Velkommen til Vuggestuen Rønnebo Her i Vuggestuen Rønnebo glæder vi os til at lære jer og jeres barn at kende. Den første dag i vuggestuen afsættes til en uformel snak om jeres barn og barnets vaner, men også om jeres forventninger til os. Til gengæld vil vi fortælle om livet i vuggestuen og give jer alle de praktiske oplysninger, I måtte have brug for Under den uformelle snak aftaler vi nærmere omkring indkøring af jeres barn, hvor vi tager udgangspunkt i jeres familie og dets behov Det er en god idé i starten af indkøringsperioden at afsætte ekstra tid sammen med jeres barn i vuggestuen. Den ekstra tid er med til at skabe tryghed for både jer og jeres barn, og I bliver alle fortrolige med de rutiner, der er i en vuggestue. Samtidig er der mulighed for at give barnet kortere dage i indkøringsperioden, så der opstår en fortrolighed mellem barnet og vuggestuen og jer og vuggestuen i et naturligt tempo. Barnets mappe Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen. Samarbejde omkring barnet Vi lægger stor vægt på en gensidig og åben dialog omkring jeres barn, på den måde bliver der skabt grobund for et tillidsfuldt forældresamarbejde, der danner rammen om særdeles trygge opvækstbetingelser for jeres barn. Det daglige samarbejde I det daglige samarbejde har det stor betydning, at I som forældre sætter ord på de tanker, der fylder her og nu. Uanset 1
hvad det måtte være, har det ofte stor betydning for vores samarbejde med hinanden og dermed også for jeres barns trivsel. I vil opleve, at fokus deles ligeligt mellem alle børnene. Det er derfor vigtigt, at I fortæller os ved aflevering af jeres barn, om der er noget vi skal være ekstra opmærksomme på. Desuden er det vigtigt, at I giver besked, hvis der er forhold i jeres barns hverdag, som har betydning for, at jeres barn får en god dag. Når I henter jeres barn, har vi ikke altid mulighed for at fortælle om hele dagens forløb. Derimod bestræber vi os på at fortælle jer om de små betydningsfulde øjeblikke, vi har oplevet sammen med jeres barn, eller jeres barn har haft med de andre børn. Desuden vil der ofte være informationer på tavlerne og mulighed for at kigge billeder sammen med jeres barn. Forældresamtaler 2-3 mdr. efter barnet er begyndt i Rønnebo tilbyder vi en samtale, hvor vi vil snakke om barnets indkøringsperiode, trivsel og udvikling. Mår barnet er 2,4 2,6 år dag tilbyder vi en statusudviklingssamtale, hvor vi i fællesskab sætter fokus på barnets kompetencer. Forældremøder Vi afholder 2 forældremøder om året. På efterårsmødet foregår der primært valg til forældrerådet. Forårsmødet omhandler relevante pædagogiske emner. Forældrebestyrelse I Rønnebo er der et forældreråd, det er her de nære ting i hverdagen drøftes. Rådet er bestående af lederen, 1 personalerepræsentant og 5 forældrerepræsentanter. I 2
dagtilbudsbestyrelsen sidder personale-repræsentanten og 2 af de valgte forældrerepræsentanter, her diskuteres de mere overordnede emner i dagtilbuddet. Sygdom Vi modtager ikke syge børn i Rønnebo. Se intra. Bliver barnet sygt i vuggestuen, kontakter vi jer omkring afhentning af barnet. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis jeres barn kommer til skade i institutionen Da vi er sammen med jeres barn hver dag, fornemmer vi også, hvis der er noget ændret ved barnets tilstand. Vi vurderer ud fra barnets almene tilstand, om det er for syg/utilpas til at være i vuggestue. Vurdering af barnets almene tilstand: Er barnet mere stille og pylret? Signalerer barnet, at det er mere træt, spiser og drikker mindre? Vil barnet hele tiden bæres eller sidde på skødet af en voksen? Er barnet passivt og leger mindre med de andre børn? Barnet er klar igen, når det kan deltage i vuggestuens hverdag på lige fod med de andre børn. Hverdagen i Rønnebo Barnets selvværd og selvopfattelse styrkes gennem anerkendende øjeblikke i dets omgang med voksne og andre børn. Derfor prioriterer vi her i Vuggestuen Rønnebo, den nære relation dit barn har med os og de andre vuggestuebørn meget højt. 3
Vores kontakt med barnet Vi har et ønske om at møde barnet i øjenhøjde. Rent fysisk sker det ved at placere os i børnehøjde, oftest på gulvet, hvor vi er tilgængelige for barnet. Dette går godt i hånd med vores løftepolitik, der går ud på at minimere antallet af løft. Vi vil helst undgå at modtage barnet direkte i armene, mens vi står op da det for ryggen er et af de værste løft at gentage dag efter dag..