SPORT 24 KURSUSTILBUD 2016/2017
SPORT 24 AKADEMI SPORT 24 KURSER 2016 OG 2017 Ny spændende kursusrække til din udvikling og styrkelse af SPORT 24 I SPORT 24 Akademiet har vi også i 2016 og 2017 fokus på vigtigheden af, at have en stærk virksomhed med veluddannede medarbejdere. Derfor er vi glade for at kunne præsentere et nyt spændende kursuskatalog for alle medarbejdere, som vi håber, I vil tage godt imod. Ca. 200 engagerede SPORT 24 medarbejdere har allerede deltaget på flere af kurserne og tilbagemeldingerne er yderst positive. I uddannelsesudvalget har vi derfor sammensat et kursusudbud, med både gengangere fra 2015 og nyheder. Vi vil opfordre ALLE og gerne endnu flere butiksansatte til at deltage på kurserne. Det er vigtigt for SPORT 24, at alle medarbejdere løbende styrker deres kompetencer, involverer sig og bidrager positivt på tværs af afdelingerne, for at skabe indsigt og samarbejde i hele organisationen. Så kontakt din leder og tag en snak om uddannelse og fremtid. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Kurt Petersen HR på telefon 30 21 30 11. Tilmeldelse sker via mail til Lene Jacobsen: lj@sport24.dk Der skal være mindst 15 deltagere på et kursus, før det gennemføres, og hvis der er overtegning, kan vi blive nødt til at vælge ved lodtrækning blandt ansøgerne. Tilmelding er som udgangspunkt bindende. Ved framelding kan det betyde, at vi er nødt til at aflyse holdet, da vi kommer til at betale for de tomme pladser, hvilket vi gerne vil undgå. Vi glæder os meget til at tage imod jeres tilmeldinger og byde jer velkommen i Silkeborg, hvor kurserne vil blive afholdt. Med venlig hilsen Uddannelsesudvalget Tine, Lene, Palle, Jesper, Kurt.
SPORT 24 LEDER HOLD 2 MODUL 1 21. marts 2016 (outdoor) 1. april 2016 19. april 2016 23. maj 2016 30. maj 2016 Underviser: Morten Bjergen 47753 Ledelse og samarbejde 2 dage 47755 Anvendelse af situationsbestemt ledelse 3 dage (1. dag afvikles på Bredhøjvej 18 med outdoor teambuilding) HOLD 2 MODUL 2 25. + 26. august 2016 26. + 27. + 28. september 2016 Underviser: Morten Bjergen 47750 Medarbejderinvolvering i ledelse 3 dage 47754 Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtale 2 dage For SPORT 24 er god ledelse vigtigt og afgørende for succes. Lederuddannelsen ved SPORT 24 er derfor obligatorisk for alle ledere, fordi vi satser på, at gøre dig til en af Danmarks bedste ledere. Det bliver du, hvis du træner dine lederkompetencer hver dag. Når du deltager på lederkurset, bliver du studerende leder, der aldrig bliver færdig med at træne sit lederskab. Udbyttet på kurset er stort, fordi vi gør dig nysgerrig på ledelse generelt og på din personlige lederstil. Vi kommer omkring en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, der er tilstede i en resultatorienteret virksomhed, hvor salg og god kundeservice er nøglebegreber. Vi tilpasser det til din hverdag og får omsat spændende strategier om ledelse til din hverdags praksis. Årligt kan du se frem til 5 dage hvor God SPORT 24 ledelse er på dagsordenen gennem intensiv og udviklende træning og uddannelse. Hele uddannelsen er bygget op over 2 moduler á 5 dage. Vi starter med en dag i det fri (Bredhøjvej 18 i Silkeborg), hvor teambuilding stiller skarpt på jer som hold og de enkeltes udfordringer. Husk fornuftigt udetøj og fodtøj!
FLOW OG STRUKTUR 24. + 25. oktober 2016 Underviser: Moten Bjergen 45988 Projektorienteret arbejde På dette kursus arbejder vi med professionelle værktøjer inden for projektstyring. Hvis du øger dine kompetencer inden for projektstyring og ledelse, vil du være meget bedre rustet til at få projekterne fuldført med succes. Du kommer til at arbejde med helt konkrete værktøjer til at skabe struktur og fremdrift. En ny professionel kultur vil spire i organisationen, fordi dine kolleger anvender samme tilgange og værktøjer som f.eks. en god handleplan, der sikrer at tingene bliver gjort. Eksekvering hedder det med et finere ord, milepæle, tidsstyring, status, deadlines, interessenter, analyse et nyt virksomhedssprog og konkrete måder at arbejde effektivt på, vil skabe synlige resultater og god kommunikation på tværs.
