UDKAST TIL ÅRSMØDET DEN 24. APRIL 2013



Relaterede dokumenter
ÅRSBERETNING 2012 FOR PERIODEN APRIL 2011 TIL MARTS 2012 L A N D S D E L S O R K E S T E R F O R E N I N G E N

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

RAMMEAFTALE. 26. oktober Rammeaftale for Odense Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

ÅRSBERETNING 2010 FOR PERIODEN MARTS 2009 TIL APRIL 2010 L A N D S D E L S O R K E S T E R F O R E N I N G E N

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

ÅRSBERETNING 2011 LANDSDELSORKESTERFO RENINGEN FOR PERIODEN APRIL 2010 TIL MARTS 2011 LANDSDELSORKESTERFORENINGEN VESTERGADE KØBENHAVN K

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Aftale om Det Kongelige Teater

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner.

Indstilling. Udvidelse af Aarhus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse på 96 musikere frem mod Europæisk Kulturhovedstad. 1.

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Copenhagen. Ansøgning til Københavns Kommune: Outreach

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film:

Ansøgning til talentudviklingspuljen

Resultataftale 2012 WEBUDGAVE HORSENS MUSIKSKOLE

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Vedtægter for Aalborg Kulturskole

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Odder Kommunale Musikskole

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Sønderjyllands Symfoniorkester

FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Generator

Tivolis Koncertsal 25. maj 19.30

Charlottenborg, nationalejendom (Anlægsbev.) Budgetspecifikation:

LEDELSESPÅTEGNING. Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskab for 2014 for Aarhus Symfoniorkester.

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

31. musikdramatik - eller

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger BUDGETPERIODEN Udvalg Kultur- og fritidsudvalget

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

PROSPEKT. skandinaviske kunstnere. arrangerer f lere dages festival hvert andet år med de førende kunstnere i verden

Bidrag til musikhandlingsplanen. Publikum i fokus

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Aarhus Symfoniorkesters strategi for AARHUS SYMFONIORKESTERS MISSION Aarhus Symfoniorkester skal som landsdelsorkester virke til fremme af

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK

Varige midler: 1150 kroner

Kl til deltog Jens Nielsen og Trine Heide under behandlingen af pkt. 20 Orkesterrapporten

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden

Resultataftale Webudgave HORSENS MUSIKSKOLE

Sammen får vi mere musik

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Aarhus Jazz Orchestra - Aftale med staten

Kulturskolen Syddjurs. September 2014

Aarhus Symfoniorkester årsregnskab 2011 Ledelsesberetning

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

Samarbejdsaftale Foreningen MusikKolding og Kolding Kommune

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Bestyrelsen har i oktober 2015 vedtaget budget for kalenderåret Budgettet ledsages af beskrivelse af forventninger samt uddybende bilag således:

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober Vær med i årets største festdag for dansk musik

Referat. Musikrådet. Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt Musikrådet ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne.

Der er særligt tre fokusområder, der med baggrund i beretningen lægges op til at arbejde videre med.

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

De fleste mennesker kan fortælle

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Mission Vision Strategier

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Protokollat om arbejdstid mv. for musikere i landsdelsorkestrene

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Egnsteateraftale

Bilag 1. Nye midler til kulturinitiativer på finanslovsforslaget 2019

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

70 ÅRS 11. marts 2017

ProjektSpace Status 2013

Resultataftale 2011 Horsens Musikskole

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden

Gladsaxe Jazzfest

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Strategiplan for Carl Nielsen Internationale Konkurrencer

REFERAT. Lilibeth Cuenca Rasmussen (næstformand), Bodil Nielsen, Claus Andersen, Jakob Tækker

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

Brimer. 5 BrandBar-arrangementer samt Borgerhusets Stationens 1 års fødselsdagsfest og 1 jazzkoncert på Vægtertorvet.

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

AARHUS TEATER I AARHUS

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Transkript:

L A N D S D E L S O R K E S T E R F O R E N I N G E N C L A U S B E R G S G A D E 9 5 0 0 0 O D E N S E C E - M A I L : L O F @ S Y M P H O N Y. D K W W W. S Y M P H O N Y. D K L A N D S D E L S O R K E S T E R F O R E N I N G E N ÅRSBERETNING 2013 FOR PERIODEN APRIL 2012 TIL MARTS 2013 UDKAST TIL ÅRSMØDET DEN 24. APRIL 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 OVERENSKOMSTFORNYELSE 2013... 6 PUBLIKUMSUDVIKLING... 6 ANTALLET AF UDENLANDSKE MUSIKERE I DANSKE SYMFONIORKESTRE... 9 MUSIKERSUNDHED... 11 FORNYELSE AF RAMMEAFTALER MED KULTURMINISTERIET... 11 ØKONOMI... 11 CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER... 11 KONCERTTURNÉ TIL BORNHOLM... 12 SAMARBEJDE MED EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE... 12 DANMARKS RADIO... 12 RADIO KLASSISK... 13 DEN JYSKE OPERA... 13 MUSIKKONSERVATORIERNE... 14 AKTUELT... 15 SYDBANKS MUSIKPRIS... 15 NORDISK ORKESTERKONFERENCE I HELSINKI... 16 INTERNE FORHOLD... 16 MUSIK- OG ORKESTERCHEFER... 16 ORDFØRENDE MUSIKCHEF... 16 SEKRETARIAT... 16 LANDSDELSORKESTERFORENINGEN PR. 1. JANUAR 2013... 17 MEDLEMMERNE ER REPRÆSENTERET VED:... 17 ARBEJDSUDVALGET BESTÅR AF LANDSDELSORKESTRENES MUSIK- OG ORKESTERCHEFER:... 17 BILAG 1: CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER FOR LANDSDELSORKESTRENE I 2012... 18 BILAG 2: REGNSKAB FOR 2012... 19 BILAG 3: UDKAST TIL BUDGET FOR 2014... 28 LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 2

