2 6 4 8 Nr. 16 juni 2011 Indhold Arbejdsmiljø i virksomhedsøkonomisk perspektiv Lovpligtige og andre kurser i arbejdsmiljø Fyns Politi efter ud danner AMO på temadag Helbredskontrol ved natarbejde Team samarbejdet styrkes på Tårnby-skoler Tilskud til arbejds miljø rådgivning Støtte til forebyggelse Information om arbejdsmiljø til østarbejdere Ulykkesrisici blandt østarbejdere minimeres Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Indtænk arbejdsmiljøet Nyt om navne i COWI Ny adresse? Vil du tilmelde, framelde eller rette adresse, kan du klikke ind på: www.cowi.dk/tryktenyhedsbreve Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 www.cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 1 5 3 7 Arbejdsmiljø i virksomhedsøkonomisk perspektiv Vi har længe vidst, at et dårligt arbejdsmiljø er dyrt for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Dårligt arbejdsmiljø medfører gener, smerter, nedslidning, tab af livskva litet og i værste fald tab af menneskeliv. Der er også dårlig økonomi i et dårligt arbejdsmiljø. Således kan en tredjedel af sygefraværet på det danske arbejdsmarked henføres til et dårligt arbejds miljø, og årligt koster dårligt arbejdsmiljø det danske samfund mere end 60 milliarder kroner. Sådan indleder Ejner K. Holst, der som medlem af LO s øverste politiske ledelse blandt andet har ansvaret for arbejdsmiljøområdet, for ordet til en ny rapport Arbejdsmiljø Godt arbejdsmiljø kan betale sig også når det gælder den økonomiske bundlinje i den enkelte virksomhed og institution. Det dokumenterer en ny rapport, som COWI har udarbejdet for Landsorganisationen i Danmark (LO). i serien Øje på arbejdsmiljøet. Han fortsætter: Godt arbejdsmiljø betaler sig Med denne rapport fra COWI ved vi nu, at et godt arbejdsmiljø kan betale sig også når det gælder den økonomiske bundlinje i den enkelte virksomhed og institution. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for et liv uden nedslidning og et sikkert og sundt arbejde. Men at der også for de enkelte virksomheder og institutioner er penge og god økonomi i et godt arbejdsmiljø, er kun med til yderligere at motivere ledelse og ansatte til at skrue op for arbejdsmiljø arbejdet. S C R E E N I N G S C R E E N I N G S C R E E N I N G Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Foto: istock Systematisk dokumentation Den ny rapport samler og sy stema tiserer mange dan ske og inter na tionale under søgelser, der ser på de øko no mi ske fordele ved godt arbejds miljø. Rapporten viser, at: dårligt arbejdsmiljø medfører unødige omkostninger for virksomheder og institutioner mange af omkostningerne er skjulte i virksomhedernes regnskaber de skjulte omkostninger er større end de synlige arbejdsmiljøforbedringer kan betale sig.
Fortsat fra forsiden 2 Inspiration til arbejdsmiljøarbejdet Rapporten er tænkt som inspiration til arbejdspladsernes strategiske arbejde med arbejdsmiljø. Ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter kan lade sig inspirere af andre virksomheders og institutioners gode erfaringer med at investere i et forbedret arbejdsmiljø. Rapporten dokumenterer, hvordan investeringer inden for alle typer af arbejdsmiljøproblemer hurtigt tjener sig hjem, og rapporten kan på denne måde give inspiration til arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen, herunder APV-arbejdet og den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Mange virksomheder har allerede ladet sig inspirere, beretter seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich, der er hovedforfatter på rapporten. Vi oplever en meget stor interesse for rapporten og dens budskaber. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomheder og organisationer beder os komme og holde oplæg på baggrund af rapporten. Og reaktionerne viser, at der hver gang bliver sat nye tanker om arbejdsmiljøarbejdet i gang. @ Per Tybjerg Aldrich www.lo.dk @ COWI tilbyder at: holde foredrag, workshopper og kurser om arbejdsmiljø i virksom heds økonomisk perspektiv kortlægge omfanget af og årsagerne til arbejdsbetinget sygefravær og uønsket personaleomsætning beregne de synlige og skjulte omkostninger til dårligt arbejds miljø bistå med prioritering af indsatsområder rådgive om interventioner til forbedring af arbejdsmiljøet gennemføre investerings analyser af interventionerne evaluere interventionerne. Lovpligtige og andre kurser i arbejdsmiljø COWIs katalog over kurser i efteråret 2011 inden for arbejds miljø, sikkerhed og sundhed er netop offentliggjort. Udbuddet af kurser modsvarer lovgivningens krav om obligatorisk uddannelse og løbende efteruddannelse af arbejdsmiljø organisationens medlemmer. COWI udbyder som hidtil den tre dage lange lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt sikkerhedskoordinatoruddannelsen, og kursusprogrammet for efteråret 2011 er nu klart, fortæller sektionsleder Helle Nørregaard Potter, COWI. Kursusprogrammet findes på vores hjemmeside og kan desuden rekvireres som tryksag, hvis ikke man automatisk modtager det med posten. COWIs kursusprogram omfatter foruden de obligatoriske kurser mange korte kurser inden for arbejds miljø, sundhed og sikkerhed. De er et godt tilbud til arbejdsmiljøorganisationen, når medlemmerne skal tilbydes løbende efteruddannelse. Kurserne udbydes som åbne kurser, men kan også afholdes som virksomhedskurser. @ Helle Nørregaard Potter hnpo@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe @ Med ændringen af arbejdsmiljøloven pr. 1. oktober 2010 er det fastsat, at alle virksomheder med en arbejdsmiljø organisation (AMO) skal tilbyde AMOmedlemmerne 1½ dags årlig efteruddannelse. Hvordan man vil gribe det an, er op til den enkelte virksomhed. Det er oplagt at lade sig inspirere af den årlige arbejdsmiljødrøftelse: Hvilke mål sætter vi os for årets arbejdsmiljøarbejde, og hvilke kompetencer har vi brug for at udbygge eller pudse af i den sammenhæng?
Fyns Politi efter ud danner AMO på temadag Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at alle medlemmer af arbejds miljø organisation en (AMO) skal tilbydes 1½ dags efter ud dannel se om året. Fyns Politi valgte med bistand fra COWI at udmønte dette i et skrædder syet kursus. 3 Foto: www.politi.dk I hverdagen arbejder vi meget spredt over hele Fyn og i flere skift. Vi ønskede med denne temadag at skabe en fælles platform i AMO, hvor roller, ansvar og opgaver skulle diskuteres og defineres, forklarer sektionsleder i Fyns Politi, Lars Clausen. Man vurderede, at der var behov for en indsats, som dels reviderede eksisterende støtteværktøjer til arbejdsmiljøarbejdet, dels skulle give AMO ejerskab til disse. Samarbejde om tilrettelæggelsen Vi valgte at sammensætte et program, hvor AMO var samlet til en spændende dag med vekselvirkning mellem fælles oplæg for alle og mindre workshopper, hvor den enkelte deltager kom mere på banen, fortæller sektionsleder Helle Nørregård Potter, COWI. Tilrettelæggelsen af dagen skete i tæt samarbejde med Fyns Politis hovedarbejdsmiljøudvalg og ledelse der også selv bidrog med indlæg på dagen og således var meget synlig gennem hele dagens program. Workshopperne tog udgangspunkt i de aktuelle arbejdsmiljøudfordringer, som man i tilrettelæggelsesfasen fandt frem til. Det var vigtigt, at dagen indeholdt både ny viden, træning i nye færdigheder samt diskussion og forventningsafstemning i forhold til roller, ansvar og opgaver for hele AMO. Relevant viden Lars Clausen fra Fyns Politi fortæller: Vi ønskede, at det blev mere tydeligt for AMO s medlemmer, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af hinanden, ligesom vi ville sætte fokus på vores APV-værktøj. Jeg synes, vi lykkedes med dette. Vi fik formidlet relevant viden til underbygning af arbejdsmiljøarbejdet i hverdagen! Udgangspunkt i virksomhedens ønsker og behov Helle Nørregård Potter siger afsluttende: Vi har god erfaring med at skabe vekselvirkning mellem fælles oplæg og faglige workshopper i mindre fora. Det giver virksomheden mulighed for at informere bredt ud og samtidig give rum til spændende diskussioner om hverdagens praksis og samarbejde på tværs. Vi har i COWI en bredt sammensat konsulentgruppe med forskellige spidskompetencer inden for arbejdsmiljø, så vi altid kan sammensætte et underviserkorps, der kan tilrettelægge en inspirerende dag med udgangspunkt i den enkelte virksomheds ønsker og behov. @ Helle Nørregaard Potter hnpo@cowi.dk
