Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som udarbejdes stuevis. Vi ønsker at synliggøre hvordan lovgivning, overordnede mål og visioner er rammen for den pædagogiske praksis, som udspiller sig i hverdagen med leg, læring og udvikling samt en høj grad af pædagogisk faglig stolthed i forhold til egen profession. Dagtilbudsloven: Dagtilbudsloven formål er beskrevet i 1. Den beskriver følgende: 1. at fremme børns trivsel, udvikling og læring. 2. at give familier fleksibilitet og valgmuligheder inden for forskellige typer af tilbud så familien kan tilrettelægge et familie og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3. at forebygge negativ social arv og eksklusion. 4. at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og give børnene aldersvarende udfordringer. Inden for 0 til 6 års området er det endvidere at: Stk. 1. Skabe fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Herunder skal der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, der indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handleplan. Stk. 2. Samarbejde med forældre og give omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til en god og tryg opvækst. Stk. 3. Fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. I samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang fra daginstitution til skole. Skanderborg kommunes Børnepolitik (0 til 6 årige) Skanderborg kommune har en børnepolitik Den bedste start på livet indeholdende 7 temaer; - En god begyndelse - Barnets trivsel - Livsmestring - Børnemiljøer - Inklusion - Den aktive borger - Drift- og organisationsformer Udarbejdet okt. 2015 Side 1
Denne politik er i fokus, når hverdagen tilrettelægges og medtages i forældresamarbejdet og i forældrebestyrelsen på tværs af dagtilbuddet. Temaerne bliver belyst ved beskrivelser af evalueringsmodellen en god historie. Disse historier er på BørneIntra og tilgængelige for forældre og personaler. Inklusion - et tema fra Børnepolitikken: I børnepolitikken den bedste start på livet er der et tema, der beskriver begrebet inklusion. Skanderborg kommune betragter mangfoldighed og forskellighed som en styrke. De almene daginstitutioner skal inkludere langt de fleste børn i alderen 0 til 6 år. Der arbejdes på at styrke det pædagogiske personales kendskab til arbejdet med inklusion, og i den forbindelse har hovedparten af personalegruppen været på uddannelse i inklusion. Ligeledes har forældrebestyrelsen beskrevet deres syn på, hvordan forældregruppen kan støtte op omkring inklusion, ved at være opmærksom på børnegruppen frem for blot på eget barn. I dagtilbud har vi videreudviklet på den kommunale inklusionsstrategi. Her beskrives betydningen af, at personalet og forældrene er bevidste om, at det er deres indsats, der skaber graden af social inklusion. varetager en andel af den specialpædagogiske opgave, der er for børn, der ikke profiterer tilstrækkeligt af den almene pædagogiske praksis. Børnehuset Æsken besidder kompetencer til at arbejde med børn med særlige behov og samarbejder med Børnehuset Eskebækparken om at sikre fællesskaber på tværs af institutionerne, så børnene udfordres tilstrækkeligt indenfor de trygge rammer. At lære at lære Projekt at lære at lære er et tema i Skanderborg kommunes Børnepolitik. Målet med projektet er; At give nye måder til at lære de yngste børn at lære på At opbygge en levedygtig model for professionel læring for alle medarbejdere At udvikle et fælles læringssprog på tværs af dagtilbud og skoler At børn bliver i stand til at give udtryk for, hvad de lærer, hvordan de lærer, og hvad deres næste skridt er. At skabe et læringsmiljø der er berigende for barnets dialog og selvstændige tænkning At børn tilegner sig robusthed i læreprocessen, målrettethed og glæde ved udfordringer At den voksne bliver nysgerrig på og understøtter barnets læringsintention Dagtilbud Skanderborg vest syn på dannelse og læring: Dannelse er den proces, der udvikler personligheden hos børn og voksne. Det sker, når vi møder nye udfordringer, der beriger os og får os til at se på verden i et større perspektiv. Det nye vi møder, skal udfordre os i passende grad, for at vi kan finde læring i det. Det ideelle er, når vi udfordres så tilpas, at vi finder det, vi er i gang med så interessant, at vi fordyber os i det på en måde, så vi glemmer os selv. Al læring i livet har betydning for identitets dannelsen og vil have Udarbejdet okt. 2015 Side 2