FORORD Efter et noget turbulent 2011-12, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk havde til hensigt at nedlægge et af de fem landsdelsorkestre for at overføre 40 mio. kr. til det såkaldt rytmiske musikliv, blæser der nu mildere vinde over orkestrene. Det er vores opfattelse, at den nye kulturminister Marianne Jelved giver udtryk for et markant andet syn på den symfoniske musiks betydning for det danske kulturliv, herunder at visse kunstarter i sagens natur kræver flere offentlige midler end andre. Der tegner sig derfor fortsat et 'symfonisk landkort' med fem landsdelsorkestre i Danmark. Det symfoniske orkester repræsenterer noget af det ypperste i den vesteuropæiske kultur, og hvor orkestrene oprindeligt var forbeholdt adelen og et velhavende fåtal, er det i vor tid en helt naturlig del af det offentlige kulturtilbud til befolkningen. Klassisk symfonisk musik skal således fortsat være tilgængelig for hele befolkningen uden geografiske eller økonomiske skel. Sidste års debat om orkestrenes antal og berettigelse har sandsynligvis styrket orkestrenes position i samfundet, men samtidigt må landsdelsorkestrene konstatere, at det kræver en forøget politisk indsats at sikre orkestrenes eksistens og fremtid. Den generelle interesse for klassisk musik synes meget stabil i Danmark, hvilket også blev dokumenteret ved den seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012. De fem orkestre tilbyder en bred vifte af koncerter og arrangementer, og alle oplever en stor interesse for deres aktiviteter. De centrale aktivitetsoplysninger dokumenterer dette på tydelig vis, men orkestrene må naturligvis aldrig forfalde til selvtilstrækkelighed, derimod skal vi fortsat udvikle koncerttilbuddet og søge at få endnu flere borgere i tale med vores aktiviteter. I år har LandsdelsOrkesterForeningen valgt at fokusere på publikumsudviklingen og givet denne årsberetning et særskilt kapitel om dette. Nok er klassisk musik fortsat den genre, som den ældre del af befolkningen har størst interesse for (hvilket har været tilfældet siden 1964, hvor Danmark første gang kortlagde befolkningens kulturvaner), men skal interessen fastholdes og udvides, kræver det en forøget formidling og udvikling af tilbuddene. Desværre må orkestrene konstatere, at klassisk musik er særdeles presset i mediebilledet, og at der her ligger en betydelig udfordring og opgave for orkestrene. Samtidigt er niveauet og omfanget af musikundervisningen i det danske uddannelsessystem, fra børnehaver til universitet, markant faldende, hvilket også giver anledning til bekymring. Finansloven for 2013 har ikke fremskrevet statstilskuddet til de fem landsdelsorkestre, hvorfor der fortsat ligger betydelige økonomiske udfordringer for alle orkestre. En række orkestre arbejder med ubesatte stillinger, således er det faktisk antal fastansatte musikere i Sønderjyllands Symfoniorkester nu helt nede på 59 musikere, ligesom Copenhagen Phil har en række ubesatte stillinger og derfor blot har 69 faste musikere. I Aarhus er tallet fortsat 71, i Odense 73, og i Aalborg er der fortsat 69 musikere. Aalborg Symfoniorkester (AASO) har oplevet 2012 som et godt og udbytterigt år. Vi har blandt andet gennem 2012 med stor glæde og optimisme fulgt den afsluttende fase af opførelsen af Musikkens Hus. Vores forventninger er fortsat meget høje, hvad angår de LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 3

akustiske forhold og indretningsforhold for både musikere og administration. Ledelsen har i sin planlægning af sæsonen 13/14 tillid til bygherres officielle udmelding, at en åbningskoncert vil kunne foregå i foråret 2014. Orkesterets forberedelse til indflytningen er derfor i fuld gang. Dette gælder både oprydning i Symfonien og planlægning af indkøb af det fornødne inventar til administrationens kontorer, såvel som til musikernes øvelokaler og grupperum. Orkestrets Chefdirigent Rumon Gamba, har takket ja til en forlængelse af sin kontrakt, og det er derfor glædeligt, at orkestrets fortsatte kunstneriske udvikling er sikret kontinuitet under Rumon Gamba. Sammenlagt har Aalborg Symfoniorkester i 2012 leveret koncertoplevelser for en lang række publikumsgrupper. AASO har den klare ambition at nå bredt ud geografisk og musikalsk. Koncerterne har spændt fra klassiske koncerter, underholdningskoncerter med populærmusik, opera- og kammermusik og koncerter målrettet børn og børnefamilier. Vi har dermed opfyldt vores målsætning om at levere musik for enhver smag og altid med høj kvalitet. Aarhus Symfoniorkester (ASO) tog i maj 2012 afsked med chefdirigent Giancarlo Andretta efter 9 år på posten. De kommende tre år vil orkestret ikke have chefdirigent, men i stedet arbejde med en fast gruppe af førende dirigenter samtidigt med, at orkestret vil invitere nye navne til Aarhus. Orkestret oplever en stabil publikumsinteresse, og det er lykkedes at fastholde det relativt store antal abonnenter. I marts 2013 kunne Aarhus Symfoniorkester offentliggøre, at man havde modtaget en større donation på 1,2 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet SYMFOMAGICA. Orkestret vil anskaffe robotkameraer og andet optageudstyr til installering i Symfonisk Sal, som gør det muligt optage koncerter med billede og lyd og streame disse koncerter på internettet. Samtidigt vil orkestret udvide sit tilbud med visuelle koncerter med titlen SYMFOMAGICA, hvor der vil være lærred og projekter i salen for at inddrage visuelle kunstneriske udtryk i koncertformen for at søge at tiltrække nyt publikum. Copenhagen Phil - Det lykkedes Copenhagen Phil at vække opsigt i det europæiske musikmiljø med over 11 millioner visninger af de to flash-mobs på orkestrets YouTube-kanal og omtale i internationale medier som CNN og BBC. Nysgerrigheden blev vakt, og internationale medier undersøgte, om orkestret nu også står for høj kunstnerisk kvalitet. Orkestrets nylige cd-udgivelse på Orchid Classics med Marianna Shirinyan blev vel modtaget: Album of the week på Classic FM, Klassisk kvalitet et orkester viser en ny vej, mente Frankfurter Allgemeine Zeitung og Transparent, frisk og tydeligt formuleret Beethoven skrev Klassik Heute. Fra sæson 2013-14 iværksættes navneændringen fra Sjællands Symfoniorkester til Copenhagen Phil Hele Sjællands Symfoniorkester. Med Kulturministeriets velsignelse. Lan Shui fortsatte orkestrets ambitiøse Beethoven projekt, hvor alle Beethovensymfonierne er ved at blive indspillet og udgivet på Orchid Classics. Den unge talentfulde dirigent Santtu-Matias Rouvali er blevet tilknyttet som første gæstedirigent, og den erfarne dirigent Lawrence Foster er blevet tilknyttet som æresgæstedirigent. Året landede på et lille overskud på kr. 62.000. Det har krævet meget stram økonomistyring i den daglige drift, og det er ikke muligt med den nuværende økonomi at LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 4

