graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd



Relaterede dokumenter
guide NOVEMBER Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

Livsstil og frugtbarhed

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Behandling for ufrivillig barnløshed

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

LIVSSTIL OG FRUGTBARHED. Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance?

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

guide Foto: Scanpix August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Insemination med partners sæd

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger

Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KVINDENS JOURNAL 2016

Indholdsfortegnelse Forord Hvem kan hjælpes med ægdonation Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

Fertilitetsbehandlinger Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Inseminationsbehandling

Insemination med partners sæd

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Fertilitetsinstruks, 2015.

Guide. Sådan træner og tænker du dig yngre. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Fertilitetsinstruks, 2013.

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Fertilitetsklinikken Trianglen

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling

Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK

Insemination med donor sæd

Styrk din selvværdsmuskel. Guide. sider. Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Er din PENIS normal? Penisforlænger, penispumpe, penis-sleeve eller operation? sider Jo længere des bedre

Insemination med donor sæd

Tænderskæren gør dig syg

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med donor sæd

UfrIvIllIg BarnløsHeD

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Patientvejledning. 6. Behandling med nedfrosne æg - hormonstimuleret cyklus

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Der er også et lille afsnit, som omhandler din partner, han har nemlig også nogle forbedringsmuligheder i denne sammenhæng.

Ivan M. Grunnet INSEMINATION IUID

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Insemination med donorsæd

Guide. Bliv en haj i. fitnesscenteret. sider. 9 TIPS: Undgå at ligne en nybegynder. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. 1

guide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Patientvejledning. 7. Behandling med nedfrosne æg - spontan cyklus

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Informationsmateriale før insemination

Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på? Er du overfølsom eller allergisk over for medicin? Hvis ja, hvad hedder medicinen:

Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

uge for uge KALENDER

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Patientvejledning. 8. Behandling med nedfrosne æg - substitueret cyklus

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Behandlingstilbud på de offentlige klinikker

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Insemination med partners sæd

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria.

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

UFRIVILLIG BARNLØSHED

Guide. Foto: Iris. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Sådan fornyer du din. viljestyrke

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme

Assisteret reproduktion 2016

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Velkommen hos Jordemoder.dk

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

guide Foto: Scanpix Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Slip af med smerterne Faretegn, du IKKE må ignorere

Reciprok translokation

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~

Assisteret reproduktion 2017

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. NYTÅRSGUIDE: 12 små valg der ændrer dit liv. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Foto: Iris Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Undersøgelse og eventuelt behandling af gentagne ufrivillige aborter (abortus habitualis)

Transkript:

Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan øger du dine chancer for graviditet Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd 28 sider

Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv INDHOLD I DETTE HÆFTE: Far, mor og fertilitetslæge... 3 Jeg kan ikke lide ikke at have indflydelse... 4 Fakta: Kan du blive gravid?... 8 Guide: Hvad kan du selv gøre?... 10 Spis dig gravid... 12 Hvornår er man ufrivilligt barnløs?... 15 Derfor er vi infertile... 16 Offentlig eller privat behandling... 19 Sådan behandles barnløshed... 21 Sådan er chancen for succes... 22 Fup eller fakta... 23 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

Far, mor og fertilitetslæge Der var en gang, hvor kvinder søgte hjælp til at undgå at blive gravide. Nu har Rigshospitalet åbnet en klinik, der skal rådgive danskere om, hvordan de bliver gravide. På klinikken kan mænd få testet deres sæd og kvinder få undersøgt, hvor mange æg de har tilbage. Fertilitetsrådgivningen er et tilbud til dem som gerne vil have børn nu og her. Men også til dem, der gerne vil vide hvor længe, de kan vente med at gå i gang med Mission baby. Klinikken melder om fuldt hus, for danskerne er bekymrede over fertiliteten. Vi får børn senere og senere og flere har brug for hjælp for at få projektet til at lykkes. Hvert tiende nyfødte er i dag lavet af ikke bare en mor og en far, men også en fertilitetslæge. I 2010 kom 6.000 børn til verden efter en fertilitetsbehandling. Barnløsheden kan skyldes forhold hos både mor og far. Men ifølge fertilitetslægerne skyldes 90 pct. af alle fertilitetsproblemer en eller anden form for sygdom i forplantningsorganerne. Blandt kvinderne er de hyppigste årsager manglende ægløsning og ødelagte æggeledere blandt andet som følge af ubehandlede klamydia infektioner. Hos mændene er dårlig sædkvalitet et markant problem. Det vrimler med gode råd og tips til, hvordan man kan blive gravid til trods for fertilitetsproblemerne. B.T. har bedt de bedste fertilitetseksperter om at pege på, hvilke råd der er god grund til at følge og hvilke der bare er spild af penge. 3

