Posttraumatisk vækst er det muligt?

Relaterede dokumenter
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Reagér på bivirkninger

Flemming Jensen. Parforhold

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Identitet og autenticitet

Hvad lærer børn når de fortæller?

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Programmering C. Casper Hermansen Klasse 2.7 Programmering C. Navn: Casper Hermansen. Klasse: 2.7. Fag: Programmering C

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober

6. søndag efter trinitatis, 2016

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Hvad er filosofisk coaching?

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det danske sundhedsvæsen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Når katastrofen rammer

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag F - Caroline 00.00

Kompendie til kompetencefag

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Hukommelse og koncentration hos mennesker med Lupus

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Forskel på ros og anerkendelse

Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

APV og trivsel APV og trivsel

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Transkript:

Posttraumatisk vækst er det muligt? ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013

Posttraumatisk vækst - i vækst PTV begyndte som forskningsområde i 1996 med en artikel af Tedeschi & Calhoun I 2002 var der lavet 20 undersøgelse primært med deres redskab (Posttraumatisk Growth Inventory - PTGI) I dag er skrevet 654 peer-reviewed artikler Primært i forbindelse med sygdomme (brystkræft, AIDS, transplantationer) Medierende variable er ofte religiøsitet, kognitiv bearbejdning og værdier/oplevet mening Ud over PTGI anvendes også Stress Related Growth Scale (SRGS) (Park et al., 1996) 2

Den gyldne standard redskaber 1. Hverken PTGI eller SRGS definerer hvad et traume er eller måler eksponeringsniveauet 2. Derfor er det uklart i hvilket omfang væksten er relateret til traumeeksponering 3. Der findes ingen egentlig definition af hvad der konstituerer vækst 4. Der mangler en udviklingsmæssig taxonomi for vækst, der kunne et grundlag for at beskrive positiv og negativ udvikling 5. Vækst implicerer, at noget har ændret til det bedre, men hvis vi ikke ved hvad det bedre består af, er begrebet meningsløst 3

Vækst dimensioner Der er meget divergerende resultater mht. hvor mange og hvilke dimensioner, der indgår i PTV De forskellige vækstdimensioner korrelerer meget højt indbyrdes SRGS behandler vækst som en éndimensionel faktor Uenighed omkring dimensioner er relevant ift. spørgsmålet om vækst i en dimension kan forekomme samtidig med en forværring på andre områder, herunder en forøgelse af PTSD eller andre traume reaktioner. 4

Validitet Begge skemaer bygger på retrospektiv information Svarpersonerne kan fornægte de negative følger af et traume De kan også prøve at mestre traumet ved at fremhæve de positive forandringer En tredje mulighed er, at de kan devaluere egenskaber, som var tilstede før traumet Sådanne svarindstillinger kan medføre høje scores, som ikke reflekterer en vækstproces Ingen af de to skalaer indeholder spørgsmål, der prøver at kontrollere for de tre mulige svarindstillinger 5

Generaliserbarhed Udviklingen af de to skalaer er baseret på unge kvindelige college studerende Der er brug for at redskaberne afprøves på andre grupper mænd, forskellige aldersgrupper, forskellige traumetyper, forskellige socialgrupper, på forskellige uddannelsesniveau og grupper, der har været udsat for voldsomme traumer Det er en udvikling, der er i fuld gang jf de mange nyere undersøgelser Et paradoksalt resultat er en undersøgelse, som viste, at ikke traumeeksponerede havde betydelig posttraumatisk vækst 6

Hvad er vækst? Vækst er ikke fraværet af posttraumatiske reaktioner, men tilstedeværelsen af positive tilstande efter hændelsen (Joseph & Linley, 2008) De former for vækst, som traume eksponerede beskriver, samler sig i tre generelle livsdomæner: 1) Selvfølelse (øget styrke og modenhed) 2) Relationer (øget nærhed til andre) 3) Spiritualitet eller livsfilosofi (øget oplevelse af et formål/mening med livet) 7

Begrebet Posttraumatisk vækst Der er ingen klar definition af, hvad der konstituerer vækst og traume i den eksisterende PTV litteratur (Iversen, Christiansen & Elklit, 2011) Det er problematisk at vurdere PTV vha. de gyldne standard metoder, når begrebet er uklart defineret Nogle livsændringer kan være unikke for fx voldtægt og incest og kan muligvis ikke indfanges vha. standardmål for vækst Der er kun ganske få studier af PTV efter voldtægt og incest (Frazier et al., 1994, 2001, 2004; 2006; Thompson, 2000; Kennedy et al. 1998) 8

Vækst hos voldtægtsofre Studie Studie 1 A kvalitativ analyse af positive og negative livsændringer 3 måneder efter voldtægten 2 En prospektiv analyse af positive og negative livsændringer 3, 6 og 12 måneder efter voldtægten med fokus på livsændringer og PTSD 9