agere som et fuldt normeret symfoniorkester med 73 musikere. Odense Symfoniorkester havde et meget tilfredsstillende 2012, hvor resultatet blev et overskud på godt kr. 400.000. Dette skal ses på baggrund af en reduktion af det kommunale tilskud fra 34,7 til 32,7 mio. kr. Ud over besparelser på stort set alle områder, først og fremmest på personaleudgifter, hidrører det positive resultat fra markant større indtægter fra billetsalg og fondsstøtte. Kunstnerisk fortsatte orkestret sin positive udvikling under chefdirigent Alexander Vedernikovs ledelse, som under stor publikumsbevågenhed dirigerede flere fremragende koncerter med musik af bl.a. Wagner og Tjajkovskij. I sidstnævnte koncert, der også blev spillet i København, deltog det berømte Mariinsky-kor fra Skt. Petersborg. For at imødegå fremtidens økonomiske og demografiske udfordringer arbejder Odense Kommune systematisk med udvikling af sine ledere, og et lederkursus, arrangeret af orkestret, med afsæt i kommunens ledelsesgrundlag. Symfoniorkestret som modelorganisation blev en så stor succes, at der i 2013 er planlagt flere tilsvarende forløb. Sønderjyllands Symfoniorkester Efter en svagt nedadgående tendens med hensyn til antal publikummer i både 2010 og 2011, oplevede orkestret i 2012, at publikumstallet steg igen. Det skyldtes både, at orkestret i 2012 spillede til betydeligt flere operaforestillinger med DJO end normalt, men også at orkestret spillede koncerter med Symphonischer Chor i Hamborg og i Mariehaven, Ansager, med Helge Engelbrecht, - begge koncerter med en flot publikumstilslutning. I 2012 indgik orkestret nye sponsoraftaler med firmaerne LINAK, SE Energi og Larsen Strings. Derudover har orkestret i efteråret 2012 været i dialog med de sønderjyske kommuner om at øge tilskuddet til orkestrets aktiviteter, men uden positivt resultat. Orkestret har købt en mobilscene samt lys til denne ved Dansk Mobilscene A/S. Købet blev finansieret af BHJ-fonden. Mobilscenen fik sin premiere ved en koncert i Kolding i august, og det er meningen, at vi for fremtiden vil afvikle 2-3 udendørskoncerter i sommersæsonen. Palle Kjeldgaard Ordførende musikchef, LandsdelsOrkesterForeningen LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 5

OVERENSKOMSTFORNYELSE 2013 Torsdag den 4. april 2013 blev der indgået en ny toårig overenskomst for landsdelsorkestrenes musikere og teknisk personale mellem KL, LandsdelsOrkesterForeningen og Dansk Musiker Forbund samt Teknisk Landsforbund. Forud for disse overenskomstforhandlinger havde der været en proces med interessebaserede forhandlinger mellem orkestercheferne og de fem orkestres tillidsmænd under ledelse af advokat Mette Klingsten (medlem af Cph. Phil.s bestyrelse). Det var hensigten ved disse interessebaserede forhandlinger at opnå større fælles forståelse mellem parterne og evt. opnå en aftale om flere medierettigheder til orkestrene og ændrede arbejdstidsregler, herunder indførelse af en femdages arbejdsuge. Der var opnået en vis fælles forståelse i løbet af efteråret 2012, men desværre måtte LOF og KL konstatere, at de krav, som DMF stillede ved overenskomstforhandlingerne, var markant større, end hvad der var beskrevet i Mette Klingstens notat fra de interessebaserede forhandlinger i efteråret. En indførelse af en femdages arbejdsuge må ikke medføre en begrænsning eller reduktion af orkestrenes nuværende aktiviteter, og KL måtte under forhandlingerne konstatere, at en sådan evt. ændring kræver flere forundersøgelser, før KL kan forsvare en evt. ændring. Det blev ved overenskomstforhandlingerne aftalt, at dette arbejde skal fortsætte, og at parternes drøftelse af mulige ændringer skal være afsluttet senest den 1. oktober 2013. KL vil således indkalde musikcheferne og deres administratorer til møde i den nærmeste fremtid for at analysere konsekvenserne af evt. ændringer, hvorefter drøftelserne mellem parterne vil blive genoptaget. Lønudviklingen i de kommende to år vil i alt være på 1,9 %, hvor langt størstedelen af disse midler vil være stigning af de eksisterende løntrin. Ved de lokale forhandlinger var der blot 0,25 % af lønsummen til rådighed, og disse midler vil blive anvendt til en forbedring af pension, både hvad angår kortere karens og en stigning i pensionsbidraget. Det lykkedes ved forhandlingerne at opnå enighed om bortfald af protokollat 1, som gav orkestrenes ledelse pligt til, at der hvert år skulle udarbejdes skriftlige udviklingsplaner for samtlige musikere. Ingen orkestre har efterlevet dette krav, siden det blev indført i 2011, og det var afgørende, at denne opgave bortfaldt, hvis ikke orkestrene skulle være tvungen til at forøge administrationen. Desuden blev der aftalt, at musikere ansat mellem 1985 og 2002 har pligtig afgangsalder, når man fylder 70 år; ansatte efter 2002 har fortsat pligtig afgangsalder som 67 årig. Ændrede regler for optjening af dagpengeret har medført, at assistenter ansat på timeløn har fået sværere ved at optjene ret til dagpenge med videre. Grundet ændret lovgivning har man siden 2011 alene indberettet antal timer og ikke indberegnet forberedelse, hvorfor en række freelance musikere har fået problemer med at blive i branchen, når de ikke i ledige perioder kan modtage dagpenge. Det blev ved overenskomstforhandlingerne aftalt, at LOF og DMF ved årsmødet i Aarhus skal forberede en henvendelse til beskæftigelsesministeren for at gøre opmærksom på dette problem for landets musikmiljø. Det er afgørende for et sundt musikliv, at der er tilstrækkeligt antal freelance musikere, og at disse ikke stilles ringere end andre personer på det danske arbejdsmarked. LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 6