Jeg kan ikke lide ikke at have indflydelse Det biologiske ur tikker hurtigt sidst i 30erne, og det er problematisk, for vi venter for længe med at forplante os. Nanna Pedersen, 31 år, har taget sagen i egen hånd og får undersøgt, om hun skal skynde sig at få børn Nanna Pedersen er 31 år og vil gerne have børn nu. Men hendes kæreste vil gerne vente lidt endnu med at stifte familie. 4

Heidi Pedersen hped@bt.dk Foto Katrine Emilie Andersen Nanna Pedersen er vant til at planlægge sit liv flere år ud i fremtiden. Derfor vil hun også gerne vide, om hun er ved at blive for gammel til at kunne få børn. På Rigshospitalet i København kan hun få vished, om hun er stadig er frugtbar. Nanna Pedersen er egentlig klar til at blive mor nu. Men hendes kæreste gennem ni år, vil gerne vente lidt endnu. Det er ved at være et år siden, at parret første gang begyndte at tale om at stifte familie. - Han var ikke klar. Han sagde: Ikke nu men snart, husker Nanna. I dag er hun taget en tur på Rigshospitalet for at få testet, om hun kan blive gravid. Hun er bekymret over at skulle gå meget længere. For tænk, hvis parret venter for længe. - Jeg har set nogle par i vores omgangskreds, der har haft problemer med at blive gravide. Det har været hårdt arbejde at komme i fertilitetsbehandling, har jeg kunnet se. Jeg vil have nemmere ved at vente, hvis jeg ved, at der ikke er noget galt, siger Nanna Pedersen, der er vant til kunne planlægge det meste i hverdagen og fremtiden. - Det er en lille smule angstprovokende, at jeg ikke også kan styre denne del af mit liv. Jeg kan ikke lide ikke at have indflydelse, siger hun. På Rigshospitalet har man siden sommeren 2011 kunnet blive testet for, om man kan blive gravid og få at vide, hvor lang tid man cirka har tilbage, før man ikke længere er i stand til at få børn. Ordningen er en del af et større forskningsprojekt, der foreløbig løber frem til januar 2015. Formålet er at forhindre barnløshed og en masse dyre fertilitetsbehandlinger. Det er nemlig efterhånden blevet mere og mere almindeligt at få børn i en høj alder. I Danmark er alderen for førstegangsfødende steget fra 23 år i 1960 erne til nu at være 29 år. Vi kommer sent i gang Og ifølge professor Anders Nyboe Andersen, der er en af initiativtagerne bag ordningen, er der mange, der begynder at forplante sig for sent. - Mange mennesker tænker, at de skal finde en ordentlig partner og have en god uddannelse. Men det har betydet, at vældig mange kommer relativt sent i gang med at forplante sig, siger professoren. - Vi har set så mange, som er ved at være midt i 30erne, og hvor de til deres store forskrækkelse opdager, at det ikke er så let endda, - Er du fysisk aktiv, eller er du doven?, spørger professor Anders Nyboe Andersen. Livsstil har nemlig også betydning, hvis man ønsker at blive mor. 5

