Karakteristik af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked

Karakteristik af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked September 2011

Resumé Analysen bidrager med en karakteristik af de handelsuddannedes arbejdsmarked og de job, handelsuddannede varetager. Den tilvejebragte viden om jobindhold, motivation og karrieremuligheder fungerer som input til parternes videre arbejde med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. Analysen indeholder en casesamling med 17 personlige jobprofiler, en tværgående analyse og et mindre statistisk overblik. Det statistiske overblik er baseret på registerdata fra RAS, Danmarks Statistik, mens casesamlingen er udarbejdet på baggrund af interviews med medarbejdere i fire forskellige virksomheder og telefoniske interviews med medarbejdere i yderligere otte virksomheder. Det statistiske overblik viser, at der generelt er gode karrieremuligheder for de handelsuddannede. Omkring en tredjedel af de handelsuddannede er beskæftiget i jobfunktioner, der kræver færdigheder svarende til en videregående uddannelse eller arbejder med topledelse (vel at mærke uden at have taget en videregående uddannelse). Engroshandel, autobranchen og fremstillingsindustrien er de tre brancher, der beskæftiger flest handelsuddannede. Det viser sig også, at en relativt stor del af de handelsuddannede i disse brancher er beskæftiget med detailsalg eller en blanding af engrossalg og detailsalg. Casesamlingen viser, at de handelsuddannede har været i stand til at opnå attraktive jobs, der har en lang række fordele, som vil kunne bruges i den fremadrettede markedsføringsindsats. De fire vigtigste er: De handelsuddannedes fortællinger viser, at uddannelsen faktisk har en stor tiltrækningskraft og konkurrencefordel i kraft af de praktiske elementer og en hurtig vej til arbejdsmarkedet. Vekseluddannelsesprincippet og muligheden for at blive hurtigt færdig værdsættes højt. Her er en klar komparativ fordel til det øvrige uddannelsessystem. Det er kendetegnende for de eksempler, der findes i casesamlingen, at mange af de handelsuddannede har fået et stort ansvar meget tidligt, efter de blev udlært. Der er eksempler på sælgere, der har ansvar for mange og/eller store kunder lige fra start. Flere af de interviewede beskriver det internationale miljø, der findes i nogle virksomheder som et vigtigt plus ved jobbet. Det giver mulighed for at være i daglig kontakt med mennesker i andre lande og kunne forstå deres sprog og kultur. 2

Der findes i casesamlingen talrige eksempler på ledere med handelsuddannelser flere med et betydeligt ledelsesansvar. Også unge og relativt nyudlærte kan opnå en cheftitel. Det betyder, at man udover et stort ansvar generelt også kan få et ledelsesansvar ved at vælge handelsuddannelsen. En sidste fordel som skal fremhæves, er at der er tale om et job, hvor man har med mennesker at gøre. De fleste handelsuddannede har en stor kontaktflade og er i daglig dialog med kunder, leverandører, kollegaer og samarbejdspartnere. Der er i analysen også fremkommet eksempler på, at en del af arbejdet kan være udfordrende og at det store ansvar i visse tilfælde kan være svært at håndtere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at heller ikke på denne del af arbejdsmarkedet vokser træerne ind i himlen. 3

Indholdsfortegnelse Resumé...2 Indledning...6 1. Statistisk overblik over de handelsuddannede...7 1.1 De handelsuddannede fordelt på brancher...7 1.2 Arbejdsfunktioner og karriereveje...9 2. Tværgående opsamling på cases...11 2.1 Personlig baggrund...11 2.2 Jobindhold...12 2.3 Motivation i arbejdet...17 2.4 Gode og hurtige karrieremuligheder...20 3. Opsamling og opmærksomhedspunkter...23 3.1 Hurtigt ud på arbejdsmarkedet...24 3.2 Stort ansvar - fra første færd...24 3.3 Internationalt miljø...25 3.4 Gode karrieremuligheder...25 3.5 Afsluttende refleksion...26 4. Bilagstabeller...27 4.1 Afgrænsninger...27 4.2 Delbrancher indenfor engroshandel...28 4.3 Delbrancher indenfor autobranchen...29 5. Caseoversigt...30 6. Casesamling...31 6.1 Jane Jensen, administrationsassistent, produktionsvirksomhed...31 6.2 Jobindhold...32 6.3 Karrieremuligheder...33 6.4 Hanne Petersen, PA/assistent for salgsdirektør, produktionsvirksomhed34 6.5 Birgit Larsen, Indkøber, tekstilvirksomhed...38 6.6 Charlotte Nielsen, Junior Area Sales Manager, handelsvirksomhed...42 6.7 Sandra Jeppesen, Customer Service Coordinator, handelsvirksomhed..46 4

6.8 Jeanette Momberg, indkøbsassistent, produktionsvirksomhed...50 6.9 Keld Madsen, koordinator for salg og reservedele, autoforhandler...54 6.10 Katja Henriksen, indkøbsassistent, tekstilvirksomhed...58 6.11 Lene Markvad, regionschef, handelsvirksomhed...62 6.12 Kristian Frimand, reservedelskonsulent, autoforhandler...67 6.13 Erkan Celik, produktchef, engroskoncern...71 6.14 Sanne Olesen, marketingchef, trælasthandel...75 6.15 Morten Vestergård, salgspromoter, handelsvirksomhed...79 6.16 Mads Grønkjær, HR- chef, trælasthandel...83 6.17 Tanja Hansen, Logistikkoordinator, Produktionsvirksomhed...88 6.18 Tom Madsen, forvalter, trælasthandel...92 6.19 Linda Thomsen, kontorassistent, automobilforhandler...96 5

