Bilag til referat Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde tirsdag den 20. august (IFRO) Dagsorden 1. Velkomst og projektoversigt (Peter Sandøe, IFRO) 10 min. 2. Projektgennemgang WP 1 borgere (Sara Kondrup, IFRO), se bilag A (10 min) WP2 forbrugere (Tove Christensen, IFRO), se bilag B (10 min) WP3 detailhandel (Peter Sandøe, IFRO), se bilag C (10 min) WP4 omkostninger (Jørgen D. Jensen, IFRO), se bilag D (10 min) WP5 konklusion og formidling (Peter Sandøe) (10 min) 3. Diskussion af projektet (ordstyrer Peter Sandøe) (ca. 50 min) 4. Afrunding af mødet (Peter Sandøe) (10 min) 1
Bilag A WP1 Fokusgrupper Sara Kondrup & Jesper Lassen IFRO, Københavns Universitet August 2013 Opsummering af analysepointer Dette udkast til analyse af de nyligt afholdte fokusgrupper indeholder en diskussion af følgende punkter: Hvad forstår deltagerne ved dyrevelfærd for grise, hvordan vurderer deltagerne forskellige staldsystemers mulighed for at imødekomme god dyrevelfærd for søer, i hvilket omfang mener deltagerne, at soens reproduktionsfaser kræver forskellige hensyn, og endelig hvilke dilemmaer dominerer i samtalerne. God dyrevelfærd betyder først og fremmest, at grisene lever et frit liv udenfor, idet de har plads, bevægelsesfrihed og mulighed for selv at sikre positive rammer for deres eget liv. Frilandslivet dominerer alle andre positive dyrevelfærdsinitiativer i forhold til staldindretning, sikring af socialt samvær med artsfæller og bevægelsesfrihed. Dog ser vi en tendens til, at kompromisser i måden at sikre god dyrevelfærd på er mulige, og at indendørs staldforhold godt kan leve op til de fleste krav til et godt griseliv, om end i medieret form: Lejlighedsvis udendørsophold - i stedet for permanent udeliv, rigelige mængder halm - i stedet for mudder, store bokse med meget plads til hvert enkelt individ i stedet for store foldarealer, god plads i farestien og ingen fastspænding af soen i stedet for farehytter osv. En tydelig tendens i alle grupper er, at forholdene for søer bliver nævnt som et meget væsentligt aspekt ved svineproduktionen generelt, ofte i meget følelsesladede og stærke vendinger. Søernes liv fremstår som et selvstændigt emne på linje med udeliv, plads, selskab, transport m.fl. og er koblet direkte til holdninger til både pattegrisdødelighed, liggeunderlag, halm og samvær med pattegrisene. Når fikseringen af søer bliver diskuteret, er det med metaforer fra den industrielle og tekniske verden, og fikseringen af den farende og diegivende so bliver ofte fremstillet som et eksempel på den værste del af svineproduktionen. Diskussionerne inddrager og fremhæver de samme kriterier for et godt griseliv, som er indeholdt i den mere generelle diskussion af dyrevelfærd men bare yderligere intensiveret og med en tilføjelse af kontakten mellem so og pattegrise og godt liggeunderlag. Intensiveringen kommer af, at forholdene for fikserede søer ikke bliver vurderet til at opfylde nogen af de vigtigste krav til et godt griseliv, som eksempelvis udeliv, god plads, bevægelsesfrihed og rodemateriale. I alle grupper er der konsensus om, at fare- og diegivningsfasen er den vigtigste fase for soen, og at der her skal tages særlige hensyn til hende. Dette skyldes, at samværet mellem so og 2
