- t elefonint erview s m ed m.v. Decem ber 1999
|
|
- Edith Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetikernes rygevaner - t elefonint erview s m ed diabet ikere om rygevaner, rygest op m.v. Decem ber 1999
2 DI ABETESFORENI NGEN RAPPORT 7 Filosofgangen 2 4, Odense C, telf Telefax , w w w.diabetesforeningen.dk En undersøgelse af diabetikernes rygevaner I N DH OLDSFORTEGN ELSE 1. del. Baggrund for undersøgelsen s. 1 Metode s. 2 Tem aer for undersøgelsen s. 3 Stillede spørgsm ål s. 3 Anvendelse af indtastede data s. 5 Konklusioner s. 5 Rygere og ikke- rygere i forskellige aldersgrupper og diabetestyper s. 6 Rygere, der har prøvet at begrænse forbrug eller holde op s. 8 Rygning og kom plikationer/ m edicinering for forhøjet blodtryk s. 9 Tak til deltagerne s. 1 0 En undersøgelse af diabetikernes rygevaner
3 Baggrund for undersøgelsen. Diabet ikere har en levet id, der er 6-8 år kort ere end baggrundsbefolkningens m iddellevet id. Det er især blodpropper i hjert e og hjerne, som forårsager den for t idlige død. Man ved, at t obaksrygning m angedobler den i forvejen værende forhøjede risiko for blodpropper hos diabet ikere, og der er t illige undersøgelser, der t yder på, at kom plikat ioner på nyrer, ben, fødder, nerver og m åske også øjne forekom m er hyppigst hos rygende diabet ikere. I Sundhedsstyrelsens redegørelse for organiseringen af den frem t idige diabet esbehandling i Danm ark, juni 1994, er det frem hævet, at rygest oprådgivning skal indgå i en årlig st at ussam t ale m ed alle diabet ikere, m en det opfat tes ikke alt id af diabet ikerne, at det t e sker, og det m å - bekræftet af undersøgelsen - form odes, at det te ikke altid sker. I 1994 gennem ført e Diabet esforeningen i sam arbejde m ed Dansk I nstitut for Klinisk Epidem iologi - DI KE - en spørgeskem aundersøgelse blandt 1000 insulinkrævende diabet ikere. Der var ikke tale om opfølgende int erviews. Da kun m indre end 50% ret urnerede spørgeskem aerne, m ente DI KE ikke at burde konkludere ud fra de afgivne svar. DI KE fandt, at der var en ikke-ubet ydelig risiko for, at der blandt ikke-respondent erne var m ange flere rygere end svarende t il de, der reagerede på henvendelsen. Af de m odtagne besvarelser frem gik, at godt 26% af de, som svarede, røg dagligt, at 27% havde røget t idligere. 35% af rygerne røg m ellem 10 og 20 cigaret t er daglig, og næst en 40% flere end 20 cigaret t er pr. dag. Diabet esforeningen beslut tede i foråret 1999, at foreningen i teknisk sam arbejde m ed Tobaksskaderådet ville bekost e uddannelse af 2 rygest op-inst rukt ører i alle diabet esam bulatorier for voksne (over 15, rspekt ive 18 år). På denne baggrund vil Diabet esforeningen advokere for, at de diabet ikere, som har ønske om at holde op m ed at ryge, skal have præference inden for de offent lige rygest op-t ilbud, og foreningen er af den opfat telse, at am t skom m unerne bør sæt te m idler af t il at opret t e et rygeafvænningscent er for diabet ikere pr. am t, knyt t et t il et diabet esam bulat orium. For at kunne m åle effekten af de kom m ende års indsats for at form å flest m ulige diabetikere til at holde op m ed at ryge blev det besluttet at gennem føre denne undersøgelse.
