Nøglebegreber Magnetisme Jordens magnetfelt Magnetisk sans hos dyr Dyregrupper og systematik

Transkript

1 BYG ET KOMPAS Vi starter med et kort teoretisk oplæg om jordens magnetfelt og kommer også ind på geografiske og magnetiske poler, hvordan et kompas fungerer og magnetisk sans hos dyr. Eleverne skal derefter i grupper selv konstruere et simpelt kompas og bruge det til at finde poster i området på tid. Undervejs er der opgaver om dyregrupper og systematik. Udskoling 7-9.kl Fysik/kemi Geografi Biologi April-oktober. Pederstrup, udendørs (mulighed for at spise frokost under tag, hvis det regner). Vide at jorden har et magnetfelt med feltlinjer der går fra nordpol til sydpol Vide hvordan et kompas er opbygget og virker Kunne finde en kurs ved hjælp af et kompas Kende til dyr der har magnetisk sans Kende til overordnede dyregrupper Fysik/kemi: Modellering, Jorden og universet (9.kl): Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens naturlige systemer, Eleven har viden om Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima Geografi: Modellering, Jordkloden: Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling Biologi: Undersøgelse, Evolution: Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation. Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Magnetisme Jordens magnetfelt Magnetisk sans hos dyr Dyregrupper og systematik Forbered eleverne på turens indhold Eleverne skal have arbejdet med magnetisme før forløbet Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer.

2

3 GEOMETRI I NATUREN Eleverne afprøver i dette forløb praktisk anvendelse af geometriske begreber til problemløsning og beregninger på objekter i landskabet. Gennem egne undersøgelser i grupper af, hvornår og hvordan forskellige mål og formler kan bruges, bliver eleverne mere fortrolige med geometrien og får en fornemmelse af, hvad den kan bruges til ude i virkeligheden. OBS Forløbet kræver at klassen på forhånd har arbejdet med geometri Anvende teoretiske geometriske formler til at beregne på fysiske objekter i landskabet Sætte ord på forskellene mellem geometri på papiret og beregning på virkelige objekter Give eksempler på, hvor man kunne have brug for lignende beregninger Matematik, 9.kl: Matematiske kompetencer, Problembehandling: Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser Geometri og måling, Geometriske sammenhænge: Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold Geometri og måling, måling: Eleven kan bestemme mål i figurer ved hjælp af formler og digitale værktøjer, Eleven har viden om formler og digitale værktøjer, der kan anvendes ved bestemmelse af omkreds, areal og rumfang af figurer Tværgående områder (sprog, IT, innovation) Innovation og entreprenørskab: kreativ problemløsning i grupper (Kreativitet og Handling) fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen (Omverdensforståelse) Geometri i praktisk problemløsning radius (r), diameter (d), omkreds (O), areal (A) og rumfang (V), massefylde (d), tallet pi (π). Selvstændigt gruppearbejde. Læs venligst information om forløbet, som kan hentes på Skoletjenestens hjemmeside under Materialer Forløbet foregår udendørs, alle skal møde op i praktisk tøj og fodtøj, der passer til vejret. Medbring gerne madpakker. Udskoling klasse Matematik April-oktober. Pederstrup, udendørs Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer. Eleverne skal kende til følgende begreber: Beregning af radius (r), diameter (d), omkreds (O), areal (A) og rumfang (V) af forskellige figurer, massefylde (d) (hvad er vands massefylde?), tallet pi (π). Afprøv gerne metoderne til estimering af højde og volumen af et træ hjemmefra, f.eks. på en lygtepæl, bygning eller noget andet højt. Måske kender I selv andre metoder? Klassen inddeles hjemmefra i grupper af 3-4 elever (tænk gerne over, hvordan elevernes faglige niveauer passer sammen).