år efter år. Vores løftepolitik er selvfølgelig for at skåne personalet på sigt, men heldigvis er den fin i tråd med vores pædagogiske mål om selvhjulpne børn. Vi er opmærksomme på, at barnet har forskellige behov. Der er situationer, hvor barnet er til sjov, og der er situationer, hvor barnet har brug for vores fulde opmærksomhed, hvor vi ser, lytter og forstår også det der ikke bliver sagt. Når barnet leger, får hjælp til at få tøjet af og på, spiser og bliver skiftet og lagt ud og sove, har vi særligt fokus på den gode og nære kontakt til barnet. Vi støtter barnet i sin udvikling, herunder det at være selvhjulpen, ved at opmuntre og skabe en god stemning i situationer, hvor barnet (næsten) kan selv. Vi arbejder med selvhjulpenhed derfor er det vigtigt at man tænker over hvad tøj man køber / giver barnet på, når barnet skal have tøj af og på. Vi håber at barnet også hjemme får lejlighed til at øve sig i opgaven med tøj af og på. Vi gør meget ud af at barnet ikke sidder med bøjle på trip-trap-stolen for længe da vi så tidligt som muligt tilskønner til selv at kravle op og ned. Andre punkter hvor vi støtter selvhjulpenhed er bl.a. at barnet kravler op og ned af puslebordet.. af stigen til krybben, øser mad op eller hælder mælk op fra små kander. Vi er opmærksomme på, at vi i dagligdagen fungerer som rollemodeller i vores ageren og måden vi indgår i dialog med 4
barnet på. Derfor har vi valgt at støtte den sproglige udvikling af barnet gennem snakkende og fabulerende samtaler, med udgangspunkt i det der er spændende lige nu. Her kommer jeg Vi mener at barnet har bedst af at indtage vuggestuen selv. d.v.s. selv gå ind i institutionen hvis det overhovedet er muligt. Når barnet selv går ind får det både brugt sin krop fra morgenstunden og kan bedre få en følelse af her kommer jeg frem for her kommer far/mor med mig. Barnet er også mere klar til at være opsøgende og komme igang samt det bliver en mindre svær afsked. Barnets relation med andre børn Vi støtter barnets relationer ved at skabe rammer for god kontakt med andre børn. Det kan både være, når barnet leger, når vi samler børnene til sang, eller vi sidder rundt om bordet og spiser. Når børn er sammen, spejler de sig i hinanden. Barnet vælger ofte at lege med børn, som de er jævnaldrende/jævnbyrdige med. De har en umiddelbar forståelse for hinanden, men børn i forskellige aldre har også glæde af hinanden. De yngste vuggestuebørn lærer af at iagttage de ældste børn, og de ældste viser ofte omsorg og interesse for de yngste. Udeliv Vi færdes meget ude, det er her, der er andre udfoldelsesmuligheder og fordi der er helt andre og mere frie udfoldelsesmuligheder: vi laver sandkager, cykler, køre på scooter, finder smådyr og undersøger legepladsen med de mange rum og gemmesteder. Ude er der andre motoriske udfordringer. Lige fra at kunne mestre alle trinnene op til rutsjebanen, eller til hængebroen for herefter at gå ud på gyngende grund, og så holde balancen, til man har sikker 5
fodfæste igen. Det er også her børnene finder sammen på tværs af stuerne. Af og til kommer vi på en gåtur eller en klapvogns tur i området. I de små grupper falder der en helt anden ro på og nærværet og snakken bliver mere intens børnene imellem og mellem voksne og børn. Sang/Rytmik Vi synger mange gange hver dag, og de mindste lære hurtigt fagtesangene, som er med til at understøtte sproget. Der er mange gentagelser, både hvad sange angår, men også i sammenhænge bl.a. til fællessamling eller når vi skifter og putter børnene. Det er med til at skabe kontinuitet, som er så væsentligt for denne aldersgruppe. Vuggestuen har haft musiklærere udefra, hvilket har givet pædagogerne mulighed for at hente ny inspiration. Søvn Hvert barn har sin egen søvnrytme/behov, som kan variere fra dag til dag. Barnet bliver puttet i en barnevogn/krybbe. Vi mener, børn sover det de har brug for. Se hjemmeside om søvn. Måltider Børnene tilbydes mad 3-4 gange dagligt. Morgenmad De børn der bliver afleveret før kl. 7.30, som ikke har fået morgenmad hjemme kan tilbydes havregrød. Formiddagsmad Kl. 9 samles børnene på deres egen stue, og der serveres frugt og evt. lidt brød. 6
Frokost Kl. 10.45 serveres et større måltid mad. Se madplanen på intra. De ældste børn fra alle 3 stuer (ca. 15 i alt) spiser frokost i fællesrummet. Børnene sidder fordelt ved 3 borde med én voksen ved hvert bord. Vi oplever, at vi ved at samle de ældste børn har skabt gode rammer for at give børnene en positiv oplevelse af at sidde sammen og nyde et godt og sundt måltid under rolige forhold, hvor der er god mulighed for at være i dialog med hinanden. Vi opfordrer børnene til at lytte til hinanden, og ofte opstår der nogle gode samtaler rundt om bordet. De yngste børn spiser på de 3 stuer med 2 voksne på hver stue. Vi oplever, at de yngste børn i højere grad ser hinanden og kommunikerer med hinanden ved det måltid, hvor de ældste børn ikke er der. Eftermiddagsmad Fra kl. 14 serveres eftermiddagsmad bestående af boller og lidt frugt. Eftermiddagsmåltidet serveres på én af stuerne, hvor børnene spiser på skift, efterhånden som de vågner. Der er ca. 10 børn af gangen, der spiser sammen med 2 voksne. De børn der har spist leger i fællesrummet/puderummet, eller så vidt det er muligt på legepladsen. Fødselsdage/afsked/arrangementer Når jeres barn fylder år, sætter vi flag og lys på bordet og synger fødselsdagssang. I Lisbjerg Dagtilbud har vi et mål om at minimere søde sager ved arrangementer, herunder fødselsdage og sidste dag i Rønnebo. Hvis I gerne vil, at jeres barn deler noget ud til de andre børn på stuen, kan I f.eks. komme med lidt frugt, f.eks. kiwi, melon, ananas, appelsin eller mandarin. 7