betydning for den tilgang, vi får til vores omgivelser. Dannelse kan siges, at være det der er tilbage, når man har glemt det man har lært. Altså, det er en læring, der er indlejret i personligheden. Læring er en aktiv proces, som foregår inde i barnet - gennem barnets egen aktive gøren. Vi tror på, at barnet er medskaber af egen læring, og barnets motivation er en væsentlig forudsætning for, at barnet lærer. Læring er en proces, hvor personen omformer, udvikler og øger sin viden og sine kompetencer. Al læring finder sted i de 3 læringsrum, som er rutinerne, børnekulturen (det uformelle) og de planlagte aktiviteter (det formelle). I alle læringsrummene skal der være plads til fordybelse, fornyelse, forandring og stimulering. Rutinerne, det der foregår hver dag, spisning, pusle stunden, samling osv. fungerer som ydre rammer, og er med til at skabe ro og overskuelige strukturer for børn og voksne. Børn finder ro, i det de kender, og det giver tryghed. Når børnene er trygge, får de mod til at gå på opdagelse i det ukendte for derefter at vende tilbage til det kendte med nye erfaringer. I børnekulturen, her hvor børn leger og skaber relationer, formes børnenes identitet og sociale kompetencer. Det er her børnene positionerer sig i forhold til hinanden, prøver sig selv af og gør det, der giver mening for dem lige nu. (Initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed, impulskontrol, sociale grænser, risiko tolerance og opfindsomhed.) De planlagte aktiviteter bruges som læringsrum for forskellige emner. Her lærer børnene desuden at holde og dele opmærksomheden, og de lærer at lytte til andre. Vigtige elementer i læring er forberedelse, at give børnene tid til at forstå, gentagelser og at vende tilbage til det vi har beskæftiget os med. Pædagogens tilgang til læringsmiljøer I lægger vi vægt på at pædagogen bevidst sætter mål for læringsmiljøet, med henblik på at skabe de bedste betingelser for læring. Ud fra fastsatte mål, beskriver pædagogen de oplevelser og handlinger sammen med børnene, som fører frem til det optimale læringsmiljø. Derved inddrages børnene i processen med at skabe et godt læringsmiljø. I hverdagens handlinger og dialog er det betydningsfuldt, at pædagogen forbereder det læringsrum hvori børnene er, og derved skaber de bedste betingelser for læring. Pædagogen skal i denne proces være reflekterende sammen med børnegruppen, således at mål og handling kan justeres undervejs. Ydermere ser vi i, at det enkelte barn er med til at skabe det brede, inkluderende fælleskab. Derfor skal pædagogen, sammen med det enkelte barn, være bevidste om hvad et godt fællesskab er, og derfor arbejde for at gøre fællesskabet godt. Udarbejdet okt. 2015 Side 3
De pædagogiske lærerplaner tænkes ind i alle daglige aktiviteter. Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner skal være med til at underbygge barnets dannelsesproces, hvor barnet tilegner sig viden og kompetencer til at leve et liv i en foranderlig, informativ og globaliseret verden. For os er læring en proces der fortsætter hele livet. I Bekendtgørelsen om temaer og mål i de pædagogiske lærerplaner af 26.august 2004 fremgår det, at: Børns læring i dagtilbud bør ses i et dobbeltperspektiv, på den ene side er det det enkelte barns individuelle forudsætninger, dets interesser, behov og rettigheder. På den anden side er der de forventninger og krav, som barnet møder og vil møde senere i sin opvækst. Pædagogens tilgang til det lærende barn: I lægger vi vægt på at pædagogen bevidst sætter mål for barnets læring ud fra barnets nærmeste udvikling. Ud fra de fastsatte mål beskriver pædagogen de oplevelser / handlinger som skal fører frem til barnets nye læring. I hverdagens handlinger og dialog er det vigtigt, at pædagogen forbereder barnet på den lærings proces, barnet udfordres med. Pædagogen bør i processen være reflekterende sammen med barnet, således at mål og handling kan justeres undervejs, og give plads til børnenes gensidige feedback. Når pædagogen inddrager barnets perspektiv, giver det pædagogen viden, som kan skabe en ny platform for barnets læring. Så derfor arbejder vi ud fra: At pædagogen har vilje, formåen og udlever det emotionelle samspil med