effekterne med udgangspunkt i denne dato, dvs. de kortsigtede effekter måles eksempelvis efter 2-3 måneder fra den unges accept. Som oftest vil vi dog have haft forudgående kontakt med de unge i form af motivationsarbejde. Vores målgruppe er som vist stor og varieret, og de nedenstående effektkæder har således mange underpunkter, for at de kan rumme alle de forskelligartede effekter, som kan vidne om, at målet er nået. Ideen er, at nogle effekter viser sig hos nogle unge, og andre effekter hos andre unge bl.a. også afledt af den indsats, som den unge modtager sideløbende i CUKU. Alle unge vil således sandsynligvis ikke udvise alle effekter i forhold til en given målsætning. Effektkæde 1 i forhold til målsætning 1: 2

Målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe de unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab Kortsigtede effekter: føler sig motiveret til aktiviteter fra Idrætsprojektet. oplever Idrætsprojektet tilgængeligt og synligt på samarbejdsinstitutionerne. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til aktiviteter, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: mærker en positiv og foretrukken udvikling. oplever, at Idrætsprojektet altid følger op på og overholder aftaler. opdager og bliver opmærksom på egne styrker og ressourcer i samarbejde med Idrætsprojektet. tager selv initiativ til at kontakte Idrætsprojektet i forhold til aktiviteter. opfatter sig selv som aktiv og handlende, med mulighed for at påvirke sig selv og sin situation i et positivt samvær med andre. oplever kontinuerlig støtte fra Idrætsprojektets fællesskab. Langsigtede effekter: har ændrede vaner i forhold til kost, søvn og evt. misbrug. reflekterer over egen formåen og gør sig realistiske tanker om fremtidige muligheder. tager på egen hånd til aktiviteter, eventuelt med sit netværk, i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en øget sundhed, mere energi og overskud og generel veltilpashed ved aktiviteter med Idrætsprojektet. får mod på andre aktiviteter i civilsamfundet, gennem positive aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever og beskriver sig selv som værende en del af et aktivt fritidsliv. oplever evt. sig selv som en ressource for andre unge, som én der kan påvirke og motivere andre til at deltage i Idrætsprojektet eller andre fritidstilbud. Effektkæde 2 i forhold til målsætning 2: Målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager de unges nuværende netværk og arbejder for, at de unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Kortsigtede effekter: oplever åbenhed og får mulighed for at invitere sit netværk med til aktiviteter med 3

Idrætsprojektet. oplever, i kraft af aktiviteter med Idrætsprojektet, alternativer til samværsformer med sit netværk. føler sig velkommen i Idrætsprojektets netværk. Mellemlangsigtede effekter: Den unges netværk deltager ind imellem i aktiviteter med Idrætsprojektet. Den unge oplever, at Idrætsprojektet spotter, udvikler og bakker op om netværkets mulighed for deltagelse i aktiviteter. Den unge kommer ud i andre sociale arenaer via aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor der vil være muligheder for at møde mennesker og skabe nye netværk. Langsigtede effekter: Oplever, at Idrætsprojektet er et engageret, vedholdende netværk ikke et midlertidigt institutionelt behandlingsnetværk. Udvider og fornyer sit eget netværk via aktiviteter med Idrætsprojektet. Den unges netværk er bevidst om, at det altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter og oplever, at fællesskabet i organisationen altid står til rådighed. Effektkæde 3 i forhold til målsætning 3: Målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra unge på institution/tilbud til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud Kortsigtede effekter: er åben for, at Idrætsprojektet kan fortælle om civilsamfundets aktivitetsmuligheder. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til fritidslivet, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet, nogle gange på institutionen, men altid som forberedelse til senere deltagelse i civilsamfundet. Mellemlangsigtede effekter: oplever at blive fagligt, socialt og/eller praktisk klædt på til deltagelse i fritids- og skolelivet via deltagelse i aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, at Idrætsprojektet igangsætter tiltag i forhold til den unges ønsker og drømme om fritidsaktiviteter i civilsamfundet. lader sig følge og kommer til fritidsaktiviteter i civilsamfundet. gør sig modtagelig for støtte fra Idrætsprojektet til at fastholde sine aktiviteter eller finde nye alternative fritidsmuligheder. 4