pattegrise er en væsentlig prioritering i sikringen af god dyrevelfærd for både so og pattegrise, og at fiksering netop begrænser denne mulighed og medfører stress for alle parter. Høj pattegrisdødelighed fremstår som en ulempe ved farebokse med løse søer, men der er ikke enighed om hvorvidt fiksering afhjælper dette og hermed kan retfærdiggøres. Tværtimod er holdningerne til fiksering af søer så markant negative, at der ikke fremkommer nuancer eller initiativer, der kan legitimere metoden. I grove træk er der en anerkendelse af, at farebokse med løse søer i en eller anden udstrækning er en forbedring, om end marginal, fordi søerne har mere plads og mulighed for samvær med pattegrisene. Skulle denne fareboks forbedres yderligere, ville det være med tilføjelsen af rigelige mængder halm. Når deltagerne vurderer farebokse med løse søer til at være bedre end fiksering, eller fare- og diegivningsfasen til at være den vigtigste, er det med forbeholdet om, at det er meget vanskeligt for dem at tage enkelte aspekter af svineproduktionen ud af den større kontekst og vurdere dem enkeltvis. Soens liv i den konventionelle svineproduktion fremstår som et symptomatisk billede på hele svineproduktionssystemet, hvor grisen skal tilpasse sig produktionen i stedet for den anden vej rundt. At skulle udvælge enkelte forhold til forbedring kontra ønsket om at kunne ændre hele svineproduktionen er hermed et dilemma for deltagerne, og skismaet mellem ønsket om at kunne skabe denne ændring og så de økonomiske udfordringer for den enkelte forbruger ligeså. 3
Bilag B WP2 Forbrugerundersøgelser Tove Christensen & Sara Kondrup IFRO, Københavns Universitet August 2013 Opsummering af spørgeskemaresultater Spørgeskemaet i arbejdspakke 2 er udformet på baggrund af det overordnede forskningsspørgsmål Hvad er forbrugeres betalingsviljer for svinekød fra produktionssystemer, hvor søerne er løse, og hvilke parametre afhænger denne betalingsvilje af? Mere specifikt er formålet at give et kvantitativt bud på udbredelsen af: 1) forbrugeres holdninger til at søer er løse i forhold til andre velfærdsinitiativer i svineproduktionen 2) forbrugeres holdninger til hvilke velfærdsinitiativer, der potentielt kunne udløse en merbetaling 3) forbrugeres afvejning mellem velfærd for soen og andre produkt- og produktionsattributter. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført online af Userneeds i juni 2013 til deres panel. Det er udsendt til 17000 hvoraf 4000 har påbegyndt og 2545 har besvaret hele skemaet. En svarprocent på 15 % er absolut ikke er overbevisende, men er ifølge Userneeds højere end en gennemsnitlig webundersøgelse i panelet. Andelen af respondenter, der har påbegyndt, men ikke gennemført besvarelsen, er 34 %.Kun data for 348 af respondenterne er analyseret (split 1). Resten af analyserne følger senere. Resultater: - Langt de fleste af respondenterne har i dag ingen tilknytning til svineproduktionen (76 %), herudover har 14 % besøgt en svineproducent, og 14 % har familie eller venner der producerer svin - 25 % af respondenterne spiser fisk 2-4 gange om ugen, 51 % spiser fjerkræ 2-4 gange ugentligt, mens 62 % spiser okse- eller kalvekød og 64 % spiser svinekød 2-4 gange om ugen - En meget lille andel af respondenterne køber de samme mærker svinekød hver gang, dog køber 14 % altid 100 % Dansk. 34 % ved ikke hvor ofte de køber Den go e gris - 35 % af respondenterne forbinder løse søer med Friland og 32 % med økologi, mens 3-4% forbinder løse søer med mærkerne Antonius, Bornholmergrisen, Den go e gris og 100% dansk 4
- - - Mellem 20 % og 26 % af respondenterne tænker slet ikke på dyrevelfærd, når de køber svinekødsprodukter (flæskesteg, mørbrad, svinekoteletter, hakket svinekød, pålæg af svinekød eller færdigretter med svinekød). I den anden ende af skalaen tænker 8-9 % af respondenterne i meget høj grad på, hvordan svinene har haft det, når de køber hhv. flæskesteg, mørbrad, svinekoteletter eller hakket svinekød med en lidt mindre andel for pålæg og færdigretter. Adspurgt om forholdene for danske svin, mener 5 % af respondenterne at forholdene i meget høj grad er i orden, 13 % mener de i høj grad er i orden, 35 % mener de i nogen grad er i orden, 22 % mener at de i ringe grad er i orden og 19 % mener slet ikke at forholdene er i orden. 