Indledning Denne analyse af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked er gennemført for udviklings- og samarbejdsfonden mellem DI, HK/Privat og HK/Handel. Formålet er at bidrage med en karakteristik af de jobs, de handelsuddannede reelt varetager. Det sker med fokus på at kunne tegne et billede af de beskæftigelsesudsigter, man har, hvis man som ungt menneske vælger handelsuddannelsen. Analysen fungerer som input til parternes videre arbejde med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. Der fokuseres på personer, der har taget en handelsuddannelse inden for ét af de tre specialer: handelsassistent (salg), indkøbsassistent og logistikassistent. Handelsområdet er præget af et manglende kendskab i befolkningen generelt, fordi det er de færreste, der har personligt kendskab til funktionerne indenfor business-2-business handel (dvs. engroshandel). For at kunne formidle jobindholdet og hvad det generelt vil sige at være ansat som handelsuddannet, vil analysen lægge vægt på konkrete eksempler på stillinger og arbejdsopgaver. Den primære del af analysen består af en casesamling med beskrivelser af i alt 17 personlige jobprofiler. Casesamlingen giver et detaljeret og nuanceret billede af tre udvalgte fokusområder: Jobindhold Motivation i arbejdet Karrieremuligheder Denne del af analysen indeholder en tværgående opsamling af de personlige jobprofiler, der samler op på tendenser og dynamikker inden for de tre fokusområder. Som baggrundsinformation præsenteres et kort statistisk overblik, der giver indtryk af de handelsuddannedes bevægelser på arbejdsmarkedet. Overblikket beskriver de handelsuddannedes tilknytning til brancher og delbrancher for hvert af de tre specialer. New Insight vil gerne takke alle de handelsuddannede, der har deltaget i undersøgelsen for deres unikke bidrag til analysen og for en positiv modtagelse på virksomhederne. Analysen er udarbejdet af Martin Liebing Madsen, Frederik Nordentoft Andersen og Astrid Kæthius. 6

1. Statistisk overblik over de handelsuddannede I det følgende præsenteres et statistisk overblik over de handelsuddannedes arbejdsmarked. Overblikket viser, hvor mange handelsuddannede der er beskæftiget i forskellige brancher og på hvilket færdighedsniveau deres jobfunktioner ligger. Det første er med til at vise, hvilke typer af virksomheder der aftager de handelsuddannede. Det andet viser, hvor mange der har været i stand til at finde beskæftigelse på det højere færdighedsniveau og dermed avancere i stillingshierarkiet. Data består af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik. Tallene stammer fra RAS-registeret og er fra 2008. 1.1 De handelsuddannede fordelt på brancher Tabellen nedenfor viser de handelsuddannedes fordeling på brancher. Det betyder, at kun de beskæftigede handelsuddannedes er indregnet i opgørelsen. Tabel 1.1: De tre handelsuddannelser fordelt på brancher Handelsassistent Indkøbsassistent Logistikassistent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Landbrug, gartneri og skovbrug 81 1 0 0 0 0 Fiskeri 1 0 0 0 0 0 Råstofudvinding 19 0 0 0 0 0 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 301 2 2 1 9 5 Tekstil- og læderindustri 81 1 3 2 1 1 Træ-, papir- og grafisk industri 270 2 3 2 1 1 Kemisk industri og plastindustri 229 2 4 3 3 2 Sten-, ler- og glasindustri 98 1 0 0 1 1 Jern- og metalindustri 819 6 13 9 21 11 Møbelindustri og anden industri 116 1 4 3 2 1 Energi- og vandforsyning 29 0 0 0 1 1 Bygge og anlæg 490 3 2 1 5 3 Autohandel, service og tankstationer 2.578 18 0 0 7 4 Engroshandel undtagen med biler 4.989 34 65 47 57 29 Detailhandel og reparationsvirks. 787 5 12 9 8 4 undtagen biler Hoteller og restauranter 92 1 4 3 4 2 Transport 519 4 2 1 7 4 Post og tele 181 1 2 1 4 2 Finansiering og forsikring 151 1 2 1 1 1 7