4 Helbredskontrol ved natarbejde Virksomheder skal tilbyde skifteholds- og natarbejd ere en helbredskontrol, når de begynder på denne beskæftigelse og derefter med regelmæssige intervaller. Det følger af Arbejdstidsdirektivet og overens komster. Tanken med den systematiske kontrol er at forebygge gener og helbredsmæssige problemstillinger, som kan opstå på grund af de skæve arbejdstider, og at skabe en god trivsel og sikre et godt fysisk arbejdsmiljø for medarbejdere, der arbejder på skiftehold. COWI tilbyder at udføre helbredskontrol ved hjælp af spørgeskemaer, der følges op af en personlig helbredssamtale med den enkelte medarbejder. Helbredssamtalens formål et at afdække eventuelle helbredsproblemer, der kan være forårsaget af natarbej de. Medarbejderen tilbydes at få målt sit blodtryk, rådgives om blandt andet søvn, kost og motion og anbefales eventuelt yderligere undersøgelse hos egen læge, hvis det skønnes nødvendigt. Forebyggende tiltag Der skelnes mellem den personlige individuelle rådgivning, der er strengt fortrolig, og de mere generelle problemstillinger, der kan henføres til virksomhedens arbejdsmiljø. Kortlægges der sådanne faktorer, videregives det til arbejdsmiljøorganisationen, og der gives anbefalinger til det videre arbejdsmiljøarbejde. Tilbuddet om helbredskontrol udformes og gennemføres således i et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse samt arbejdsmiljø- og samarbejds udvalg, så den viden, der opnås, kan anvendes i det videre arbejdsmiljøarbejde. Det giver mulighed for at iværksætte forebyggende tiltag og dermed sikre trivsel og effektivitet på arbejdsplads en. Medarbejdere, der er beskæftiget med natarbejde, skal tilbydes løbende gratis helbredskontrol. I lovgivning og overenskomster er det fastsat, hvor ofte der skal tilbydes helbredskontrol. Overenskomsten mellem CO-industri og DI fra 2010 fastslår, at denne kontrol på industriområdet skal tilbydes hvert andet år første gang inden natarbejde påbegyndes. Ved medarbejder på skifteholds- eller natarbejde forstås medarbejd ere med en arbejdstid, som udfører mindst 3 timer af den daglige arbejds tid i natperioden, som indeholder tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 05.00, eller udfører natarbejde mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. Baggrunden herfor er Arbejdstidsdirektivet. I direktivet er der ikke stillet krav til, hvordan en helbredskontrol skal udføres, men der er krav om, at helbredskontrollen skal udføres af en ekstern konsulent med sundhedsfaglig baggrund. Gode erfaringer i hjemmeplejen i Kerteminde Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune er en af de virksomheder, der har positive erfaringer med metoden. Centerleder Bodil Hellum, Birkelund og Dalsbo Plejecentre fortæller: Med det afsluttende notat fra COWI har vi fået god inspiration til det videre arbejdsmiljø arbejde. Vi har netop gennemført en APV-runde og trivselsmåling, og disse helbredssamtaler er således en del af vores systematiske arbejdsmiljøarbejde. For to år siden tilbød vi i samarbejde med COWI helbredssamtaler over samme læst, og det er interessant at kunne sammenholde input fra dengang og nu. Ergoterapeut Lisbeth Torp Ernst, COWI, supple rer: Mange af deltagerne udtrykte stor tilfredshed med forløbet og tilbuddet. De var glade for muligheden for at reflektere over deres arbejdslivs struktur, og samtidig udtrykte de tilfredshed med den individuelle sund heds faglige vurdering af belastningsgraden af at have natarbejde. @ Helle Nørregaard Potter hnpo@cowi.dk @ Lisbeth Torp Ernst lter@cowi.dk
