Nedenfor er en kort guide til starten af strategiprocessen, venlig hilsen //Stig Nilsson



Relaterede dokumenter
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

APV og trivsel APV og trivsel

Teori U - Uddannelsen

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejle, den 29. oktober 2014

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

En styringsmodel. Et lyst indfald. Idégrundlag. Idé. Mål. Politikker

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

principper for TILLID i Socialforvaltningen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Variabel- sammenhænge

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Skriv en kommunikationskontrakt

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd :16:10

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

Erhvervs- og Turistpolitik

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Hvad er anerkendelse egentlig for en størrelse? Slip anerkendelsen løs i Hvidovre Kommune - en anerkendende og værdsættende kultur

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Kompetencer i centrum

Kommunikationsplan for SAPA-projektet:

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Sammenhængende børnepolitik

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Kommunikationspolitik i Holstebro Kommune

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Virksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Transkript:

Med den tid vi står overfor i dag, hvor udvikling og hastighed sætter dagsordenen for virksomheders evne til at overleve på det turbulente marked, er det essentielt for alle virksomheder at være på forkant med nutidens og fremtidens trends. I takt med at udbuddet af produkter stiger eksplosivt, og at køberne samtidig stiller større og større krav, bliver virksomhederne tvunget til at genoverveje sine strategier, hvis de skal bevare håbet om at bibeholde nuværende markedsandele eller sågar forblive på markedet. I al sin enkelthed går det ud på, at man som virksomhed altid holder sig på forkant med alle sine konkurrenter samt potentielle konkurrenter. Det handler om at udvikle koncepter, serviceydelser eller produkter, der er forud for sin tid, og som ikke læner sig op af tidligere tiltag. Det helt essentielle ved dette mind-set er at være bevidst om, at der altid står nogle nye og mere innovative konkurrenter klar med en mission om at udkonkurrere tidligere produkter, koncepter eller serviceydelser. Det er derfor helt centralt, konstant at tænke nyskabende og fremadrettet i stedet for at læne sig op af tidligere succeser, da de formentlig snart vil være udkonkurreret. Hvordan får vi startet: Ved udarbejdelse af ny strategisk retning bør den som udgangspunkt baseres på en opdateret Mission & Vision, hvilket er en ledelses/bestyrelses opgave, og med udgangspunkt i den nye vision og mission (Punkt 1) skal virksomhedens værdigrundlag (punkt 2) beskrives, hvilket bedst gøres via et team-work mellem så mange medarbejdere som muligt og ledelsesteamet, således værdierne er dybt forankret i hele organisationen, det vil naturligt give en lagt bedre implementering af de strategiske forandringstiltag at alle er bekendt med baggrunden for forandringerne. Nedenfor er en kort guide til starten af strategiprocessen, venlig hilsen //Stig Nilsson Punkt 1) Definition af vision: Ledelsens valg af retning for virksomheden, hvor ledelsen har udviklet et mentalt billede af en mulig og ønskværdig fremtidig position. Det afgørende i udviklingen er, at visionen udtrykker en realistisk, troværdig og attraktiv fremtid for organisationen en fremtid, der på afgørende områder er bedre end den nuværende. Krav til vision: Forståelig Udsyn Spændvidde Unik

Ultimativ Handlekraftig Eksempler på vision: Ønskegård ApS Visionen er at producere verdens bedste avlsdyr og samtidig være kendt for trivsel hos både mennesker og dyr. Sammen med stærke relationer til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere realiseres en unik værdiskabelse for alle interessenter. management.nu management.nu ønsker via handlingsorienteret rådgivning, at skabe værdi for din forretning. management.nu vil konstant arbejde på at udbygge egne kompetencer samt udbygge netværk af dygtige specialister og samarbejdspartnere, så der altid kan sikres best practice ift. de aktuelle opgaver, vi bliver stillet. Definition af mission: Virksomhedens eksistensberettigelse med afgrænsning af forretningsområder så det er klart hvad virksomheden skal leve af? Hvem virksomheden leverer til? Hvilke behov virksomheden løser? og hvordan virksomheden er unik? Karv til mission: Berettigelse på markedet? Hvilke forretningsområder nu, fremover? Hvilke kundesegmenter? Hvilken værdi tilbydes kunderne? Hvilke kernekompetencer? Hvilke konkurrencefordele? Eksempler på mission: XYZ A/S Missionen er, at have en markedsposition som udskiller sig fra den generelle opfattelse af underleverandører i den xxx branche. Det bliver der værnet om ved høj faglighed, etik og moral i alle led mellem kundehenvendelse og ordreleverancer. XYZ A/S henvender sig særligt til produktionsvirksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr til industri, landbrug og byggeri, som er interesseret i varige relationer og produkter af høj kvalitet. Engagerede medarbejdere, moderne teknologi, god etikette og styringssystemer skaber grundlaget for, at XYZ A/S er en foretrukken