Udlejning og ejendomsformidling 168 1 1 1 0 0 Forretningsservice 635 4 10 7 6 3 Offentlig administration 209 1 0 0 48 24 Undervisning 171 1 0 0 1 1 Sundhedsvæsen 108 1 0 0 1 1 Sociale institutioner 401 3 1 1 1 1 Foreninger, kultur og renovation 245 2 0 0 3 2 Uoplyst 769 5 7 5 8 4 I alt 14.537 100 137 100 200 100 Kilde: New Insight A/S på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser følgende: Engrosvirksomheder er det mest almindelige arbejdssted for de handelsuddannede. Den største branche for handelsuddannede er engrosvirksomheder (dvs. engroshandel undt. med biler ). Her er omkring en tredjedel af handels- og logistikassistenterne og næsten halvdelen af indkøbsassistenterne. Ser man nærmere på, hvilke områder indenfor engroshandel der beskæftiger de fleste handelsuddannede, er det følgende: træ, trælast og byggematerialer isenkram og varmeanlæg samt tilbehør landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ beklædning Der er forskelle på fordelingen, hvis man ser på de forskellige uddannelser. Fx er beklædning det vigtigste beskæftigelsesområde for indkøbsassistenter. Det skal bemærkes, at de to første delbrancher (træ, trælast og byggematerialer og isenkram og varmeanlæg samt tilbehør) er langt de største og beskæftiger tilsammen omkring halvdelen af de handelsuddannede indenfor engroshandel. Autobranchen er den næststørste Hertil kommer autobranchen. En stor del af de handelsuddannede er beskæftigede her, men det gælder primært for handelsassistenterne. Det skal dog bemærkes, at størstedelen af handelsassistenterne i autobranchen er beskæftiget med detailsalg af biler. De tre største delbrancher i størrelsesorden: Detailhandel med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til biler mv. Engroshandel med biler mv. 8

Mange er også ansat i industrien Ser man på fremstilling under ét, er det den tredjestørste branche for de handelsuddannede. 13 pct. af handelsassistenterne er beskæftiget her, og tallet er henholdsvis 21 og 18 procent for indkøbs- og logistikassistenter. Det kan tyde på, at disse uddannelser er mere målrettet industrien (men grundlaget er lille). Detailhandel og forretningsservice er vigtige områder Detailhandel og forretningsservice er vigtige sekundære områder for alle tre uddannelser. Samlet set er privat service et stort område, men spørgsmål er om medarbejderne reelt bruger kompetencer fra handelsuddannelsen. Det er mest sandsynlige er nok, at der er tale om personer, der benytter sig af generelle og almene kompetencer eller som er beskæftiget med ikke-faglært arbejde. 1.2 Arbejdsfunktioner og karriereveje Generelt har de handelsuddannede gode karrieremuligheder. Der fremgår af opgørelsen nedenfor, som ser på de handelsuddannedes arbejdsfunktioner. Arbejdsfunktionen er den stilling, man er ansat i og Danmarks Statistik bruger DISCOnomenklaturen til at kategorisere forskellige stillinger. Kategoriseringen bygger på, hvilket færdighedsniveau der kræves for at bestride stillingen, og niveauerne svarer i et vist omfang til niveauerne i uddannelsessystemet. Figuren nedenfor viser, hvorvidt de handelsuddannede har fundet beskæftigelse på det samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse giver kompetencer til eller om det evt. er på højere eller lavere færdighedsniveau. Ved højere færdighedsniveau forstås arbejde, der forudsætter færdigheder svarende til en videregående uddannelse (herunder også akademiske uddannelser) eller arbejde med ledelse på øverste plan (dvs. topledelse). Ved arbejde på samme færdighedsniveau forstås kontorarbejde og salgsarbejde. Men også arbejde inden for områder som handelsuddannelsen ikke er rettet imod fx omsorg- og pleje eller håndværk; dog på et niveau, der forudsætter færdigheder på faglært niveau. Ved arbejde på lavere færdighedsniveau forstås proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde samt andet arbejde. Dette svarer nogenlunde til ikke-faglært arbejde. I forhold til de handelsuddannedes karrieremuligheder er det altså centralt at se på, hvor stor en del, der er beskæftiget i jobs der forudsætter højere færdighedsniveau. Det er nemlig udtryk for, at de uden at tage en højere uddannelse er avanceret til jobs, der normalt forudsætter en sådan uddannelse. Tallene viser, at der generelt er mange handelsuddannede, der har fundet beskæftigelse på højere færdighedsniveau. Der er 29, 44 og 33 procent for henholdsvis handelsassistent-, indkøbsassistent- og logistikassistentuddannelsen, som har gjort dette. 9

Det er væsentlig flere end dem, der finder beskæftigelse på et lavere færdighedsniveau. Figur 1.1: Handelsuddannede fordelt efter arbejdsfunktionens færdighedsniveau 2008 Andel (pct.) 50 45 44 40 35 30 29 36 37 33 38 25 20 21 15 12 10 5 5 0 Handelsassistent (N=14.533) Indkøbsassistent (N=137) Logistikassistent (N=200) Uddannelse Højere færdighedsniveau Samme færdighedsniveau Lavere færdighedsniveau Kilde: New Insight A/S på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Procenterne i figuren summer ikke til 100, fordi personer der ikke er i beskæftigelse eller har uoplyst arbejdsfunktion, er udeladt. Note: Termerne højere, samme og lavere referer til DISCO, som er nomenklaturen for arbejdsfunktioner. Her findes ti niveauer. Opgørelsen forholder sig til om personen er ansat i en stilling (arbejdsfunktion), som er på samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse eller om der er kræves højere eller lavere færdighedsniveau i den konkrete arbejdsfunktion. Det skal bemærkes, at der er ret store aldersforskelle mellem dem, som har en uddannelse som handelsassistent og dem, som har uddannelserne som logistikassistent eller indkøbsassistent. Det skyldes, at uddannelserne er relativt nye. Da man må antage, at mulighederne for at avancere til arbejdsfunktioner på højere færdighedsniveau er større for erfarne (og dermed i gennemsnit ældre) medarbejdere, må det antages, at karrieremulighederne med logistikassistent eller indkøbsassistent faktisk er endnu bedre end for gruppen af handelsassistenter. 10