4 - 1 - Metode. I undersøgelsen er alene brugt t elefonint erviews for at undgå problem er som ved undersøgelsen i Der er fra Diabet esforeningens m edlem sdat abase, der rum m er knap m edlem m er, hvoraf er diabet ikere, og hvoraf halvdelen regulerer deres diabet es ved hjælp af insulin, m ens den anden halvdel anvender t ablett er eller diæt alene, udt rukket navne og t elefonnum re. Der er udt rukket for hvert 10 år et ant al, som afspejler gruppens repræsent at ivit et i forhold t il baggrundsbefolkningen, korrigeret for det særlige forhold, at diabet es har sine t oppe i debut alderen. Det te er der t aget højde for. Det bet yder, at der er udt aget flere i takt m ed st igende alder og under hensyn t il årgangsst ørrelse af især t ype 1 diabet es. Overlæge, dr.m ed. Knut Borch-Johnsen, St eno Diabetes Cent er, har bist ået m ed denne del af udtrækningen. Ant allet af udt rukne aldersdiabetikere er udt rukket dels i sam arbejde m ed Knut Borch-Johnsen dels eft er ønske fra Tobaksskaderådet s form and, overlæge, dr.m ed. Poul Ebbe Nielsen, for at sikre, at der kom så m ange aldersdiabet ikere m ed i undersøgelsen, at denne gruppe kunne være repræsent at iv. Der er ved udt rækningen sikret en nogenlunde ligelig repræsentatiom m ellem kønnene. Der er også t aget hensyn t il en vis geografisk spredning og repræsent at ion geografisk, dog således at der er foret aget flest opkald, fordelt på by og land, på Fyn som dem ografisk t værsnit af befolkningen. Det t e er sket i forbindelse m ed om fat t ende t elefoncent ral-ændringer på Sjælland, hvor der dog er sikret en rim elig dækning. Hvor vaskning af t elefonnum re sam m en m ed TeleDanm ark - m ed respekt af m edlem m erne - ikke har kunnet gennem føres, er flere ført ind som reserver - og i sidst e fald er der sket en øgning af opkald t il Odense, Århus og Nordjyllands am t for at give et dækkende billede. For hver opringning er anført t elefonnum m er, m edlem snum m er og opringningstidspunkt. Der er ringet 3 gange til et m edlem, som ikke har svaret, fordelt på 2 eft erm iddage/ aft ener.
5 Hereft er er pågældende skift et ud m ed en reserve m ed sam m e profil. Der er på denne m åde gennem ført sam t aler i knap 3000 forsøg. Opringningerne er sket i t idsrum m et på hverdage, hvor opkaldene er lagt ud fra alder og hensyn t il forventet beskæft igelse. I nt erview erne er håndplukket blandt årige for at øge t illiden hos de, som er blevet spurgt. Kun 3 af de kont aktede har nægt et overhovedet at svare. 47 har kun villet oplyse, om de røg eller ikke røg. Af disse oplyst e 31, at de ikke røg, m ens 16 røg. Disse 47 er m edt aget i den overordnede vurdering, m en har m åt t et udelades i den specifikke vurdering. Dett e er akcept abelt, både på grund af det lave ant al og på grund af den fordeling m ellem ikke-rygere og rygere blandt de 47, svarende rim eligt godt t il undersøgelsens sam lede result at. Tobaksskaderådet s sekret ariat har bistået m ed en gennem gang af spørgeskem aet, således at det t e er sam m enligneligt m ed de undersøgelser, som Tobaksskaderådet iværksæt ter blandt befolkningen som helhed Tem aer for undersøgelsen: Der var 2 t em aer: * Nuværende og t idligere rygevaner * Tilfredshed m ed Diabet esforeningens m edlem sblad, inform ationsm ateriale og brug af m idler. Sidst nævnt e t em a blev drøft et sidst i int erview ene og rum m ede 6 spørgsm ål Forbehold: a. Det er int erview ernes sam m enfaldende opfat t else, at spørgsm ålene om event uelle organskader af flere blev opfat t et som m eget følsom m e. Blandt de først e rygere lå der en undertone af egen skyld, når em net blev berørt. Derfor blev det allerede på den først e af 10 int erview-dage beslutt et at st arte m ed at spørge om event uel behandling m ed blodtrykssænkende m edicin og dereft er om organskader. En del har oplyst, at de har flere organskader. Andre har oplyst en enkelt t ype organskade, m en kan have flere. Da der ikke i det t e spørgsm ål var afkrydsningsm ulighed for Nej t il organskader, blev et Nej anført under Andet. Det har dog ikke haft betydning for svarene, idet kun et m eget lille fåt al oplyste at have organskader, som ikke var oplist et.
