Langdal Plantage (Areal nr. 94) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Langdal Plantage er beliggende umiddelbart vest for Tranum. Mod nord er plantagen afgrænset af den gamle kystskrænt, Lien, og vest for adskilles Langdal og Fosdal plantager af et privat jordstykke Bakkegården. Mod syd støder plantagen op til landbrugsarealer. Plantagen blev anlagt af det daværende Hjørring Amt i 1901-03. I 1930 kom plantagen i privat eje. Staten blev først ejer af plantagen i 1964. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 13 10 0 1 39 77 0 16 21 177 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Hele plantagen ligger på moræne fra sidste istid. I plantagens østlige del findes et flyvesandslag over smeltevandssand, mens den øvrige del består af istidaflejret sand og grus, sine steder indeholdende ler. I regnvandskløfterne (bl.a. Langdal) blottes ved erosion lag af henholdsvis smeltevandsgrus og moræneler. 1
Lien set mod Langdalen 1.3 Landskab Langdal Plantage ligger gennemgående på højt terræn. Skrænten langs plantagens nordlige bryn (Lien Bakker) har en højde på op til 60 meter o.h. Plantagen rummer store landskabelige værdier med den markante kystskrænt, hvor plantagen forstærker den visuelle oplevelse af skrænten og den skarpt indskårne Langdal, som de mest karakteristiske. Også de to højdedrag Koen og Kalven er imponerende. 1.4 Plantagen Inden tilplantningen var området sandhærget og forblæst. Derfor blev bjergfyrren også brugt som pionertræart her, dog iblandet andre nåletræer som rødgran, ædelgran, sitkagran, hvidgran, skovfyr og banksfyr. De gode resultater gav et godt udgangspunkt for den videre tilplantning, der indeholdt mange dengang sjældne træarter, såsom grandis, Abies veitchii, tsuga og douglas. Plantagen stod flot med mange imponerende bevoksninger, indtil stormen i 1981 væltede halvdelen af bevoksningerne og alle de store træer. Ved gentilplantningen blev der igen især brugt forskellige arter af nåletræ, men denne gang med et betydeligt islæt af løvtræ. I Langdal plantage har f.eks. ædelgran fine vækstvilkår 2
1.5 Naturen Af plantagens naturarealer må først og fremmest nævnes selve Langdalen, som skærer sig ind i morænebakkerne fra den store stenalderkystskrænt Lien. Øverst er den en smal, tør kløft med naturlig, selvsået skov af især hassel. Nederst mod Lien vider kløften sig ud, og dens bund bliver vældpræget. Dette område har været åbent og græsset ind til for ca. 25 år siden og rummet bestande af purpurgøgeurt, kildeformen af alm. syre og rundfinnet radeløv. Kronvildt passerer gennem plantagen på vej til og fra kerneområderne i Fosdal og Tranum plantager, men der er ikke fast bestand i plantagen. Langdal Plantage har en meget rig bestand af grævling. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 0 35 0 19 12 23 20 0 0 0 109 Tydelige fårestier på Lien 1.6 Friluftsliv Langdal Plantage er en af distriktets meget besøgte plantager. Med udgangspunkt i specielt P- pladserne ved Tranum og ved den nu nedlagte skovridergård Langdalen benyttes de afmærkede vandreture flittigt. Der er udgivet en folder om plantagen og dens stiforløb, "Fosdalen og Langdalen". Folderen revideres i 2007. I østenden af plantagen ved Tranum er der anlagt en velbesøgt skovlegeplads. Der er opført af et toilet i tilknytning til skovlegepladsen. I østenden af plantagen er der desuden opført et udkigstårn. Den sydlige del af plantagen er som en forsøgsordning udlagt som et område med Fri teltning, hvor det under bestemte vilkår er tilladt at slå telt op. Langdalen plantage er ligesom Fosdalen 3
