Boligtilvækst / -fortætning By- og Miljødirektør Ulrik Winge & Byudviklingschef Jesper Dahl Oplæg til fælles drøftelse Bolig- og Ejendomsudvalget og By- og Miljøudvalget Maj 2016
Generel befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Frederiksberg Kommune har oplevet større vækst end regionen generelt 120 115 110 105 100 95 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet Region Hovedstaden Frederiksberg København Omkringliggende Skåne Indekseret befolkningsudvikling 2006-2014 i Frederiksberg Kommune og andre områder 2 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER
Boligtilvækst/-fortætning A. Flere mennesker i samme bolig B. Eksisterende bygningsmasse 1. Ny bolig i eksisterende tagetage 2. Udvidelse af underliggende bolig i eksisterende tagetage 3. Konvertering af liberalt erhverv ofte1. sal ved hovedstrøg og Z-et 4. Konvertering af butikslokaler til bolig 5. Konvertering af baghuse til ny boliger C. Nybyggeri 1. Ny bebyggelse 2. Infill huludfyldning 3. Onfill ekstra etage på eksisterende bebyggelse
Generel befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Befolkningstilvæksten er sket som følge af boligbyggeri OG fortætning 2500 Tilflytning til ny bolig Øvrig udvikling 2000 1500 1000 500 0-500 -1000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Årlig befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 2004-2014 opdelt på tilflytning til nye boliger samt øvrig udvikling 4 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER
Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Tilflytning til nye boliger samt fortætning Alle områder har haft fortætning - kvarter 1 og 3 har også haft tilflytning til nye boliger 3000 Tilflytning til nye boliger Øvrig udvikling 2.666 2500 2000 1.861 1500 1.401 1000 1.045 1.038 928 500 617 544 689 0 129 73 62 29 54 1 2 3 4 5 6 7 Samlet udvikling i perioden 2007-2015 fordelt på kvarterer og udviklingstype 5 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER
Generel befolkningsudvikling Boligpriser Boligpriserne i Frederiksberg Kommune er steget forholdsvist meget Udvikling 2009-2015 80% 70% 67% 68% 60% 57% 50% 43% 40% 30% 33% 33% 30% 20% 10% 7% 0% Procent Parcel-/rækkehus - Hele landet Parcel-/rækkehus - Frederiksberg Ejerlejlighed - Hele landet Ejerlejlighed - Frederiksberg Parcel-/rækkehus - København Parcel-/rækkehus - Landsdel Københavns omegn Ejerlejlighed - København Ejerlejlighed - Landsdel Københavns omegn 6 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER Udvikling i m²-priser 2009-2015. www.realkreditraadet.dk
Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Husstandsstørrelser 2014 Knap hver anden husstand består af én beboer de store husstande i 4, 6 og 7 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 1 beboer 2 beboer 3-5 beboer 6+ beboer 1 2 3 4 5 6 7 All Andelen af beboer i de enkelte husstand i år 2014 (bestanden) 7 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER
Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Husstandsstørrelser ændringer fra 2007-2014 Andelen af husstande med 1 beboer har været faldende. Mest i distrikt 5-7 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 1 beboer 2 beboer 3-5 beboer 6+ beboer -2,0-4,0-6,0-8,0-10,0 1 2 3 4 5 6 7 All Forskellen i andelen af antal beboer i 2007 og 2014 (bestanden) 8 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER
Det rykker, når vi bygger nyt I alt ca. 630 nye boliger i årene 2005-2013 Flintholm 2008-2013 233 boliger Gns.størrelse 106 m 2 Gns. husstand 2,7 Nimbusparken 2004-2009 135 boliger Gns.størrelse 108 m 2 Gns. husstand 2,7 Porcelænshaven 2005-2008 9 2015 BEFOLKNING OG BOLIGER 260 boliger Gns.størrelse 98 m 2 Gns. husstand 2,1 xxxx
Boligbyggeprognosen 16-19 Årstal Antal boliger 2016 326 2017 1048 2018 408 2019 25 Der forventes nedlagt ca. 20 boliger om året. 10
30 124 70 Forventede større boligbyggerier 25 43 210 162 12 100 18 24 20 300 50 55 85 46 2016 40 47 2017 2018 2015 2019 Befolkning og boliger 11 30
Konverteringer uden lokalplan 2010-2016 Mørklilla: Tilladelser Lyslilla: Afventer afgørelse 12
Lejlighedssammenlægninger 2010-2016 Blå: Over 130 kvm. Grøn: Under 130 kvm. 2015 Befolkning og boliger 13
Thurøvej eksisterende forhold 14
Thurøvej fremtidige forhold 15
Forchhammersvej eksisterende forhold 16
Forchhammersvej fremtidige forhold 17
Roxy Kro 18
Vodroffsvej 19
Treleddet 20
Hvad gør andre?
København Konverteringer i eksisterende bygningsmasse: Flere tusind konverteringssager årligt Dogmer for fortætning ved nybygning 1. Fortætning skal være stationsnært, parknært og have blandede byfunktioner 2. For at styrke bylivet, er det vigtigt med bygningstypologier, der er udformet med henblik på menneskers ophold og færden 3. Tæthed opnås primært ved at reducere friarealkravet og overfladeparkeringen 4. Etageantallet har mindre betydning for tætheden. Over 5-7 etager opnås kun marginalt øget tæthed ved yderligere etager 5. Friarealernes udformning og kvalitet er vigtigere end størrelsen, men de skal udformes med samme omhu som de offentlige byrum
Undersøgelse af urbane kvaliteter i Stockholm ud fra husprismetoden Velfungerende gadenet, klar karrestruktur og nærhed til park, vand, butikker og offentlig trafik var signifikant mest eftertragtet
Hvad gør Frederiksberg? Større byudviklingsområder og nybyggerier kan ses på befolkningsudviklingen Omdannelser i den eksisterende bygningsmasse har mindre effekt på befolkningstallet Befolkningstilvæksten styres primært af andre faktorer som familiemønstre og flyttepræferencer Beslutninger om mindre bebyggelse, omdannelser og konverteringer bør derfor primært træffes ud fra, hvilken by vi vil have 25
Forslag til principper Boligtilvækst/-fortætning skal bero på Frederiksberg Kommunes målsætninger, og hvilke effekter projektet har for den omgivende by. Beslutninger om mindre nybyggeri, omdannelser og konverteringer bør primært træffes ud fra hensyn til bykvalitet. Såfremt der ikke mistes bevaringsværdier, og projektet samtidig tilføjer andre værdier som fx øget tilgængelighed, forskønnelse og mere tidsvarende boliger, taler det for en tilladelse. Hvis der til gengæld ikke sker forbedringer set i byens perspektiv, men måske endda tabes kvaliteter, taler det for tilbageholdenhed. Frederiksberg Kommune har en målsætning om at værne om bylivet og den blandede by. Frederiksberg ønsker desuden at være en vidensby, der tilskynder til iværksætteri og opstart af virksomheder. Begge dele kan fremmes ved at fastholde muligheder for små og mellemstore erhverv i bybilledet. Det taler for tilbageholdenhed med konverteringer fra erhverv til bolig. Konverteringer fra erhverv til bolig vil ofte betyde, at der skal stilles andre krav til parkering, opholdsarealer, støj mm. Det er derfor vigtigt, at der tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. 26
Kommuneplan 2017?