2/3 af respondenterne mener i høj grad, at svinebranchen og de store detailkæder skal stille større krav til svineproducenterne for at forbedre forholdene for danske svin. Skrappere lovgivning og mere kontrol er også et populært initiativ blandt respondenterne, idet hhv. 39 % og 43 % mener, at disse initiativer i høj grad eller i meget høj grad skal indføres. Forbrugerbetaling mener 29 % af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad skal indføres. Følgende billede tegner sig i forhold til forskningsspørgsmålene: Ad 1) At søer er løse tillægges positiv betydning af omkring halvdelen af respondenterne, når løse søer vurderes i forhold til andre velfærdsinitiativer. Det tillægges stor positiv betydning af 68 % af respondenterne at søerne er løse, mens de er drægtige (som i den nuværende lovgivning). Godt halvdelen mener, at det har stor positiv betydning, at søer er løse under fødsel og under diegivningen (54 %), og 49 % tillægger det stor positiv betydning, at søer er løse omkring parring. Ad 2) Adspurgt om de vil betale mere for svinekød fra produktioner, hvor søer altid er løse, mener 25 % af respondenterne, at de helt sikkert vil betale mere, 45 % mener, at de måske vil betale mere, 23 % mener, de ikke vil betale mere og 7 % ved ikke. 12 % af respondenterne angiver at de godt vil betale mere end 30 kr. for 500 gram hakket svinekød fra en svineproducent, hvor søerne altid er løse, mens 67 % af respondenterne højst vil betale 24 kr. (20 % merpris). Der er større betalingsvilje for hakket svinekød fra produktioner, hvor søerne altid er løse, i forhold til produktioner hvor søerne er løse under farring- og diegivning eller omkring parring (med nogenlunde samme betalingsvilje for de to sidstnævnte). Til spørgsmålet om hvilke produkt- og produktionsmæssige kvaliteter respondenterne har interesse i at betale mere for, har 32 % af respondenterne interesse i at betale mere for løse søer, mens 46-51 % har interesse i at betale mere for god smagskvalitet, friskt kød, dansk produceret, adgang til udendørs arealer og god plads i stalden. Der er størst interesse i at betale for de tre førstnævnte. Der er mindst interesse i at betale mere for; ingen kastration, nem at tilberede, ingen halekupering og ekstra miljøhensyn (højst 18 % har angivet interesse for at betale mere for disse egenskaber). 5
Ad 3) På baggrund af ovenstående, kan vi sige, at løse søer generelt ligger midt i feltet, både når vi kigger på forhold for dyrene og når andre mere produktorienterede kvaliteter ved svinekød. Lidt overraskende mener 23 % af respondenterne, at de ville spise mindre svinekød, hvis der kom en prisstigning på 10 % som følge af, at søer skal være løse i alle perioder af deres reproduktionscyklus. I valgspørgsmålene, som ikke er analyseret endnu, vil der specifikt blive set på prioriteringer mellem pris, plads til slagtesvin og løse søer. 6
Bilag C WP3 Detailhandelshandels- og markedsanalyse Lars Esbjerg MAPP, Aarhus Universitet August 2013 Opsummering af resultater af kædestudie Formålet med WP3 er at finde frem til, hvad der skal til for at få slagterierne og detailhandelen til at engagere sig i at markedsføre kødprodukter fra løsgående søer. Til det formål gennemføres en interviewundersøgelse med henblik på at analysere (1) nuværende samspil mellem primærproduktion, forædling og detailhandel, (2) aktørernes syn på forbrugerne og deres kødforbrug, og (3) aktørenes egne syn på og input til hvordan markedsføringen af kød fra løsgående søer kan øges og forbedres. Interviews gennemføres med aktører i hele værdikæden i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder (Hong Kong/Kina, Australien, USA, Sverige og England. Der er indtil videre gennemført 16 interviews med forskellige