Langsigtede effekter: opsøger selvstændigt aktiviteter alene eller med sit netværk i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en udvikling fra drøm til virkeliggørelse, f.eks. i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter og skolegang. oplever og beskriver sig selv som en del af et aktivt fritidsliv. Effektkæde 4 i forhold til målsætning 4: Målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at de unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Kortsigtede effekter: er med på, at Idrætsprojektet italesætter ressourcer og styrker, som den unge udviser i aktiviteterne med Idrætsprojektet. accepterer, at der sættes fokus på deres ressourcer og kompetencer. er med på, at Idrætsprojektet begynder at fortælle andre herunder fx kontaktpersonen om de ressourcer og kompetencer, som den unge fremviser i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: begynder selv at fortælle andre i sit netværk om kompetencer og ressourcer, som kommer frem i aktiviteter med Idrætsprojektet. begynder at få øje på, hvordan disse ressourcer kan hjælpe ham/hende på andre områder af livet. Langsigtede effekter: har en stærk fortælling om sig selv som en person, der har styrker og ressourcer, som kan gavne ham/hende på flere områder af livet. Identifikation af indsatser Idrætsprojektets overordnede indsats og metode Idrætsprojektets indsats tager udgangspunkt i en fælles aktivitet idræt, bevægelse, madlavning, musikundervisning, lektiehjælp m.m. Idrætsprojektet er inspireret af den narrative tilgang, idet vi arbejder for at fortælle alternative, foretrukne fortællinger om den unge med udgangspunkt i de fælles aktiviteter. Selvvalgte og engagerende aktiviteter har i sig selv en positiv effekt på bl.a. velbefindende, kognitive evner og koncentrationsevne, og denne effekt kan komme i fokus via den narrative tilgang, som gør det muligt at 5

tykne spæde, men ønskede fortællinger om f.eks. engagement, motivation, succes, glæde og deltagelse. Hermed skabes grundlaget for en positiv og foretrukken selvopfattelse og en tro på, at det er muligt at påvirke egen livskvalitet og livssituation. Frivillige Idrætsprojektets frivillige uddannes gennem Idrætsprojektets egen uddannelse i frivilligt, socialpædagogisk arbejde, der tager udgangspunkt i Idrætsprojektets metode. De frivillige varetager opgaver som individuelle aktiviteter med de unge, holdaktiviteter i Hele Vejen Rundt og praktiske opgaver ved større events. Idrætsprojektets medarbejdere står for sparring, coaching, vejledning og koordinering af de frivillige. De frivillige er hovedsageligt studerende fra pædagog- og læreruddannelsen, men vi inddrager også andre typer af frivillige. Desuden fungerer nogle af de tidligere indskrevne unge og deres netværk også som frivillige. Denne del af den frivillige gruppe kalder vi for mentorer. Foreningen Hele Vejen Rundt Idrætsprojektet har stiftet en frivillig idrætsforening, Hele Vejen Rundt. Hele Vejen Rundt er en idrætsforening der er åben for alle, og den er et forsøg på at bryde marginaliseringen. Det handler altså ikke om hvor medlemmerne kommer fra eller hvad de laver til dagligt, men om at byde alle velkommen. I Hele Vejen Rundt bliver der skabt rum for, at man kan tage sit netværk med, lige meget om man er indskrevet på CUKUs institutioner eller er fraflyttet. Den overordnede metodes 5 grundprincipper: Idrætsprojektet arbejder overordnet set ud fra fem grundprincipper disse vil således afspejle sig i arbejdet og indsatserne, uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, der arbejdes for at opnå. 1. Frivillighed det er frivilligt for de unge, om de ønsker at deltage i Idrætsprojektet. Samtlige indskrevne unge på CUKUs institutioner får tilbuddet om at deltage i Idrætsprojektet, men det er den enkelte unge, der bestemmer, om han/hun vil deltage. Frivilligheden lægger fundamentet for den unges oplevelse af sig selv som aktivt handlende subjekt. 2. Tålmodighed hvad enten det drejer sig om de unge, medarbejdere på institutioner, foreningerne osv. 3. Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 3 parametre: 1) tid vi arbejder også på skæve tidspunkter for at imødekomme den unges ønsker til aktiviteter 2) inddragelse af netværk 3) accept af de enkelte institutioners pædagogiske grundlag. 4. Motiverende vi forfølger den unges ønsker og drømme og baserer vores motivationsarbejde på disse. Formålet er, at den unge herved oplever en egen lyst til at ville træne, og der er ingen tvang eller unødig pres. 5. Tro, håb og tryghed vi tror på de unge. Vi håber på, at de unge vil bevæge sig sammen med os og andre. Vi håber, at vi kan vedholde de unge i idræts- og bevægelsesaktiviteter. Vi skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling. Specifikke indsatser i forhold til de fire effektkæder 6