2. Tværgående opsamling på cases Formålet med den tværgående opsamling er at beskrive, hvilke karakteristika og tendenser der går på tværs af de 17 cases. Opsamlingen er struktureret ud fra de tre fokusområder: jobindhold, motivation i arbejdet og karrieremuligheder. Under jobindhold foretages en sondring mellem arbejdsfunktioner og kompetencer. Endvidere samler afsnittet op på de interviewedes personlige baggrund. I forbindelse med casesamlingen skal det fastslås, at casesamlingen ikke afspejler et repræsentativt udsnit af jobprofilerne for de handelsuddannede. Casesamlingen skal primært opfattes som en illustrativ beskrivelse af de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder og medarbejdere er dog sket med henblik på repræsentation af forskellige brancher og delbrancher, således at jobprofilernes sammensætning i et vist omfang afspejler virkeligheden på de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder er sket i samarbejde med DI. 2.1 Personlig baggrund Ved begyndelse af hvert interview er der spurgt ind til deltagernes karriereforløb samt deres personlige og uddannelsesmæssige baggrund. Spørgsmålene giver et indtryk af motivation og drivkræfterne bag valg af uddannelse og branche. En generel tendens er, at de handelsuddannede har valgt uddannelsen ved et tilfælde og meget få har valgt handelsuddannelsen ud fra nogle grundige overvejelser omkring uddannelses- og Tabel 2.1: Uddannelse blandt jobprofilerne Uddannelsesretning karriereforløb. Størstedelen er blevet opmærksom på handelsuddannelsen gennem venner eller bekendte, der har forelagt dem muligheden for en elevplads. Det betyder samtidig, at mange er havnet i en given branche, uden at det er resultatet af planlægning eller strategiske overvejelser. Ganske få havde drømt om, at de skulle komme til at handle med ost, trævarer, cornflakes eller biler. Lidt anderledes forholder det sig inden for tekstil-branchen, idet flere af de interviewede fremhæver overlappet mellem personlige og professionelle ambitioner. En af de primære drivkræfter bag valget af karrierevej udspringer af en manglende lyst til at tage en længerevarende, teoretisk uddannelse. Udsigten til mange år på skolebænken har således haft en afskrækkende faktor for en stor del af de handelsuddannede, og uddannelsesvalget skyldes i et vist omfang et fravalg af andre alternativer. Handelsuddannelsen har således fungeret som et attraktivt fravalg, idet den relativt korte uddannelseslængde og udsigten til praksislæring har været tiltrækkende for en stor andel af interviewede. Antal Handelsassistent (salg) 13 Indkøbsassistent 3 Logistikassistent 1 Kilde: New Insight A/S 11

Der findes flere indgange til handelsuddannelsen og en overvejende del af de interviewede har en gymnasial uddannelse. Enten HHX eller en almen gymnasial uddannelse inden det 2-årige hovedforløb med praktik. Mange med en gymnasial uddannelse fremhæver handelsuddannelsen som en god mulighed for hurtigt at komme ud på et arbejdsmarked, der er fyldt med muligheder for at opnå job med indhold og ansvar. En mindre del af de handelsuddannede har været i gang med andre uddannelser eller karriereforløb i andre brancher. Det er karakteristisk, at mange af de handelsuddannede i casesamlingen, har været elever i den virksomhed, hvor de nu er ansat. For mange har erfaringen og produktkendskabet gjort det til en naturlig udvikling at fortsætte i samme virksomhed. Næsten alle er blevet tilbudt en stilling i den virksomhed, de er udlært fra, mens ganske få har valgt at skifte arbejdsgiver eller branche. 2.2 Jobindhold De handelsuddannedes arbejdsmarked er karakteriseret ved en meget bred vifte af jobtitler og arbejdsfunktioner. Fælles for jobprofilerne er, at de som udgangspunkt beskæftiger sig med køb, salg og flytning af varer. Specialiseringsgraden varierer meget afhængig af virksomhedens størrelse og organisering. Enkelte store virksomheder har specialiserede afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med fx indkøb, men i størstedelen af virksomhederne varetager de handelsuddannede arbejdsfunktioner, der kræver forståelse af logikker og dynamikker på tværs af de forskellige specialer. Generelt findes der en stor grad af glidning i arbejdsfunktionerne mellem salg, indkøb og logistik. Det betyder, at en ansat i salgsafdelingen også beskæftiger sig med indkøb og logistik. Om ikke som primær arbejdsfunktion, så i form af samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger. Jobprofilerne viser, at handelsuddannede og i særlig grad medarbejdere ansat i stillinger på leder- og mellemlederniveau varetager arbejdsfunktioner, der kræver en forståelse for hele virksomhedens værdi- Jobtitler blandt handelsuddannede Handelsassistent Indkøbsassistent Logistikassistent Customer Service Coordinator Demand Planner Junior Area Sales Manager Juniorindkøber Indkøbschef Regionschef Intern sælger Projektsælger Lagerekspedient Kørende sælger Butiksleder Direktør Salgspromotor Logistikkoordinator Logistikchef Lagerchef HR-chef Forvalter Marketingchef Reservedelskonsulent Koordinator Produktchef Sælger Administrationsassistent Produktkonsulent Kontorassistent Personal assistant (PA) Eftermarkedschef Afdelingsleder Butiksekspedient Brand Communicator Salgschef 12