4 GPS LØB OM SUNDHED En dag med fysisk aktivitet, samarbejde og fokus på sundhed. Efter et læringsspil om de ti kostråd og en fælles introduktion til GPS systeme, sendes eleverne ud på selve løbet i grupper. Ved hjælp af håndholdte GPS er finder eleverne rundt til poster i og omkring Pederstrup, besvarer spørgsmål om kost, motion m.m. og når tilbage så hurtigt som muligt. Vi slutter med en fælles opsamling og kårer et vinderhold. Kende de ti kostråd Kende til andre faktorer der har betydning for sundhed Have en forståelse af hvordan GPS systemet fungerer Kunne samarbejde i grupper Have været fysisk aktive Natur/teknologi (6.kl): Undersøgelse, Mennesket: Eleven har viden om motion, eleven kan sammensætte et sundt måltid Perspektivering, Mennesket: Eleven kan vurdere enkle kost- og motionsråd, Eleven har viden om kost og motionsråd Biologi (9.kl): Undersøgelse, Krop og sundhed: Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition Idræt (7.kl): Natur og udeliv: Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier, Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier Idrætskultur, Samarbejde: Eleven kan samarbejde i idrætsaktiviteter Idræt (9.kl): Sundhed og trivsel: Eleven kan vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel Sundhed De ti kostråd Motion Samarbejde GPS systemet Tal om hvilke faktorer der har betydning for sundhed. Det er en fordel hvis eleverne kender til de ti kostråd i forvejen. Forløbet er tænkt som en fysisk aktiv konkurrence, hvor eleverne kommer til at løbe. Forbered venligst eleverne på dette hjemmefra og sørg for at de har tøj og sko på, der egner sig til vejret og til at bevæge sig i. Inddel eleverne i 4-5 grupper. Mellemtrin og udskoling Natur og teknologi Biologi Idræt Marts-november Pederstrup udendørs -husk praktisk påklædning til vejret og til bevægelse Pederstrup (Pederstrupvej 53) Varighed 2-3 timer Forslag til efterbehandling Det er oplagt at lade turen indgå i et længere forløb om sundhed. I kan også arbejde med andre måder at finde vej på, f.eks. kort og kompas.

5

6 Vandhulsundersøgelse Vi undersøger vandhullets dyr og omgivelser, og bestemmer og klassificerer de dyr vi finder. Vi undersøger forureningsgrad og næringsindhold ud fra faunaen i vandhullet (makroindeksmetoden), og kan komme ind på begreber som ånding, forvandling, formering, fødekæder/net, biodiversitet eller andre relevante emner. Ønsker til fokusområder kan aftales i forvejen. Kunne bestemme indfangne vandhulsdyr med bestemmelsesnøgle Kunne inddele dyr i dyregrupper Kende til faktorer af betydning for vandkvalitet Vide at vandkvalitet kan vurderes ud fra fauna Natur/teknologi (4.kl) Undersøgelse, Naturen lokalt og globalt: Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser, Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe Undersøgelse, Naturen lokalt og globalt: Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser Natur/teknologi (6.kl) Undersøgelse, Natur og miljø: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Eleven har viden om karakteristiske naturområder Biologi 9.kl Undersøgelser i naturfag: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Undersøgelser, Økosystemer: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling, Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Feltundersøgelse Bestemmelse Klassifikation Tal om vandets kredsløb i naturen og inddeling af dyr i forskellige dyregrupper. Eleverne bør desuden i forvejen introduceres til de begreber vi skal fokusere på, f.eks. forureningsgrad, næringsindhold, iltindhold, ånding, iltbehov, biodiversitet etc. Forslag til efterbehandling Lad eleverne svare på disse eller lignende opfølgende spørgsmål: 1. Hvilke dyregrupper fandt I dyr fra i vandhullet (insekter, snegle, orme, krebsdyr etc.)? 2. Lever der flest forskellige dyr i rent (næringsfattigt) vand eller i forurenet (næringsrigt) vand? Hvorfor? 3. Hvad fandt I ud af om vandkvaliteten i det undersøgte vandhul, og hvordan kunne man forbedre den? 4. Hvad betyder det for jeres resultat, hvis der var dyr i søen, som I ikke fandt? Mellemtrin/udskoling. Natur og teknologi. biologi April-oktober. Pederstrup, udendørs Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed 2-3 timer. 5. Hvorfor skal man undersøge vandkvaliteten i søer og vandløb? Og hvad kan vi få ud af at beskytte og forbedre søer og vandløb i vores nærområde? Undersøg evt. et andet vandhul og sammenlign resultatet.