I det følgende beskrives de mere specifikke indsatser, Idrætsprojektet leverer for at sikre, at de tilsigtede effekter opnås. Vi gennemgår systematisk indsatserne i forhold til de fire målsætninger og deres respektive effektkæder. Indsatser i forhold til effektkæde 1 og målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe de unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab. Idrætsprojektet: er til stede på vores samarbejdsinstitutioner. er synlige: Omklædte, klar og parat til aktiviteter (vi har f.eks. altid sportstøj på med logo). tager initiativet i mødet med den unge, netværket og medarbejderne (vi giver f.eks. hånd og præsenterer os). motiverer den unge via sms, telefonopkald, sociale medier og personligt møde. introducerer den unge til Idrætsprojektets tilbud via en positiv, anerkendende og ligeværdig dialog. møder og kontakter kontinuerligt den unge. bruger tid sammen med den unge på at afklare dennes ønsker, drømme og ressourcer. finder det rette tilbud og person(er) i vores organisation til at samarbejde med den unge i forhold til den unges ønskede aktiviteter. laver opnåelige målsætninger for den unges aktiviteter, så sandsynligheden for succes optimeres. udvider gradvist de udfordringer, som vi giver den unge, så de passer bedst muligt til hans/hendes aktuelle formåen. samler op på, når udfordringen har været for stor, og den unge f.eks. viser det, ved ikke at dukke op. Så taler vi med den unge og justerer eventuelt indsatsen. bliver ved med at give udtryk for, at vi tror på den unge. er vedholdende og bliver ved at skabe muligheder for samvær med den unge. fokuserer på og italesætter den unges positive udvikling bl.a. via billeder og feedback til den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. har fokus på før-og-nu og den unges udvikling (f.eks. hvad den unge kan mestre). arbejder på at spotte ressourcestærke unge i målgruppen, som kan være mentorer og hjælpetrænere for andre unge og i organisationen herunder har vi et særligt øje for unge, som ønsker at give tilbage og være noget for andre unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfit uddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 2 og målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager de unges nuværende netværk og arbejder for, at de unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Idrætsprojektet: inviterer altid den unge til at tage venner/familiemedlemmer med til visse aktiviteter. sørger for når den unge tager netværk med til aktiviteter at dette netværk er bevidst om, at mange af Idrætsprojektets tilbud også gælder for dem. finder ressourcer og styrker i den unges netværk i forhold til fritidsaktiviteter. introducerer den unge og netværket for nye positive aktiviteter at være sammen om. 7