og at de er ved at tabe deres æg, siger Anders Nyboe Andersen. Over for ham sidder Nanna Pedersen, der nu skal have svar på, om hun skal have fart på projekt-baby. Til at starte med stiller Anders Nyboe Andersen en lang række spørgsmål, som placerer Nanna enten i grøn, gul eller rød zone i et skema, der er lavet til formålet. P-piller og alkohol Befinder man sig i grøn zone, er chancerne for at blive gravid gode. - Kan du huske, hvornår din mor gik i overgangsalder? Har du haft Klamydia? Hvor mange genstande drikker du om ugen? Tager du ppiller? lyder blot nogle af spørgsmålene. Nanna placerer sig i grøn zone. Hun er stadig er under 35 år, hun ikke har haft nogen underlivssygdomme og har et moderat forbrug af alkohol. Nanna er også i fertilitetssammenhæng den helt rigtige størrelse. Hun er 181 cm høj og vejer 86-88 kg. - Er jeg ikke lidt overvægtig? spørger Nanna. - Tværtimod. Det er godt at have lidt kilo, når man gerne vil blive gravid, siger Anders Nyboe Andersen. Efter de mange spørgsmål skal Nanna Pedersen ultralydsscannes. Her måler man hendes Små billeder: Nanna bliver målt rundt om hofterne og maven. Man må ikke være for tyk eller for tynd, hvis man ønsker at blive gravid. Alle data føres ind i et skema... 6 ægblærer i æggestokkene. Jo flere æg, jo bedre. Samtidig skal hun have lavet en blodprøve, der skal måle hormonet AMH. Tilsammen giver de to faktorer et billede af, hvor mange år hun cirka har tilbage at blive gravid i. Nanna har taget p-piller non-stop i 15 år og det kan ses på ultralydscanningen. - Det har trykket dit system, siger Anders Nyboe Andersen, der tæller sig frem til 12 æggeblærer. - Det er nogenlunde standard, siger professoren. Nogenlunde...?! siger Nanna bekymret. - Du har spist p-piller i så mange år, så det er svært at give et helt nøjagtigt svar. Du er sund og rask og har to normale æggestokke. Du har gode chancer for at blive gravid, siger Anders Nyboe Andersen. Der går 3 uger, inden Nanna får svar på blodprøven, der måler hormonet AMH. Konsultationen i dag tyder dog på, at Nanna ikke har noget at være bekymret for. - Jeg er spændt på at møde mine kommende børn. Det betyder meget for mig at kunne skabe en familie, siger Nanna Pedersen. - Nu kan jeg vente med spænding i stedet for frustration og uvidenhed.

Nanna ser sin livmoder på skærmen. Her kan hun se, hvor mange æggeblærer, hun har tilbage. Jo flere, jo bedre chance har hun for at blive gravid. 7

Fakta: Kan du blive gravid? Alder over 35 år: Chancen for at blive gravid falder med alderen. Underlivsinfektioner: Kan give skader på æggelederne, som er nødvendige for, at et æg kan vandre ned i livmoderen. Gentagne klamydia-infektioner: Kan give betændelse i æggelederne, som kan risikere at aflukke, så du ikke kan blive gravid. Manglende eller uregelmæssige menstruationer: Indikerer at ægløsningen ikke er normal. Det kan påvirke evnen til at blive gravid. Tidligere gravid uden for livmoderen: 2500 kvinder bliver behandlet for graviditet uden for livmoderen. 40 procent oplever besvær med at blive gravid efterfølgende. Livmodervæv uden for livmoderen: Cirka fem-ti procent af kvinder, der har livmodervæv uden for livmoderen har besvær med at blive gravid (i læge-sprog kaldet Endometriose). Tidligere operation i underlivet eller større tarmoperationer: Der kan opstå sammenvoksninger, der har betydning for forplantningen. - Muskelknuder i livmoderen: Nedsætter muligheden for at blive gravid. Fjernelse af æggeleder eller æggestok: Det er ikke muligt at blive gravid. Operation for blindtarmsbetændelse: Der kan opstå komplikationer, der har betydning for frugtbarheden - infektionerne kan sprede sig til æggestokken. Kræft og kemoterapi: Kan stoppe produktionen af ægceller. Ved kræft i kønsorganer kan det blive svært at opnå graviditet ved samleje. Poly Cystisk Ovarie Sygdom (PCOS): En hyppig tilstand, der giver manglende ægløsning. Kilde: Rigshospitalet. 8