6 Kun 1 af de adspurgte afbrød int erview et på grund af spørgsm ålet. b. Det er int erview ernes opfat t else, at m ange, der er st oppet for flere år siden, ikke kan huske, hvorfor og under hvilke om st ændigheder det t e sket e. Ligeledes har de næppe heller en helt klar erindring om, hvorvidt de er blevet rådet hert il af lægen. I nt erview erne har dog valgt at vise st or t ålm odighed for at hjælpe de adsprugt e t il at huske bedst m uligt. St illede spørgsm ål. I nt erview et blev indledt m ed spørgsm ålet : Ryger De? Afhængig af svaret blev valgt et skem a for rygere og ikke-rygere. Sam t lige 40 spørgsm ål på rygerskem aet ( ikke-rygerskem aet havde ikke spørgsm ålene 26-40) lød således: 0. Ryger De? 1. Hvor gam m el er De? 2. Køn 3. Hvor længe har De haft diabet es? 4. Får De insulin? 5. Får de blodsukkerregulerende t ablet t er? 6. Klarer De Dem m ed diæt alene? 7. Har De på grund af diabet es fået konst at eret problem er m ed...? 8. Får De behandling for disse problem er? Hvilket am t bor De i? 10. Hvad er Deres beskæftigelse? 11. Hvad er Deres erhverv? Spørgsm ål stillet sidst i sam talens forløb : 12. Hvad læser De i m edlem sbladet? 13. Hvad vil De gerne kunne læse m ere om i m edlem sbladet? 14. Er De t ilfreds m ed m edlem sbladet? 15. Hvor m ange gange om året best iller De inform at ionsm at eriale fra foreningen? 16. Hvordan best iller De inform ationsm at erialet? 17. Hvad, synes De, foreningen skal bruge m odtagne bidrag t il?
7 Spørgsm ål t il ikke-rygere: 18. Har De røget t idligere? 19. Hvor længe siden er det, at De holdt op? 20. Fik De rådgivning af læge eller sygehus om at holde op m ed at ryge? 21. Hvorfor holdt De op m ed at ryge? 22. Brugt e De nikotintyggegum m i eller - plast er? 23. Havde De ubehag ved at holde op? 24. Havde De fordele ved at holde op? Hvilke? 25. Hvor m ange gange prøvede De at holde op, før det lykkedes? Spørgsm ål t il rygere: 26. Hvad ryger De? 27. Hvor m ange cigarett er ryger De dagligt? 28. Hvor m ange cigarer og/ eller cerut t er ryger De dagligt? 29. Hvor m ange pakker pibet obak ryger De på en uge? Der er norm alt 40 g i en pakke. 30. Har De m odt aget rådgivning om rygest op fra Deres læge eller am bulat orium? 31. Har De nogensinde prøvet at holde op m ed at ryge? 32. Har De forsøgt at holde op inden for det sidst e år? 33. Brugt e De nikotintyggegum m i eller - plast er? 34. Vil De gerne holde op m ed at ryge? 35. Hvorfor vil De gerne holde op m ed at ryge? 36. Har De planer om at holde op? Hvis Ja, hvornår? 37. Har De nogensinde forsøgt at nedsætt e t obaksforbruget? 38. Hvis det er lykkedes for Dem at nedsæt t e forbruget, hvor m eget drejer det sig om? 39. Er t obaksforbruget st eget siden da? 40. Vil De gerne nedsætt e Deres tobaksforbrug nu? Anvendelse af indt ast ede data. Der er udkørt t abeller alene byggende på de st illede spørgsm ål og rygevanerne generelt. Der er foret aget m ange krydsninger af 2, 3 og 4 spørgsm ålsgrupper for at kunne underbygge konklusionerne, m en også for at frem skaffe en oplysningsm ængde, som vil kunne int eressere læsere ud over de anført e konklusioner.
