Udarbej det for LO. St øt tet af EU s Socialfond



Relaterede dokumenter
%LODJ. Støttet af EU s Socialfond

Udgangspunkter for læring om bæredygtighed

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV

om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

KVI NDER I MALERFAGET

- t elefonint erview s m ed m.v. Decem ber 1999

)XQNWLRQ UHUQHV 7MHQHVWHP QGHQHV) OOHVUnG)7)

Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et

Konference om unge og nyansatte og APV Mediehuset, Herning 28. september i forbindelse med EU s arbejdsmiljøuge

1.1. Organisering Ændringer i projektets ram m ebetingelser Statistik på borgere og forløb i de tre regioner 8

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

LENDUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TÅRSVEJ 37B, LENDUM, 9870 SINDAL

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser system atisk affolkes eller efterhånden lukkes.

EJERFORENI NGEN DOMUS VI STA PARK I I I

Årsplaner for 2y

EFS hilser vedtagelsen af princippet om om vendt bevisbyrde velkom m en og kan kraftigt tilslutte sig denne vedtagelse.

SportHouse. Maj, 2007

Fonden for Billige Boliger

DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden. DBA-nyhedsbrev nr. 3 side 1

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

" # $% & $'&" ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) %


Arbejdsmiljø Nummer Titel (arbejdsmiljø) Udgivet af

Arbejdspladsens Videnindeks jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

FRIKIRKEN HILLERØD SLANGERUPGADE 56, 3400 HILLERØD 1. JANUAR DECEMBER 2018

Referat af ordinæ r generalforsam ling i A/ B Gas- Erik

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Arbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

JÆGERE MOD CANCER INDSAMLINGSREGNSKAB ÅRSREGNSKAB FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 (JOURNAL NR )

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Guide til en god trivselsundersøgelse

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

Guide til en god trivselsundersøgelse

Evalueringsprocessen i korte træk

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

W EBIT Programmet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? /32

Direktionens årsplan

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

Guide til en god trivselsundersøgelse

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Styrk Arbejdsmiljøet. Medarbejderne

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Sundt arbejdsliv sundt liv

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige)

Fra museskader til stress

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande

arbejdspladsvurdering

Trivselsrådgiver uddannelsen

Drejebog for mere styrke på: World happiness day. ... sæt fokus på det der giver gnist og glæde i hverdagen

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

Notat. Indledning. Sygefraværsdata 2016

Velfærd gennem digitalisering

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Trivselspolitik Organisationen Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Transkript:

2YHUEOLNRYHUY WLOGLDORJRPE UNW MHU UHG\J WLJKHG Udarbej det for LO St øt tet af EU s Socialfond 3HU%UXKQ %LUJLW+MHUPRY.XEL[ 0DM

Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk www.kubix.dk 'Nyt kom m a' er anvendt.

,QGKROG I ndledning... 4 Bæredygt ighedskrit erier... 4 System at isering af de indsam lede værktøjer... 5 Krit erier for system at isering af dialogværktøj er... 9 Overbliksskem a... 11 Metode... 13 Læsevej ledning... 15 Værkt øj er fordelt eft er bæredygt ighedstem a... 15 Håndbøger, web-adresser m v... 17 Bilag: Beskrivelse af værkt øjer t il at skabe dialog om bæredygt ighed C: \ Documents and Settings\ hbj\ Skrivebord\ Kubix - Overbliksanalyse 310502

%HKRYIRURYHUEOLNRYHUGLD ORJY UNW MHU,QGOHGQLQJ Kubix er i forbindelse m ed LO-proj ektet På vej m od den bæredygt ige arbejdsplads blevet bedt om at skabe et overblik over de dialog- og refleksionsværktøj er der er udviklet m ed henblik på at skabe dialog om m ilj ø-, arbej dsm ilj øm æssig og/ eller social/ etisk bæredygtighed. Værkt øj erne skal bidrage t il at skabe dialog om bæredygtighed m ellem ledelse og m edarbej dere. 2YHUEOLNWLOY OLQJ UNW MVXGYLN Form ålet m ed at skabe et overblik over m ulige dialogværktøj er, er at skabe et grundlag og udgangspunkt for værktøjsgruppernes videre arbejde m ed at udvikle nye dialogværktøj er inden for de tre tem aom råder: m iljø, arbej dsm ilj ø og social/ etisk bæredygtighed. 2YHUEOLNWLOEHVOXWQLQJVWDJH UHRJY UNW MVXGYLNOHUH Det betyder at overblikket først og frem m est er skabt til beslutningstagere og udviklere. Overblikket er kun i en yderligere redigeret form anvendelig i en bredere kreds, fx blandt konsulent er der deltager i LO-projektet Den bæredygt ige arbejdsplads. Overblikket vurderes ikke um iddelbart anvendeligt over for kredsen af virksom heder. 2YHUEOLNHUV\VWHPDWLVHULQJ At skabe overblik forudsætter at det er m uligt at skabe en system atik der kan gøre det let for værktøj sgrupper og konsulenter at orient ere sig i og at vælge i det givne univers af dialogværkt øj er. Da der skal udvikles dialogværkt øj er der kan sæt t e bæredygt ighed på dagsordenen i virksom hederne, m å system atikken forholde sig t il om - og i givet fald hvordan - de eksisterende værktøj er kan give inspirat ion t il denne nyudvikling af dialogværktøjer. %HKRYIRUNULWHULHUWLOV\VWH PDWLVHULQJ Som grundlag for system atikken m å vi derfor opstille nogle kriterier der dels kan anvendes til at pege på om og hvordan værktøj erne kan bidrage t il at skabe dialog om bæredygt ighed på arbejdspladserne, dels afspejler væsentlige t ræk ved de dialogværktøj er vi har fundet. 8GYLNOLQJVSHUVSHNWLY % UHG\JWLJKHGVNULWHULHU Bæredygt ighed er ikke et klart defineret begreb. Begrebet afspejler at vi er på vej m od noget bedre, ikke kun i betydningen af at bevare det der er, m en i bet ydningen af at bære dygt igt. Dette kan indebære at iværksætt e en ( udviklings)proces hen m od at kunne bære dygtigt. Bæredygt ighed har derm ed et klart udviklingsperspekt iv på arbejdspladsniveau. 3URFHVRJIUHPDGUHWWHW Bæredygt ighed indebærer oft e at der lægges vægt på et frem adrettet og procesorienteret perspektiv hvor der ikke på forhånd kan gives en bestem t lineær kurs eller 4