Team samarbejdet styrkes på Tårnby-skoler Tre skoler i Tårnby Kommune optimerer i projektet Vejen til det gode teamwork det psykiske arbejdsmiljø gennem teamudvikling. Projektet sætter fokus på, hvad et team både kan og skal bruges til. Skolelærerne og deres nærmeste samarbejdspartnere får gennem workshopper og konsulentbistand direkte i teamene processtøtte på vejen mod et udviklende og godt teamsamarbejde. Parallelt hermed modtager skoleledelsen ledelsescoaching med fokus på ledelse af lærerteams. Projektet modtager støtte fra Forebyggelsesfondens særlige pulje for blandt andet skolelærere i 2010. COWI bistod med ansøgningen og leverer nu rådgivningen til teamene og skoleledelsen. @ Pia Dreyer pidr@cowi.dk Støtte til forebyggelse Forebyggelsefonden yder støtte til projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning på danske arbejdspladser. Årets anden ansøgningsrunde åbner 20. juni. COWI bistår med ansøgning om støtte og gennemførelse af projekter. Tilskud til arbejds miljørådgivning Frem til udgangen af 2011 eller indtil pengekassen er tom kan offentlige virksomheder søge Arbejds tilsynet om refusion af udgifter til autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Der må dog ikke være tale om påbudt rådgivning. Der skal søges om mini mum 10.000 kroner pr. indsats, og en virksomhed kan maksimalt modtage 500.000 kroner pr. år i refusion. Statsfængslet Søby Søgaard, Varde Kommune, Fyns Politikreds og Kerteminde Kommune er blandt de offentlige arbejdspladser, som allerede har modtaget arbejdsmiljørådgivning fra COWI med tilskud. COWIs opgaver har været meget forskellige. Det viser, at næsten alt kan lade sig gøre, så længe der er tale om forbedringstiltag. @ Helle Nørregaard Potter hnpo@cowi.dk 5 Mere konkret yder fonden støtte til projekter, der: Forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange og fastholder medarbejdere med dårligt helbred COWI rådgiver virksomheder, dels med at søge midler fra Forebyggelsesfonden, dels med at gennemføre projekter, der har modtaget støtte fra fonden. Udvikler ny teknologi, der kan anvendes til at forebygge nedslidning Forbedrer genoptræning og rehablitering af syge og handicappede Styrker bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Forebygger stress og psykisk nedslidning Fonden uddeler op til 350 millioner kroner årligt. For at få del i de mange penge skal man indsende en ansøgning til fonden, og ansøgningen skal slippe gennem fondens kvalitetsbedømmelse og prioritering. Årets anden ansøgningsrunde løber fra 20. juni til 19. august. @ Per Tybjerg Aldrich
6 Information om arbejdsmiljø til østarbejdere Hjemmeside, plakat og flyer fra kampagnen Safein.dk Fagligt Fælles Forbund (3F) indledte 1. marts informationskampagnen Safe in Denmark. Kampagnen har til formål at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdet ved at give ti korte bud om arbejdsmiljø i Danmark. Kampagnen henvender sig til mennesker fra Østeuropa, som kommer til Danmark for at arbejde i kortere eller længere perioder. Kampagnens omdrej ningspunkt er hjemmesiden SafeIn.dk, der er på seks sprog foruden dansk. Her findes de ti bud om arbejds miljø og links til yderligere information om arbejdsmiljø. For at tiltrække besøgende til hjemmesiden gennemføres løbende en fotokonkurrence på siden. For at skabe opmærksomhed om kampagnen og fotokonkurrencen hænger 3F s afdelinger over hele landet plakater op, ligesom repræsentanter for 3F deler flyers ud til østarbejd ere. Hver ny runde i konkurrencen skydes i gang med sms er til østarbejdere. Arbejdsmiljøkonsulent Henrik Hansen, 3F, forklarer om baggrunden for kampagnen: Vi har mange østarbejdere i Danmark, men det kniber med deres viden om danske arbejds miljøforhold. Det betyder, at de risikerer at komme hjem til deres familie med arbejdsskader. Den risiko vil vi gerne hjælpe dem med at mindske. Fordelen for vores medlemmer er, at konkurrencen om arbejdet bliver mindre ulige, når de efterlever danske arbejds miljøregler. COWI har hjulpet 3F med at opnå økonomisk støtte til kampagnen fra Beskæftig elsesministeriet. COWI har desuden stået for udvikling en af kampagnens budskaber og grafiske udtryk, ligesom COWI administrerer kampagnehjemmesiden og udsendelsen af sms er. @ Per Tybjerg Aldrich Ulykkesrisici blandt østarbejdere minimeres Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt med COWI i spidsen sigter på at forebygge ulykker blandt migrantarbejdere i Danmark. Siden EU-udvidelsen i 2004 er der sket en markant stigning i antallet af migrantarbejdere fra Østeuropa beskæftiget på danske arbejdspladser. Undersøgelser viser, at migrantarbejdere hyppigt har rutineprægede og mindre attraktive eventuelt farlige