9

Guide: Hvad kan du selv gøre? Alder: Begynd i god tid, hvis du vil øge dine chancer for at blive mor. Kønssygdomme: Sørg for at blive undersøgt og behandlet ved egen læge. Overvægt og undervægt: Sørg for at have en normalvægt med et BMI mellem 18-25. Rygning: Lad være med at ryge. Det forringer kvaliteten af dine æg. Kaffeindtag: Hav et moderat forbrug af kaffe, det vil sige cirka 3-4 kopper dagligt. Over 5 kopper (cirka 500 mg.) mindsker dine chancer for at blive gravid. Alkoholindtag: Hav et moderet forbrug af alkohol. Drik ikke mere end 7 genstande om ugen, hvis du ønsker at blive gravid. Kost: Spis varieret, evt. med tilskud af folsyre. Folsyre findes fx i spinat, bælgfrugter og broccoli. Det forhindrer barnet i at blive født med neuralrørsdefekt - en sjælden lidelse, der kan betyde misdannelser i hjernen og rygmarven. Hormonforstyrrende stoffer: Undgå denne type stoffer - køb evt. neutrale eller svanemærkede produkter. Fakta: Gravid i Danmark: 85 procent af befolkningen er fertile. 15 procent vil på et tidspunkt i løbet af deres liv opleve nedsat frugtbarhed. Det vil sige, at de har prøvet at blive gravide i mere end ét år, uden at det lykkes. Typisk vil kvinden kunne blive gravid fra 14-15 års alderen ind til omkring 45 år. 10

11

Spis dig gravid Sørg for at spise rigeligt med fisk, hvis du gerne vil blive gravid 12

Selenindhold: (mikrogram/100 gram): Rejer 19 Makrel: 25 Torsk: 29 Hornfisk: 31 Sild: 32 Laks: 32 Rødspætte: 33 Kilde: Danmarks Fødevareforskning. Selen findes også i sesamfrø, hørfrø og nødder. Heidi Pedersen hped@bt.dk Antallet af nyfødte børn er faldende, og fertilitetsbehandlingerne stigende. For at vende udviklingen kan man selv hjælpe lidt på vej, hvis man ønsker at blive gravid. Rødspætte, laks, sild og hornfisk. Det er blot nogle af de fisk, du kan spise, hvis du ønsker at blive mor i nærmeste fremtid. Fiskene er nemlig rige på selen, der kan være godt for frugtbarheden. Det mener læge og ernæringsekspert, Arne Astrup. - Det er et våben imod uønsket barnløshed, siger han. På Rigshospitalet i København er man enig i, at selen kan være et godt middel til at sætte skub i graviditeten. Det er dog ikke noget, der endnu er undersøgt på mennesker. Det er indtil videre kun testet på kalve og grise. Her viste det sig også, at zink, som især findes i kød, er en god idé at spise. - Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed. Men vi ved, at man ikke kan blive gravid, hvis man har zinkmangel, siger lektor på Institut for Human Ernæring og ernæringsoverlæge på Rigshospitalet, Jens Richard Andersen. Laveste fødselstal Sidste år blev der født 57.916 børn i Danmark. Det er det laveste fødselstal i flere år. Samtidig blev der foretaget 36.793 fertilitetsbehandlinger, hvoraf kun 14 procent resulterede i fødsler. Og selv om underlivsinfektioner, sygdomme og arv formentlig har større betydning for, om man kan blive gravid eller ej, kan selv de små ting have betydning. Som f.eks. vores kost, hvor man bør sørge for at spise sundt og varieret og holde en normalvægt. Man må nemlig hverken være undervægtig eller overvægtig, hvis man ønsker at blive mor. Det vil sige, at man skal have et BMI på mellem 18-25. - Det er ikke klogt at blive gravid midt i en slankekur. Du kan let komme til at mangle nogle nødvendige næringsstoffer og chancen for at blive gravid mindskes, siger overlæge Jens Richard Andersen, der slutter med en opsang til mændene. - Det kunne tyde på, at især alkohol skader sædcellerne, siger han. 13