kæde. Fra ordrelægning, lagerstyring og indkøb til salg, marketing og ledelse. Her handler det om forståelse og fornemmelse for den proces, varerne følger gennem virksomhedens forskellige led, idet det er her, virksomhederne genererer et overskud. Det er i den proces, de handelsuddannede skal købe billigt og sælge dyrt. Generelt viser de forskellige jobprofiler, at faget kræver en fornemmelse og flair for det, flere af de interviewede kalder for godt købmandskab. Dette kommer til udtryk gennem en række meget forskellige typer af arbejdsfunktioner. Desuden findes der et overlap mellem engros og detail. Fx inden for store brancher som auto, trælast og VVS, hvor de varer, der bestilles hjem, både indgår i engros- og detailsalg. I autobranchen er der tradition for, at det er handelsuddannede, der forestår detailsalg af biler (autobranchen er den næststørste enkeltbranche og detailsalg er den største delbranche indenfor denne for de handelsuddannede). Indenfor de store engrosområder trælast og VVS er der en klar tendens til en glidende overgang mellem engrossalg og detailsalg, hvorfor mange af medarbejderne reelt beskæftiger sig med detailsalg. Det vil sige, at mange af de handelsuddannede faktisk beskæftiger sig med dette som en hovedopgave. 2.2.1 Arbejdsfunktioner Til de tre specialer er der knyttet en række arbejdsfunktioner, der varierer i omfang og karakter, afhængig af, hvilken afdeling medarbejderen arbejder i. Pga. den store glidning i arbejdsfunktionerne er det ikke hensigtsmæssigt at præsentere jobfunktionerne for de enkelte specialer særskilt. Den nedenstående liste med arbejdsfunktioner ikke udtryk for en repræsentativ fremstilling af, hvilke arbejdsfunktioner, der er primære eller sekundære for jobprofilerne, og listen fungerer som eksempler på arbejdsfunktioner på de handelsuddannedes arbejdsmarked. En arbejdsfunktion forstås her som en arbejdsopgave, der kan udgøre et helt job eller som kan udgøre en del af et job i samspil med andre arbejdsfunktioner. Indkøb En vigtig arbejdsfunktion er indkøb. Opgaverne består i kontakt til leverandører omkring leveringsmuligheder, priser, produktspecifikationer, samt forhandling og indgåelse af købsaftaler. Typisk er det vigtigt at have kontakt til en vifte af leverandører enten for at dække et bredt varesortiment eller for at sikre en konkurrence mellem forskellige leverandører af samme produkt. I nogle tilfælde udføres også produktudvikling i samarbejde med leverandørerne. Der er tale om en dialog, der skal optimere tekniske muligheder og pris i forhold til markedets efterspørgsel. I de virksomheder, der har egne produktionsfaciliteter finder en form for internt indkøb sted. Her planlægges produktionen i overensstemmelse med det forventede salg og markedsbehov. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via itsystemer. Salg 13

En primær arbejdsfunktion består i kontakt til kunder, som typisk er andre virksomheder, men i enkelte tilfælde også detailkunder. Sælgeren beregner og forhandler priser på leverancer både ift. indkøb, salg og transport. Det omfatter herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter. Opgaven løses i tæt samspil med de øvrige funktioner, der skal sikre, at de solgte varer reelt kan leveres. Det er nødvendigt at have et udbredt kendskab til varesortimentet og de enkelte produkter. Produktkendskab kan være en meget stor del af opgave. Arbejdet foregår fortrinsvis på personlig kontakt, mail, telefon og via it-systemer. Logistik Logistik handler om at forstå afviklingen af logistikopgaver i forbindelse med salg og/eller indkøb af varer. Opgaverne handler typisk om at sikre leveringer til rette tid og sted, samt at håndtere evt. fejl, der opstår i processen, herunder særligt forsinkelser og fejlleverancer. Opgaven kræver et tæt samspil med virksomhedens salg- og indkøbsfunktioner, og det er almindeligt at have direkte kontakt med kunden, hvor varerne leveres. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via it-systemer. Anvendelse af IT-systemer De handelsuddannede arbejder meget med interne IT-systemer. Det gælder særligt ift. ordrelægning, salgsstyring og lagerstyring. Ofte foregår arbejdet i integrerede systemer, der giver et overblik over varernes flow i virksomheden. IT-systemerne anvendes også i forbindelse med overvågning af salgs- og resultatmål. Lagerstyring Lagerstyring som arbejdsfunktion indgår hovedsageligt i forbindelse med indkøb og logistik, og i mindre grad i salgsfunktioner. Lagerstyringen foregår primært i særligt tilpassede IT-systemer, der giver medarbejderen besked, når der skal aflægges nye ordrer hos en leverandør. Der er også eksempler på handelsuddannede, der deltager lagerarbejdet og har ansvar for lageropgaver. Resultatopfølgning I forbindelse med salg af varer er der en stor arbejdsopgave i opfølgning og vurdering af salgstal og resultater. Her vurderer sælgerne, hvordan det går med salget af forskellige produktgrupper og følger op med nye initiativer eller kampagner. Markedsføring og kommunikation De handelsuddannede varetager en del opgaver inden for markedsundersøgelser og markedsføring. Konkret foretages bl.a. markedssegmenteringer, der anvendes til markedsføring af enkelte produkter eller produktgrupper. Analyserne anvendes til mindre kommunikationsopgaver, fx opdatering af hjemmesider, udarbejdelse af brochurer og kundebreve samt afholdelse af kundearrangementer. I forbindelse med kommunikationsopgaverne anvendes metoder og materialer fra virksomhedernes hovedkontor, der omformes til lokale forhold. 14