børnene. At pædagogen skaber en hverdag hvor børnene møder udfordringer, så de lærer mest muligt, uanset forudsætninger. At pædagogen er vedholdende og støttende for barnet, når det bøvler med tilegnelse af nye evner eller viden. At pædagogen skaber muligheder for at børnene oplever sig deltagende og lærende i differentierede børnefællesskaber, hvor pædagogen er ansvarlig for at der skabes en god stemning og gode relationer blandt børnene. At pædagogen er engageret, dedikeret, vedholdende og skaber glæde, et nærværende samt positivt læringsmiljø. At pædagogen italesætter mål for de situationer børnene er deltagende i, mål der er kommet ud fra tidligere iagttagelser og erfaringer med børnene. At pædagogerne er undrende og udforskende i forhold til børnenes initiativer, med udgangspunkt i en narrativ tilgang. Udarbejdet okt. 2015 Side 4
At pædagogen delagtig gør forældrene i de mål der er sat for børnegruppen, således at forældrene kan være aktive medspillere (kommune 3.0). At pædagogen i løbet dagen 6.30 til 17.00 skaber balance mellem legen, rutinerne og de planlagte aktiviteter, hvor pædagogen er iagttagende, yder vejledt deltagelse eller er styrede med særlig fokus på læring og inklusion. At børnene oplever, at pædagogen italesætter læring, så børnene får en bevidsthed om den nye erfaring og efterfølgende selv italesætter det oplevede. At børnene oplever, at de er bidragende, udforskende og undrende. Samarbejde med forældre: Dagtilbudsloven beskriver, at daginstitutionen sammen med forældrene skal give omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til en god og tryg opvækst. I Skanderborg kommunens Børnepolitik den bedste start på livet beskrives det med at give vores børn et stærkt personligt fundament er en fælles opgave og et fælles ansvar men for det enkelte barn er og bliver forældrene de vigtigste voksne. Forældrene er barnets mest betydningsfulde relation, og forældrene kender barnet bedst. I børnehusene er det fællesskabet der er i fokus, og der er barnet betydningsfuldt i gruppen. Derved skelner vi mellem at barnet i hjemmet er unikt, mens barnet i daginstitutionen er unikt i betydningsfulde fællesskaber. Samarbejdet bygger på dialog og tillid, hvor forældre og det pædagogiske personale tager sig tid til at have en dialog omkring barnets trivsel, læring og udvikling. Når barnet knytter relationer til andre børn, er forældrenes indstilling og tilgang til børnegruppen igen afgørende. Forældres interesse for den øvrige børnegruppe er med til at give barnet en forståelse for gruppen og for at kunne se ud over sig selv. I dagtilbuddet opfordres forældrene også til at skabe dialog med de øvrige forældre. En kontakt mellem forældre har afgørende betydning for at inkludere børn. Forældre inddrages som en aktiv ressource og forventes at engagere sig i børnenes hverdag uden for hjemmet i daginstitutionen og i lokal miljøet. (Kommune 3,0) Når barnet undervejs i vuggestue og børnehave støder på udfordringer, kan forældre og daginstitution invitere tværfaglige samarbejdspartnere til dialogmøder. Disse møder kaldes i daglig tale TS-møder - tværfaglige samarbejdsmøder. (Forældrebrev vedr. TS-møder, bilag 1) Når barnet bliver omkring 5 år, vil der i efteråret blive et samarbejde med den skole, barnet skal begynde i. Der vil blive afholdt informationsmøder for forældregruppen, og børnene vil mødes på tværs af børnehusene. Det pædagogiske personale i børnehave, skole og SFO samarbejder omkring den kommende børnehaveklasse overgang. Dagtilbud vision I er visionen at skabe et sted du selv ville vælge, hvis du var barn. Dette forsøger vi at leve op til ved at følge nedenstående retningslinjer. Udarbejdet okt. 2015 Side 5