PUBLIKUMSUDVIKLING Aalborg Symfoniorkester - I 2012 udfordrede AASO sig selv ved at starte et tværgående kunstnerisk samarbejde med Platform4 i Aalborg. Platform4 er et netværk af unge kreative ildsjæle. Resultatet var overvældende, da man fik skabt en helt unik koncertform, der kombinerede den klassiske musik med moderne videokunst i en uformel atmosfære. Det var et resultat af den kunstneriske smeltedigel, som samarbejdet havde skabt, hvor både Platform4 og AASO bød ind med netop deres spidskompetencer. Publikum fik en totaloplevelse, hvor både øjne, ører og fantasi blev stimuleret. Det var glædeligt, at ved de tre koncerter var Symfonien fyldt helt op med et udelukkende nyt publikum. Det er planen, at samarbejdet skal fortsætte og udvikles i 2013. Ligeledes satser AASO på en struktureret turnévirksomhed. Orkestrets turnéer skaber en øget forankring i regionen og forstærker samarbejdet med spillestederne og kirkerne. Yderligere er de en væsentlig metode til at møde det publikum ude i regionen, som ikke kommer til Aalborg for at opleve en koncert. Som en del af aktiviteterne for at nå et bredt funderet publikum, er det AASOs ambition, at indgå i tværkulturelle samarbejder. Eksempler herpå er bl.a. samarbejdet i 2012 med: Aalborg Operafestival, Kulturnatten, Guitarfestivalen, Balletskolen i Århus, Biffen Art Cinema, Kunsten, Rebildselskabet, Aalborg Bibliotekerne og Opera i Rebild. AASO har også opgraderet konceptet omkring underholdningskoncerterne og opgaven at bringe koncertsalen ud i det åbne rum. Ligeledes er der afholdt koncerter under strategien at øge tilgængeligheden for nye publikumsgrupper i form af lørdag eftermiddagsarrangementer med en udpræget publikumsinvolvering. Koncerterne var en stor publikumssucces. Aarhus Symfoniorkester arbejder fortsat med publikumsudvikling i to spor: den pædagogiske indsats for børn og unge og publikumsudvikling for det voksne, betalende publikum. Det pædagogiske arbejde for folkeskolerne i Aarhus Kommune vil blive omlagt og forøget fra og med sæson 2013-14. Hidtil har orkestret tilbudt en pakke for 2.-3. klasse bestående af to opsøgende kammerkoncerter på skolerne efterfulgt af en orkesterkoncert i Symfonisk Sal. Dette forløb bliver i efteråret 2013 ændret til en væsentligt mere omfattende pakke, hvor der i stedet tilbydes en kammerkoncert efterfulgt af en orkesterkoncert for 1.-2. klasse og et tilsvarende forløb for de samme børn to år senere for 3.-4. klasserne. Alle skoleelever i Aarhus Kommune vil således møde orkestret mindst fire gange i løbet af deres skoletid. I forbindelse med dette tilbud vil der blive udarbejdet pædagogisk materiale til eleverne og lærervejledninger, ligesom orkestret i september vil afholde et kursus for musikerne for at opgradere deres pædagogiske kompetencer. Orkestrets indsats overfor gymnasier vil ligeledes blive udvidet i sæson 2013-14, hvor der udover de nuværende forløb med orkesterpiloter (musikerbesøg på gymnasier), åbne generalprøver og særlige rabatordninger også vil blive tilbudt to særarrangementer for gymnasierne. Orkestrets øvrige aktiviteter for børn og unge LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 7

fortsættes i sit nuværende omfang. Dette er bl.a. familiekoncerter, brunchkoncerter, børnehavekoncerter, særlige tilbud for elever i de ældre klasser med mere. For det voksne betalende publikum er SYMFOMAGICA det helt centrale nye tiltag. Ved hjælp af visuelle udtryk vil orkestret søge at få helt nye målgrupper i tale. En række koncerter vil have lærred i Symfonisk Sal, og orkestret vil også afholde koncerter i Musikhusets Store Sal. Således vil ASO i samarbejde med Musikhuset den 11. maj præsentere Disneys Pirates of the Caribbean med live musik. Der er næsten udsolgt til begge forestillinger, så denne dag vil ca. 3.000 publikummer komme til at opleve orkestret i nye rammer. SYMFOMAGICA vil også præsentere streaming af koncerter på internettet, og det er ambitionen at denne væsentligt forøgede synlighed på internettet skal fremme interessen for orkestrets aktiviteter. Blandt andre initiativer for fremme af publikumsinteressen kan nævnes gratis koncertintroduktioner til alle symfonikoncerter i vintersæsonen, fire gratis sommerkoncerter i juni måned, samarbejde med Folkeuniversitet om Århundredets Festival, projekt med rappere fra Gellerup, medvirken i Skanderborg Festivalen med mere. Copenhagen Phil - Halvandet år før der er i kulturministeriets Musikhandlingsplan Én musikscene Mange Genrer, blev stillet krav om publikumsudvikling og samarbejde på tværs af genrer, således at der kan skabes bedre muligheder for udvikling af nye koncertformer med tværmedialt islæt og inddragelse af andre performative kunstarter, iværksatte Copenhagen Phil en række initiativer der skulle vise sig at kunne imødekomme Musikhandlingsplanen. På baggrund af en workshop i efteråret 2010 med orkestrets musikere blev det nye koncertformat 60 minutes udarbejdet og introduceret i sæson 2011-12. En ny scene i kulturlivet er født med 60 minutes koncerterne. Den anderledes form med Musikalsk Markedsplads, Support, 60 minutes of -koncerten og efterfølgende Lounge lægger op til nye møder mellem forskellige kulturer. Koncerterne har været enten meget velbesøgte eller udsolgte, og der har været arrangeret ekstrakoncerter, og et helt nyt publikum har stiftet et godt bekendtskab med orkestret. Projektet er fondsstøttet over en treårig periode til og med 2014-15. 60 minutes kunstneriske leder er den innovative dirigent André de Ridder, og der er tilknyttet et advisory board bestående af kulturpersonligheder uden for det klassiske miljø. For at aktualisere symfoniorkestret ligger det institutionen på sinde at have aktiviteter, der ikke kun henvender sig til koncertgængeren, som kommer i Konservatoriets Koncertsal og de andre spillesteder, men som også henvender sig til borgeren, der ikke normalt selv opsøger orkestret. Således blev Rigshospitalet besøgt af hele orkestret i alle kroge. Orkestrets store fremtidige digitale satsning er udviklingen af projektet World Online Orchestra, WOO. En global, interaktiv, brugergenereret og symfonisk maskine. Et projekt der på tværs af kunstformer og platforme, ønsker at demokratisere den klassiske musik og lade brugerinddragelse blive en del af den kreative proces. Projektet blev udtaget til at blive præsenteret og pitchet på Power to the Pixel festivalen, som er en underfestival til London Film Festival. Projektet er indtil videre blevet støttet af Statens Kunstråds Tværæstetiske Pulje, og der søges fortsat finansiering af projektet. Endvidere er South Bank Centre i London samarbejdspartner, idet de iværksætter en række digitale initiativer i anledning af 25 års LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 8