SKAB SALGS SUCCESSER MED KUNDEN HOLD 3: 5. + 6. oktober 2016 HOLD 4: 12. + 13. oktober 2016 HOLD 5: 25. + 26. januar 2017 HOLD 6: 1. + 2. februar 2017 Underviser: Tina Pedersen 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere Forplejning: via kantinen på Stagehøjvej. De bedste butikker kræver de bedste sælgere. Dem der tør og kan meget mere end blot ekspedere varen over disken. På dette kursus vil du opleve, hvordan du kan gøre en stor forskel og få et langt mere effektivt resultat til gavn for kunden, butikkens omsætning og din egen arbejdsglæde. Med afsæt i klassiske salgsværktøjer og nyeste trends inden for forretningsudvikling, arbejdes der med Unique selling points for SPORT 24 salgsmedarbejdere. Det handler om, at få øje på alle de unikke muligheder salgsmedarbejderen har, for at give kunden en god købsoplevelse. Salgspsykologien i teori og praksis viser vejen frem mod, hvordan salget kan øges, både af den enkelte medarbejdere i salgsøjeblikket og hvorledes teamet kan gøre netop deres arbejdsplads til den butik, hvor kundeoplevelsen er i højsæde og dermed skabe sig et stærkt brand i lokaleområdet.
TAG NEJ HATTEN PÅ 22. + 23. februar 2017 Underviser: Tina Pedersen 44383 Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Forplejning: via kantinen på Stagehøjvej. På dette kursus lære du at sige NEJ før du siger JA? For i en tid med evig forandring og udvikling er det vigtigt med kompetencer, der kan håndtere uenighed og skabe dynamik, innovation og positive konflikter. Du lærer at anerkendende kommunikation ikke handler om at give hinanden ret i alting og tage overdreven hensyn tværtimod. Uenighed, der håndteres professionelt, udfordrer og skaber positive spændinger, hvor resultatet ofte bliver, at man ser emnet fra helt nye vinkler og tænker ud af boksen. Du skal lære at sige NEJ på den positive måde og at argumentere konstruktivt for dine holdninger, samtidig med at du lytter aktivt og nysgerrigt til andres. På kurset lærer vi også om kreative processer og teknikker, der på kort tid, kan skabe stor udvikling og berige med masser af inspiration og mod til forandring.
FREMTIDENS LEDER ER DET DIG? MODUL 1: 7. og 8. november 2016 44383 Medarbejderen der deltager i forandringsprocesser MODUL 2: 11. - 12. januar 2017 45985 Mål og strategier for administrative medarbejdere Underviser: Kasper Gerdsen Har du ambitioner om at blive leder i SPORT 24? Så er det første skridt at finde modet frem og gøre noget ved det. Det første skridt må være en god snak med din leder om dine karrieremuligheder. Herefter tilbydes du 2 x 2 moduler som lederaspirant. I alt 4 dage fordelt over 3 måneder, så du har mulighed for at reflektere, træne, observere og gå i dialog med din daglige leder om ledelse. Det er spændende, eksperimenterende og personligt udfordrende. På kurset vil du få de grundlæggende ledelsesteorier på plads, og vi vil omsætte teorier til praksis. Hvis du er en af vores fremtidige ledere så er du efter dette kursus godt på vej.