arbejdsopgaver, ofte lange arbejdsdage og lav timeløn. Desuden arbejder de ofte i grupper adskilt fra danske arbejdstagere, hvorfor videnoverførelse gennem det praktiske arbejde er reduceret. Endvidere er migrantarbejderne typisk unge og har kort anciennitet på arbejdspladserne. Dette medfører en række sikkerhedsmæssige udfordringer. Det antages, at migrantarbejdere er særligt udsatte for ulykkesrisici, samt at de ulykkesforebyggende initiativer, der er taget i Danmark, ikke i fuldt omfang vil kunne anvendes af migrantarbejderne. Dette er kort fortalt baggrunden for projektet Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primærlandbrug. Projektets formål er at etablere viden om migrantarbejdernes arbejdssituation i Danmark. På den baggrund udarbejdes et værktøj, der kan fremme ulykkesforebyggende initiativer blandt migrantarbejdere. Projektet udføres af COWI i samarbejde med Frydendal Consult og Sociologisk Institut, Københavns Universitet og er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. @ Marchen Vinding Petersen mvp@cowi.dk
PCB er en miljøgift, der blandt andet har været anvendt i byggematerialer som f.eks. fuge masse i perioden 1950-1977. PCB-eksponering formodes ikke at forårsage akut sygelighed, men langvarig udsættelse over en årrække kan medføre en række sundheds skadelige effekter og kan blandt andet være hormon forstyrrende og potentielt kræft fremkaldende. 7 Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Regeringen udsendte i maj en handlings plan for håndtering af PCB. Handlingsplanen indeholder 19 initiativer, der skal sikre, at problemer med den svært nedbrydelige miljøgift PCB i bygninger kan løses bedst muligt. PCB i arbejdsmiljøet På arbejdsmiljøområdet skal handlingsplanen sikre bedre information COWI tilbyder at: Vurdere risikoen for indhold af PCB i bygninger ved gennemgang af materialerne og deres anvendelsesomfang Bestemmelse af den aktuelle sundhedsrisiko ved måling af PCB i indeluften Udtage prøver af PCB-holdige materialer og udarbejde registreringsrapport Forestå projektledelse og udarbejdelse af udbudsmateriale ved saneringsarbejder Rådgive om affaldshåndtering af PCB. og vejledning om, hvordan man kan beskytte sig mod skadelig påvirkning fra PCB. Desuden overvejes muligheden for at indføre rådgivningspåbud. Værktøj til bygningsejere Samlet skal hele initiativet udmønte i et risikovurderingsværktøj til hjælp for specielt bygningsejere, et forbedret grundlag for at kunne anvise renoveringsmetoder og en vejledning for bedre identifikation og udsortering af PCB i bygge- og anlægsaffald. Regeringen forventer blandt andet, at der allerede i 2011 vil blive oprettet en PCB-hjemmeside med trin for trin - vejledning er om praktisk håndtering af PCB. Handlingsplanen synes ikke at få indflydelse på, hvordan PCB-prøver skal udtages i eksempelvis fugematerialer. Det betyder blandt andet, at de metoder, COWI anvender, forsat kan anvendes til kortlægning af PCB ved en renoverings- eller nedrivningsopgave, siger en af COWIs PCB-eksperter, Eyvind Lindegaard Andersen. Bygningsejeren er ansvarlig for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Bygherren har ansvar for, at PCBholdigt affald frasorteres på nedrivningsstedet, og at affaldet efter følgende håndteres korrekt. Ved renovering eller nedrivning af byg ning er skal bygherren og rådgiveren allerede i planlægningsfasen tage stilling til eventuelle problemer med PCB. Arbejdsgiveren i det byggefirma, hvor håndværkerne er ansat, har pligt til at sørge for, at arbejdet udføres sikker heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette indebærer blandt andet, at f.eks. PCB-holdige fuger i bygningen ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sund heds skadelige mængder. @ Eyvind Lindegaard Andersen elan@cowi.dk
Fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Sådan spørger Grafisk BAR i en ny pjece om maskinsikkerhed i den grafiske branche. Pjecen ledsager otte selvforklarende tjeklister, der skal sikre et ja til sidste del af spørgsmålet. Værktøjet er udarbejdet for Grafisk BAR af COWI. Når virksomheden tager en ny maskine i brug, er der en række områder, der skal tjekkes efter. Det gælder også, når maskinen skal rengøres, vedligeholdes, bortskaffes samt ved daglig drift. Det er for at lette dette arbejde, at Grafisk BAR har udviklet det nye, enkle værktøj. Mange større virksomheder har i dag allerede deres eget værktøj, men der kan alligevel godt være noget at hente i vores tjeklister, siger miljøchef i Emballage Industrien, Lone Alstrup, som er Grafisk BARs tovholder på det nye værktøj. De kan måske finde noget relevant i vores tjeklister, som de ikke selv har tænkt over at tjekke. Skrappere krav Tjeklisterne tager hånd om de skrappere krav til risikovurdering af maskiner, som findes i det nye Maskindirektiv. Blandt andet er der kommet højere krav til det ergonomiske område, ligesom sikkerheden på maskinen ikke længere udelukkende må baseres på maskinens software. Man må ikke længere nøjes med at sige, at maskinen kører, som den plejer. Man er nødt til at sikre sig på en anden måde f.eks. ved at slukke for strømmen, når der udføres reparations- og vedligeholdelsesarbejde. For hvis der er fejl i softwaren, kan der godt ske en ulykke, mens man reparerer maskinen, forklarer ingeniør Søren Jensen, COWI, som har udarbejdet værktøjet for Grafisk BAR. @ Søren Jensen soje@cowi.dk www.grafiskbar.dk @ Indtænk arbejdsmiljøet ved ombyg ning, leje og indretning af kontor er titlen på en ny vejledning fra Branche arbejds miljø rådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor). Det kan blive både dyrt og besværligt, hvis man glemmer at indtænke arbejds miljø hensyn i sine nye kontorlokaler. Derfor er det vigtigt at tænke på arbejdsmiljøet, allerede inden man lejer, bygger om eller køber nye kontorlokaler. Hvordan det gøres, kan man læse om i den nye vejledning, som frit kan downloades fra BAR Kontors hjemmeside. Handler i høj grad om brugerne Arbejdsmiljøet handler i høj grad om brugerne, og det handler om at stille de rette krav til lokalerne fra starten. Vejledningen er bygget op, så man bliver guidet til at indtænke arbejdsmiljøet gennem alle faser lige fra man har besluttet at flytte til nyt, til man sætter nøglen i døren for første gang, forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv, Camilla Bogetoft Jensen, der i BAR Kontor har haft ansvaret for vejledningen. Vejledningen er udarbejdet for BAR Kontor af COWI. @ Per BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR INDTÆNK ARBEJDSMILJØET VED OMBYGNING, LEJE OG INDRETNING AF KONTOR Tybjerg Aldrich www.barkontor.dk @ Nyt om navne i COWI Susie Kjær arbejds- og organisations psykolog, COWI, har bi draget til 2. udgave af bogen Når Ledelsen er Kommunikation af Leif Pjetursson. Bogens 1. udgave lå i lang tid nummer et på Børsens liste over bestsellere inden for managementlitteratur, og 2. udgave har allerede opnået stor ros og aner kendelse. Susie har hjulpet med at udarbejde et kapitel om ledelse og historiefortælling. Heri indgår blandt andet en case fra Nordea Liv og Pension, som medvirkede i Arbejdsmiljøforskningsprojektet Det grænseløse arbejde ledet af Susie. Marie Kloppenborg Jensen COWI, er pr. 1. april 2011 udnævnt til seniormarkedsansvarlig med ansvar for udvikling og salg af ydelser vedrørende arbejdsmiljøledelse og sikkerhedskultur/ behaviour based safety (BBS). Hun har desuden ansvar for salg af arbejdsmiljørådgivning i Midt- og Nordjylland, og hun vil fortsat være nøglepersonen vedrørende arbejdsmiljø inden for bygge/anlæg i Midtjylland. Marie er civilingeniør, og hun har været i COWI Århus i knap tre år. Forinden var hun miljø- og arbejds miljøkonsulent og -leder hos Vestas. 1309, jun. 2011. Fotos: COWI/Niels Aage Skovby, www.politi.dk, Xchng/Kurhan, Horton Grou, Nazreth, istockphoto.com COWI Lyngby Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 97 22 11 COWI Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf.: 99 36 77 00 COWI Århus Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Tlf.: 87 39 66 00 COWI Vejle Havneparken 1 7100 Vejle Tlf.: 76 42 64 00 COWI Esbjerg Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: 79 18 17 77 COWI Odense Vestre Stationsvej 7 5260 Odense Tlf.: 63 11 49 00 Redaktion: Per Tybjerg Aldrich Design & Dtp: Lone Jensen