jubilæet for World Wide Web i 2014. Odense Symfoniorkester - I løbet af 2012 har Odense Symfoniorkester arbejdet med publikumsudvikling i forskellige sammenhænge. I efteråret gennemførtes en større publikumsundersøgelse, som har givet orkestret vigtig viden om sammensætningen og præferencer hos især løssalgspublikum. Denne viden har været en del af grundlaget for beslutningen om at introducere et helt nyt rabatsystem fra sæsonen 2013/2014. Orkestret har desuden, som en del af sin aftale med Odense Kommune, planlagt flere koncerter uden for det faste spillested, Koncerthuset. Således vil orkestret fra januar 2013 og frem optræde i bl.a. Odense Idrætshal, spillestedet Magasinet, på Odense Å og i DOK5000, en nyrenoveret lagerhal på Odense Havn. I denne sammenhæng har orkestret indledt et samarbejde med Syddansk Universitets nye kommunikationsafdeling for bl.a. at tiltrække flere studerende til disse koncerter. Endelig har orkestret udvidet sit engagement for de mindste lyttere i form af projekterne MaxMusik og Minisymfonikerne, som bl.a. indebærer besøg på skolerne, besøg ved generalprøver og deltagelse i koncertprojekter (fastelavnskoncert, luciaoptog mv.). I alt deltog orkestret i 74 begivenheder med ca. 14.700 børn i løbet af 2012. Sønderjyllands Symfoniorkester fik i 2012 udarbejdet materiale til det nye projekt Kan du få øre på musikken i samarbejde med University College SYD, og i februar/marts 2013 afvikles koncerter i et antal børnehaver i Kolding og to koncerter på Kolding Pædagogseminarium for børn i 5-årsalderen. Projektet har vist, at der er i aldersgruppen 5-6 år er store muligheder for at skabe vedkommende formidling af orkestermusikken. Orkestret fortsatte i 2012 sit mangeårige virke blandt alle 4. klasser, og nåede med denne indsats igen i år ud til ca. 16.000 børn i hele Sønderjylland. Gennem sæsonen har Sønderjyllands Symfoniorkester givet interesserede publikummer adgang til åbne prøver, bl.a. i forbindelse med orkestrets årlige dirigent-masterclass for unge dirigenttalenter i Europa, der ledes af Jorma Panula. Derudover afholdt orkestret en række åbne koncerter målrettet mod nye publikumsgrupper i forbindelse med sæsonstart, herunder med en flot koncert under Kulturnatten i Sønderborg. ANTALLET AF UDENLAND SKE MUSIKERE I DANSK E SYMFONIORKESTRE I løbet af januar og februar 2013 pågik der en omfattende debat i medierne og blandt en række kulturpolitikere om antal udenlandske musikere i de danske symfoniorkestre. Journalister fra DR startede diskussionen, som havde sit udspring i Norge, hvor man havde haft en lignende debat forud for den danske. Som ordførende musikchef i LOF deltog Palle Kjeldgaard i debatten i en række medier. Efterfølgende har formand for LOF Marc Perera Christensen udtrykt LOF s holdning i følgende pressemeddelelse: LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 9

Pressemeddelelse: fra Rådmand Marc Perera Christensen, Formand fra LandsdelsOrkesterForeningen I de seneste uger har der været en vis debat i medierne om antal udenlandske musikere i de danske symfoniorkestre. Antallet varierer i sagens natur fra orkester til orkester med Aarhus Symfoniorkesters ca. 33 % udenlandske musikere til Sønderjyllands Symfoniorkesters ca. 45 %. LandsdelsOrkesterForeningen er som udgangspunkt ikke bekymret over dette antal. De udenlandske musikere har bidraget afgørende til orkestrenes høje standard, og de yder en forbilledlig indsats i orkestrene. De udenlandske musikere er godt integreret, både kunstnerisk og socialt, og arbejdssproget er naturligvis dansk i landsdelsorkestrene. Det skal også bemærkes, at der i ovennævnte tal indgår udlændinge uddannet i Danmark, og musikere som er født i udlandet, men nu er danske statsborgere, ligesom hovedparten af udenlandske musikere kommer fra de nordiske lande. Som arbejdsgiver er det afgørende for landsdelsorkestrene, at vi kan ansætte de bedst kvalificerede musikere, og at vi ikke skaber en kunstig mur omkring vores orkestre. Derfor opslås alle nye stillinger internationalt, og alle ansættes efter konkurrence, hvor første runde normalt finder sted bag skærm - som en blindtest. Den klassiske musik er i sagens natur international: Kuhlau, som har komponeret Elverhøj med blandt andet Kongesangen, var jo fra Hamburg, og Bournonville, som skabte den danske ballettradition, havde som bekendt fransk blod i årene. Kun i samspil med udlandet kan det danske kulturliv udvikle sig. Når det er sagt, skal det dog nævnes, at LandsdelsOrkesterForeningen er bekymret over den klassiske musiks placering i uddannelsessystemet. Dette problem er blevet grundigt dokumenteret i professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Frede V. Nielsens rapport fra 2010, hvor det blandt andet dokumenteres, at musikundervisningen i folkeskolen kun fungerer i ca. halvdelen af landets skoler, og at musikundervisningen blandt pædagoger i børnehaver er faldet med 80% i løbet af de seneste 20 år. På landets gymnasier er det ca. tre fjerdedele, som ikke længere har musik som alment dannelsesfag, og samtidigt er optaget af klassiske musikere på landets konservatorier faldet i de senere år. I forbindelse med den kommende reform af folkeskolen er det afgørende, at de kreative fag, herunder musikken, får en opgradering. Det er dokumenteret i utallige undersøgelser, at de kreative fag fremmer indlæringen, ligesom det er afgørende for et menneskes udvikling, at det møder og arbejder kreativt med kunstneriske fag i de unge år. Der er jo ikke meget, der som kunst er med til at danne et menneske. Landsdelsorkestrene samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner fra børnehaver til Musikkonservatorierne, både hvad angår formidling af klassisk musik og talentudvikling, og det er LandsdelsOrkesterForeningens hensigt at øge dette arbejde i de kommende år. Vi er i løbende dialog med konservatorierne og har skabt velfungerende praktikordninger i alle orkestrene. Vi ser det som vores naturlige opgave at deltage i dette arbejde for at sikre en god forankring af klassisk musik i Danmark og medvirke til, at niveauet blandt danske musikere fortsat matcher det internationale niveau. LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 10