ret ning. Retningen og den hastighed udviklingen har, kan hele t iden skift e og det giver et cirkulært perspektiv på bæredygtighed.,qggudjhovhvshuvshnwly Et andet vigt igt elem ent i bæredygtighedsperspektivet er at det angår os alle. Det er et fælles ansvar at skabe en bæredygtig arbejdsplads. Derfor udgør en så bred m edarbej derinddragelse som m uligt et væsent ligt elem ent i bæredygtighed. De værkt øjer der skal udvikles, skal kunne bidrage til at skabe denne inddragelse der hvor den ikke allerede er. Dialog er et vigt igt redskab hert il. 3HUVRQSHUVSHNWLY±KHOKHGL OLYHW«At bæredygt ighed vedgår os alle, betyder ikke blot at det vedrører os som m edarbejdere. Det vedrører os som hele personer. Derfor indebærer bæredygt ighed også at vi fx kan t ænke vores roller som m edarbej dere og forbrugere sam m en, og at vi kan m edt ænke en sam m enhæng m ellem fam ilie og arbejdsliv. Det tredj e vigtige elem ent i bæredygt ighed er derfor dette personperspektiv på proces og indhold i arbejdet m ed bæredygtighed. 0RWLYDWLRQVSHUVSHNWLY Et fjerde elem ent som er understreget i proj ektet Den bæredygt ige Arbej dsplads, er at bevare j ordforbindelsen. Bæredygt ighed er noget konkret der t ager udgangspunkt i en bestem t arbejdsplads, m ed en bestem t kult ur og konkret e ønsker t il udviklingen af bæredygt ighed. Derfor m å krit erierne indeholde overvej elser over hvad der m otiverer m edarbejdere og ledere til at sætte bæredygt ighed på den interne udviklingsdagsorden. Ofte vil m ot ivat ionen bestå i et ønske om at finde værktøjer t il at få hul på eller pege på løsningsm uligheder i en konkret problem stilling. +HOKHGVSHUVSHNWLY Et fem t e elem ent i vejen m od den bæredygt ige arbejdsplads er helhedsperspekt ivet der peger på at bæredygt ighed vedrører alle virksom hedens forhold hvor forholdene om kring m ilj ø, arbejdsm ilj ø og det sociale tænkes sam m en. 8GJDQJVSXQNWLNRQNUHWH XGIRUGULQJHU Udgangspunkt et for vej en m od den bæredygt ige arbej dsplads er at tage udgangspunkt i virksom hedens konkret e ønsker og udfordringer, at det er de m ennesker der har skoen på, der ved hvad der er behov for, og at det er de sam m e m ennesker der i sidste ende skal sikre at de init iat iver virksom heden sætter i gang, kan bære frugt. 6\VWHPDWLVHULQJDIGHLQGVDPOHGHY UNW MHU Efter disse overvejelser over begrebet bæredygtighed, følger her vores konklusioner om hvad der karakt eriserer de værktøj er vi har indsam let. )RNXVSnSUREOHPHUHOOHUXGYLNOLQJVPXOLJKHGHU" 5

