VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN



Relaterede dokumenter
HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

Bibestøvning og økonomi

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør. Plantekongres produktion, plan og miljø 2013

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade Roskilde Tlf.:

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Strandsvingel til frøavl

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Timothe til frøavl. Etablering

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Lucerne. Dyrkningsvejledning 2017

Bivenlige planter til randzonerne her

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

planteværn Vejledning i

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

Transkript:

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER

VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver, lucerne New Zealand Hvidkløver 2

HVIDKLØVERFRØAVL Danmark er EU s største og verdens næststørste producent af hvidkløverfrø 3

KLØVER TIL FRØAVL 2013, AREAL OG PLACERING Areal: Hvidkløver 3.699 ha Rødkløver 435 ha Lucerne 15 ha Produktionen gennemføres på kontrakt med et frøfirma Danmark er EU s største producent af hvidkløverfrø.

STØRRELSESFORDELING - HVIDKLØVER FRØMARKER Antal marker 250 200 150 100 50 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Markstørrelse (ha)

BEHOV FOR BISTADER TIL BESTØVNING AF HVIDKLØVER 200 frøavlere har behov for ca. 13 stader 160 frøavlere har behov for ca. 25 stader 100 frøavlere har behov for ca. 50 stader 35 frøavlere har behov for ca. 75 stader 8 frøavlere har behov for 100 stader og 1 frøavler har behov for 125 stader * ved 2,5 bistader pr. ha I ALT CA. 10.000 BIFAMILIER

AFPUDSNING: MEGET GRØNT KOMMER DER BLOMSTER? Efter afpudsning udvikles mange knopper og blomster 7

AFPUDSNING I HVIDKLØVER FOR: Stimulerer blomsterudvikling Koncentrerer blomstring Reducerer ukrudtsproblemer IMOD: Mindre materiale til opsamling Koncentrerer blomstring Sent udviklede blomster er mindre Birte 07 03 Boelt 2015

SKADEDYR Kløvergnaveren Kløversnudebiller 9

SNUDEBILLENS LARVE ØDELÆGGER FRØENE

BEKÆMPELSE AF SKADEDYR I HVIDKLØVER 1200 1000 Frøudbytte (kg/ha) 800 600 400 200 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Ubehandlet Kemisk bekæmpelse

KONKLUSION EFTER TRE ÅRS FORSØG Ca. 40% merudbytte for bekæmpelse af skadedyr Karate og Biscaya har god effekt over for kløversnudebiller Karate har god effekt over for kløvergnavere Biscaya (Thiacloprid fra gruppen Neonicotenoider) Pyrethrum har ikke haft effekt på kløversnudebiller eller kløvergnavere.

DEN PERFEKTE HVIDKLØVER FRØMARK 1.000 1.500 blomsterhoveder pr. m 2, som hver har 60-70 småblomster til bestøvning

HVIDKLØVER: UDBYTTEKOMPONENTER Gennemsnit og udbytteinterval Antal modne blomsterhoveder 1000 m 2 Småblomster pr. blomsterhoved 60-70 Frø pr. småblomst 2-3* Frøvægt 0,5-0,7 mg Potentielt frøudbytte 480-1470 kg ha -1 * Op til fem frøanlæg 14

60 90.000 SMÅBLOMSTER TIL BESTØVNING PR M 2

HVIDKLØVER ER FLERÅRIG FORTSÆTTER VÆKSTEN, SÆRLIGT I DÅRLIGT SOMMERVEJR Kold og fugtig juni: Fortsat blomstring Genvækst Ustabilt høstvejr: Umodne frø Spiring i blomsterhovedet 16

BLOMSTRING OG FRØUDVIKLING Hvidkløver blomstrer fra medio juni til slutningen af juli Hvidkløver er en flerårig plante og den fortsætter med at udvikle blomster særligt under fugtige vejrforhold Frøudvikling varer ca. 25 dage Jo mere koncentreret blomstring, jo lettere at bestemme høsttidspunkt Skårlægning, 3-5 dages tørvejr, høst

UNDERSØGELSER VEDR. BESTØVNING Ved AU-Flakkebjerg gennemføres for øjeblikket et Grønt Udviklings- og Demonstrations Projekt (GUDP) vedr. frøproduktion af hvidkløver, rødkløver og lucerne Græsmarksbælgplanter en ny eksport succes 2014-2017 Vi undersøger bestøvning og frøsætning. Naturerhvervstyrelsen, DLF- TRIFOLIUM, DSV-FRØ, Region Sjælland

BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014

BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014

BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014

BESTØVNING AF HVIDKLØVER: DYRKNINGSOPLYSNINGER OG UDBYTTE 14,5 ha hvidkløver (Klondike) Honningurt udsået primo april Antal bistader: 2½ pr. ha Afpudset 4.-5. juni til høj stub Skadedyrsbekæmpelse 28. maj, 10. juni, 20. juni Skårlagt 18. juli Tærsket 22. juli

BESTØVNING AF HVIDKLØVER: VEJNING OVER SEKS UGER (6. JUNI 20. JULI) Afpudset 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Tærsket Skårlagt

BESTØVNING AF HVIDKLØVER: KONKLUSIONER FRA TOLSTRUP FORSØG Maks. vægtforøgelse 7 kg efter fire uger Estimeret 7.000 trækbier Flyvning afhængig af nattemperatur vind regn Frøavleren inddraget vedr. bestøvningen hvordan sikrer vi en optimal bestøvning?

EFFEKT OG HÅNDTERING AF HONNINGURT

Uden bestøvere ingen frø! Flere bestøvere / flere frø? Pollen / nektar? Hvad kan forbedres?