samarbejdspartner. Ikke mindst når det gælder høj leveringssikkerhed og fleksibel tilpasning af leverancer. Management.nu Med udgangspunkt i den forandringsparate leders dagligdag er management.nu en attraktiv og personlig ressource og sparringspartner, der agerer praktisk og handlingsorienteret ift. virksomhedens ledelse / ejer, for på denne måde at bidrage positivt til at skabe værdi og mere konkurrencekraft for virksomheden bl.a. ved at identificere det unikke samt ved at fokusere på virksomhedens uudnyttede potentialer hos kunder og i markedet Punkt 2) Værdigrundlag Virksomhedens værdigrundlag beskriver de værdier, som kendetegner virksomheden både internt og udadtil. Ved at nedskrive og bearbejde værdigrundlaget og kommunikere dem tydeligt med medarbejdere, ved selv at handle efter dem, skærpes virksomhedens profil overfor kunder og leverandører. Samtidig er et fast defineret værdisæt med til at give medarbejderne et tilhørsforhold til virksomheden. XYZ A/S har følgende værdier: Faglig stolthed Åbenhed Respekt Loyalitet Værdigrundlag: Hvordan gør jeg? Ligesom med visionen har de fleste virksomhedsejere en god opfattelse af, hvilke værdier der eksisterer i deres virksomhed, eller i hvert fald hvilke værdier de gerne vil have. Den samme metode kan anvendes til at arbejde med værdigrundlaget. Nedskriv nogle stikord og diskutér dem i teams mellem medarbejderen og ledergruppen/ bestyrelsen. I udvælgelsen er det vigtigt, at I kigger indad og ikke blot vælger værdier, som I finder attraktive. Se det i sammenhæng til visionen, og find ind til hvad virksomheden dybest set bygger på. Værdigrundlaget kan skrives ind i visionen. Forretningsidé: Forretningsidéen indeholder svar på tre grundlæggende spørgsmål for virksomheden nemlig: Hvilke behov virksomheden vil dække?, hvem den vil dække behovene hos?, og hvordan den vil dække behovene?. Som det fremgår af navnet er forretningsidéen, den idé som virksomheden drives efter, men vel at mærke en idé som er tilpasset virksomhedens omgivelser. De behov, som virksomheden vil dække, ændrer sig