8 De overordnede konklusioner er sikrest, idet de om fat t er m ange m ennesker. I t akt m ed at m at erialet bruges stadig m ere speficeret, svinder den st at ist iske sikkerhed, m en der er dog st adig m ange m ed i det repræsent at ive m at eriale, når der tegnes profiler af de enkelt e aldersklasser m.v. Der er således ikke forsøgt konkluderet eller sam m endraget på et spinkelt grundlag. Konklusioner. 32% af diabet ikerne ryger dagligt. Flere m ænd end kvinder ryger, m en forskellen er ikke ret st or. Forskellen er størst blandt de helt unge ( år). For de årige gælder, at flest kvinder ryger ( 57% m od 43% ), m ens m ændene fra år ryger m est (51% m od 49%, dog for de årige 52% m od 48% kvinder). De insulinbehandlede ryger m indre end de ikke-insulinbehandlede diabet ikere. De unge insulinkrævende diabet ikere ryger m arkant m indre end de øvrige aldersklasser. De årige ryger væsent ligt m ere end øvrige aldersklasser. De årige pensionist er ryger m est. Der er en t endens t il, at arbejdsløse årige ryger m ere end arbejdst agere. Diabet ikere i Hovedst adsom rådet, Bornholm s am t, Sønderjyllands am t, Ribe am t og Ringkøbing am t ryger m ere end diabet ikere i andre am t er. Diabet ikere i Vejle am t, Vest sjællands am t og Nordjyllands am t ryger væsentligt m indre end diabet ikere i andre am t er. De, der ikke ryger, har for halvdelens vedkom m ende røget tidligere. Det er længe siden, at De er holdt op. De flest e, fordi de har vidst, at rygning indebærer en risiko eller en særlig risiko for diabet ikere. Meget få m ener at have fået vejledning. Blandt rygerne ønsker 25% at begrænse forbruget % har prøvet at nedsæt t e forbruget. De fleste til det halve, og det er lykkedes halvdelen at holde niveau et, sikkert fordi m ot ivat ionen er st or for diabet ikere. Mellem 19% og 25% har prøvet at holde op. Ca. en t rediedel af rygerne har planer om at holde op inden for de nærm est e 12 m åneder
9 Profil af rygere og ikke- rygere i forskellige aldersklasser, fordelt på t ype 1 diabetes og aldersdiabetes ( t ype 2 diabetes). A årige. Denne gruppe er insulinkrævende diabetikere - t ype 1 diabet ikere. 21% af de adspurgt e røg. 20% af hele gruppen, eller knap 95% af rygerne, ryger cigaret t er Knap halvdelen af rygerne har et forbrug på cigaret t er om dagen, Lidt over 1/ 4 af rygerne har et forbrug på cigarett er om dagen. 12% har røget t idligere, svarende t il 15% af ikke-rygerne. 68% har aldrig røget. Knap halvdelen af rygerne vil gerne nedsæt te tobaksforbruget. 1/ 3 vil gerne st oppe inden for de næste 12 m åneder. B årige. 98% af de adspurgt e er insulinbehandlede. 20% af de insulinbehandlede ryger. Talm at erialet for de ikkeinsulinbehandlede er for beskedent t il at konkludere på. Halvdelen ryger m ere end 10 cigaret ter om dagen. 40% ryger m ere end 16 cigaret t er om dagen, m ens 18% ryger m ere end 20 cigaret t er om dagen. Blandt de, som daglige ryger op til 10 cigarett er, vil m ere end halvdelen gerne holde op inde for 12 m åneder. Blandt de, som ryger m ere end cigaret t er om dagen, er interessen væsentligt st ørre. C årige. 46% af de insulinbehandlede ryger. 49% af de t ablet behandlede i denne gruppe ryger. Blandt de insulinbehandlede rygere har 60% et st ørre forbrug end 10 cigaret t er dagligt. 30% ryger m ere end 16 cigaret t er dagligt, m ens næst en 15% ryger m ere end 20 cigaret t er om dagen. Knap 30% af de insulinbehandlede rygere vil gerne stoppe inden for de næst e 12 m åneder.
