Den signede dag Den signede dag Om salmen: Salmen er skrevet af Grundtvig, der levede samtidig med H.C. Andersen. Han var meget dygtig i skolen og kom på det, man dengang kaldte latinskole. En skole for dygtige elever. Måske nogle gange for de rigeste! Grundtvig læste videre og læste teologi og blev med tiden en af Danmarks store digtere med stor betydning for både kirke og skole i Danmark. Han mente, at alle har ret til at gå i skole og lære nyt. Den signede dag skrev han i anledningen af 1000 året for kristendommens indførelse i Danmark. Det er en salme, der i dag synge ved mange forskellige lejligheder. Til morgensang, til gudstjenester, til konfirmation, til bryllup eller til begravelser. Ja, til enhver lejlighed, hvor mennesker er samlet. En salme, som handler om hverdagen men også i særlig grad en festsalme, der handler om højtidsdage. Melodien er skrevet af Weyse. Weyse blev født i Tyskland, men blev som 15-årig sendt til Danmark for at blive uddannet til komponist og organist. Han blev i Danmark resten af sit liv for rejsen til Danmark havde været en forfærdelig rejse! Weyse blev meget søsyg, så han havde slet ikke lyst til at rejse nogen steder igen. Melodien til Den signede dag er blevet kaldt for den bedste salmemelodi, der nogensinde er komponeret i Danmark. Læs mere om salmen i Alt på ét bræt, RAMS s. 100-103 og Morgensang med mening s. 8-9 Forslag til opgaver: 1. Find så mange ord som muligt, der ender på tid. (F.eks. fri-tid, åbnings-tid, lukke-tid? 2. Hvad er højtid? Hvorfor mon det hedder HØJ-tid? 3. Hvornår er noget højtideligt? 4. Til hvilke højtider kan denne salme synges? 5. I kirken er der særligt tre højtider tre fest-tider i løbet af et år. Hvilke er de? Ordforklaring Vers 1: Signede: velsignede (Velsignede dag = festlige dag) Den lyse: Lad det lyse Fromme: Nytte eller gavn Vers 2: Østerlid: I østen Jordens bold: Jordkloden Vers 3: Om: Hvis Levende: Betyder her: Få levende stemme Vers 5: Med stråler i krans om tinde: Det bliver helt fuldendt En borg så prud og grand: Himlen, smuk og stor. Gammen: Glæde Linde: Symbol for det himmelske hjem. 1
Det var en søndag lys og grøn Det var en søndag lys og grøn Om salmen: Det var en søndag lys og grøn er et forsøg på at fortælle bibelhistorie i vers, med rim og melodi. En bibelhistorisk salme skrevet af Johannes Johansen, der var biskop i Helsingør. Med salmen synger vi os igennem palmesøndagsfortællingen. Men den går også længere den peger hen på hele påskeugen med de sidste to vers. Salmen er bl.a. med i skolesangbogen. Melodien er skrevet af Søren Kristian Frydenlund-Vad, der er folkeskolelærer i Bryrup. En frisk melodi man bliver glad af! Forslag til opgaver: 1. Jesus vælger et æsel at ride ind i Jerusalem på. En soldat ville have valgt en hest. Hvorfor vælger Jesus et æsel og ikke en hest? 2. Hvad var det, der gjorde, at alt blev grønt, der hvor Jesus red frem? 3. Hvad kan der menes med at hans livvagt er de mindste små og sangene hans trone? 4. Jesus kaldes for konge. Hvordan ser hans kongekrone ud? Hvad er den lavet af? Ordforklaring Vers 5: Hosianna: Et hyldest råb til Jesus. Lidt ligesom når vi råber hurra 2
Du satte dig selv i de nederstes sted Du satte dig selv i de nederstes sted Om salmen: Du satte dig selv i de nederstes sted er oprindeligt skrevet til Kristi Himmelfartsdag 1986. Salmen vakte opsigt på grund af det stærke sociale og politiske engagement, den udtrykker men samtidig indeholder salmen også gamle velkendte kristne traditioner. Salmen er inspireret af Jesu eget eksempel og en opfordring til at efterfølge Jesus i kampen for de svagest stillede i samfundet. Salmen fortæller at livet er en opgave for det kristne menneske. Vi skal ikke se væk fra verden (mod evigheden) men i frihed kende vores ansvar og pligt i verden. Salmens forfatter, Hans Anker Jørgensen, skriver salmer i et nutidigt, dagligdags