introducerer den unge til Idrætsprojektets netværk. motiverer og fastholder den unge og den unges netværk i aktiviteter, bl.a. ved at få netværkets kontaktoplysninger og også skrive og ringe til dem i forbindelse med aktiviteter. samarbejder med den unges netværket om at fastholde, motivere og støtte den unge i aktiviteter ved at informere og være synlige bl.a. på sociale medier omkring aktiviteter. er åbne over for løbende at inddrage mennesker fra den unges eget netværk. bidrager til skabelsen af nyt netværk, f.eks. i forbindelse med forberedelse og udførelse af events og aktiviteter. arbejder på at introducere den unge til civilsamfundets fritidstilbud, hvor andre fællesskaber muliggøres. sikrer, at den unge og netværket er bevidst om, at de altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter, og at fællesskabet i organisationen står til rådighed. mister aldrig fokus på den enkelte unge og hans/hendes individuelle behov, selvom vi har et vedholdende fokus på at inddrage og tilbyde fællesskab. sikrer, at den unge er bevidst om, at han/hun altid kan deltage i Idrætsprojektets fællesskab ved at sige det pr. telefon/ når vi besøger dem og ved at invitere dem til aktiviteter bl.a. via sociale medier. Indsatser i forhold til effektkæde 3 og målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra unge på institution/tilbud til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. Idrætsprojektet: forbereder og kvalificerer den unge til deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet ved at introducere tilbud, motivere og tale med den unge om hans/hendes ønsker og drømme i forhold til aktiviteter. sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med at starte i et fritidstilbud (f.eks. indmeldelse, medlemskab, kontingentindbetaling og følge den unge til aktiviteter). fastholder og støtter den unge i skole- og fritidstilbud via eksempelvis personlig træning, lektiehjælp eller andet. fastholder og støtter op om, at den unge selvstændigt kan passe sine aktiviteter, f.eks. ved at følge den unge. integrerer den unge i idrætsforening, fitnesscenter, Hele Vejen Rundt, aftenskole og/eller andre fritidstilbud. finder en løsning og evt. et andet tilbud, hvis den unge oplever udfordringer i fritidstilbuddet og/eller i forhold til aktiviteten, der ikke umiddelbart kan løses. opsøger faciliteter og partnerskaber og sørger for et løbende samarbejde med dem for at sikre, at den unge får de samme muligheder i civilsamfundet som andre unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfit uddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 4 målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at de unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. 8

Fokus på det gode møde : giver hånd og introducerer sig selv og Idrætsprojektet og sætter allerede i første samtale fokus på den unges eventuelle positive tidligere erfaringer med aktiviteter. Italesætter løbende den unges ressourcer og succeser over for den unge. Feedback til den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. Kontinuerlig dialog med de professionelle samarbejdspartnere: feedback om den unges ressourcer. Billeder af den unge under aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor den unge viser sine ressourcer og styrker. Billederne kan bringes ind i andre livsrum (fx i familien) og kan også bruges som motivator inden næste træning. Fokus på før-og-nu og den unges udvikling (f.eks. hvad den unge kan mestre). Tilbyder den unge perspektiver på, hvordan hans/hendes styrker og ressourcer allerede bruges i/ vil kunne bruges i andre sociale arenaer. Forventningsafstemmer med og forbereder den unge, når han/hun skal introduceres for sociale arenaer. Eksponerer den unge for sådanne arenaer i forhold til deres individuelle kapacitet. Følger den unge ud i andre sociale arenaer, hvor hans/hendes ressourcer kan bruges og øves, f.eks. et fitnesscenter. Skaber fællesskab med den unge omkring det, der kan være svært fx at komme af sted til træning via bl.a. almengørelse. Lærer den unge at kommunikere om bl.a. afbud. Kommunikerer verbalt hele tiden i løbet af træningen og hjælper den unge med at sætte grænser for, hvad der er passende at tale om i den givne situation, og hvad den unge evt. i stedet bør tale med sin kontaktperson/en anden voksen om. Organisatorisk kapacitet Midler til træningsudstyr til Idrætsprojektet og de unge. Midler til kontingenter til de unge. Cykler samt varevogn, som kan transportere medarbejdere, frivillige og udstyr til aktiviteter, f.eks. på CUKUs institutioner langt fra København. fortsat rekruttere frivillige, særligt fra uddannelsessteder i København. Midler til formidling om f.eks. aktiviteter og rekruttering af frivillige. sikre at nye frivillige bliver screenet ved en opstartssamtale, hvorved der bliver indhentet straffeog børneattest, underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. uddanne de frivillige via Idrætsprojektets uddannelse i frivilligt socialt arbejde. holde arrangementer for at styrke det sociale fællesskab i organisationen. løbende coaching, supervision og vejledning af fast personale og frivillige. udvikle og afholde uddannelser, workshops og andre initiativer med udgangspunkt i metoden. Kontor-, møde, hal- og træningsfaciliteter, gerne på ét og samme sted i byen. Telefoner, computere, tablets og vpn-forbindelse til fast personale. Midler til efteruddannelse. 9

10