14

Jeg blev meget ked af det, da det gik op for mig, at jeg ikke uden problemer ville kunne få børn. Jeg hadede min krop for, at den ikke bare kunne være normal. - Anne Citatet og de øvrige citater i denne guide er indhentet af Malene Raith, der har skrevet bogen Det blev et barn om erfaringer og gode råd i forbindelse med fetilitetsbehandling. Hvornår er man ufrivilligt barnløs? Ved ubeskyttet samleje 2-3 gange om ugen bliver mere end 8 ud af 10 par gravide, inden der er gået et år. Og af de sidste bliver yderligere halvdelen gravide i det kommende år. Det vil sige, at 90 procent bliver naturligt gravide indenfor 24 måneder. Et par betragtes først som værende ufrivilligt barnløse (infertile), hvis parret forgæves har forsøgt at opnå graviditet i 1-2 år. Men selv efter at graviditet er opnået, er der en risiko for, at kvinden aborterer. 20 procent af alle opståede graviditeter ender i en spontan abort. Risikoen for spontan abort er lav hos kvinder i tyverne, den er omkring 25 procent i 35 års-alderen og stiger til 50 procent hos kvinder i 40-45 års alderen. Abort er således hyppig, og en del kvinder oplever mere end en spontan abort. Kun hvis et par har haft tre eller flere spontane aborter bør de undersøges nærmere. Den hyppigste årsag til abort er fejl på fostrene. Kilde: Altomboern.dk/Netdoktor 15

Derfor er vi infertile Årsager hos kvinden: Syge æggeledere Ses hos 25-30 % af kvinderne Skyldes oftest tidligere underlivsinfektioner eller endometriose. Også operationer i mave-/tarmsystemet kan skade æggelederne, f.eks. kan en blindtarm, der er sprunget i barneårerne, give lukkede æggelederne hos voksne pga. arvæv. Tarmoperationer kan også give arvævsdannelse og dermed ødelægge æggelederne. Klamydia kan give underlivsbetændelse, som igen kan forårsage sammenvoksninger i æggelederne. I nogle tilfælde har man ingen forklaring på, hvorfor æggelederne er syge. Kvinden kan også tidligere være blevet steriliseret. Sygdom i livmoderen (Ses hos 5-10 % af kvinderne) Kan skyldes muskelknuder (fibrom) i livmoderen. Andre årsager kan være misdannelser af livmoderen f.eks. en todelt livmoder eller polypper på livmoderen. 16

Af 37.373 fertilitetsbehandlinger i Danmark i 2010 skyldes: 30 pct. 35-40 pct. 10 pct. 10-20 pct. Kvinden er infertil Manden er infertil Begge er infertile Ukendte årsager Sygdom i æggestokkene/manglende ægløsning Ses hos 5-10 % af kvinderne Skyldes hos 80% polycystisk ovariesyndrom (PCOS), altså at kvinden har små cyster på æggestokkene. PCOS kan være arveligt, men kan også skyldes sukkersyge - hos nogle på grund af overvægt. PCOS ses hos 8-18% af alle kvinder i den fertile alder. Manglende ægløsning kan også skyldes hormonforstyrrelser, der får kvinden til at gå for tidligt i overgangsalderen, eller at hun lider af endometriose. Kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling kan også ødelægge æggestokkene. Sygdom i livmoderhals eller i skeden Kan skyldes cystisk fibrose, eller at kvinden er opereret for livmoderhalskræft og derfor har afkortet livmoderhals, eller at hun har fået foretaget keglesnit flere gange. Andre årsager Det kan være enlige og lesbiske kvinder, kvinder som har endometriose, er hiv/hepatitis-smittede eller har haft gentagne spontane aborter. Hiv/hepatitis-smittede modtager fertilitetsbehandling, så de kan undgå at smitte deres partner. Endometriose er en sygdom, der skyldes, at kvinden har livmoderslimhinde-væv andre steder end inde i livmoderen. Vævet opfører sig som livmoderslimhindevæv, der udstødes en gang om måneden så kvinden menstruerer. Det betyder, at kvinden bløder fra andre steder, f.eks. fra æggestokkene, og der kan dannes arvæv og cyster. Endometriose er ofte meget smertefuld og kvinderne har ofte haft meget pinefulde menstruationssmerter gennem hele livet. Ses hos 3-4% af alle kvinder i den fertile alder. 17