MUSIKERSUNDHED Arbejdsmiljøet for en orkestermusiker byder på en række udfordringer: Skader i bevægeapparatet, høreskader både tinnitus og hyperacusis, stress og sceneskræk samt nedsat syn. I samarbejde med Syddansk Universitet og Syddansk Universitetshospital arbejder LOF på at forbedre arbejdsmiljøet. Læge og forsker Helene M. Paarup har med sin ph.d. afhandling fra juni 2012 belyst symfoniorkestermusikernes psykosociale arbejdsmiljø og stress, musikernes bevægeapparatsymptomer og mulige konsekvenser af symptomerne. Hvad angår musikernes høreskader, pågår der en lignende forskning på området af læge Jesper Hvass Schmidt. Begge disse forskere vil fremlægge resultaterne af deres forskning ved årsmødet den 25. april 2013 i Aarhus. Syddansk Universitetshospital har tilbudt at oprette en ambulant arbejdsmedicinsk klinik i de kommende tre år og finansiere udgifterne til dette. En række specialister vil hvert halve år gæste de fem orkestre, ligesom alle musikere løbende kan henvende sig til klinikken. Dette nye tiltag vil blive præsenteret på årsmødet, ligesom der har været afholdt møder i alle orkestrene, hvor musikerne er blevet gjort bekendt med denne nye klinik. FORNYELSE AF RAMMEAFTALER MED KULTURMINISTERIET Arbejdet med rammeaftaler for de fem landsdelsorkestre og Kulturministeriet for perioden 2012-15 er fortsat uafsluttet. Arbejdet blev påbegyndt primo 2011, hvor daværende kulturminister Per Stig-Møller havde til hensigt, at afslutte processen inden sommeren 2011. Dette lykkedes som bekendt ikke, hvorefter arbejdet blev stillet i bero af Uffe Elbæk i perioden fra efteråret 2011 indtil marts 2012 grundet ministerens hensigt om at nedlægge et orkester. Dette var der som bekendt ikke politisk flertal for, hvorfor processen for alle fem orkestre blev genoptaget i marts 2012, dog fortsat med en urimelig langsommelig sagsbehandling fra styrelsens side. Velvidende at et ministerskifte og en reorganisering af kunst- og kulturstyrelsen kan tage tid, stiller LOF sig uforstående overfor denne langsommelige sagsbehandling fra Kunststyrelsens og Kulturministeriets side. Det er LOF's forventning, at arbejdet bliver afsluttet snarest, og LOFs formand Marc Perera Christensen vil rette henvendelse til kulturminister Marianne Jelved i denne anledning. ØKONOMI CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER De offentlige tilskud til landsdelsorkestrene og den samlede finansiering pr. orkester fremgår af de årlige finanslove. Centrale aktivitetsoplysninger i form af antal koncerter og publikum er gengivet i Bilag 1. LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 11

KONCERTTURNÉ TIL BORNHOLM Landsdelsorkestrene tager på skift på koncertturné til Bornholm. I 2012 har Aalborg Symfoniorkester været på besøg på Bornholm. Turnus for de kommende års Bornholm-besøg er som følger: 2013: Odense Symfoniorkester 2014: Aarhus Symfoniorkester 2015: Sønderjyllands Symfoniorkester 2016: Copenhagen Phil 2017: Aalborg Symfoniorkester SAMARBEJDE MED EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE DANMARKS RADIO I efteråret 2010 opsagde DR samarbejdsaftalen om radiotransmissioner og betalingen for disse med LOF til udgangen af 2010. Dette var en følge af medieforliget og den efterfølgende public-service aftale mellem Folketingets partier og DR, som resulterede i, at P2Musik blev nedlagt som FM-kanal pr. 1. november 2011. LOF og DR har efterfølgende lavet en midlertidig aftale for perioden 2011-12, men pt. eksisterer der fortsat ikke en formel aftale parterne imellem. DR har meddelt LOF, at man har et væsentligt mindre budget til rådighed, svarende til 40 % af det tidligere niveau, og at man er interesseret i, at orkestrene i højere grad selv producerer optagelserne for egen regning, og stiller disse optagelser til rådighed for DR. Orkestrene i Aarhus, Odense og København ser sig i stand til at levere dette, hvorimod Aalborg og Sønderjylland har taget forbehold for en sådan løsning. Forhandlingerne med DR fortsættes, og det er forventningen, at der kan indgås en aftale i løbet af de kommende måneder. DR har udmeldt en ramme på ca. 25 transmissioner pr. år i alt med de fem orkestre og minimum tre pr. orkester. Desuden forventes en differentieret honorering afhængig af, om det pågældende orkester selv producerer optagelserne, og om DR kan godkende optagelsernes kvalitet. På initiativ af DR er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med et landsdækkende tiltag, som skal øge interessen for klassisk musik. Projektet er inspireret af 'Vores Kunst', hvor det lykkedes DR at sætte fokus på billedkunst i lokalmiljøer en række steder i landet. Det er planen, at alle professionelle klassiske ensembler i uge 19 i 2014 skal sætte fokus på publikumsudvikling og formidling af klassisk musik, og at der skal etableres en større medieplatform i den anledning. Målgruppen er voksne ikke brugere, som er disponeret for klassisk musik. DRs nye ensemblechef Kim Bohr Christensen har kontaktet landsdelsorkestrene og foreslået, at de fire orkestre udenfor København 'bytter' koncerter med DR Symfoniorkestret og således LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 12