3UREOHPRJXGYLNOLQJVRULHQ WHUHGHY UNW MHU Nogle værktøj er fokuserer på at løse et konkret problem (problem orienteret), andre kan være orient eret m ere bredt m od - en frem t idig - udvikling af virksom heden ( udviklingsorient eret ). Opdelingen i problem - og udviklingsorient erede værkt øjer er inspireret af t o forskellige m åder at anskue problem løsning og udvikling på. )RNXVSnSUREOHPHUIHMORJ PDQJOHU Den problem orient erede t ilgang ret t er opm ærksom heden på problem er, fej l og m angler, lægger vægt på at løse problem et gennem faser som : problem ident ifikat i- on, årsagsanalyse, løsnings-m uligheder og opstilling af handlingsplaner. De spørgsm ål der stilles, er hvorfor problem et er opstået og hvad der er gået galt. Filosofien er at når problem ets kerne er fundet, er løsningen det også. «HOOHUSnUHVVRXUFHURJ Q VNHU" Den udviklingsorient erede t ilgang lægger vægt på ressourcer, værdier og ønsker. Denne t ilgang lægger vægt på ønsket om forandring og st iller spørgsm ål om drøm - m e og ønsker, erfaringer og hvordan det kan være at noget lykkes. Vigt ige om drej ningspunkt er er at skabe et billede af en ønskværdig frem t id, at skabe fælles billeder af en opnåelig frem tid og at igangsætte processer der kan virkeliggøre disse frem t idsbilleder. Filosofien er at løsninger udspringer af ressourcer som det derfor er vigt igt at give plads. Dialog er derfor en hel central m e- tode i ressourcet ilgangen. HOOHUEnGHRJ" Vi er st ødt på m eget få værkt øj er der er ressourceorienterede i denne forstand. Der findes dog værktøjer der både retter sig m od at afdække problem er, fej l og m angler og som giver plads til at form ulere drøm m e og ønsker. Sådanne både- og værktøj er vil vi m edtage som udviklingsorienterede. 'HUVHUXGWLODWY UHEHKRYIRUDWXGYLNOHY UNW MHUUHWWHW PRGDWVNDEHEUHGHGLDORJSURFHVVHUGHUPHGXGJDQJVSXQNW LDUEHMGVSODGVHQVNRQNUHWHSUREOHPHUNDQW QNHLPXOLJ KHGHURJXGYLNOLQJVEDQHU,QGGUDJHOVHVSHUVSHNWLY" Bæredygt ighed er alles ansvar. Medarbej dernes m uligheder for at deltage aktivt i arbej dspladsudviklingen er derfor af st or betydning. 0HGDUEHMGHUQHNDQKDYH IRUVNHOOLJLQGIO\GHOVH Medarbejderne kan være involveret på forskellig vis; have særlige roller eller være akt ive i bestem te faser. Et af de kriterier vi har vurderet værktøj erne efter, er derfor graden af m edarbejderinvolvering. 'DWDOHYHUDQG UHOOHUIRUDQ GULQJVDNW U" Medarbejderne kan levere data via skem aer, interview eller på m øder. De kan m ere akt ivt være involveret i at indsam le data og stå for processen eller være aktive i at 6

form ulere ønsker og forslag t il forandring. Medarbej dernes rolle har selvsagt stor betydning både for hvilken indflydelse de kan opnå og m ed hvilken m ot ivation de bidrager i forløbet. 'HIOHVWHY UNW MHUWLOGHOHU PHGDUEHMGHUQHHQUHODWLY SDVVLYUROOH Værkt øj erne t ager generelt udgangspunkt i at en virksom hed er en organisation hvor ledelsen har ansvaret for virksom hedens drift og udvikling, og hvor m edarbej - derne kun i form elle sam arbej dsfora har adgang til at init iere, gennem føre og t ræffe beslut ninger om nye t iltag. I en række af værktøj erne tildeles m edarbejdernes repræsent ant er især en rolle i st art fasen, m ens m edarbej derne tildeles en rolle som inform anter enten i form af at levere data om fx trivsel i virksom heden eller ved at levere data om konkret e aspekt er som sygdom eller andre problem at iske forhold i virksom heden. Medarbej - derne opfattes kun sjældent som forandringsagenter i en best ræbelse på at sæt t e en generel, fælles udviklingsproces i gang i virksom heden. %HKRYIRUIRNXVEnGHSn GLDORJUXPRJLQWHUHVVHIRU VNHOOH Ved at fokusere på m edarbejderne som fx inform anter kan værktøj erne kom m e til at cem ent ere et tradit ionelt og sam tidig udbredt billede af at virksom hederne ledes af ledelsen, og at m edarbejderne ikke har et ønske om eller ikke har en m ulighed for at få indflydelse på hvordan virksom heden og arbejdet ledes. Der er derfor god grund t il at fokusere på værkt øj er der kan give m ulighed for at ledelse og m edarbejdere kan m ødes i et fælles dialogrum hvor rollerne ikke nødvendigvis er givne på forhånd og hvor der også er fokus på int eresseforskelle både m ellem ledelse og m edarbej dere og blandt repræsentanter for ledelse og m edarbejdere. 8GYLNOHUQHPnGHUIRUY UHRSP UNVRPPHSnDWW QNH PHGDUEHMGHUQHVUROOHLQGIUDVWDUWHQRJVnVRPPXOLJHIRU DQGULQJVDNW UHU 3ROLWLVNRJOHGHOVHVLQLWLHUHGHY UNW MHU De første søgninger på værktøj er vist e at flere værktøj er er udviklet m ed udgangspunkt i forskellige ledelsesteorier ( fx m iljø- og arbejdsm ilj øledelse og værdibaseret ledelse). Andre er udviklet ud fra et polit isk ønske om at bearbej de konkret e arbej dslivsproblem er som virksom - heder og m yndigheder i fællesskab er enige om at intervenere overfor. En række af disse værkt øj er fx de forskellige regnskabst yper - inddrager og orient erer sig især m od eksterne int eressent er i en bestræbelse på at skabe et godt im age og derm ed en god konkurrencesituat ion. Disse værktøj er gør status og fokuserer på m ulige resultat - og im ageforbedringer, m en er ikke nødvendigvis i sig selv udviklingsorient erede, ej heller dialogskabende. Udviklingen i de m ange regnskabstyper fra et isk regnskab 7