sprog. Ml. vers 1 og 2 har opstandelsen fundet sted. Derfor er 1 vers i datid mens resten er i nutid og om hvordan Jesus taler nu, kæmper i verden og kalder os til ansvar og pligt for mennesker. Merete Wendlers melodi er moderne, enkel og rytmisk og er en rigtig ørehænger! Læs mere om salmen i Alle Tiders påske! RAMS, s. 40-41 Forslag til opgaver: 1) I alle fire vers tales der om en bestemt person, hvem er det? 2) I første vers er der brugt datid. Der fortælle som dengang, personen levede. Der fortælles om, hvordan han var over for andre mennesker. Tal med hinanden om hvem de nederste er, hvem de store er, og hvem de yderste er. 3) I de sidste to linjer i første vers rimer nød på død. Hvordan passer de to ord om hinanden? Hvorfor? 4) Andet, tredje og fjerde vers står i nutid. Hvad er der sket mellem første og andet vers? Hvor er personen nu? 5) Hvad fortælles der i vers 2 at personen stadigvæk gør? 6) I vers tre tales der om den yderste nød og den inderste død. Diskutér og giv eksempler på, hvad I tror, der menes med de to udtryk? 7) I vers fire skildres personen som den, hvis vilje sker i og igennem mennesker. Hvad er det, der sker ved hjælp af personen? 3
Hil dig, frelser og forsoner Hil dig, frelser og forsoner Om salmen: Det er nok den mest kendte påskesalme, vi har i dag. Og den er i høj kendt på grund af dens melodi. En melodi, de fleste falder for også selvom teksten er svær at læse og forstå. Men alligevel fornemmer man at det er en stor, stærk og dyb salme. Og det gør vel heller ikke noget, at vi sådan kan gå og undre os over vendinger og udtryk i en tekst, vi ikke forstår det kan være udviklende for både sprog og tanke. Salmen er en gendigtning af en middelalderlig salme/hymne, der havde sin oprindelse i munkecellen. Her hvor en munk i sin ensomme celle falder på knæ foran den korsfæstede Kristus. Han begynder at fæste blikket på fødderne og først langsomt vover at hæve blikket led for led for at ende med ansigtet. Salmen er gendigtet af Grundtvig. I begyndelsen holder Grundtvig nogenlunde fast ved originalteksten, men begynder dog inden længe at gå egne veje. For Grundtvig var munkens andagt flyttet til studerekammeret. Og var med tilhørende tvivl og fornyet tro, forudsætningen for det udadvendte, folkelige liv. Læs evt. mere om salmen i Alle tiders påske, Rams, S. 43-45 og Som et helle midt i larmen; salmer i undervisningen s, 49-55 Tips til indøvning: Ved indøvning af melodien/salmen kunne man i første omgang undlade teksten og nøjes med at synge melodien på du. Tekstligt er det en stor mundfuld med alle 9 vers; man kan i første omgang nøjes med vers 1 og 7 senere medtage vers 2-3 og 8 for til sidst at synge hele salmen. Ordforklaring: Vers 1: Hil dig: verden hylder dig. Kendes også fra Asterix ;-) Frelser: En der redder andre. Børnene kender måske udtrykket fra rundbold. Forsoner: En, der får andre til at forliges. Vinde: (Vinde = binde). Binde rundt for at udsmykke. Vers 2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet: Hvad blev du ked af i det himmelske Hos støvet: Hos mennesker Meddele: Give. Vers 3 Ene derfor dig behager: Det du ønsker ene og alene. Vers 4 Disse fjelde: Vores stenhårde hjerte Navnet værd: Som er værdigt Vers 5: Vunder: Sår Væld: (Væld = Kildevæld) - En strøm (blodet fra sårene). Der hentydes til nadveren. Når vinen hældes op siger præsten: Dette er Jesu Kristi blod 4