Administration og ad hoc opgaver Ud over at løse kerneopgaver inden for indkøb, salg og logistik, varetager de handelsuddannede en række administrative opgaver. De handelsuddannede varetager en lang række ad hoc opgaver og indgår i mange tilfælde i en blækspruttefunktion. Fx i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse af IT-systemer eller andet. Koordination Dertil kommer en række interne koordinationsopgaver mellem virksomhedernes afdelinger. Dette gælder især på leder- og mellemlederniveau, idet de handelsuddannede ofte arbejder på tværs af de tre specialer, og koordinerer arbejdsgange og processer. Ledelse og HR Ledelsesansvar indgår som en del arbejdet for en overvejende del af de handelsuddannede. Både i form af ansvar for bestemte produktgrupper eller arbejdsprocesser, og i form af ansvar for bestemte grupper af medarbejdere. Fx har indkøbsassistenterne ofte ansvar for oplæring af elever, mens de mange handelsuddannede, der har job som ledere eller mellemledere, varetager lederrollen for større medarbejdergrupper eller afdelinger. I visse tilfælde for hele virksomheden. Arbejdsfunktionen består bl.a. oplæring af nye medarbejdere og supervision ift. arbejdsprocesser. Procesudvikling og strategi En stor del af de handelsuddannede deltager aktivt i arbejdet med omstrukturering af konkrete arbejdsprocesser. Det sker på baggrund af medarbejdernes hands-on erfaring og muligheder for at påvirke arbejdsgangene. Fx ift. evaluering af vareflow eller ved udviklingen af nye produkter. På leder- og mellemlederniveau beskæftiger de handelsuddannede sig også med udvikling og implementering af strategier og arbejdsprocesser (fx implementering af LEAN) samt opbygningen af nye virksomhedsområder. Internationale forbindelser En del af de handelsuddannede er beskæftigede i virksomheder med internationale import- og eksportaktiviteter. Det betyder, at arbejdssproget foregår på fremmedsprog, primært engelsk. Samtidig betyder det, at en del af de handelsuddannede har en stor rejseaktivitet i udlandet. 2.2.2 Kompetencer Til de ovenstående arbejdsfunktioner er der knyttet en lang række kompetencer, der ligger i forbindelse med de enkelte arbejdsfunktioner. Der findes dog en række kompetencer med en mere tværgående karakter og som er af særlig betydning for de handelsuddannede. De skal nævnes kort, da de bidrager til de samlede indtryk af arbejdet. 15

Produktkendskab og markedsforståelse Først og fremmest peger samtlige interviewede på, at produktkendskab er én af de mest afgørende kompetencer i erhvervet. Disse grundlægges i løbet af uddannelsesforløbet, men evnen til at forstå produkternes egenskab og værdi er især noget man tilegner sig løbende. Det handler i særlig grad om forståelse af priser på varer og råvarer og matchet mellem varer og marked. Regnefærdighed Et job i en handelsvirksomhed kræver samtidig en god talforståelse. Kompetencen kommer især i spil ved kalkulation af priser, forhandling af kontrakter, opgørelse af lager, beregning af omkostninger, beregning af kapacitet i forskellige transportmidler og emballager og mange andre funktioner. Handelsbetingelser, lovgivning og vilkår Udarbejdelse af prisfastsættelse og kontrakter kræver, at de handelsuddannede har et særdeles godt kendskab til både danske og internationale handelsbetingelser. Dette er fx påkrævet, således at de indgåede kontrakter har en juridisk gyldighed, ligesom viden om klausuler mv. er en del af arbejdet. Kundeservice Et job som handelsuddannet kræver stærke kompetencer inden for kundeservice. I alle job er den handelsuddannede dagligt i tæt kontakt med kunder og leverandører og kontakten kræver en god forståelse for kundernes individuelle præferencer. Heri ligger evnen til at kunne levere en god service, uanset hvilke varer kunden forlanger. Dette gælder især for medarbejdere i en salgsafdeling, men også ansatte i indkøbs- og logistikfunktioner oplever ofte at skulle sætte kunden eller leverandøren i centrum. Fremmedsprog Fremmedsprog fylder en del for en rimelig stor gruppe af de handelsuddannede. I de internationalt orienterede virksomheder er det især engelsk, der benyttes som arbejdssprog i dialogen med kunder og leverandører. I enkelte virksomheder bruges engelsk som arbejdssprog i hele virksomheden. Arbejdet med andre nationaliteter stiller samtidig krav til forståelse for forskellige kulturer og virksomhedskulturer. Kreativitet og selvstændighed De handelsuddannede kommer ofte ud i arbejdssituationer, der stiller krav til deres kreative evner. Fx i tekstilbranchen, hvor indkøberne deltager aktivt i udviklingen af nye kollektioner eller ved salg af produkter, der skal tilpasses et bestemt marked. Men også i brancher, hvor varerne ikke nødvendigvis opfordrer til kreativitet, er det nødvendigt at kunne foretage kreative og selvstændige beslutninger. Fx når en vare ikke kommer frem i tide eller en vare er beskadiget. Det kræver både kendskab til produkter og processer at træffe beslutninger og løse problemet, 16