til tredobbelt bundlinj e regnskaber - afspej ler dog en stigende bredde i regnskabsperspekt ivet. Forskellige t yper af regnskaber og derm ed forskellige sider af arbej dspladsens virksom hed og organisation ses i en sam m enhæng. Udviklingen af værktøj er hen im od den t redobbelte bundlinie, og værktøjernes fokus på sam m enhængen m ellem de t re bundlinj er, kan åbne for et bæredygt igheds-perspekt iv..xqiny UNW MHUIRNXVHUHU HNVSOLFLWSnE UHG\JWLJKHG +HOKHGVSHUVSHNWLY" Kun ganske få af de indsam lede værkt øjer relaterer sig eksplicit t il bæredygt ighed som t em a m ens rest en benyt t er andre ord som m ilj ø, arbej dsm ilj ø, virksom hedens sociale ansvar, etisk regnskab m v. 'HWHUGHUIRUY VHQWOLJWDWKDYHIRNXVSnDWEHJUHEHWE UHG\JWLJKHGJHQHUHOWVNDOLQWURGXFHUHVRJWLOHJQHVLYLUN VRPKHGHUQH «PHQVPDQJHWHPDWLVN YHGU UHUHOHPHQWHUDIE UH G\JWLJKHG Mange af de indsam lede værkt øj er er tem atiske. De er udviklet i relat ion t il et af tem aerne m iljø, arbejdsm iljø, social/ etisk bæredygtighed. Der er ikke m ange værktøj er knytt et t il m ilj øt em aet. De værktøj er der findes, har kun i begrænset om fang m edarbej derinddragelse som væsent ligt elem ent. De fleste værktøj er er udviklet t il en nøglem edarbej der m ed m ilj øekspert ise. Enkelt e giver m edarbej derne m u- lighed for at bidrage m ed deres syn på virksom hedens m ilj øbelast ning. Andre har prim ært t il form ål at uddanne m edarbej derne i m ilj øspørgsm ål. Miljøværkt øj erne er ofte problem fokuserede hvor det gode m iljø prim ært er et spørgsm ål om fravær af m ilj øbelast ninger, genanvendelse eller opt im ering af ressourceudnyttelsen m v. På arbejdsm ilj øom rådet er der flere værkt øjer hvor m edarbej derne inddrages i bredere om fang, ikke m indst i forhold til psykisk arbej dsm ilj ø. Her fokuseres ikke blot på at sikre et fravær af problem er, m en t illige på forebyggelse og forbedring af arbej dsforholdene. På det sociale om råde er der udover de forskellige regnskabsform er ganske få værkt øj er, og ingen synes udviklet m ed henblik på at skabe dialog om udviklingsm u- ligheder. En række af de indsam lede værktøj er der orienterer sig m od et bestem t bæredygtighedstem a, fokuserer ofte på resultat et eller på et bestem t produkt (fx et regnskab) og/ eller problem (fx sygdom ), og sætt er kun i m indre om fang fokus på den brede inddragelse af m edarbej - derne, bl.a. i im plem ent eringen af de iværksatte init iat i- 8

ver. Vi har derfor valgt også at søge efter værktøj er der kan skabe dialog på t værs af de t re tem aer. *HQHUHOOHY UNW MHUPHGIRNXVSnGLDORJ Vi har nu fundet frem t il at det er vigt igt at finde udviklingsorient erede værkt øjer der ikke blot fokuserer på problem er, m en bredt inddrager m edarbej derne i at form ulere ønsker til frem tiden og som lægger vægt på de arbej dsform er eller processer som en arbejdsplads realistisk kan gennem løbe.,qvsludwlrqiuddnwlrqviruvn QLQJRJPLOM EHY JHOVH I vores søgen efter værktøj er der kan leve op til disse kriterier, har vi valgt også at vende blikket m od sociale eller organisatoriske sam m enhænge hvor der eksplicit fokuseres på frem t idige m uligheder, og hvor de delt a- gende personer tillægges en akt iv rolle i hele processen. Derfor har vi m edtaget værktøj er der er udviklet af og bl.a. bruges i akt ionsforsknings- og m ilj øbevægelsessam m enhæng. Disse værkt øj er er oft e dialog- og result at orient erede og kan fokusere på problem er, m en åbner også oft e for at se på alt ernat ive m uligheder og kan derm ed også have et udviklingsperspekt iv. Værkt ø- jerne sætt er ikke nødvendigvis fokus på de interesseeller m agt relat ioner der kan være på spil i disse sam - m enhænge, og derm ed på den sociale kont rol der kan virke bag om ryggen på aktørerne, m en lægger vægt på at opstille regler for kom m unikat ion der kan m edvirke t il at skabe et så åbent dialogrum som m uligt..ulwhulhuiruv\vwhpdwlvhulqjdigldorjy UNW MHU Ud fra ovenst ående t eoret iske bet ragt ninger over begrebet bæredygtighed og karakterist ik af de indsam lede værktøj er har vi udarbejdet en system atik baseret på følgende kriterier: Problem - eller udviklingsorientering Medarbejderinddragelse Tem afokusering Vi har anvendt de tre dim ensioner t il at kat egorisere de indsam lede værkt øj er. Der er ikke t ale om en st ik- ognagelfast indplacering. Andre m ed større kendskab til det enkelte værktøj end det har været m uligt for os at opnå, ville m åske have valgt en lidt anden placering. Når vi m edtager oversigten, er det fordi vi m ener dette kan bidrage t il at skabe overblik over hvor udviklingsbehovene er størst. Vi har valgt ikke at indplacere alle værkt øjer, fx er de værktøj er der prim ært har et uddannelsesform ål, ikke 9