TYVERI HVAD GØR DU? 10. august 2016 Underviser: Aarhus Tech. En del af et godt arbejdsmiljø hos SPORT 24 er, at du føler dig tryg og sikker på dit arbejde. Dette styrkes i høj grad, hvis du har de rette tilgange og værktøjer til bl.a. tyveri og andre uhensigtsmæssige forstyrrelser, der kan kræve, at du træder i en anden rolle end du plejer. Vi kommer til at arbejde med følgende: Tyveri Grænsen mellem butiksrøveri og butikstyveri Håndtering af butikstyveri Anmeldelsesblanket til politiet sidste betalingssted ID Lovgivningen Lovgivningen om butikstyveri Lov om TV-overvågning og anvendelsesmuligheder ift. tyveri Kropssprog og konflikthåndtering Samarbejde Samarbejde med vagten og dennes muligheder på baggrund af melding fra butiksansat med politiets signalement
KULTUR I SKRIFT OG TALE 23. og 24. februar 2017 Underviser: Inge Lise Kahr 47299 Skriftlig kommunikation sprog og sprogbrug Du er ansigtet udadtil for SPORT 24, både i skrift og tale. Når du er sammen med kunderne, samarbejdspartnere og leverandører, repræsenterer du en virksomhedskultur, som andre lægger mærker til og tolker på. Når man får en mail, et notat eller et brev, hvor der er stavefejl, forkert kommasætning eller en for uformel tone, så opleves det både internt og eksternt som utroværdigt. Det kan gå ud over både salg og image. Selv om mange af os tænker, at det har vi da styr på, så oplever mange virksomheder, at der ikke er en ensartethed og et professionelt udtryk i måden, vi kommunikerer på i både skrift og tale. SPORT 24 ønsker at være professionelle i alle led. Derfor er dette kursus en del af helheden og nødvendigt for mange.
PROFESSIONEL B2B MODUL 1: 8.-9. september 2016 MODUL 2: 4. og 5. januar 2017 Underviser: Jens Højgaard 40003 Salgsteknik for salgs og servicemedarbejdere 45987 Projektudvikling i den administrative B2B salg ved SPORT 24 kan professionaliseres ved at arbejde systematisk, professionelt og langsigtet med salg og salgsmål. Du lærer at håndtere det direkte salg såvel som salg via forhandlere ud fra metoder og modeller baseret på Key Account Management (KAM) principper. Der arbejdes med at forstå kundernes købsadfærd og købsstrategi, at bygge bro mellem strategi og proces i salget, at definere relevante KPI er for salget, med langsigtet salgsplanlægning og kundesegmentering. En vigtig sidegevinst er, at få et fælles sprog og fælles værktøjer og metoder, så der opstår et godt samarbejde på tværs af B2B nøglepersoner i organisationen.
KARRIERE I SPORT 24 16. og 17. januar 2017 1. og 2. februar 2017 20 og 21 februar 2017 7. marts 2017 aflevering af opgave 13. marts 2017 eksamen Underviser: Morten Bjergen Akademimodul: Ledelse i praksis Ønsker du at gøre karriere som leder i SPORT 24? Vi ønsker at bane vejen for dig, så du løbende styrker dine kompetencer og bliver udfordret, på det niveau du er, samt får kompetencegivende beviser for din indsats. Akademiuddannelsen i ledelse starter med modulet ledelse i praksis. Der er undervisning over 7 gange, som afsluttes med en skriftlig erhvervscase og en eksamen. Modulet giver 10 ECTS point *. Akademiuddannelsen i ledelse er starten på en videregående uddannelse, og forudsætningen for at påbegynde denne uddannelse er, at du er chef i SPORT 24. *ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et system, der kan benyttes til meritoverførsel inden for videregående uddannelser i udlandet eller i Danmark. Systemet er udviklet i EU og udtrykker en fælles europæisk standdard. Alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark skal anvende ECTS pointsystemet. LEDERUDVIKLING I SPORT 24 SPORT 24 kender vigtigheden af god ledelse. Vi har forholdt os til lederudvikling, fra de første ambitioner om at blive leder, til at gøre karriere som leder, med uddannelse på videregående niveau. FREMTIDENS LEDER - ER DET DIG For lederaspiranter, der har ambitioner om at blive ledere SPORT 24 LEDER Lederuddannelse for alle ledere. I alt 10 dages uddannelse med en uges træning om året. KARRIERE I SPORT 24 Akademiuddannelse i ledelse er en videregående uddannelse. Vi starter i 2016 med modulet ledelse i praksis
MØD DIN UNDERVISER Kendetegnet for alle SPORT 24 undervisere er, at de elsker at undervise og er håndplukkede til hver deres speciale. Stor karisma, høj faglighed og evnen til at få alle involveret i undervisningen er vigtigt for dem alle. MORTEN BJERGEN UNDERVISER I LEDELSE, KARRIERE (AKADEMIUDDANNELSE) OG PROJEKTSTYRING. TINA PEDERSEN UNDERVISER I SALG, SERVICE, INNOVATION OG KOMMUNIKATION JENS HØJGAARD UNDERVISER I B2B SALG INGE LISE KAHR UNDERVISER I KULTUR I SKRIFT OG TALE KASPER GERDSEN UNDERVISER I FREMTIDENS LEDER ER DET DIG?