udpeget som B-skov. Det vil sige, at der normalt ikke gives tilladelse til organiserede øvelser, som orienteringsløb, militærøvelser o.l. Skovlegepladsen i Langdal 1.7 Kulturmiljø Plantagen rummer en del bronzealderhøje. Især skal fremhæves 7 på hinanden følgende høje, hvoraf den højeste er Baunehøj (90 m.o.h.). I afd. 319, der blev tilkøbt i 1982, findes en stenalderboplads. Baunehøj 4
1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Ejstruphus 1883 a 1933 Skovløberbolig Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Regionalt naturområde, indvindingsopland, særligt drikkevandsområde, SFL-områder, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde 219: Lien med Underlien. Udpegningsgrundlaget omfatter 19 naturtyper. 5
2.3 Fredninger og vildtreservater Den nordlige del af plantagen med Lien og selve Langdalen incl. bagved liggende bevoksninger er fredet ved OFN-kendelse af 15. oktober 1956. En revideret og udvidet fredningskendelse forventes at foreligge inden udgangen af 2006. 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der er ikke forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der er 5 ha pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion. 2.7 Jagt og fiskeri På grund af plantagens status som B-Skov ( særligt beskyttet skov ) er jagten ikke udlejet. 6
3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Målet er at bevare et skovdække på toppen af skrænten for at forstærke det dramatiske landskab. Skrænterne skal forblive synlige. Derfor vælges skovudviklingstyper, som også på langt sigt vil sikre at landskabet et synligt. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Jordbunden er generelt rigtig god og giver grundlag for både publikumsvenlig og produktiv skovdrift. Hovedparten af det bevoksede areal udlægges som skovudviklingstype 71 ( Ædelgran og bøg ). I de mest besøgte områder er valgt løvtrædominerede typer. Det gælder omkring den tidligere skovriderbolig Langdal, hvor skovudviklingstype 14 ( Bøg og gran ) er valgt. Den lidt mere sandede jordbund ved Tranum Strandvej er udlagt til den lysere og mere nøjsomme type 23 ( Eg med skovfyr og lærk ). Samme type er valgt langs plantagens nordkant, hvor en lys skovtype vil fremhæve landskabets konturer. Nogle mindre åbne områder i plantagen er udlagt som type 93 ( Skoveng ), mens et område syd for Ejstrupvej udlægges som type 92 ( Græsningsskov ). Skovudviklingstyper i Langdal Klitplantage 23 23 93 93 71 14 93 14 92 92 7
Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 71 Ædelgran og bøg 92 Græsningsskov 93 Skoveng I alt ha Hektar 9,4 35,0 110,8 3,2 4,5 162,9 % 5,8 21,5 67,9 2,0 2,8 100 % 3.3 Natur Ifølge bestemmelserne i Lien-fredningen skal de store sitkagraner langs Langdalens oversider ryddes og dalen holdes i en lysåben tilstand med et vist islæt af naturlige buskarter. Desuden tilstræbes genetablering af græsning i den nederste del, som er tidligere eng. Målet er at genskabe de gunstige forholde for plantelivet. En stærkt tilgroet hede øverst på Lien lige øst for Langdalen ryddes og genoprettes. Et græsset overdrev syd for Ejstrupvej med spredte ener, selvsået sitkagran og forskelligt løvtræ bevares ved fortsat græsning. En tilstødende gammel, åben bevoksning af bjergfyr mm inddrages i græsningen efter rydning og hegning. 3.4 Friluftsliv De eksisterende anlæg for friluftslivet udvikles, plejes og vedligeholdes. Eventuelle nye anlæg planlægges i nært samarbejde med brugerne. Vandretursfolderen Fosdalen og Langdalen udgives i 2007 i en ny og stærkt revideret udgave. 3.5 Kulturmiljø Plantagens kulturminder holdes ryddede og synlige og plejes ved slåning og rydning af selvsået opvækst. I skovdriften tages udstrakt hensyn til bevaring og synliggørelse af fortidsminderne, bl.a. ved rydning så højgrupper kan opfattes i en sammenhæng, og formidlingen af dem styrkes. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 8