på skift optræder i hinandens symfoniske koncertserier. LOF påskønner dette initiativ og vil arbejde for at der indgås en samarbejdsaftale herom, som sikrer klare rammer for dette samarbejde. RADIO KLASSISK I forbindelse med at DR nedlagde P2Musik 1. november 2011, oprettede Radio 100 den nye kanal Radio Klassisk i samarbejde med LOF. Denne kanal gav de fem orkestre en længe ønsket medieplatform, og i perioden fra januar 2012 indtil marts 2013 blev der hver uge transmitteret symfonikoncerter med de fem landsdelsorkestre. Disse blev lokalt produceret og præsenteret af orkestrenes egne musikere og bragt lørdag kl. 15.00 med gentagelse onsdag kl. 22.00. Radio Klassisk modtog 3 mio. kr. fra public-service puljen for 2012 og 1,2 mio. for 2013 og opnåede et ugentligt lyttertal på 80.000-120.000 i perioden. Imidlertid blev Radio 100 opkøbt af SBS Radio i sommeren 2012, og de nye ejere havde begrænset interesse i at videreføre Radio klassisk. I efteråret 2012 blev kanalen sat til salg af SBS, men der fandtes desværre ingen køber til kanalen. Efterfølgende besluttede SBS at nedlægge kanalen pr. 1 april 2013, hvor alle medarbejdere blev afskediget. SBS vil nu ikke længere sælge kanalen for at beholde alle radiofrekvenser, som fremover vil blive anvendt til populærmusik. LOF beklager meget denne udvikling, og at Radio Klassisk ikke længere eksisterer. Det er fortsat LOFs ambition, at de fem orkestre skal være væsentligt mere synlige i mediebilledet og være tilgængelige på en alternativ radiokanal. DR løfter ikke opgaven tilstrækkeligt eller tilfredsstillende i forhold til at sikre en landsdækkende radiokanal for klassisk musik, hvorfor LOF for øjeblikket sonderer mulighederne for at indgå samarbejde med andre parter med henblik på at skabe en alternativ medieplatform for landsdelsorkestrene. DEN JYSKE OPERA Giordano Bellincampi forlader efter 8 år stillingen som operachef for Den Jyske Opera pr. 31. maj 2013, hvorefter irske Annilese Miskimmon overtager opgaven. Bellincampi har i sine 8 år genoprettet operaens økonomi og medvirket til, at det kunstneriske niveau er forbedret markant. I 2012-13 har DJO turneret med de fem landsdelsorkestre i Mozarts Figaros Bryllup i efteråret 2012 under ledelse af Per-Otto Johansson og Puccinis Tosca i foråret 13 under ledelse af Giordano Bellincampi. Særforestillingen i august 2012, hvor Aarhus Symfoniorkester medvirkede, var Wagners Tristan og Isolde, ligeledes under ledelse af Giordano Bellincampi. Den Jyske Opera vil pr. 1. januar 2015 få en ny bestyrelsessammensætning, idet Kulturministeriet via bekendtgørelse har besluttet at reducere bestyrelsens størrelse fra 8 til 6 personer og samtidigt besluttet, at LOF ikke længere udpeger et medlem til bestyrelsen. Musikchef Palle Kjeldgaard er pt. medlem af DJOs bestyrelse som repræsentant for LOF, hvor han er næstformand i bestyrelsen. Ligeledes har Aarhus Kommune og Danske Teaterforeninger mistet deres ret til at udpege/indstille medlem til DJOs bestyrelse. Den nye LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 13

bestyrelse vil pr. 1. januar 2015 bestå af 6 medlemmer, af hvilke de 3 er udpeget af Kulturministeren, 2 af Kulturstyrelsen og en er medarbejderrepræsentant. LOF ser med bekymring på denne centralisering af magten i København og stiller sig samtidigt undrende over, at LOF ikke i høringsprocessen er blevet spurgt eller inddraget i beslutningen. LOF vil i løbet af 2014 via henvendelse til Kulturministeren og Kulturstyrelsen søge at sikre, at der fortsat sidder en person i DJOs bestyrelse med ledelsesmæssig erfaring og kunstnerisk indsigt fra et landsdelsorkester. MUSIKKONSERVATORIERNE Landsdelsorkestrene har fortsat et omfattende samarbejde med landets musikkonservatorier. Samarbejdet omfatter praktikpladser, samarbejdskoncerter, praktik for dirigentuddannelsen på DKDM, koncerter hvor studerende optræder som solist med landsdelsorkestrene, komponistworkshops med videre. Det nærmere omfang af samarbejdet er som følger: Aalborg Symfoniorkester afholdt i 2012 fire samarbejdskoncerter med landets musikkonservatorier. Ved en koncert i Aalborg Hallen d. 19.01.12 var Bruckners 4. symfoni udvidet med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium. På baggrund af praktikprøvespil, som blev afholdt d. 16.11.2011 blev der tilbudt tre praktikpladser i foråret 2012 til følgende tre instrumenter: Violin, cello og trompet. På baggrund af en solistkonkurrence den 14.11.2011 for alle studerende (sangere og instrumentalister) på Det Jyske Musikkonservatorium etablerede AASO en koncert d. 26.01.12 under ledelse af Søren Kinch Hansen. Solisterne var en sopran, en mezzosopran, en fløjtenist og to cellister. Koncerten åbnedes med taler ved Thomas Winther og Jan Kvistborg. Senere var der mingling med studerende i det nordjyske. Den. 24.05.12 var der koncert i Symfonien med dirigentelever: to 3. års studerende og én 4. års studerende plus uropførelse af to korte værker i samarbejde med DKDM s komponistklasse som led i samarbejdet med Aalborg Guitarfestival. Den 15.11.12 var der ligeledes en samarbejdskoncert med Det Jyske Musikkonservatorium med udvidelse af studerende i værkerne Twilight af Per Nørgaard og Tjajkovskijs 6. symfoni. Samarbejdet optimeres fortsat i 2013 og fremefter. Aarhus Symfoniorkester havde den store samarbejdskoncert i sæson 2012-13 den 28. februar 2013, hvor 1/3 af orkestrets musikere var besat af studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium, og begge solister var gæstelærere på DJM. Ved sommerkoncerter den 6. og 9. juni 2012 medvirkede der ved hver koncert 8 studerende fra DJM, ligesom solisten den 6. juni var fra DJM og dirigenten den 9. juni studerende på DKDM. Der har i sæson 2012-13 været fire praktikanter i orkestret, som alle er blevet udvalgt efter prøvespil og har haft fire ugers orkesterpraktik. I juni 2013 vil der blive afholdt en workshop for komponiststuderende på DJM. Copenhagen Phil - Orkestrets hjemsted er Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums koncertsal. Det er således oplagt, og der praktiseres, et løbende og tæt samarbejde med LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 14