men det kræver i lige så høj grad kreativitet og selvstændighed, når man er den eneste, der kan løse problemerne. 2.2.3 Handelsuddannelsen i arbejdet For mange af de interviewede er det vanskeligt at sætte en finger på, hvordan uddannelsen bringes i spil i hverdagen. Det er meget forskelligt, hvor meget de handelsuddannede bruger deres uddannelse i det daglige arbejde, men idet mange er ansat i samme virksomhed, de er uddannet fra, er det primært kendskab til produkter og arbejdsprocesser, der fremhæves. Der er bred enighed om, at uddannelsen giver en god grundlæggende forståelse for processer i B2B-handel. Samtidig fremhæver flere, at handelsuddannelsens status som vekseluddannelse er af værdi i det videre karriereforløb. Kombinationen af praktik og korte skoleforløb passer særdeles godt til det arbejdsmarked, de handelsuddannede træder ind på efter endt elevtid. Flere fremhæver, at nogle af uddannelsens fag først er blevet bragt i anvendelse efter en periode på arbejdsmarkedet. Det gælder fx teori om strategi og salgsplanlægning, mens fag som spørgeteknik og konkret viden om handelsbetingelser har været anvendelige fra første dag på arbejdsmarkedet. 2.3 Motivation i arbejdet Der er god grund til at betragte handelsuddannelsen som et trinbræt til en spændende og udfordrende karriere. Samtlige interviewede påpeger, at de er meget tilfredse med deres nuværende job og de har ikke svært ved at pege på spændende, professionelle udfordringer, der bidrager til fastholdelse og udvikling af motivation. Ingen dage ligner hinanden - Der er hele tiden nye ting jeg skal forholde mig til. Det kan jeg huske den gang, jeg gik i folkeskole og på handelsskolen, at jeg ville ikke gide at sidde og lave det samme hele tiden. Og der kan du jo så se med de opgaver jeg har i dag. Det er super mange forskellige opgaver. Jeg glæder mig altid, til jeg skal på arbejde. Og så kan jo næsten ikke forlange mere. Det er fedt at være god til noget Mange fremhæver, at jobbet giver dem en tilfredsstillende følelse af at være god til noget. Det kommer fx til udtryk, når man høster frugterne af arbejdets anstrengelser. - Når man laver markedsføring og man så kan føle, at det her var den rigtige beslutning. Hvis nu det tilbud, man har lavet betyder, at der er kunder, der vender tilbage og så køber noget, så er det fordi, man har gjort det rigtige og at prisen er sat rigtigt. 17

Dette hænger især sammen med den professionelle stolthed, som mange oplever i deres hverdag, og det er en generel opfattelse, at godt købmandskab er med til at drive lysten og resultaterne frem. - Det er spændende at snakke med leverandører, når man sidder og slås om den sidste halve pct. Hvis man kan lide handel, så er det jo sjovt at sidde at argumentere for, hvorfor det her en god rabat og hvorfor vi skal have de her betalingsbetingelser. Ude hos kunderne skal man jo så gerne undgå at give den her halve pct. i rabat. Det er sjovt at have travlt Travlhed og følelsen af at nå mange opgaver i løbet af en dag bidrager også positivt til arbejdet som handelsuddannet. Flere fremhæver et arbejdsmiljø med fart på som ét af de mest motiverende aspekter ting. - Det er sjovt at være med, når toget kører. Det er det, der rykker mig. Når vi har travlt og vi virkelig flytter noget, og får det hele til at gå op i en højere enhed, så kigger jeg ikke på klokken. Det er det, der er sjovt ved at gå på arbejde. Samtidig giver det det både selvtillid og en meningsfyldt hverdag, når jobbet giver en følelse af, at arbejdet rent faktisk gør en forskel. - At man har en følelse af, at man ikke blot sidder og flytter et papir frem og tilbage på sit skrivebord. Det er en generel opfattelse, at arbejdsmiljøet i en privat virksomhed giver et helt specielt drive, som mange af de unge medarbejdere finder tiltrækkende. - Vi er så mange unge mennesker. Og det er fedt med den her arbejdskultur. Det er ikke for sjov, at der er så mange mennesker, der kommer til Brande for at arbejde. Vi har virkelig et godt sammenhold. Tingene går op i en højere enhed Det er en gennemgående motivationsfaktor blandt mange af de interviewede, når man i opgaveløsningen er i stand til at få tingene til at gå op i en højere enhed. - At man kan få tingene til at gå op og når det hele ligesom går op i en højere enhed. Fx hvis man har døjet lidt med nogle leveringsproblemer, og så går det op med, at nu kan leverandøren af én eller anden årsag nu levere. Og hvis man så samtidigt lige kunne lande en ordre ude ved én af de store kunder. Det giver sgu noget tilfredsstillelse, når man kommer hjem. Stor social kontaktflade Samtidig påpeger en del, at det skaber mening i hverdagen, når man har en stor kontaktflade med mange mennesker i løbet af en dag. Det gælder både i forbindelse med kollegakontakt og i kontakten med kunder og leverandører. I nogen udstrækning handler de handelsuddannedes job mere om mennesker end køb, salg og levering af produkter og varer. 18