m edtaget i denne oversigt, m en er udelukkende at finde i bilaget: Beskrivelse af værkt øjer til at skabe dialog om bæredygt ighed. 10

2YHUEOLNVVNHPD 8GYLNOLQJVRULHQWHUHGH 3UREOHPRULHQWHUHGH +HOKHGVRULHQWHUHGH Medarbejderne - forandringsakt ør Dialogkonferencer Frem t idsværksted Eksperim entariet Scenarieværksted Scenarier Stafetint erview I nspirationspakke den sunde arbejdsplads - dataleverandør 7HPDRULHQWHUHGH +HOKHGVRULHQWHUHWE UH G\JWLJKHG Medarbejderne - forandringsakt ører - dat aleverandør The Nordic Part nership Concept Den tredobbelte bundlinie 0LOM Medarbejderne - forandringsakt ør Medarbej derdelt agelse i m iljøarbejde Miljøkoordinat ionsgruppe om livscyklustankegang - dataleverandør EMAS t oolkit Vejrkort STEP Environm ent $UEHMGVPLOM Medarbejderne - forandringsakt ør Kort m et oden Dialogspil om psykisk arbejdsm ilj ø Sam spil Mødepakke t il diskussion af psykisk arbejdsm iljø Safe-sit e AMBYG 11

- dat aleverandør FLOT Arbej dsm ilj øregnskab, AD- MI RE Arbejdsm iljøindeks APV I ntegreret APV Selvt est af psykisk arbej dsm iljø 6RFLDOHWLVNE UHG\JWLJ KHG Medarbejderne - forandringsakt ør - dataleverandør Dialogspil om kom pet encebehov og m angfoldighed Det etiske regnskab Det runde bord Spil ud et virksom hedsspil Arbejdsfastholdelse og job på særlige vilkår Det sociale indeks Det etisk/ sociale regnskab Værditjek Pret est det sociale indeks 12

6 JQLQJ 0HWRGH Vi har søgt via int ernettet, kontakt et konsulenter der arbej der m ed at udvikle og evaluere værkt øj er og udvalgt en række værkt øj er t il nøj ere vurdering. Beskrivelserne er prim ært skrevet t il de udviklere der skal arbej de m ed at kreere det nye værktøj. 7HPDWLVHULQJ Vi har især koncentreret os om følgende orient ering og tem aer: Arbejdsm iljø Milj ø Etisk/ social bæredygt ighed Helhedsorient eret bæredygtighed Der er overlap m ellem nogle af disse tem aer, fx m ellem arbej dsm ilj ø og det sociale. Endvidere vedrører nogle værktøj er flere af disse tem aer, fx m ilj ø og arbejdsm ilj ø. Det bet yder at det kan være nødvendigt for udviklerne at kigge flere steder. $UEHMGVPLOM Under arbejdsm iljø har vi koncent reret os om at finde værkt øj er der skaber dialog om det fysiske og/ eller psyko- sociale arbej dsm ilj ø, sikkerhed/ ulykker, sam t sundhedsfrem m e. Vi har endvidere søgt efter værktøjer der anvendes i forbindelse m ed arbej dsm ilj øledelse, registreringer/ regnskaber og cert ificering. 0LOM Her har vi især ledt eft er værkt øj er der handler om renere produkt ion ressourcer og udledninger, m ilj øledelse løbende forbedringer, registreringer og regnskaber, renere produkt er livscyklustankegang. (WLVN±VRFLDOE UHG\JWLJKHG Søgninger eft er værkt øj er inden for et isk-/ social bæredygt ighed har koncent reret sig om regnskaber der indeholder et iske og sociale elem ent er, redskaber der anvendes ifm. det rum m elige arbej dsm arked og ifm. virksom hedernes sociale ansvar sam t redskaber der er nævnt ifm. arbej de m ed arbej dsfast holdelse, int egrat i- on, seniorpolit ik m v. +HOKHGVRULHQWHUHWE UHG\JWLJKHG Vi har også søgt eft er værkt øj er der int egrerer ovennævnt e m ed andre fakt orer såsom økonom i og derm ed m ere helhedsorienteret nærm er sig bæredygt ighed. 6\VWHPDWLVHULQJ Som beskrevet ovenfor har vi endvidere arbej det på at system atisere værkt øjerne. I notatets sidste del finder 13