musikkonservatoriet. Eleverne har mulighed for at overvære prøver og koncerter, lærerne præsenteres for den kommende sæsons dirigenter og solister således, at der kan arrangeres workshops, og der er også et samarbejde med tonemesteruddannelsen. Der var et stort fællesprojekt, hvor Benjamin Brittens WAR REQUIEM blev opført. Konservatoriets Kor deltog, og herudover en række studerende som blandes ind i orkestret helt frem til første pult. Herudover var konservatoriets big-band også med i orkestrets festlige nytårskoncert. Odense Symfoniorkester gennemførte i 2012 to samarbejdskoncerter med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Hertil kommer optræden af solistklassestuderende ved to Grøntsagskoncerter. Der blev i 2012 ikke afviklet praktikprøvespil, men allerede godkendte studerende gennemførte i løbet af året i alt 9 praktikforløb. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fik stillet tre dage til rådighed til sine dirigentstuderende, og Operaakademiet blev inviteret til et koncertprojekt med odenseanske gymnasiekor. AKTUELT SYDBANKS MUSIKPRIS I sæson 08/09 uddeltes Sydbanks Musikpris for 1. gang. Prisen er indstiftet af Sydbank og tildeles årligt til fem regionale vindere, én fra hvert landsdelsorkester. Blandt disse 5 regionale prismodtagere vælges en modtager af den nationale pris. Den nationale prismodtager 2012 var Eric Beselin, solofagottist i Aarhus Symfoniorkester, som modtog den nationale pris på 100.000 kr. ved en sommerkoncert den 14. juni 2012 i Symfonisk sal, Musikhuset Aarhus. I sæson 12/13 uddeltes Sydbanks Musikpris for 5. gang. Modtagerne af de regionale priser (på hver 50.000 kr.) var: Per Nielsen, trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester (tildelt 20/9 2012) Søs Nyengaard, violinist i Aarhus Symfoniorkester (tildelt 4/10 2012) Christian Gottschalck, 2. koncertmester i Aalborg Symfoniorkester (tildelt 11/10 2012) Kristina Errson, solofløjtenist i Copenhagen Phil (tildelt 8/11 2012) Mats Hedelius, engelskhornist i Odense Symfoniorkester (tildelt 5/1 2013) Den nationale vinder - Den store nationale pris på 100.000 kr., der tildeles én af disse fem regionale prisvindere, uddeles ved en koncert i løbet af sommeren 2013. LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 15

NORDISK ORKESTERKONFERENCE I HELSINKI Det Finske Radioorkester og Helsinki Philharmonic Orchestra var sammen værter for Den Nordiske Orkesterkonference 2012, som fandt sted i Helsinki fra den 19. til 21. september. De nordiske orkesterchefer kunne opleve den vellykkede nye koncertsal i Helsinki, hvor også Sibelius Akademiet har til huse. Blandt konferencens temaer var publikumsudvikling, talentudvikling herunder vigende søgning til konservatorierne i Norden, turneer til Asien, ny musik samt Sibelius året 2015. Den næste nordiske konference vil finde sted i Malmø fra den 2. til den 4. oktober 2013, hvor Malmø Symfoniorkester er vært. Blandt denne konferences temaer vil blandt andet være nye medier, herunder musik til computer-spilleindustrien, hvor Malmø Symfoniorkester har skabt nogle særdeles spændende kontakter til den amerikanske spilleindustri. I efteråret 2014 skal Aarhus Symfoniorkester være vært for konferencen. De danske repræsentanter i den nordiske arbejdsgruppe er Palle Kjeldgaard, Aarhus Symfoniorkester og Gordon Alsing, DR Symfoniorkestret. INTERNE FORHOLD MUSIK- OG ORKESTERCHEFER Copenhagen Phil Aarhus Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Odense Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Musikchef Uffe Savery Musikchef Palle Kjeldgaard Orkesterchef Rasmus Adrian Musikchef Finn Schumacker Musikchef Jan Kvistborg ORDFØRENDE MUSIKCHEF Ordførende musikchef for perioden 2012-2014 er Palle Kjeldgaard. Ved årsmødet den 13. april 2012 blev orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester Claus Skjold Larsen valgt som ordførende musikchef for perioden april 2012 til og med marts 2014. Som følge af at Claus Skjold Larsen valgte at forlade Sønderjyllands Symfoniorkester i august 2012, blev musikchef for Aarhus Symfoniorkester Palle Kjeldgaard efterfølgende valgt for samme periode. SEKRETARIAT Sekretariat er fortsat i Odense: LOF Sekretariat, Odense Symfoniorkester, Carl Bergs Gade 9, 5000 Odense C. Revision: Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Økonomifunktionen, 5000 Odense C. LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 16

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN PR. 1. JANUAR 2013 MEDLEMMERNE ER REPRÆSENTERET VED: FORMAND: Aarhus Symfoniorkester Marc Perera Christensen Rådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune NÆSTFORMAND: Odense Symfoniorkester Steen Møller Rådmand for by- og kulturforvaltningen, Odense Kommune Copenhagen Phil Ole Hentzen, bestyrelsesformand Sønderjyllands Symfoniorkester Anna Margrethe Ikast, bestyrelsesformand Aalborg Symfoniorkester Nils Bell, bestyrelsesformand ARBEJDSUDVALGET BESTÅR AF LANDSDELSORKESTRENES MUSIK- OG ORKESTERCHEFER: Musikchef Palle Kjeldgaard, Aarhus Symfoniorkester Musikchef Jan Kvistborg, Aalborg Symfoniorkester Musikchef Uffe Savery, Copenhagen Phil Musikchef Finn Schumacker, Odense Symfoniorkester Orkesterchef Rasmus Adrian, Sønderjyllands Symfoniorkester LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 17

BILAG 1: CENTRALE AK TIVITETSOPLYSNINGER FOR LANDSDELSOR KESTRENE I 2012 LANDSDELSORKESTERFORENINGEN 18