Årsager hos manden: Få sædceller og unormale sædceller Ses hos omkring 95% af mændene Nedsat sædkvalitet er for de fleste medfødt, men årsagen kendes ofte ikke. Det kan være arveligt, men skyldes oftest noget udefrakommende. Man ved bare ikke hvad, mødres rygning under graviditeten kan være en medvirkende årsag. Få sædceller ses hos mænd med manglende nedsynkning af testikler. Fåresyge hos mænd kan også give nedsat sædkvalitet, og kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling. Anabolske steorider og overvægt kan også give nedsat sædkvalitet. Hos mænd med få sædceller er sædcellernes bevægelighed oftest dårlig. De svømmer i ring, ser mærkelige ud og svømmer langsomt. 18 Fravær af sædceller Ses hos under 5% af mændene Kan skyldes, at man ikke kan få sæden transporteret ud fra testiklerne. Sædvejene kan være spærret pga. misdannelser, eller fordi manden ikke har nogen sædceller. Det kan være medfødt eller skyldes kemoterapi og strålebehandling. Andre årsager Ses hos en lille gruppe af mændene Kan være mænd, der tidligere er blevet steriliseret, er HIV-smittet eller har leverbetændelse. Det kan også være mænd med retrograd ejakulation, som betyder at sæden løbe op i blæren i steder for at komme ud. Det ses hos nogle få diabetikere.

Jeg har uberettiget været vred over, at det var mig, der skulle igennem behandling. For det er min kæreste, der ikke kan få børn. Set i bakspejlet var jeg nok ikke så støttende og overskudsagtig, som jeg burde have været (og som jeg ved, at han ville have været, hvis det var omvendt). - Pernille Offentlig eller privat behandling Den offentlige behandling er væsentlig billigere end den private. Offentlig og private klinikker henvender sig til to forskellige målgrupper. Det offentlige behandler kun: Kvinder under 40 år Kvinder, der ikke har barn/børn i forvejen. Kvinderne tilbydes højst 3 gennemførte behandlinger eller 5 påbegyndte. De private klinikker behandler: Kvinder over 40 år Kvinder, der vil have barn nummer 2. Kvinder, der har opbrugt det tilbudte antal behandlinger hos det offentlige. 19

Hvad koster behandling i offentligt regi? Efter et år (2011) med brugerbetaling er behandling for ufrivillig barnløshed til første fællesbarn atter gratis på regionernes hospitaler. Betaling for medicin til fertilitetsbehandling følger samme regler som for al anden medicin. Ufrivillig barnløshed godkendes som kronisk sygdom, og derfor kan der søges om såkaldt kronikertilskud, som bevirker, at egenudgiften til medicin højst kan blive 3.600 kr. inden for en 12-måneders periode. Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark inden undersøgelse og behandling for barnløshed påbegyndes, kan man få yderligere tilskud til fertilitetsmedicinen. Ved at skifte til gruppe 1 og 2 kan man opnå 100 procent tilskud. Tilskuddet ydes til den person recepterne er udskrevet til (kvinden). Hvor mange forsøg har man i offentligt regi? De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder 3-6 inseminationsforsøg. For reagensglasbehandlinger siger de fælles regler, at der må gives tre IVF behandlinger, det vil sige ægoplægninger. I nogle tilfælde afbrydes en behandling på grund af dårlig reaktion på hormonbehandlingen, at æggene ikke bliver befrugtet eller udvikler sig dårligt. Når der ikke oplægges æg vil sådanne forsøg ikke blive regnet som et behandlingsforsøg (gratis), men der kan kun forsøges højst 5 gange, og i nogle tilfælde kan lægerne stoppe inden, hvis chancerne er håbløse. Som anført er oplægning af frosne æg en ekstra chance, idet sådanne forsøg ikke indgår i dette regnskab. Kilde: Netdoktor.dk 20

