LINJETAKSERING AF VADEHAVSKYSTEN Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Planters tilpasning til forskellige mijøfaktorer er bestemmende for deres gruppering i landskabet. Hvor miljøfaktorer ændrer sig langs linjer i landskabet, f.eks. jordbundens vandforhold eller saltindhold, ses plantevæksten også at variere i bælter langs disse linjer. I det ene tilfælde langs en fugtighedsgradient fra det tørre land ud imod det åbne vand. I det andet tilfælde langs en saltgradient fra det ferske imod det salte. Overgangen fra den ene zone til den anden er som oftest ret uskarp i naturen. Når man vil undersøge plantebælternes fordeling skal man udføre en linjetransekt. Ved en linjetransekt forstås i sin simpleste form at man udlægger flere linjer på lokaliteten, langs med hvilken man mere eller mindre detaljeret præcist beskriver hvor på linjen man finder (iagttager) de forskellige plantearter. Ud fra linjetransekten kan man påvise zoneringen af vegetationen som funktion af vanddækning (afstand fra kysten) Nedenstående figur 1 illustrerer zone-inddelingen af et typisk plantessamfund i Vadehavet fra havbunden til strandoverdrevet. Vi vil ved bruge af vores linjetransekt kunne påvise størrelsen af de forskellige bælter (eksempelvis bredden af vade-zonen med kveller og havgræs). Når man kender bredden af de forskellige plantebælter kan man ud fra sin viden om nogen af planternes betydning for landskabsdannelsen i Vadehavet (bilag 1) sige noget om landskabsdannelses-processen på den pågældende lokalitet i Vadehavet. (Figur 1) (HV: Højvande, MHV: Middelhøjvandslinjen, MLV: middellavvandslinjen) 1
Materialer 20-30 meter flisesnor, 2 stokke på ca. 1,5 meter, Evt. 1 libelle (instrument der måler vinkler i lodret og vandret plan), Blyanter, 1 tommestok, resultatark, skriveplade, bestemmelsesnøgle til planter (planterne ved nordsøkysten). Fremgangsmåde Find et område hvor plantedækket er varieret og hvor vaden når op til en lille strandvold/forlandsskrænt (Naturvejlederen vil hjælpe med at udpege stedet). Anbring den ene stok ude på vadebunden og den anden 20-30 meter inde på strandengen/marsken. (udmåles med snoren) (figur 2) Udspænd snoren mellem de to stokke og sørg for at den er vandret ved hjælp af libellen. Sæt stokkene godt fast så de kan holde til trækket fra snoren. Det er vigtigt at snoren er bundet således, markeringerne på snoren passer med at 0 punktet er ved stokken på havbunden og markeringerne derefter forløber med 1 meters afstand. (se figur 3). (figur 3.) Nu skal I registrere plantearterne for hver meter. I starter ude på vaden og kigger på planterne max 50 centimeter fra snoren på hver side. Indfør planternes navne efterhånden som de dukker op langs jeres linje. Som hjælp til bestemmelse af plantearterne udleveres et bestemmelsesark, der har de mest almindelige arter repræsenteret. I skal også måle afstanden fra snoren og ned til jorden for hver meter. Resultaterne skrives i skemaet på arbejdsarket. 2
Resultat-behandling (brug resultatskema) Ud fra resultatarket skal I vurdere bredden af følgende zoner, Vaden, marsken, strandengen og evt. Strandoverdrevet. (brug plantenavnene og sammenlign med figur 1). Hvilke højdeintervaller ligger de forskellige planterbælter indenfor? Hvilke plantebælter er mest dominerende? Kan i ud fra resultaterne sige noget om landskabsdannelses-processen på lokaliteten? Er lokaliteten et ungt kvellersamfund med lav sedimenetring af materialer. Eller har landskabet taget form som et ældre marsk-samfund med andre plantearter og øget sedimentering (landskabsdannelse). Læs bilag 1 for mere uddybende forklaring omkring planternes betydning for landskabsdannelsen. 3
Resultatskema meter 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Afstand fra snor til jordbunden (cm) Plantenavn Eks. Kveller x x x x Eks. Strandasters x x x x x 4
Bilag 1. Udrag fra Danmarks Natur, bind 4): Kvellervaden På de høje vadebanker langs Vadehavets fastlandskyst findes bevoksninger af en enårig, kødfuld plante, der kaldes kveller. Bevoksningernes tæthed og omfang kan variere fra år til år, men stort set er udbredelsen stationær over meget lange perioder. En spredning til nærliggende højvader med samme niveau forekommer kun sjældent og da altid som en pludeslig invasion. Disse vader er stærkt eksponeret for bølgeslag og strøm, således at etablering af frø og opvækst af kimplanter har meget dårlige kår.. Annelgræs og Spartina I kvellervegetationen foregår der kun en sedimentation af slik på bankens læside; men under visse omstændigheder kan strandengens næste pionérplante, annelgræs indvandre på vadebankerne, hvorved sedimentationsforholdene forbedres, og en marskopvækst begynder. Annelgræs spredes hovedsageligt ved løsrevne udløbere, der kan fanges i kvellervegetationen. Som regel optræder annelgræsset først på revlerne, hvor der dannes spredte tuer, der ved sandpålejring hurtigt forøges i i omfang og højde og efterhånden vokser sammen til uregelmæssige rygge med mellemliggende lavninger, der længe bevares. I læ af tuezonen bliver kvellerbevoksningen tættere, og der dannes større annelgræsflader. Dette begunstiger en fladeopvækst med pålejring af sand og slik I nyere tid vil den indførte kraftige græsplante, Spartina, der breder sig stærkt i hele Vadehavet, deltage i fladeopvæksten og helt dominere de laveste områder langs med landprielen. 5