At børnene udvikling, læring og trivsel er kerneydelsen. At fællesskabsfølelsen er drivkraften og styrken i barnets dannelse. At givne vilkår (lov, retningslinjer, politiske mål) er tydelige og accepterede af alle. At udfordringer, problemer og konflikter ses som øjebliksbilleder, der er foranderlige. At børnene oplever en udfordrende og udviklende hverdag i trygge rammer. At forældrene er aktivt medvirkende til at skabe en god dagligdag. At værne om de fysiske rammer og deltage i at vedligeholde og udbygge dem. At gøre de fysiske rammer gode at være i og få dem til at svare til børnegruppen og aktiviteterne der iværksættes. At de voksne tager ansvaret for stemningen i huset og er bevidste om, at de er rollemodeller og derved er med til at præge de sociale relationer. For at disse retningslinjer kan udleves, arbejdes der med, at sætte fokus på at italesætte hverdagen ud fra denne vision. Alt i alt er det en sætning, som vi håber hver enkelt, der har med dagtilbuddet virke at gøre, vil tage ejerskab af, og være udfordrende på om den kan ses og opleves i hverdagen. I personalegruppen har vi et sæt etiske samarbejdsnormer, som medvirker til, at vi kan levere et godt samarbejde, som derved er med til at understøtter visionen. Et godt børnemiljø: Dagtilbudsloven beskriver at daginstitutionen skal skabe fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. De fysiske rammer skal kunne tilgodese børnenes behov for f.eks. selv at kunne igangsætte en aktivitet, hvor de voksne har prioriteret hvilke ting, der skal være inden for børnenes rækkevidde. Der skal være plads til forskellige udfoldelsesmuligheder, legekroge inde som ude, og nærmiljøet skal bruges. Når personalet indretter stuerne, tages der højde for, hvad der giver mening for netop den børnegruppe, der pt. er på stuen. Det psykiske børnemiljø skal være præget af en positiv stemning, som giver tryghed og mod på at udforske. De voksne omkring barnet er ansvarlige for at stemningen er god. Alle børn skal opleve sig som en del af et inkluderende fællesskab. De voksne italesætter de positive intentioner hos barnet også i konflikter, da vi mener, at der altid ligger en god grund bag handlingen. Børnenes perspektiv inddrages og medtages som betydningsfulde elementer i hverdagslivet på stuerne. Dette kan være på områder, hvor børnene kan øve sig i at være medansvarlige. Eks. spørge børnene ved afslutningen af et måltid, hvem og hvad de gerne vil lege med efterfølgende. Det kan være i forbindelse med at deltage i praktiske gøremål eks. dække bord, tælle tallerkner op. Det kan være i skabelsen af det rette legemiljø. Hvis der flyves med papirsflyvere i et fællesrum, kan legen flyttes ind i et rum, hvor der er bedre betingelser for legen Det æstetiske børnemiljø er betydningsfuldt for børnenes trivsel. Derfor prioriterer vi, at bygninger vedligeholdes, at der holdes orden, og at der pyntes op i huset med f.eks. Udarbejdet okt. 2015 Side 6
blomster. Personalet inddrager børnene i, at behandle det vi har, f.eks. bygninger, legetøj og hinandens ting på en respektfuld måde. Børnenes produkter i form af tegninger, malerier o. lign. er vigtige elementer ved udsmykning i huset. Dette styrker børnenes opfattelse af, at de er en vigtig del af stedet. Gennem et kunstprojekt på tværs af alle 4 huse, har vi synliggjort et fælles æstetisk udtryk. Gennem dette projekt blev børnenes kreative side udfordret på flere forskellige måder, samtidig bidrog det til en mere iderig tilgang til de kreative aktiviteter. I forhold til sundhed er der fokus på kost og bevægelse. Børnene deltager i fuldkostordning i dagtilbuddet. Dette medfører at børnene skiftes til at deltage i bearbejdning af grønsager og frugt, kan følge arbejdsprocesserne på nært hold og spiser en varieret og sund kost dagligt. I forhold til bevægelse forpligter det pædagogiske personale sig til, at udfordre børnene og sig selv i hverdagen ud fra et fælles mål i Skanderborg kommunes sundhedsplan: At øge glæden ved bevægelse, og samtidig øge omfanget og kvaliteten af bevægelse for alle børn og voksne. Pædagogiske læreplaner I dagtilbudsloven står der, at daginstitutionen skal udarbejdes skriftlige pædagogiske læreplaner for børn i aldersgruppen 0-2 årige og 3-6 årige. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud, med hensyn til børnegruppens sammensætning. De 6 temaer i de pædagogiske læreplaner er; 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling herunder at alle 3 årige får tilbudt en sprogvurdering og ved behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. Dette i et samarbejde med forældrene. 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier I dagtilbudsloven står der også, at den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante, pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Herunder hvilke relevante tiltag der iværksættes for børn med særlige behov. (Se De pædagogiske læreplaner) Udarbejdet okt. 2015 Side 7