Sådan behandles barnløshed Insemination med partnerens sæd (IUI-H) Anvendes ved: Uforklaret barnløshed Let endometriose eller manglende/uregelmæssig ægløsning hos kvinden Let til moderat nedsat sædkvalitet hos manden IUI-H er en relativ simpel behandling, hvor en oprensning af mandens sæd sprøjtes ind i selve livmoderen. Inseminationen kombineres normalt med hormonbehandling af kvinden. Hun behandles med et (mildt) hormon, for at hun skal danne flere æg (2-3 stk), og hun får en ægløsende sprøjte ca. 38 timer inden inseminationen. Insemination med donorsæd (IUI- D) Anvendes ved: Stærkt nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller IUI-D er en simpel behandling, hvor der foretages insemination i livmoderen med anonym donorsæd. Kvinden behøver normalt ikke hormonbehandling og graviditetschancen er stor. Kunstig befrugtning (IVF) Anvendes ved: Manglende resultat af simplere behandling Uforklaret barnløshed Beskadigede æggeledere eller uregelmæssig menstruationscyklus hos kvinden IVF er almindelig reagensglasbefrugtning, hvor hvert æg tilsættes mange sædceller, og den oprensede sæd skal selv finde ud af at befrugte æggene (modsat mikroinsemination). Herefter lægges et eller to æg op i livmoderen. Mikroinsemination - en til en-befrugtning (ICSI) Anvendes ved: Manglende resultat af IVF behandling Svært nedsat sædkvalitet hos manden ICSI er en reagensglasbefrugtning, som også kaldes mikroinsemination. Her indføres en enkelt sædcelle i hvert æg. For kvinden er behandlingen ved IVF og ICSI den samme. Forskellen er måden befrugtningen i laboratoriet sker på. Kvinden behandles med daglige hormonindsprøjtninger, for at der kan udtages flere æg. Når æggene er modne, udtages de. Æggene befrugtes i laboratoriet ved at en enkelt sædcelle hjælpes direkte ind i et æg med en pipette. Herefter lægges et eller to æg op i livmoderen. Blastocyst Er en behandling, hvor man venter med at sætte det befrugtede æg op i livmoderen til dag 5 efter befrugtningen. Normalt sættes æggene op på dag 2 eller 3. Fryseæg Ekstra befrugtede æg kan gemmes i maksimalt 5 år, så kvinden ikke skal igennem hele forløbet igen. Kilde: Dansk Fertilitetsselskab 21

Sådan er chancen for succes Antal behandlinger i alt i 2010: 37.373 Inseminationer Inseminationer i alt 21.543. Blev til 2.879 fødsler med tilsammen 3.085 børn. Fødsler pr. behandling: 13,2 pct. Chancen for graviditet er meget lille for kvinder over 40 år. Her er chancen for, at inseminationen ender med en fødsel nede på 4-6 pct. Kilde: Dansk Fertilitetsselskab Kunstig befrugtning og mikroinsemination - IVF/ICSI Påbegyndte behandlinger i alt 15.830. 46 pct. af de kunstige befrugtninger foregår ved mikroinsemination (ICSI). Ægoplægninger 12.426. Når befrugtningen er sket, er chancen for at ægget sætter sig fast i livmoderen den samme ved mikroinsemination som ved almindelig reagensglasbefrugtning (IVF). Blev til 3.190 fødsler med tilsammen 3.705 børn. Fødsler pr. behandling: 20,2 pct. Spontane aborter efter fertilitetsbehandling En graviditet efter fertilitetsbehandling bliver ikke altid til et barn. Af de 3.597 kvinder i fertilitetsbehandling i 2010, som blev gravide, aborterede 407 spontant inden udgangen af den 8. uge, og 160 aborterede senere. 3.190 graviditeter endte med en fødsel. (Tallene gælder for alle behandlinger i Danmark - ikke kun hos det offentlige.) 22

Fup eller fakta Der findes mange velmenende råd til, hvordan man både som mand og kvinde kan øge chancerne for graviditet. Men rådene er langt fra altid gode. Skal man for eksempel lade være med at drikke alkohol? Eller skal man spise alle mulige vitaminer og dyrke fertilitetsyoga? Forslagene er mange, og B.T. har bedt overlæge Ulrik Kesmodel fra gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital om at fortælle, hvilke råd man bør følge, og hvilke råd der ikke findes videnskabeligt belæg for virker. Stress Ukendt effekt Det er svært at måle stress. Og derfor er det ikke særligt velbelyst om stress påvirker fertiliteten. Alder Pas på med at vente Alder er den væsentligste faktor, når det handler om chancerne for at blive gravid. Graviditetschancen (i procent per cyklus ved normalt samliv (sexliv)) er 34 pct., når kvinden er 20 år. Herfra falder den til 24 pct., når hun er 25 år, 17 pct. når hun er 30 år, 12 pct. når hun er 35 år, 6 pct. når hun er 40 år, mens chancen for at blive gravid er 0,5 pct., når hun er 45 år. 23