10 25% vil gerne nedsæt te forbruget. Blandt de t ablet behandlede rygere har 60% et forbrug på m ere end 10 cigaret t er om dagen og 50% på m ere end 16 cigaret t er dagligt. I denne gruppe vil m ere end 1/ 3 gerne st oppe m ed at ryge inden for de nærm est e 12 m åneder. I nteressen for at nedsæt t e forbruget er lidt m indre D årige. 27% af de insulinbehandlede ryger. 34% af de t ablet behandlede ryger. 60% af de insulinbehandlede rygere har et forbrug på m ere end 10 cigaret t er om dagen. 35% ryger m ere end 16 cigarett er dagligt og 10% m ere end 20 cigaret ter dagligt. Kun 18% af de insulinbehandlede rygere har planer om at st oppe inden for 12 m åneder. 60% af de t ablet behandlede rygere har et forbrug på m ere end 10 cigaret t er dagligt. Knap 40% ryger m ere end 16 cigaret ter dagligt, m ens 18% ryger m ere end 20 cigarett er om dagen. 40% har planer om at holde op m ed at ryge inden for de næst e 12 m åneder. E årige. 29% af de insulinbehandlede ryger. 34% af de t ablet behandlede ryger. Halvdelen af de insulinbehandlede rygere har et forbrug på m ere end 10 cigaret t er dagligt, 38% på m ere end 16 cigaret ter om dagen, m ens 17% ryger m ere end 20 cigaret ter dagligt. 55% af de t ablet behandlede rygere har et forbrug på m ere end 10 cigaret t er om dagen, 32% på m ere end 16 cigaret t er dagligt, m ens 10% ryger m ere end 20 cigaret ter pr. dag. Lidt m ere end 25% af alle årige diabet ikere, der rygerm har planer om at holde op inden for de næst e 12 m åneder.
11 - 7 - Diabet ikere, som ryger, der har prøvet at begræ nse forbruget eller holde op m ed at ryge. I nsulinbehandlede rygere. 20% har forsøgt at sæt te forbruget ned. 55% af disse har nået at nedsæt t e forbruget t il halvdelen af det t idligere t obaksforbrug. Halvdelen har kunnet holde niveauet nede på de opnåede 50% af t idligere. 19% har planer om at holde op. I kke- insulinbehandlede diabetikere. 25% har prøvet at begrænse forbruget af t obak. 59% af de t ablet behandlede og 40% af de rent diætbehandlede diabet ikere har nået at halvere t obaksforbruget. Af disse har 30% kunnet holde niveauet på det således opnåede. 26% har planer om at holde op.
12 - 8 - Rygevaner hos diabet ikere m ed kom plikationer/ der får blodt rykssæ nkende m edicin. Bem æ rk, at der i nedenstående kan væ re flere, som sam tidig har tilstedevæ relsen af m ere end 1 kom plikation. A årige. 17% har problem er m ed øjne, hjert e og/ eller nyrer. 7% behandles m ed blodtrykssænkende m edicin. 20% af gruppen ryger. Bem ærk, at ant allet i denne gruppe er lavt. Derfor er konklusionen ikke sikker. B årige. 25% har problem er m ed øjne, hjert e, nyrer og/ eller nerver. 19% får behandling m ed blodt rykssænkende m edicin. 8% af gruppen ryger. C årige. 1/ 3 oplyser, at de har kom plikat ioner i øjne, hjert e, nyrer og/ eller nerver. 21% oplyser, at de får blodtrykssænkende m edicin. 25% af gruppen ryger.