løbende, det samme gør sig gældende for kundegruppen dem som behovene skal dækkes hos og endeligt stiller udviklingen hele tiden nye krav til hvordan disse behov skal dækkes. Netop derfor er det nødvendigt at tage forretningsidéen op til revision hvert andet år eller lignende, for hele tiden at tilpasse den til omverdenen. I modsætning til visionen handler forretningsidéen således om, hvordan virksomheden bedst tjener penge. En forretningsidé udtrykker hvilke behov virksomheden vil dække, hvem den vil dække behovene hos, og hvordan den vil dække behovene. Forretningsidé hvad gør jeg? Fastlæggelse af virksomhedens forretningsidé bygger på en forestilling af virksomhedens situation nu og i fremtiden. Denne forestilling kan bygge på alt fra en ½ times snak om fremtiden på værkstedet, til en systematisk analyse af virksomhedens situation nu og i fremtiden. En grundig analyse giver selvsagt de bedste forudsætninger for at opstille forretningsidéen. Det betyder dog ikke, at en forretningsidé ikke kan opstilles ud fra en løs snak, eller ejerens hoved alene, men desto mindre man har overvejet udviklingen i markedet, medarbejdernes idéer, konkurrencen, den teknologiske udvikling etc., desto større er risikoen for, at væsentlige forhold ikke bliver taget med i betragtning. Når jeg udsender strategiværktøjerne finder I forskellige analyseværktøjer, som kan anvendes til at lægge forretningsplanen. Hvis I mener at en større analyse er unødvendig eller for ressourcekrævende kan I lægge jeres forretningsplan ved at besvare de tre spørgsmål i kassen ovenfor. Der er indsat et skema til dette sidst i dokumentet. Mål: En væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet er at I finder frem til de(t) langsigtede mål, som virksomheden skal styres imod. Horisonten for målene kan være fra måneder til et par år. En oplagt måde er at formulere målet/ målene som en ønsket slutsituation. Et par eksempler er: 1: Om to år vil vi have lanceret et nyt produkt, som dækker 10 % af markedet 2: Vi vil være bedre til at fastholde vores medarbejdere 3: Vi vil være kendt indenfor branchen som et af de dygtigste firmaer i landet 4: Inden år 2015 vil vi professionalisere vores bestyrelse med en specialist i XXX Som det fremgår af ovenstående eksempler kan et mål være mere eller mindre målbart. Det er altid en god idé at præcisere målene, således at de bliver mere målbare. Det kan eksempelvis gøres ved at indsætte en tidsfrist, som vist i det første og sidste eksempel. Hvis ikke målet er gjort målbart som eksempelvis nr. 2, er det vigtigt, at I bagefter formulerer et eller flere kriterier for hvornår målet er nået, og disse skal selvsagt være målbare. Hvis vi holder fast ved eksempel nr. 2 kunne sådanne kriterier være:

I 2016 skal mindst 80% af nyansatte skal være ved os i mindst et år I 2020 skal den gennemsnitlige ansættelsestid være 10 år mod nu 5 år Kriterierne gør det muligt at afgøre, om I har nået jeres mål. Fra kriterierne går I videre med at planlægge hvilke aktiviteter/ tiltag I skal gennemføre for at nå målet. Se nærmere om dette i værktøjet Bemærk også at mål/kriterier ikke må blandes sammen med midler. I skal således ikke i målet skrive noget om, hvordan det skal opnås. Et eksempel på dette kan være Vi vil være bedre til at fastholde vores medarbejdere, ved at give dem gratis frokost. Hvis frokosten efterfølgende indføres, uden at fastholdelsen bliver bedre, er det svært at afgøre, om målet er nået. En evt. frokostordning skal figurere som en aktivitet, der indføres for at opnå målet om fastholdelse. Men det skal ikke sættes ind i formuleringen af målet. Mål-formulering hvordan gør jeg? Ligesom ved fastlæggelse af forretningsidéen kan analyseværktøjerne være en stor hjælp til opstillingen af mål. Gennem analysearbejdet kommer I frem til en række områder, som I med fordel kan arbejde med. Arbejdet med at fastlægge målene består således i at prioritere hvilke tiltag, I vil iværksætte nu. Hvis forretningsidéen ikke udspringer af et analysearbejde, er arbejdet med at fastsætte mål mere åbent. En metode er at I på et ledermøde sammen opremser de områder, I gerne vil udvikle virksomheden indenfor. Når områderne er på plads, kan I gå videre og formulere ønskede slutsituationer. Disse slutsituationer er jeres mål. Opstil gerne flere mål for hvert område. Efterhånden som alle idéer er skrevet ned, kan I begynde at prioritere i dem. De mest interessante går I videre med og udarbejder handlingsplaner. Handlingsplan En handlingsplan indeholder en plan for, hvordan I skal arbejde med at nå de mål I har opsat. Handlingsplanerne forbinder således målene med konkrete handlinger. I handlingsplanen gøres disse målbare. Det gøres ved at I opstiller kriterier for hvornår målet er nået. Samtidig er handlingsplanen et styreredskab til at holde tråd i de initiativer der er taget. En handlingsplan indeholder en beskrivelse af, hvilke handlinger der konkret sættes i gang, hvem der har ansvaret for dem, hvordan de hver især forventes at bidrage til at nå det strategiske mål, hvilke omkostninger der er forbundet med handlingen, hvornår de forløber, og hvem der informeres om det. Se mere om dette under værktøjet handlingsplaner. For mindre komplicerede mål kan det være tilstrækkeligt at opstille en arbejdsplan Simpel arbejdsplan.doc