Rygning La vær En kvinde, der ryger i forbindelse med fertilitetsbehandling nedsætter sin graviditetschance med 40-50pct. Jo flere cigaretter, des mindre er graviditetschancen, men der er ikke den store forskel på om man ryger meget eller lidt. Festrygning er ikke undersøgt. De seneste års større studier peger derimod på at rygning ikke betyder det store for mandens sædkvalitet. Alligevel ser det ud til, at mænd, der ryger, har mindre chance for at gøre en kvinde gravid. Vi ved bare ikke helt hvorfor, når det ikke kan måles på sædkvaliteten. Hvis en kvinde ryger, mens hun er gravid, og venter en dreng, får barnet nedsat sædkvalitet, når han bliver voksen. Tag bare et Alkohol enkelt glas Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker alkohol, hvis man forsøger at blive gravid, men de har ikke så meget at have det i. Store undersøgelser viser, at de kvinder, der drikker op til 7 og måske 14 genstande om ugen ikke har nedsat graviditetschance. Har man et stort alkoholforbrug nedsætter det graviditetschancen, men ved et lille forbrug på 7 genstande om ugen, er der ikke belæg for at sige, at det er skadeligt. 24

Værst for de Overvægt unge Fedme betyder ikke nødvendigvis, at kvinden har sværere ved at blive gravid. Overvægten kan betyde, at kvinden ikke får ægløsning, men en simpel hormonbehandling kan sætte ægløsning i gang, så kvinden herefter kan blive naturligt gravid. Et vægttab kan også sætte ægløsningen i gang. Nogle overvægtige bliver dog insulin-resistente, og har så sværere ved at blive gravide - også ved reagensglasbefrugtning. Fedme har større betydning for unge end for dem over 35 år. For de ældre kvinder har alderen så stor betydning, at fedmens betydning bliver minimal. Men når man er blevet gravid, er risikoen for spontan abort, dødsfødsel og svangerskabsforgiftning større hos de overvægtige kvinder, så det er en god ide at tabe sig. Kaffe Ikke overdrive Det er vist, at 5 kopper kaffe (svarende til 500 mg koffein) om dagen nedsætter graviditetschancen. Desuden øger kaffe risikoen for spontan abort. Det ser ud som om, kaffen kan nedsætte graviditetschancen med 50 pct., lige som rygning. Man skal dog drikke fem kopper eller mere om dagen, før det er et problem. 25

Det kan ikke være rigtig, at jeg ikke kan blive gravid, tænkte jeg. Jeg har opsøgt alternative behandlere og fået akupunktur efter Wolfgang Paulus metoden. Jeg blev gravid i tredje forsøg og har nu en dejlig dreng. - Anne Motion Vær varsom Der er ikke lavet undersøgelser af, om motion har betydning for graviditetschancerne. Et stort dansk studie viser, at anden motion end gå- og cykelture i starten kan øge risikoen for spontan abort i de første 3 måneder. Man skal ikke begynde på en ny sport, efter man er blevet gravid. Hvis man får lagt æg op, bør man ud fra et forsigtighedsprincip kun gå, cykle og svømme. Akupunktur Dur ikke Det er ret veldokumenteret, at akupunktur ikke kan øge chancerne for graviditet. Enkelte studier viser, at det hjælper, men de fleste større studier viser, at det ikke virker. Men det skader heller ikke. 26 Kost/mad Altid godt at spise sundt Det er altid godt at følge kostrådene. Er man overvægtig følger man typisk ikke kostrådene, og så er det en god anledning til at begynde på det, hvis man vil være gravid. Det vil øge chancerne, hvis man har PCOS (PolyCystisk OvarieSyndrom - en hormonel forstyrrelse) på grund af overvægt eller er insulinresistent på grund af diabetes 2. Kost betyder noget, men der er ikke forsket i præcis, hvad man skal spise for at øge sine chancer for at blive gravid.

27

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 28 Motion