aktører omkring det danske marked (se Tabel 1 for en liste over informanter), interviews med seks eksportchefer hos Danish Crown og Tican om de udvalgte eksportmarkeder og syv interviews med aktører omkring det kinesiske marked (fx hos Essfood i Hong Kong, Landbrug og Fødevarer og med catering og detaillister i Guangzhou). Interviews med kunder på de andre markeder udestår og gennemføres i løbet af efteråret, men vi er dog løbet ind i lidt problemer, da min forskningsassistent har været sygemeldt gennem en længere periode, og der derfor skal ansættes en ny medarbejder til at bistå mig med dataindsamlingen. Tabel 1 Liste over informanter omkring det danske marked Primærproducenter Konventional svineproducent, frilandsproducent og økologisk producent Slagterier og forædlingsvirksomheder Danish Crown, Friland Food, Tulip, Tican Detailkæder Rema 1000: kategorichef (kæde), butikschef og kategoriansvarlig (butik) Irma: kategorichef (kæde), butikschef og slagter (butik SuperBest: kategorichef (kæde), butikschef og slagter (butik) Andre interessenter Dyrenes Beskyttelse, Landbrug og Fødevarer, Videnscenter for Svineproduktion Dataindsamlingen er således ikke tilendebragt, men analysen af interviewene omkring det danske marked peger på, at den generelle forbedring af dyrevelfærden for søerne, som implementeringen 7
af 2013- reglerne indebærer, har konsekvenser for samspillet mellem aktørerne i værdikæden. Nogle aktører arbejder eksempelvis på tiltag til at forbedre dyrevelfærden yderligere, dels for at genetablere den forskel der var mellem dyrevelfærden i den konventionelle svineproduktion og i forskellige specialproduktioner, og som det er opfattelsen i høj grad er blevet eroderet af de nye regler, og dels for at have den generelle dyrevelfærd. Sidstnævnte gør sig gældende for Dyrenes Beskyttelse, hvorimod detailkæderne primært er interesseret i hvordan de hver især kan differentiere sig på at tilbyde produkter med en højere dyrevelfærd end deres konkurrenter. Der er mange lighedspunkter i den forståelse, som de forskellige aktører har konstrueret af danske forbrugere og den rolle, som dyrevelfærd ses at spille for deres kødforbrug. Groft sagt deler de fleste informanter forbrugerne ind i to grupper: dem som ikke er særligt interesseret i dyrevelfærd, især ikke hvis de så skal betale mere for deres svinekød, og dem som er interesserede og villige til at betale en merpris. Den anden gruppe vurderes dog ikke at være særlig stor, hvilket udgør en udfordring for eksempelvis Rema1000 og SuperBest, der henvender sig til et bredt marked. Irma har derimod en opfattelse af, at deres kunder er meget interesseret i dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse vurderer, at der er en tendens til, at danske forbrugere begynder at tænke mere over, hvordan deres svinekød er produceret. Hvis forbrugerne i højere grad skal efterspørge produkter med højere dyrevelfærd, peger flere informanter på, at det er vigtigt at der er en kommunikerbar og forståelig forskel i dyrevelfærden (fx omkring hvor meget plads soen har haft). Nogle aktører taler for en graduering af dyrevelfærd, hvor det er muligt at have specialproduktioner som dyrevelfærdsmæssigt ligger mellem den konventionelle produktion og produktion af økologisk svinekød, hvorimod Dyrenes Beskyttelse mener at forskellen i dyrevelfærd skal gøre en væsentlig forskel for dyrene og at denne forskel nogle gange er minimal. En faktor som af nogle informanter tillægges betydning for den begrænsede fokus på dyrevelfærd i Danmark er, at Coop, Dansk Supermarked og SuperGros, de tre dominerende danske detailkæder, forholder sig meget passive og ikke har fokus på dyrevelfærd i deres markedsføring. Enkelte informanter peger på, at det forholder sig anderledes på markeder som Storbritannien og Sverige her ses dyrevelfærd som spillende en større rolle, og detailkæderne ses som mere proaktive i forhold til at fremme dyrevelfærden Den nuværende samhandel mellem de danske producenter og detailkæder er karakteriseret ved hyppige interaktioner og komplekse relationer med mange kontaktpunkter. Samarbejdsrelationerne karakteriseres generelt i positive vendinger, især når talen er på specifikke samarbejdspartnere. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste informanter er meget bevidste om at den danske svinesektor opererer på et globalt marked og at sektoren er af stor samfundsøkonomisk betydning. Nogle informanter advarer som konsekvens heraf mod at Danmark går enegang omkring forbedringer af dyrevelfærden, da det opfattes som meget omkostningstungt. 8
Yderligere detaljer om analysen af det danske marked fremgår af det medsendte konferencepapir. Det har endnu ikke været muligt at analysere interviewene omkring markedet i Hong Kong og Kina i dybden. De fleste informanter er dog enige om, at dyrevelfærd som sådan ikke spiller nogen direkte rolle på disse markeder langt de fleste forbrugere bekymrer sig ikke om dyrene. De er imidlertid bekymret for deres egen sundhed og mange forbrugere opfattes at være utrygge ved den måde konventionelle fødevarer produceres på lokalt, hvorfor en voksende gruppe af forbrugere efterspørger økologiske fødevarer. Indirekte spiller dyrevelfærd således en vis rolle. Samtidig er det værd at bemærke, at Friland sender fersk svinekød til Hong Kong med luftfragt. 9
Bilag D WP4 Omkostningsanalyser Jørgen Dejgård Jensen IFRO, Københavns Universitet August 2013 Resultater af omkostningsanalyser i relation til løsgående søer Produktionen af smågrise sker inden for en produktionscyklus i tre faser: løbnings- fasen (typisk ca. en uge), drægtighedsfasen (22-23 uger) og fare- /diegivningsfasen (4-5 uger), og de tre faser indebærer også forskellig opstaldning. Tidligere i projektet er der gennemført et systematisk litteraturreview med det formål at danne et overblik over omkostningsforskelle mellem alternative produktionssystemer for smågrisproduktion. I et enkelt studie vedrørende to forskellige produktionssystemer for løbningsfasen (individuel opstaldning i løbe- bokse og flok- opstaldning) er det fundet, at investeringsomkostningen pr. løbningsplads er ca. 70 pct. højere for flokopstaldning end for individuel boks- opstaldning, og at der er et større arbejdsforbrug relateret til strøelse. Seks studier har undersøgt omkostninger ved forskellige drægtigheds- staldsystemer til søer, som kan kategoriseres i fire typer: bokse (hvor søerne er fikserede), individuelle drægtighedsstier (hvor søerne kan vende sig rund), gruppestier og udendørs systemer. Omkostningerne hertil adskiller sig hovedsageligt fra hinanden med hensyn til investeringsomfang, hvor indendørs sti- systemer er mere investeringskrævende (op mod 30-40 pct.) end drægtighedsbokse på grund af det større sti- areal pr. so, mens udendørs systemer er mindre investeringstunge (i størrelsesorden 20-40 pct. mindre) end boks- systemer. 14 publikationer har adresseret omkostningerne ved forskellige fare- og diegivningssystemer, som kan opdeles i 4-5 overordnede typer: farebokse, simple individuelle farestier, designede individuelle farestier, gruppestier og udendørs systemer. Fire faktorer spiller især ind i forhold til økonomiske vurderinger: smågrisedødelighed, investeringer, arbejdsomkostninger og omkostninger til strøelse. En del af studierne tyder på en højere smågrisedødelighed i gruppesystemer, og i nogen grad i individuelle simple farestier, sammenlignet med boks- systemer, hvorimod en række af studierne tyder på, at der kan opnås samme smågrise- overlevelse i designede individuelle stier og i udendørs systemer som i individuelle fare- bokse. Bygningsomkostningerne ved systemer til indendørs løsgående søer i fare- og diegivningsperioden er generelt højere end for individuelle farebokse (flere af studierne angiver 20-40% højere investeringsomkostninger), mens bygningsomkostningerne i forbindelse med udendørs produktion i flere studier findes at være 10