Isbjerge: Billede på det kolde og stenhårde hjerte Tvætte: Vaske Hil dig, frelser og forsoner Vers 6: Floden: Billedet på at Jesu blod (vin) kan varme så stenhårde menneskehjerter kan blive bankende menneskehjerter igen. Blodskyld: En skyld så stor, at man bør betale med sit liv. Vers 8: Skønt min hånd og barm må isne: Selvom jeg skal dø Mage: Gøre det sådan Syndens sold: Sold er løn eller pris. Syndens løn er døden (som det fortælles med Adam og Eva.) Med sit liv betalte du, så vi får liv. Vers 9: Stå mig bi: Hjælp mig Øjet brister: Når jeg dør Forslag til opgaver: 1) Salmen handler om Jesus, der ofrede sig for menneskers skyld. Kender I til andre, der ofrer sig for nogen/noget? Er der forskel på om man ofrer sig selv eller man ofrer nogen/noget? 2) Hvad menes der, når man taler om et hjerte, der er som et isbjerg, en stenfjeld, en klippe? 3) Læs fortællingen om Adam og Eva (1. Mosebog kap. 3). Hvorfor skulle Adam og Eva dø? Hvad vil det sige at synde? Kan I komme med nogle eksempler? 4) En talemåde siger: Mennesker kan ved at tænke og tale lade kærlighed, venskab og fællesskab blive til og mennesker kan ved at tænke og tale slå det samme ihjel. Er det noget I kender til? Kom med eksempler fra noget, I selv har oplevet enten fordi I selv har været med til det eller selv har været ude for det. 5) Nogen gange gør man noget, man fortryder bagefter. Det er noget, der sker for alle mennesker. Hvem kan ifølge salmen tvætter hjertet rent? Hvad betyder det? 5
Påskeblomst! Hvad vil du her Påskeblomst, hvad vil du her Om salmen: Salmen var oprindeligt indledningen og afslutningen til et påske-drama/skuespil men er i dag en selvstændig salme. Det er igen Grundtvig, der er forfatteren. En påskelilje var på Grundtvigs tid en vild blomst, en slags ukrudt. Grundtvig sammenligner Jesus med påskeliljen og han blev heller ikke regnet for noget. Han var en simpel tømrersøn, der ikke var noget særligt. Men alligevel var han Guds søn, der døde og opstod i påsken. I vers 1-4 beskriver han denne bondeblomst der fortæller om forårets og det nye livs komme. Påskeliljens fortælling om nyt liv bliver et budskab om opstandelsens mulighed. Planten er lille og uanselig og nu spørger digteren (sig selv) om vi mennesker har så meget at betyde, at vi kan opstå engang? Med Kristi sejr over døden bliver også menneskets opstandelse en realitet for Grundtvig. Carl Nielsen har komponeret melodien. Han blev født i et fattigt arbejderhjem på Fyn. Havde 11 søskende. Carl havde et særligt stort talent for musik og har komponeret mange melodier og musikstykker. Lige fra Jeg ved en lærkerede og Ole sad på en knold og sang til store symfonier og operaer. Læs evt. mere om salmen i Salmer i spil, salmer i undervisningen s. 86-95 og Morgensang med mening s. 46-48. Tips til indøvning Stå op mens i synger. Følg melodiens rytme i bevægelserne, så I tramper/klapper/knipser for hver node i melodien på flg. måde: A: Rytme i kroppen Linje 1-2: Knipse F.eks. vers 1: Påskeblomst hvad vil du her? Bondeblomst i landsbyhave Linje 3-4: Lette klap på brystet ved hjertet F.eks. uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Linje 5-6: Knips med fingrene F.eks. Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Linje 7-8: Lette klap på lår F.eks. Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove B: Dynamik Linje 1-2 synges kraftigt 6
Linje 3-4 synges lidt svagere Linje 5-6 synges så svagt som muligt Linje 7-8 synges kraftigt (Kan kombineres med Rytme i Kroppen) Påskeblomst! Hvad vil du her Ordforklaring Vers 1: Hvem er du velkommen gave? Hvem er du (påskeblomst) velkommen for? Vers 2: Liflig: Dejlig Golde: Øde, ufrugtbar Vers 3: Tant: Pjat, unyttig aktivitet Som ordet går: Som rygtet siger som det fortælles/som der prædikes om Gule lagen: Ligklædet Vers 4: Vrå: Ussel hytte, afkrog Vokset: Navneord og betyder kroppen. Poetisk udtryk for opstandelsen: Hvis ikke Gud på forunderlig vis i det skjulte kan smelte vort voksblege lig om og støbe det i en ny for m til et lys, der skinner til evig tid, så deler vi skæbne med det, der bliver til intet. Vers 5: En dråbe stærk: Hentyder til nadveren Vederkvæger: Forfrisker, giver nye kræfter Hanegal og morgensang: Symboler på ny begyndelse/nyt liv. Vers 6: Pant på: Betyder her løfte om Segl og sværd og skjold: For at forhindre, at disciplene skulle fjerne Jesu lig forseglede Pilatus graven og satte vagter ved den. Betyder her også symboler på dødens magt. Bold: Tapper, modig Avner: De tørre skaller, der er uden om kornets kerner. I sammenhængen: Pilatus forsøg på at forsegle graven blev uden betydning Når han vil ånde: Når det er Guds vilje at skabe nyt liv. Billedet hentyder til at Adam blev skabt ved at Gud blæste (livs)ånde ind i en klump ler. Bod for vånde: Oprejsning for smerte Forslag til opgaver: 1. Hvilke andre blomster er der i haven samtidig med påskeliljerne? 