Studie 1 Formål: At beskrive de forandringer, som voldtægtsofre oplevede og hvad de måtte have lært af voldtægten Deltagere: 350 voldtægtsofre, som havde været i kontakt med Center for Voldtægtsofre i Århus Metode: To åbne spørgsmål: Har voldtægten ændret dit syn på livet i en positiv eller negativ retning? Har du lært noget nyt i forbindelse med overfaldet? 10

Studie 1 fortsat Analyse: Alle svar blev kodet på en tre punkts skala afhængig af om ofret havde svaret om hendes syn på livet 1) havde ændret sig i en negative retning, 2) var det samme, eller 3) havde ændret sig i en positive retning. De åbne spørgsmål blev kodet og analyseret via indholdsanalyse (Holsti, 1968). 11

Studie 1: Præliminære Fund Negative, neutrale og positive forandringer i syn på livet 3 måneder efter voldtægten (N=350)

Kommentar til fund De to største grupper er enten negative eller siger at voldtægten ikke har ændret fundamentalt i deres syn på livet Omkring 50 (= 1/7) beretter om positive forandringer Eksempler på typiske udsagn på de næste slides 13

Positive forandringer Selvfølelse det her på en måde ændret mit liv I en positiv retning, da jeg er kommet i kontakt med nogle dybere resourcer inde i mig selv på grund af en meget dygtig psykolog Livsfilosofi Absolut positiv, jeg nyder hver eneste dag mere end nogensinde. Jeg har stadig mine drømme og ambitioner og anstrenger mig for at nå de mål jeg havde sat for mig selv før dette skete Relationer til andre Positiv i den forstand, at jeg sætter mere pris på mine nærmeste

Negative forandringer Selvfølelse Jeg ønsker jeg kunne være glad igen ligesom før. Det er ikke ligesom før, jeg tænker hele tiden, hvordan jeg havde det tidligere, og jeg tror aldrig det bliver lige sådan igen Livsfilosofi Jeg synes, jeg er blevet mere ligeglad med mit liv; jeg har skubbet det væk som skete, men det betyder, at jeg ser på alt, hvad der sker, som skæbnen. Hvis jeg for eksempel skulle dø i morgen, så ville det bare være det Relationer til andre Jeg har totalt mistet tilliden til systemet og alt hvad der kaldes retfærdighed

Studie 2 Formål: At undersøge i hvilket omfang voldtægtsofres oplevelse af positive og negative livsændringer var sammenhængenede med PTSD symptomer 3, 6 og 12 måneder efter overfaldet Deltagere: 320 voldtægtsofre, som havde været i kontakt med Center for Voldtægtsofre i Århus Metode (som før nævnt indholdsanalyse af svar på spm.: Har voldtægten ændret dit syn på livet i en positiv eller negative retning? PTSD: The Harvard Trauma Questionnaire (Mollica et al., 1992)

Studie 2: Præliminære fund Positive og negative livsændringer og sammenhænge med PTSD symptoms (HTQ) N Mean (SD) Negative 136 46.42 (9.78) Neutral 136 38.23 (9.85) Positive 48 34.62 (9.80) Total 320 41.17 (10.84)

Overvejelser PTV er interessant, fordi det falder godt i tråd med en salutogen tankegang (Antonovsky, 1996) At det er væsentligt at undersøge, hvad der fremmer helbredelse og velbefindende De tre domæner afspejler, hvad der ofte arbejdes med i behandlingen Vækstideologi kan blive en ny norm, som gør det endnu sværere at have udsat for overgreb Forskningen kæmper med (eller ignorerer) helt grundlæggende problemer (den manglende taxonomi og de målemæssige problemer) 18

Overvejelser fortsat Simple åbne spørgsmål er en farbar vej, som er tæt på ofrenes egne oplevelser, og som hænger godt med symptomatologien Personlighedsmæssige egenskaber og de sociale omgivelser påvirker/præger vores oplevelser: har jeg lov til at have det dårligt, når andre kan klare det? skulle du ikke se at komme videre? Erkendelsen af at verden kan være farlig og ond er en proces, som tager tid, og som i mange tilfælde kræver hjælp for at blive til en nuanceret forståelse På den måde kan PTV ses som en markør for en mere helhedsbetonet vurdering af helbredelse 19

Fremtidige skridt Der er brug for mere grundforskning af PTV og menneskelig vækst i det hele taget Det ikke slår dig ihjel, udvikler dig er et populært udsagn, men vi glemmer let, at mange også udvikler dysfunktionelle træk og sekundære symptomer Traumehistorien skal integreres i selvbilledet og i relationer til andre det kræver tit lang tid og nogle gange andres hjælp Tak for opmærksomheden 20