13 D årige. 30% har kom plikat ioner i øjne, hjert e, nyrer og/ eller nerver. 38% behandles m ed blodtrykssænkende m edicin. 25% af gruppen ryger. E årige. 30% oplyser, at de har kom plikat ioner i øjne, hjert e, nyrer og/ eller nerver. 43% behandles m ed blodtrykssænkende m edicin. 17% af gruppen ryger Tak til deltagerne. I nt erview erne har været posit ivt overraskede over den im ødekom m enhed, der har været vist hos de adspurgt e. Tobaksrygning har eft er sigende været et t abu-em ne blandt diabet ikerne, idet det har været hævdet, at rygning skulle være en akcept abel kom pensation for så m ange t ing, som diabet ikere ikke m å. Det har været let at sam tale m ed de adspurgt e. De har svaret ligefrem t og kvikt. I nt erview erne håber, at der har været givet t id t il sam t alen, og de beklager, hvis det af t idsm æssige grunde ikke har været m uligt at drøft e en lang række m edm enneskelige forhold, som har opt aget en del af de adspurgt e. De adspurgt es im ødekom m enhed hænger sikkert sam m en m ed st or t ilfredshed m ed foreningen, hvor 95% af de adspurgt e udt rykt e udelt t ilfredshed m ed foreningens inform at ionsarbejde, og m ange følt e, at de ikke havde bedre forslag t il forbruget af foreningens m idler, end det er t ilfældet i dag. Odense i eft eråret 1999.
14 del Spørgeskem aer og kryds m ellem flere spørgsm ål og svar
15 Det anvendte spørgeskem a excl. spørgsm ål vedrørende foreningens arbejde
16 - 12 -
Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et
Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et konklusion Rapport nr. 9 En rapport om 2 8 0 0 insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation t il at leve m ed diabetes
Læs mereAfpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet
BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t
Læs mereSt y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.
BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e
Læs mereStk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser system atisk affolkes eller efterhånden lukkes.
"! # $%& ' ()!*+ -,. /(10. 2 (43 (1#! #657.28 (9!*2*/ /# :! # Da det er ønskeligt, at spørgsm ål om løn og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskom ster, eventuelt under hovedorganisationernes
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%
Læs mereEJERFORENI NGEN DOMUS VI STA PARK I I I
Park I I I Nyt, decem ber 2004 1. Hjem m eside 2. Web-speed og t elefoni 3. Dato for ordinær generalforsam ling 4. Storskrald i 2005 5. Udskiftning af punkt erede term oruder 6. Stadig flasker i affaldsposer
Læs mereKVI NDER I MALERFAGET
KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget
Læs mereer årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.
Indledning Det har gennem mange år været en udbredt opfattelse, at en vækst i den kollektive transports m arkedsandele skulle skabes især gennem fysiske forbedringer.erfaringer viser dog, at m an bør se
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereK01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT
K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT K O N T R A K T m ellem CVR- nr.... ( i det følgende k aldet k unden) og CVR- nr.... ( i det følgende k aldet lev er andør en) om lev er ing og v
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd
Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver
Læs mereSportHouse. Maj, 2007
SportHouse Maj, 2007 Økonomisk Strategi Fundraising Vi kigger frem mod den Store finale SportHouse input til, hvad en økonomisk strategi kan indeholde herunder hvad er det for et ansvar bestyrelsen har
Læs mereEr du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder
Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343
Læs mereAlle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at
Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål
Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereom m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør
'HXGVDWWHSnGDJVRUGHQHQ - om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør To skridt for rum m elighed 1) Virksom heden beslutter sig for at gøre noget Eksem
Læs mere*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV
*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det
Læs mereLege som oldemor og oldefar legede, da de var børn
Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald
Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker
Læs mereLENDUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TÅRSVEJ 37B, LENDUM, 9870 SINDAL
Tlf: 96 20 76 00 frederikshavn@bdo.dk www. bdo.dk BDO St at saut oriseret revisionsakt ieselskab Rimmens Alle 89, Box 712 DK-9900 Frederikshavn CVR-nr. 20 22 26 70 LENDUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TÅRSVEJ
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereRegion Sjælland. Lægevagten 2009
Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold
Læs mereRygevane- undersøgelse
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mere2010-2011. Årsplaner for 2y
2010-2011 Årsplaner for 2y KLASSENS ÅRSPLAN... 1 ÅRSPLAN FOR DANSK... 2 ÅRSPLAN FOR ENGELSK... 3 ÅRSPLAN FOR IDRÆT... 4 ÅRSPLAN FOR KRISTENDOM... 5 ÅRSPLAN FOR KUNST... 6 ÅRSPLAN FOR MATEMATIK... 8 ÅRSPLAN
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige baggrund for, at
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Skatteudvalget Samråd, spørgsmål T 10 min Tid og sted: 13.