lavere end for boks- systemerne. Desuden kræver en del af de alternative indendørs fare- systemer strøelse i stierne, hvilket også udgør en ekstraomkostning, sammenlignet med fareboks- systemer. På baggrund af disse resultater fra litteraturen er det forsøgt at vurdere betydningen af produktionssystem for de samlede omkostninger ved dansk smågriseproduktion. Ved hjælp af regnskabsdata for danske smågriseproducenter er der estimeret gennemsnitlige nøgletal pr. årsso, herunder bruttoudbytte af svineproduktion, arbejdsforbrug, inventarindsats, bygningsindsats, samt omkostninger til energi og dyrlæge/medicin. I estimationen af disse nøgletal korrigeres der for bedriftens øvrige produktionsaktiviteter, herunder planteproduktion og evt. slagtesvineproduktion. Nøgletallene danner udgangspunkt for beregning af meromkostningerne ved de forskellige produktionssystemer. Ifølge denne estimation beløber de gennemsnitlige omkostninger pr. årsso sig til ca. 6700 kr. Hvis der forudsættes 25 producerede smågrise pr årsso, giver dette en gennemsnitlig omkostning på 268 kr. pr produceret smågris i 2011. Sættes resultaterne af litteraturstudiet i relation til disse omkostninger, er det således muligt at vurdere alternative produktionssystemers betydning for de samlede produktionsomkostninger i smågriseproduktionen. Der er som nævnt fundet forholdsvis beskedne omkostningsforskelle mellem de alternative produktionssystemer til løbningsfasen, idet floksti systemer dog giver anledning til meromkostninger pga. behov for strøelse, hvilket samlet giver anledning til en meromkostning i størrelsesordenen 5-10 kr. pr. produceret smågris, mens der ikke er nævneværdige meromkostninger ved individuelle stisystemer i løbningsfasen. For produktionssystemer til drægtighedsfasen er der fundet meromkostninger i størrelsesordenen 10-12 kr. pr. produceret smågris for de alternative indendørs systemer, størst ved specielle indendørs stisystemer. For produktionssystemer til farende og diegivende søer er der estimeret relativt meromkostninger på 9-10 kr/smågris for individuelle indendørs stisystemer (såvel konventionelle som specielle ), mens der er fundet noget større meromkostninger for indendørs floksti systemer (15-20 kr./smågris), som både kan tilskrives større arbejds- og investeringsomkostninger, men også højere smågrisedødelighed. Derimod er der beregnet en omkostningsbesparelse ved udendørs systemer på ca. 6 kr. pr. produceret smågris. Det er på baggrund af disse beregninger også muligt at vurdere meromkostninger ved alternative kombinationer af produktionssystemer. Eksempelvis er de samlede meromkostninger pr. produceret smågris ved et system, hvor søerne i alle faser går i individuelle konventionelle indendørs stier beregnet til 14 kr. pr. produceret gris, mens en kombination af flokstier i løbnings- og drægtighedsfasen, og individuelle konventionelle stier i faringsfasen giver en meromkostning på 16 kr. pr. produceret smågris, sammenlignet med et system, hvor søerne er fikserede i bokse gennem hele deres produktionscyklus. 11
Det planlægges i sensommeren og det tidlige efterår at gennemføre interviews med eksperter og stakeholdere indenfor svineproduktion, leverandører af staldinventar, rådgivere, forskning mv. med henblik på validering af de anvendte beregningsforudsætninger og resultater, samt drøftelse og nuancering af resultaterne. 12