du endvidere en oversigt over de værkt øj er vi har indsam let fordelt på bæredygtighedstem a. 8GYLNOLQJVEHKRY Endelig har vi søgt at skabe et overblik over på hvilke om råder der kan savnes dialog- og refleksionsværkt ø- jer. Det være sig t em at isk, procesm æssigt m v. $IJU QVQLQJ,NNHNXQGLDORJY UNW MHU En af de afvej ninger vi har foret aget, er hvilke værkt ø- jer vi beskriver og vurderer. Vi har naturligvis prim ært valgt de værkt øj er der m ålrettet bidrager t il at skabe dialog og refleksion. I m idlert id kan nogle værkt øj er anvendes på flere m åder, inkl. t il at skabe dialog og refleksion. Vi har derfor søgt bredt og m edtaget en række værktøj er der m åske ikke i første om gang leder tanken hen på dialog, fx regnskaber og spørgeskem aer. Endvidere har vi valgt at koncent rere kræfterne om de værktøj er som ikke forventes at være kendt af langt de fleste. I notatets sidste del har vi dog til inspiration m edtaget en liste over alle de indsam lede værktøj er fordelt på bæredygt ighedstem a. %nghjhqhuhoohgldorjy UN W MHURJY UNW MHUVSHFLILNW UHWWHWPRGDWVNDEHGLDORJ RPE UHG\JWLJKHG Nogle værkt øjer er specifikt rettet m od at skabe dialog om bæredygt ighed, andre er m ere generelle dialogværktøj er eller dialogm etoder. Vi har valgt også at m edtage de m ere generelle m etoder da dett e kan inspirere udviklingsprocessen og arbej det m ed at skabe nye dialogværkt øjer. 7\SHDIY UNW M Vi er st ødt på m ange forskellige typer af værktøjer. Ud over generelle dialogskabende m et oder og processer som dialogkonferencer, frem tidsværksteder m v., findes en række konkrete værktøj er: 0DQJHW\SHUDIY UNW MHU Spil Checklister Dialogkort Kort over virksom heden eller processen Vejrkort Spørgeskem a der udfyldes i fællesskab eller følges op af dialog I nterviewspørgeguides Rally Regnskab/ indeks Selvtestprogram m er Video Værkt øjskasser Møde/ inspirat ionspakker der kom binerer baggrundsm ateriale m ed præsentat ionsm ateriale t il oplægsholder, video, pjecer til deltagerne m v. 14

Nogle værkt øj er er papirbårne, andre findes elektronisk på CD-Rom, int ra- eller internet. %DJJUXQGVPDWHULDOHU Derudover er vi stødt på hjem m esider, håndbøger og andre m at erialer der på bedst e vis skaber overblik, giver m egen inform at ion inden for et bestem t undert em a, beskriver cases og værktøjstyper, konkrete værkt øjer og checklister. Vi har herfra valgt nogle af de m est relevant e værkt øjer ud til nøj ere beskrivelse og ellers at henvise t il dette m at eriale, da vi skønner at udviklerne kan have behov for input af denne karakt er. Sidst i not at et findes en oversigt over håndbøger og andet m at e- riale fordelt på bæredygtighedstem a. Vi har derfor været vidt om kring, m en kan ikke garant e- re 100% at et hvert relevant værktøj er m ed. / VHYHMOHGQLQJ 9 UNW MVEHVNULYHOVHU Værkt øj erne præsent eres i en form der beskriver værktøjets indhold og anvendelsesm uligheder, og der gives til sidst en kort vurdering af værktøjets anvendelsesm u- ligheder, herunder om værkt øjet er selvinstruerende eller bør gennem føres m ed ekstern bistand. 2YHUVLJWRYHUY UNW MHU Værkt øj erne er nedenfor kat egoriseret eft er bæredygtighedstem a på en sådan m åde at udviklere kan slå op og der finde overskrift er på værktøj er. Er der sat en st j erne eft er overskrift en, kan udviklere finde en beskrivelse af værktøjet i not atets bilag: Beskrivelse af værktøjer til at skabe dialog om bæredygt ighed. +nqge JHUPY Det t e not at afslut t es m ed en oversigt over de håndbøger og andre m at erialer som vi m ener, kan være relevant e i udvikling af nye værkt øj er, fordi de ent en indeholder relevant e m et oder eller relevant e problem st illinger. $UEHMGVPLOM 9 UNW MHUIRUGHOWHIWHUE UHG\JWLJKHGVWHPD Sam spil et dialogspil om trivsel* (se under spil) Dialogspil om psykisk arbej dsm ilj ø* (se under spil) Safe- Site* (se under spil) SafeShop&Office* (se under spil) Arbejdsm iljøspillet proj ekt Grøn skole* (se under spil) Om psykisk arbejdsm ilj ø. Tal m ed andre om det! Er det rigt igt? Er det vigt igt? (HL) DTL s spil om psykisk arbej dsm ilj ø ( se 3V\NLVN DUEHMGV PLOM LSUDNVLV s. 42) Gruppens uddannelse og udvikling (LO) Checkliste om APV* (se under checklister) Checklister om APV indeholdt i Prioriteringssem inar (se,gpndwdorj 0HWRGHU RJ UHGVNDEHUWLODW JHQQHPI UH DU EHMGVSODGVYXUGHULQJHU) FLOT* (se under spørgeskem a) 15