2. Hver gang noget nyt bliver til, opleves det som et lille mirakel. F.eks. når ægget forvandler sig fra en hvid rund sten til en levende kylling. Prøv selv at finde andre eksempler? 3. I påsken får vi påskeæg. Og ægget er et symbol på opstandelsen. Hvorfor mon det? 7
Påskeblomst! Hvad vil du her 4. Kender I til andre traditioner omkring påsken? 5. Hvad betyder i vers 2: Ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder? 6. Hvad betyder noget for dig og hvorfor? 7. Er der nogen, der er død, der betyder noget for dig? 8. Noget helt andet: Lav et gækkebrev og giv det til én, som du gerne vil gøre glad. Og finder hun/han ikke ud af hvem, der lavet det, så kan du måske også blive glad og få et påskeæg. 8
Du kom til vor runde jord Du kom til vor runde jord Om salmen: Salmen er skrevet af Sten Kaalø og oprindeligt skrevet til FDF, men er siden kommet med både i salmebogen og højskolesangbogen. Sten Kaalø er præst - og en dristig og kåd lyriker og er ikke bange for sjove og overaskende udtryk og metaforer som Himlens frakkeskøder, du sprang kådt i dåben ud, dagligt håb du tømred os. Salmen går hele vejen fra Jesu fødsel og dåb til hans korsfæstelse, død og opstandelse. Hans Dammeyers melodi er smuk, rytmisk og enkel og modsvarer fint friskheden i Kaaløs tekst. Læs evt. mere om salmen i Alle tiders påske, Rams, S. 48-49 og Morgensang med mening s. 49-51 Ordforklaring Vers 2: Helligånden fløj fra Gud, Johannes så en due: Da Johannes Døberen døbte Jesus, dalede Guds Ånd i skikkelse af en due ned over ham. Vers 3: Dagligt håb du tømred os, vildt fra korsets planker: Jesu død på kors blev grundlag for menneskers håb. Røveren fra Golgata: Henviser til den ene af røverne, der blev korsfæstet sammen med Jesus Forslag til opgaver: 1) Hvem er du? 2) Hvilken begivenhed starter vers 1 med at fortælle? 3) Hvilket tidspunkt i livet fortæller slutningen af vers 1 om? 4) Man véd ikke, om Jesus stod i tømrerlære, men hans far Josef var tømrer. Er det almindeligt i dag, at børnene bliver det samme som deres forældre? Skal I være det samme som jeres forældre? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor mon det var helt almindeligt i gamle dage, at børnene overtog deres forældres arbejde? 5) Jesus skærer sit navn i stort og småt, står der i salmen. Hvor skærer eller ridser I jeres navn? 6) Hvilken begivenhed omtales i starten af vers 2? 7) Hvilket tidspunkt i Jesu liv fortæller slutningen af vers 2 om? 8) Hvilke begivenheder fortæller vers 3 om? Og hvad hedder den dag? 9) Hvordan synes I at tekst og melodi passer sammen? 9
Den signede dag 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2 Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared' det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt som Jordens bold skal lysne udi og gløde. 3 Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov med værdelig røst udsjunge; thi evig nu skinner livets lys for gamle og så for unge. 4 Thi takke vi Gud, vor Fader god, som lærken i morgenrøde, for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde; den signede dag i Jesu navn os alle vort liv forsøde! 10 5 Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! Hver time til Herrens velbehag som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno op under de grønne linde! 6 Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund den liflige aftenrøde, så tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde. 7 Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale. Tekst: Nordisk dagvise 14. Årh. Dansk (1569). N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. Mel: Mel.: C.E.F. Weyse 1826
