Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge sygedagpengelovens 36 kan arbejdsgiveren forlange, at medarbejderen inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at modtage en skriftlig sygemelding på 2. fraværsdag. Dog kan arbejdsgiveren kræve den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages. Mulighedserklæring Ifølge sygedagpengelovens 36a kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring i form af en mulighedserklæring. Erklæringen skal afgives på en godkendt blanket. Find blanketten her Arbejdsgiveren kan forlange erklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i medarbejderens sygeforløb eller på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. Formålet med erklæringen er at fastholde medarbejderen i arbejde. Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel kan ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen være en dags varsel. På mødet udfylder arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab første del af erklæringen (punkterne 1-6). Hvis medarbejderen er på arbejde, kan arbejdsgiveren indkalde til samtale samme dag. Det afgørende er hensynet til den sygemeldtes helbredstilstand. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen, hvis sygdommen tillader det. Samtalen kan afholdes telefonisk. Vi anbefaler, at tillidsrepræsentanten inddrages i samtalen om mulighedserklæringen. Hvis det er umuligt for medarbejderen at deltage i samtalen pga. sygdommens karakter, bør medarbejderen få lægens vurdering af, hvorvidt medarbejderens helbred vil lide under at skulle deltage i et møde. Arbejdsgiveren kan stadig kræve dokumentation på, at medarbejderen er syg. Det kan ske med en såkaldt frierklæring fra lægen. Arbejdsgiveren har imidlertid ikke ret til at vide, hvad medarbejderen fejler. Medarbejderen medbringer erklæringen til lægen, som udfylder side 2 (punkterne 7-10) og giver sin lægefaglig vurdering. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår arbejdsgiveren skal have erklæringen. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at fx 14 dage kan være et rimeligt varsel, da der også skal beregnes tid til at medarbejderen kan få en tid hos lægen. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der er et rimeligt varsel.
Beskæftigelsesministeriet anbefaler, at mulighedserklæringen for eksempel anvendes i følgende situationer: Længerevarende sygefravær pga. stress Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation Fravær i forbindelse med graviditet Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer Hyppigt sygefravær med uklar årsag Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Der er ikke en fast takst for, hvad en mulighedserklæring koster, men ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen udsteder lægen i de fleste tilfælde en regning på ca. 500 kr., hvad der svarer til en konsultation. Lægeerklæring/friattest En arbejdsgiver kan med henvisning til ansættelsesretten kræve dokumentation for, at en ansats fravær skyldes sygdom. I tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation for, at et fravær skyldes sygdom, anvender lægerne en friattest. En friattest kan eksempelvis benyttes i følgende situationer: Sygemeldte ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver Sygemelding i opsigelsesperiode Sygemelding under ferie Afskedigelsessituation Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring Der vil være gråzoner, hvor det er uklart hvilken form for lægeerklæring, der vil være mest anvendelig. Sygesamtale Arbejdsgiveren skal ifølge sygedagpengelovens 7a indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Indkaldelsen til samtalen skal ske på den mest hensigtsmæssige måde i form af telefonsamtale, e- mail eller lignende og med et rimeligt varsel. Samtalen skal holdes senest 4 uger fra den første sygedag. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Den ansatte har mulighed for at sige nej til at deltage. Det er vigtigt, at der er dokumentation for, at den sygemeldte melder fra til en samtale.
Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at indkalde til samtalen, hvis den sygemeldte er i opsagt stilling og fratrædelse sker inden 8 uger efter første sygedag. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen om resultatet af samtalen. Det er vores erfaring, at manglende kontakt med arbejdspladsen i sygefraværsperioder kan fremskynde en eventuel opsigelse fra arbejdsgiverens side. Den sygemeldte er ikke forpligtiget til at oplyse om sygdommens art. Fastholdelsesplan Ifølge sygedagpengelovens 7b kan den sygemeldte bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis den sygemeldte ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger regnet fra 1. sygedag. Arbejdsgiveren og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplanen sammen. I planen beskrives, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Medarbejderen kan når som helst i sygeforløbet bede om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan afslå, at der skal udarbejdes en fastholdelsesplan. Medarbejderen skal tage planen med til den førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen, hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en plan for fastholdelses. Sygedagpenge opfølgning fra kommunen Kommunen skal følge op på sagen inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag, hvis: den syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned, jf. sygedagpengeloven 13, stk. 2. I sager, hvor der er risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko for den syges arbejdsevne, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Kommunen og den syge holder alle opfølgninger som individuelle samtaler. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, sygedagpengelovens 15, stk. 3, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Opfølgningssamtalen kan, hvis sygdommen forhindrer fremmøde, ske telefonisk.
Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. Delvis raskmelding I forbindelse med første opfølgning skal der tages kontakt til arbejdspladsen for at tage en dialog om mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen, jf. sygedagpengelovens 15, stk. 7. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen skal i alle sager sikre, at den syge genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Kommunen skal som led i at fastholde sygemeldte arbejde for en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kommunen skal også understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet, jf. sygedagpengelovens 17. Som udgangspunkt beslutter kommunen, virksomheden og den sygemeldte en gradvis tilbagevenden i enighed. Kommunen kan fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden. Kommunen kan også i mere komplicerede sager medvirke til at afholde en rundbordssamtale med den sygemeldte, virksomheden (leder og evt. tillidsrepræsentant eller anden faglig repræsentant), kommunen og evt. den praktiserende læge. Kommunen kan tage initiativ til en drøftelse med virksomheden og den sygemeldte. Hvis der er uenighed mellem den sygemeldte og virksomheden om mulighederne for en gradvis tilbagevenden, kan kommunen efter aftale med den sygemeldte forsøge at bidrage til enighed. Dagpengerefusion til arbejdsgiveren Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren udbetaler som nævnt løn til ansatte ved sygefravær. Efter 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag udbetaler kommunen sygedagpengerefusion til arbejdsgiver. En arbejdsgiver kan ved aftale med en medarbejder få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som medarbejderen har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, jf. sygedagpengelovens 56. Aftalen skal indgås med medarbejderens bopælskommune. Aftalen kan indgås, når sygdomsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, når medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af medarbejderens opholdskommune.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når fraværet på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage. Hvornår kan sygedagpengene forlænges? Sygedagpengene kan forlænges, hvis man opfylder en af følgende 7 forlængelsesmuligheder: Man skal være opmærksom på om sagen behandles efter regler efter 1.juli eller reglerne før 1. juli. Teksten i parentes er de gamle regler. 1. Det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked (gælder for alle). 2. Det er nødvendigt at gennemførevirksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne således, at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger (39 uger efter de gamle regler). 3. Du er i gang med eller venter på lægebehandling og du, efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger (2x52 uger efter de gamle regler) regnet fra revurderings tidspunktets indtræden. Der ses bort fra den periode, hvor du har ventet på behandling på et offentligt sygehus. 4. Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (gammel regel: Du kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er ikke endeligt afklaret om du vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger). 5. En læge vurderer at du har en livstruende alvorlig sygdom (gammel regel: Du har en livstruende alvorlig sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte). 6. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Gælder for alle). 7. Der er påbegyndt sag om førtidspension (gælder for alle). De vigtigste ændringer i forhold til de tidligere regler er: Begrænsningen på max 52 ugers udbetaling af sygedagpenge er afskaffet. Der er indført en revurdering efter 22 ugers udbetaling af sygedagpenge. Der er forskellige muligheder for forlængelse. Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges og kommunen vurderer, at du fortsat er syg, har du ret til et jobafklaringsforløb. Under det forløb vil du få udbetalt en ressourceforløbsydelse, der er på niveau med kontanthjælp. Ydelsen er dog uafhængig af formue og ægtefælle/samlevers indtægt. Du har ret til at sige nej til nogle behandlingsformer uden at miste sygedagpenge. Fra 1. januar 2015 er der mulighed for at få en tidlig indsats fast track ordning. Hvis du og din arbejdsgiver ønsker det, skal kommunen rykke ud med en tidligere indsats for at fastholde dig i jobbet.
Får du stoppet dine sygedagpenge eller jobafklaringsforløbet? Er du uenig i kommunens vurderinger, har du ret til en skriftlig afgørelse. Inden kommunen træffer en afgørelse, skal du partshøres. Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan du klage inden for 4 uger fra du har modtaget afgørelsen. Mulighederne i den sociale lovgivning og det sociale kapitel Aftale om job på særlige vilkår Aftalen omfatter dels allerede ansatte, hvis erhvervsevne er forringet af helbredsmæssige og/eller sociale årsager, så de ikke fuldt ud kan leve op til de sædvanlige krav, der stilles på arbejdspladsen og dels udefrakommende personer med dokumenteret nedsat erhvervsevne. Se mere på personaleweb.dk. Fleksjob Jobcentrene giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde pågældende i ordinær beskæftigelse. Læs mere: http://www.clh.dk/index.php?id=1473 Kontakt til pensionskassen Ved sygdom ud over 3 måneder bør medlemmet kontakte sin pensionskasse med henblik på at undersøge mulighederne for at få udbetalt invalidepension, som evt. kan udbetales for en periode. Kritisk sygdom Forsikring ved kritisk sygdom sikrer medlemmer økonomisk hjælp, hvis de bliver ramt af en af de alvorlige sygdomme, der er nævnt i forsikringsbetingelserne. Forsikringen i MP-Pension dækker over en række diagnoser, som du kan finde her. Inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen Tillidsrepræsentanten skal samarbejde med arbejsmiljørepræsentanten, hvis tillidsrepræsentanten erfarer, at der er opstået sygdom i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø og ved anmeldelse af arbejdsskadesager.