AMI s spørgeskem a om psykisk arbejdsm iljø* (se under spørgeskem a) Spørgeskem a i 3V\NLVNDUEHMGVPLOM LSUDNVLV I nterviewguide i 3V\NLVNDUEHMGVPLOM LSUDNVLV ADMI RE* (se under regnskaber) Arbejdsm iljøindeks* (se under regnskaber) I ngeniørernes selvt est program om psykisk arbej dsm iljø* (se under selvtest sprogram ) I ntegreret APV* (se under værkt øjskasse) LO s værktøj skasser om det udviklende arbej de Am byg* (se under spil) Mødepakke om sundhed* (se under m ødepakker) Mødepakke om psykisk arbej dsm ilj ø* ( se under m ødepakker) Priorit eringssem inar ( se,gpndwdorj 0HWRGHU RJ UHGVND EHUWLODWJHQQHPI UHDUEHMGVSODGVYXUGHULQJHU) 6RFLDOHWLVNE UHG\JWLJKHG Et isk regnskab ( se,gpndwdorj 0HWRGHU RJ UHGVNDEHU WLO DWJHQQHPI UHDUEHMGVSODGVYXUGHULQJHU) Dialogos - dialogcirkelm øder Værditjekket (se under selvt estprogram ) Uddannelseskult ur (LO) Dialogspil om kom petencebehov og m angfoldighed * (se under spil) Det sociale regnskab - Grundfos* (se under regnskaber) Socialt etisk regnskab i Sej lflod kom m une* (se under regnskaber) Social-etisk regnskab* (se under regnskaber) Det sociale indeks* (se under regnskaber) Arbejdsfastholdelse og job på særlige vilkår* ( se under Møde/ inspirationspakker) 34- K Fokus på arbejdsfastholdelse Det runde bord* (se under generelle dialogværktøjer) Socialt part nerskab Oversigt over redskaber til arbej dsfastholdelse STEP Hum an Spil ud et virksom hedsspil* (se under spil) 0LOM Miljø på spil* (se under spil) Checkliste om m edarbejderdelt agelse i m ilj øarbej det* (se under checklister) Eco-m apping* (se under kortt egning) Vejrkort* (se under vej rkort ) MiljøRally* (se under rally) STEP Environm ent* (se under organisering) Miljøkoordinat ionsgruppe* (se under organisering) EMAS t oolkit* (se under værkt øjskasser) TQM t oolbox (skulle kunne anvendes til m iljø ) HYTEK: Milj øet st år på spil ( er et kursus som virksom - heden selv betaler) 6RFLDO % UHG\JWLJKHG Tredobbelt bundlinieregnskab* (se under regnskaber) Business m odel for sustainable developm ent Nordic Partnership Concept* (se under helhedsorient eret bæredygt ighed) 16

Global Report ing I ndex *HQHUHOOHLNNHWHPDWLVHUHGHY UNW MHU Følgende generelle værkt øj er er ikke beskrevet i bilaget: Dialoggrupper Erfa-grupper Brainstorm (kan følges op af dialog) Virksom hedsrundgang Café-borde Rundbordssam taler Vækst gruppem et oden ( udvikling på t værs af virksom - heder) Perspektivværksted (Teknologirådet ) Mytedag Historieværksted Reflekterende t eam Priorit eringssem inar ( se,gpndwdorj 0HWRGHU RJ UHGVND EHUWLODWJHQQHPI UHDUEHMGVSODGVYXUGHULQJHU) Afsøgning af dialogem ner ( se,gpndwdorj 0HWRGHU RJ UHGVNDEHUWLODWJHQQHPI UHDUEHMGVSODGVYXUGHULQJHU) Det gode m øde +nqge JHUZHEDGUHVVHUPY $UEHMGVPLOM,GpNDWDORJ 0HWRGHU RJ UHGVNDEHUWLODW JHQQHPI UH DU EHMGVSODGVYXUGHULQJHU. Udarbejdet af Poul Bitsch Olsen, TEKSAM/ RUC, Pet er Halse, CASA og Eva Thoft, CASA. I ndeholder en lang række redskaber t il kortlægning, dialogbaserede t eknikker, dagligdags sam taleredskaber, APV int egreret i styringsredskaber og analyseredskaber. +nqgerj 3V\NLVN DUEHMGVPLOM L SUDNVLV 0HWRGHU RJ Y UNW MHU. Udarbejdet af Jørgen Møller Christiansen, CASA, Hanne Nørby, CASA og Mogens Agervold, Psykologisk institut, Århus Universit et for Personalestyrelsen og Cent ralorganisat ionens forhandlingsudvalg Arbej dsm ilj øledelse: Ledelsesværkt øj er om psykisk arbej dsm ilj ø: 6W\UN GH PHQQHVNHOLJH UHVVRXUFHU. Seks pj ecer der er tænkt som et redskab til at diskut ere og håndtere det psykiske arbejdsm iljø som en integreret del af virksom hedens ledelse. Kan anvendes i SU og sikkerhedsudvalget. De seks pj ecer om handler følgende: forandringer på arbej dspladsen, m anglende indflydelse, den vanskelige sam t ale, fravær og personalegennem t ræk, for stort arbejdspres sam t konflikthåndtering. I pjecen Forandringer på arbejdspladsen gennem gås to m etoder t il inddragelse af m edarbejdere afhængig af om fokus er på styrker og m uligheder (Appreciat ive inquiry) eller på om verdenens krav ( 360 graders værkt øj). Pj e- cen Manglende indflydelse gennem går følgende værkt ø- j er: m ødeledelse, udviklingssam t ale, ledelse af afdelingens udvikling og værdibaseret ledelse. 17