Det var en søndag lys og grøn 1 Det var en søndag lys og grøn, og lærker hang i skyen. Da red Guds egen kære søn ǀ: på æsel ind i byen. :ǀ 2 Hans venner gjorde som blev sagt: de fandt til deres glæde et æsel uden pomp og pragt, ǀ: det blev hans kongesæde. :ǀ 3 Et indtog mere kongeligt har intet folk oplevet. Hans indtog var et forårsdigt ǀ: profeten havde skrevet. :ǀ 4 På jorden blev der himmelskønt, profeten havde spået. Som han red frem, blev alting grønt, ǀ: hvor ingen havde sået. :ǀ 5 Han rider mod den visse død så kongeligt alene. Hvis intet hosianna lød, ǀ: da råbte vejens stene. :ǀ 6 En konge uden krone på. Jo, med en tornekrone. Hans livvagt er de mindste små, ǀ: og sangene hans trone. :ǀ 7 Al magten får Guds kære søn i døden, han må lide. Da bli r hans tornekrone grøn ǀ: med blomster der er hvide. :ǀ ǀ: med blomster der er hvide. :ǀ Tekst: Johannes Johansen 1977 Mel: Søren Kristian Frydenlund-Vad 11
Du satte dig selv i de nederstes sted 1 Du satte dig selv i de nederstes sted. Du satte dig op mod de stores fortræd. Du satte dig ind i de yderstes nød. Du satte dig ud over dødsangst og død. 2 Nu taler du til os fra højeste sted, hvor ingen kan udsætte dig for fortræd, og lever og lider dog med os endnu, så ingen er mere i live end du. 3 Du kæmper i verden for frihed og fred, når andre gir op, bliver du viljefast ved. Du følger os ind i den yderste nød og kalder os ud af den inderste død. 4 Du sender os ned i de nederstes sted. Du sætter os op mod de stores fortræd. Du lever i os i de inderste lag. Vi lever i dig på den yderste dag. Tekst: Hans Anker Jørgensen 1986 Mel. Merete Wendler 1986 12
Hil dig, frelser og forsoner 1 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! 2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? 3 Kærligheden, hjertegløden, stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. 4 Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? 5 Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. 6 Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! 7 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8 Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 9 Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! Tekst: Arnulf af Louvain før 1250/ N.F.S. Grundtvig 1837 Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 13
Påskeblomst! hvad vil du her 1 Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! Hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? 2 Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder. 3 Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? 4 Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle. 5 Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. 6 Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde. Tekst: N.F.S. Grundtvig 1817. Mel: Carl Nielsen 1910 14
Du kom til vor runde jord 1 Du kom til vor runde jord, barn, på bare fødder, midt i engles julekor, med Himlens frakkeskøder. Du var dreng i Nazareth, stod i tømrerlære, skar dit navn i stort og småt, Jesus, du min Herre! 2 Du sprang kådt i dåben ud, ingen ku dig kue, Helligånden fløj fra Gud, Johannes så en due. Var der ondskab, folk som led, djævelsk atmosfære, du gav al din kærlighed, Jesus, du min Herre. 3 Dagligt håb du tømred os, vildt fra korsets planker, døde for at være hos din Far, med vore tanker. Røveren fra Golgata loved du at bære med til Paradis den dag, Jesus, du min Herre! 4 Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hvergang, at jeg syns jeg ku helt la vær at være, står du her med livets nu, Jesus, du min Herre! Tekst: Sten Kaalø 1990 Mel: Hans Dammeyer 1990 15