Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik.
Civilsamfund og frivillighed Er civilsamfundet karakteriseret ved at være baseret på frivillighed? Frivillighed, hjælp-til-selvhjælp, professionalisme
Civilsamfundet i en dansk kontekst 1660-1849: Civilsamfundet udvikler sig med og imod staten 1849 (1857): Det atomiserede civilsamfund 1849-1899: Kampen om organisering og styrkelse af civilsamfundet 1899-1973: Det organiserede civilsamfund 1974-1992: civilsamfundet domineres af interesseorganisationer 1992-2012: interesseorganisationerne mister magt og indflydelse større pres på civilsamfundet indenfor det sociale område
Stat Familie civilsamfund (marked+civilsamfund)
Civilsamfundet Egennytten (individuelt og kollektivt) Muliggjort af individuelle og kollektive rettigheder
Civilsamfundets betydning for den danske model nødvendigt for det liberale demokrati samt omdrejningspunkt for den særlige danske variant skaber mulighed for organisering af interesser muliggør og fremmer kommunikation mellem samfundets mange interesser og det politiske system/staten (vertikal kommunikation) magtdeling check-and-balances
Fremmer horisontale kommunikation, sociale netværk og social kapital Et rum og instrument for læring, kompetenceudvikling og restituering Redskab til håndtering af det pluralistiske samfund (integrationsmekanisme)
Civilsamfundets foreninger og organisationer: Fremtiden? En folkelig bevægelse? En interesseorganisation? Velfærdsorganisation? Politisk indflydelse kommunalt, nationalt? Den frie forening? Forholdet mellem borger, civilsamfundsforening/organisation og stat Professionalisering eller frivillighed? Offentlig eller privat? Eller offentlig-privat partnerskab? Filantropi? Velgørenhed? Frivilligt arbejde?
Hvad går frivillighed ud på for de frivillige? Frivillighed = Volunteering means any activity in which time is given freely to benefit another person, group, or organization. This definition does not preclude volunteers from benefiting from their work. Whether these benefits can include material rewards is open to debate (Wilson 2000) Frivillighed kan være styret af forskellige former for rationalitet
At yde frivilligt arbejde er en handling styret af: Traditioner ( det har vi altid gjort i min familie ) Følelser (fx medfølelse med fattige) Værdier (dvs. handlinger, der bestemmes af en bevidst tro på en bestemt handlings etiske, æstetiske, religiøse osv. egenværd, uafhængigt sf handlingens effekter. (fx Jehovas Vidner, der uddeler vagttårnet). Målrationalitet, dvs. handlinger, der udføres for at opnå bestemte mål. Der kalkuleres, hvilke handlinger der bedst og mest effektivt fører til opnåelse af det ønskede mål. (fx når frivilligt arbejde er et middel til styrkelse af CV)
Idræt og frivillighed Har idrætten lige glæde af alle frivillighedsformer? Er der sket en forskydning i karakteren af frivillighed igennem de sidste 10-20 år?
Frivillighedens logik Det samme menneske kan arbejde frivilligt med forskellige motiver og styret af forskellige former for rationalitet Figurationen bestemmer motiv og rationalitet Hvorfor gør vi det? Af egoistiske eller altruistiske grunde?
Svaret er anerkendelse! Menneskets bestandige identitetskamp Den selvbiografiske fortælling Kampen for anerkendelse Anerkendelse kræver levering og udveksling
Mellem lystens og pligtens frivillighed Lystens frivillighed individet anerkendes - jeg giver og jeg modtager Pligtens frivillighed jeg giver fordi det er nødvendigt for kollektivets opretholdelse, men jeg får intet personligt igen (jeg opnår ingen anerkendelse)