- Jeg er rimelig god til at snakke med mennesker og forstå dem og gøre dem glade. Det kan jeg godt lide. Det sætter jeg højt. Og det er ikke kun kontakten til kunderne, der værdsættes blandt de handelsuddannede, der generelt har en ret stor kontaktflade i hele virksomheden. - Man kommer hele vejen rundt i organisationen, og det er jo slet ikke sådan at man sidder og snakker med de samme fire mennesker dag ud og dag ind. Samtlige interviewede nævner da også gode kolleger som en afgørende for, at det er sjovt at gå på arbejde. - Jeg har en super arbejdsplads. Super kolleger. Det betyder også meget. At man er glad for at gå på arbejde. Positive kolleger, det tanker jo altid noget energi. Frihed og indflydelse Flere af de interviewede fremhæver den store frihed, der følger med et job, hvor selvstændighed er en del af pakken. Især på leder- og mellemlederniveau er der stor tilfredshed med de muligheder, jobbet tilbyder. - Der er et meget stort element af selvledelse i mit job. Et meget langt stykke hen ad vejen tilrettelægger jeg selv mine arbejdsopgaver, hvilket er en stor fordel, synes jeg. En meget vigtig faktor er, at arbejdet giver mulighed for at få indflydelse på både egen og kollegernes hverdag. - Det, der tænder mig, er, at have indflydelse på mange menneskers hverdag, og hvor jeg faktisk kan gøre en forskel. Ansvar og tillid motiverer En helt afgørende faktor for et positiv indstilling til jobbet er mængden af ansvar, der tildeles medarbejdere allerede i en meget ung alder. For de handelsuddannede er der virkelig gode muligheder for at tage ansvar. - Den parameter som er vigtigst for mig, er at man kan få rigtigt meget ansvar og nå højt op i hierarkiet, hvis du har lyst til det. Og det sætter jeg stor pris på, jeg er jo ikke særligt gammel. Og sidde som produktchef og snakke til folk der 45, 50, 60 år og fortælle dem hvad de skal gøre, så har du fået nogle store skuldre og det sætter jeg rigtig stor pris på. Flere er også inde på ansvaret i mange tilfælde er særdeles stort, og at fejl koster dyrt. - Hvis man komme til at lave en fejl, kan det hurtigt koste rigtigt mange penge. Selvom det for mange af de unge medarbejdere kan virke som en stor udfordring, ser de fleste det som en motiverende test af deres evner. Især den store grad af learning-by-doing tiltaler mange af de handelsuddannede. 19

- Nogle af tingene er lidt angstprovokerende, fordi man ikke rigtigt kender til det. I starten er man så lidt tilbageholdende og når man så får knækket nødden og man får de der små sejre, så betyder det også, at man vil det mere og mere. Generelt tegnes der et billede af, at virksomhederne viser stor tillid til, at også de unge medarbejdere kan håndtere opgaverne. Det betyder meget for selvtilliden, motivationen og lysten til fortsat at forbedre sig. - Jeg har virkelig også følt, at man har stolet på det, jeg gør, og man har troet på det, jeg gør. Man har vist en vis respekt for den, man er, og det, man kan. Internationalt miljø giver perspektiver En del af virksomhederne arbejder internationalt. Enten med import eller eksport af varer. Den internationale stemning, der findes i virksomhederne, er i høj grad med til at motivere medarbejderne og give perspektiv til arbejdet. Fx karakteriserer én af de handelsuddannede livet på arbejdspladsen som hel lille rejse. På kontoret tales der både fransk, tysk, italiensk, engelsk, spansk, kinesisk og russisk. Andre har sætter stor pris på den rejseaktivitet, der er forbundet med arbejdet. - Det er spændende, når jeg nu lige har været i Kina for at se, hvordan produktion foregår ude hos vores leverandører. 2.4 Gode og hurtige karrieremuligheder Samtlige interviewede er enige om, at handelsuddannelsen har givet dem nogle perspektivrige muligheder for en god arbejdskarriere. For en stor dels vedkommende har deres karrierevalg betydet, at de i deres nuværende job sidder med ledelsesansvar. Mange er avanceret efter blot et enkelt eller to år i den stilling, de startede i, og langt størstedelen forventer at tage flere skridt op ad karrierestigen inden for de nærmeste år. Ambitionerne blandt de handelsuddannede er tårnhøje, og mange har øjnet chancen for at få en spændende karriere i de virksomheder, de er ansat i på nuværende tidspunkt. Tilfredshed i nuværende job Stort set samtlige interviewede er meget tilfredse med deres nuværende stilling. Det skyldes først og fremmest de gode muligheder for at tage ansvar, hvis man er motiveret for det. - Man kan få utrolig meget ansvar meget hurtigt, hvis man er interesseret i det og at man kan bevise, at man magter det. Her er der virkelig plads til dem, der vil frem. Langt størstedelen er meget tilfredse med deres nuværende situation. Det skyldes ikke mindst den meget stejle læringskurve, mange har oplevet gennem de første år i virksomheden. Men det betyder ikke, at udfordringerne bliver mindre. 20