'6KnQGERJ$UEHMGVPLOM OHGHOVH I ndeholder oversætt else af brit iske vejledninger om OHSAS 18001 og 18002. Relevant e hjem m esideadresser om arbejdsm ilj ø: www.asc.am r.dk/ t eknologiske-forandringer www.arbej dsm iljobut ikken.dk 0LOM 0LOM RJ DUEHMGVPLOM. Milj ønyt nr. 39. Håndbogen indeholder erfaringer og redskaber t il at opbygge et syst e- m atisk arbej de m ed m iljø og arbejdsm iljø og ser arbej dsm ilj ø integreret i et m iljøledelsessystem. +nqgerj RP 0HGDUEHMGHUGHOWDJHOVH L PLOM DUEHMGH, udarbej det af Marianne Form an, Teknologisk inst it ut, Arbej dsliv og Michael Søgaard Jørgensen, DTU, I nstitut for Teknologi og Sam fund. Vigt ige overvej elser om forudsætninger for m edarbej dernes deltagelse. Pj ecen kan rekvireres hos Anni Gronem ann på 7220 2626 eller e- m ail: anni.gronem ann@t eknologisk.dk. Pj ecen indeholder ikke egentlige dialogværkt øjer, m en de nævnt e spørgsm ål og checklisten kan danne udgangspunkt for en dialog og stillingtagen. 5HQHUH SURGXNWHU ± NRP JRGW L JDQJ PHG OLYVF\NOXVWDQ NHJDQJHQ udarbej det af Arne Rem m en, AAU for Milj ø- styrelsen 2002 (under udgivelse). AAU 96358080 ar@i4.auc.dk. Pjecen er rettet til SMV bl.a. om organisering af arbejdet. Heri også en oversigt over værkt øj er til vurdering af m iljøpåvirkninger fra vugge t il grav, om eco-design, og om m iljøkom m unikat ion. Pj ecen er en del af en serie pjecer om livscyklustankegangen. Miljødialog: Erhvervsfrem m estyrelsen og Miljøstyrelsen har udgivet en serie på 7 håndbøger rett et t il SMV om hvordan de bruger deres resultater på m iljøom rådet i dialogen m ed kunder, leverandører, m edarbejdere og andre interessenter. Herunder 0LOM GLDORJPHGNROOHJHU, Miljønyt nr. 45, 2000. håndbogen er henvendt til den ansvarlige i SMV for den int erne dialog om m iljøforhold især rettet til teknikere og m ilj øfagfolk. I ndeholder fif og gode råd om dialog m ed kolleger og beslut ningstagere før, under og eft er et m iljøprojekt, inkl et afsnit : 6.4 Lad dialogen afgøre hvad der er væsent lige m ilj øforhold. Miljøledelse: seks pj ecer, heraf en om Milj øledelse og dialog hvor en enkelt side er viet dialog m ed m edarbej - derne. Miljøledelse: EMAS Miljøledelse i en forbedret udgave. Pjece. Relevant e hjem m esider: www.m st.dk/ produkter (m iljøstyrelsen) www.m em.dk/ butik (m ilj øbut ikken) 18

www.net op- lca.dk (netværk om livscyklusanalyser) 6RFLDOHWLVNE UHG\JWLJKHG Etik i erhvervslivet virksom hedernes sociale ansvar. Erhvervsudredning. Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonom i- og Erhvervsm inisteriet. Værdibaseret ledelse (fx bøger og art ikler op gennem 90 erne af Peter Pruzan og Ole Thyssen). Socialet iske regnskaber guidelines for virksom heder og organisationer. Udarbejdet af Krist ian Bak og udgivet af Socialm inisteriet. Plads til forskellighed erfaringer m ed ansættelse af flygt ninge og indvandrere i 2000. Socialm inisteriets 5. kontor, oktober 2000. Kan hentes på adressen: www.vsa.sm.dk. Liste over virksom heder der arbejder m ed forskellige sider af virksom hedernes sociale ansvar. Det Nat ionale Netværk af Virksom hedsledere. Oversigt over projekter og virksom heder der arbej der m ed virksom hedens sociale ansvar. Relevant e hjem m esider: Virksom hedens sociale ansvar: www.vsa.sm.dk Udviklingscent er for beskæft igelse på særlige vilkår: www.fleksjob.dk/ Virksom hedernes inform ationssystem om fastholdelse: www.via2000.dk Det sociale indeks: www.detsocialeindeks.dk www.uvcb.dk indeholder inform at ioner om fleksj ob m v. Hj em m esiden udgives af UdviklingsCent er for Beskæft i- gelse på Særlige vilkår. 19