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereR esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande
R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palm es Allé 15 8200 Århus N 1 R esultatdokum entation
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereLivsstilsændringer. Inaktivitet
Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund
Læs mereTNS Gallup. December Ja, privat virksomh ed
Q4. Er du for tiden beskæftiget i offentlig eller privat virksomhed? Alder... 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Region... Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereAt leve med diabetes
November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereStatsforvaltningens brev af 12. juni 2009 til to kommunalbestyrelsesmedlemmer
Statsforvaltningens brev af 12. juni 2009 til to kommunalbestyrelsesmedlemmer 1 2-0 6-2 0 0 9 T I L S Y N E T I h ar so m m edlem m er af Vej le Byråd i et u dat eret brev modtaget af statsforvaltningen
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mere1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs merelandinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører
landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M
Læs mereAnm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r
Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r P e rs o n lig e o p ly s n in g e r T illid s re p ræ s e n ta n t M edlem sorganisation CPR- nr. eller m edlem s num m er Fulde navn Gade/vej
Læs mereRygevaner, Krydstabeller Alle. Total
Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed,
Læs mereden blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd.
3DYLOORQ -HJHUJODGIRUDWJnLVNROH Det er kedeligt. Nogle gang x3. Kedeligt x11. Bedre end Sæd. Folk er kørt skoletræt og synes undervisningen bliver kedelig. -HJHUJODGIRUPLQNODVVH" Larm er Jeg går i en god
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereMedlemmerne foreningen
Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål
Læs mereVedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune
19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereLegalt provokerede aborter 1996
Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,
Læs merem D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø
Læs mereAlle Kvinde Mand år år år år
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereJytte Terkildsen specialkonsulent
X 16-09- 2011 T I L S Y N E T Henvendelse vedrørende Aalborg Kommunes tilbud om haveservice og snerydning Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 23. november 2010 videresendt 2 spørgsmål fra dig vedrørende
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE
ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE og tilfredshed med jobcentrenes indsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 18 HOVEDKONKLUSION: Hovedparten af de virksomheder, der samarbejder
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereSpørgeskema til lærere
Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereVedr. gebyr for erhvervsaffald
0 9-0 2-2 0 1 1 Vedr. gebyr for erhvervsaffald Ved brev af 30. november 2010 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Hovedstaden i anledning af, at Frederiksberg Kommune den 26. november 2010
Læs mere... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent
( El f or syni ng)... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent er med net t oaf r egni ng. Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs mereMini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb
Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereEnergiklagenævnet Frederiksborggade 15 1460 København K
Sekr. Dir. tlf. E-mail 567378-hca-UVI/ hca Ulla Visby 88 91 89 18 uvi@dahllaw.dk Energiklagenævnet Frederiksborggade 15 1460 København K DERES J.NR. 1011-11-2-16 - KLAGE OVER KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETS
Læs mereDebat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog
Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO
Læs mereLyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011
Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mere