Bilag: Oversigt over handlingsplaner Oversigt over handlingsplaner vedr. velfærdsteknologi og digitalisering Der er følgende nationale handlingsplaner, der vedr. velfærdsteknologi og digitalisering: Telemedicin En nøgle til fremtidens sundhedsydelser. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 2011-2015 (august 2012). Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Regeringen/KL/Danske regioner (august 2011). Digital velfærd En lettere hverdag. Fælles offentlig strategi for digital velfærd 2013-2020. Regeringen/KL/Danske regioner (sept. 2013). Digitalisering med effekt. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-2017. Derudover har KL udarbejdet Kommunernes strategi for telesundhed (april 2013), hvor der arbejdes med, at se på organisatoriske parameter i forhold til anvendelse af telesundhed. Endvidere har KL udarbejdet Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020. Der i efteråret 2015 vil blive fulgt op af konkrete indsatser. Det er alene de indsatser i handlingsplanerne, der vedr. områderne indenfor SSI (Center for Særlig Social Indsats) og SO (Center for Sundhed og Omsorg), der er medtaget. Derudover er det alene de indsatser, hvor kommuner er eller fremadrettet vil skulle være en aktiv aktør, der er medtaget. Handlingsplan og delelementer Formål Status/betydning for Helsingør kommune National handlingsplan for udbredelse af telemedicin. 2011-2015 Initiativ 1 Klinisk integreret hjemmemonitorering Modne telemedicinske løsninger med stærke evalueringer og udbrede de bedste løsninger i stor skala og på tværs af sektorer Storskalaprojekt, der skal give dokumenteret erfaring med at benytte en fælles teknisk løsning til hjemmemonitorering af forskellige patientgrupper (KOL, diabetes, inflammatoriske Projektet gennemføres i 2012-2014, blandt andet i Københavns Kommune. 1
Initiativ 2 Hjemmemonitorering af KOL Initiativ 3 Telepsykiatri Initiativ 4 Internetpsykiatri Initiativ 5 National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Kommunernes strategi for telesundhed, April 2013 tarmsygedomme, gravide med og uden komplikationer) og sikre sammenhæng i forløb på tværs af sektorer Storskalaprojekt vedr. hjemmemonitorering af KOL-patienter gennemføres i Region Nordjylland. Løsningen forventes fuldt udrullet i Region Nordjylland i 2016. Hvis evalueringen er positiv, så kan den udrulles i resten af landet efterfølgende. Storskalaprojekt vedr. videokonferencer mellem medarbejdere i psykiatrien skal give bedre behandlingsforløb. Den økonomiske effekt er sparet transporttid for medarbejdere. Borgere i Region Syddanmark med let til moderat depression tilbydes internetbaseret behandling i kognitiv adfærdsterapi i 10-12 uger. Den økonomiske effekt er, at der kan behandles op til fire gange så mange borgere for det samme beløb Landsdækkende telemedicinsk sårvurdering skal medvirke til, at sårbehandling i den kommunale hjemmepleje bliver kvalificeret yderligere, og det kun er kompliceret sår, der fysisk tilses af speciallæge på sygehuse. Den økonomiske effekt er færre besøg af den kommunale hjemmepleje, færre udgifter til transport til sygehuse, og specialister tilser kun kompliceret sår. Fuldt udrullet i hele landet i 2017. Telesundheds skal styrke fundamentet for det nære sundhedsvæsen. Det kræver strategisk retning, standardiserede løsninger og modeller for tværsektorielt samarbejde og finansering Undgå at borgere får kroniske lidelser eller kan få dem udskudt det være fysisk som psykisk. De erfaringer, der er gjort, er medtaget i det videre arbejde med en kommende national aftale om implementering af telemedicin. Forventes fuldt udrullet i Region Nordjylland i 2016. Der kan forventes, at der kommer en national aftale om implementering af telemedicin, der vil omfatte alle landets kommuner og regioner. SSI ser stort potentiale i at indgå som part i videokonferencerne ift. de borgere, som er visiteret til et kommunalt tilbud. Men ingen konkrete projekter pt. SSI ser potentiale i at borgere, som modtager støtte efter serviceloven, også kan indgå i behandlingsforløb. Men ingen konkrete projekter pt. Forventes fuldt udrullet i hele landet i 2017. Helsingør Kommune indgår allerede i indsatsen, men der udestår afklaring af finansiering efter projektperioden. Initiativ 1 Helsingør Kommune afprøver virtuel Tidlig indsats- kroniske holdtræning på 4 hold med 8 borgere på sygedomme hver der evalueres i efteråret 2015. Dele af målgruppen i SSI vil ligeledes have store fordele af virtuel holdtræning. Initiativ 2 Give borgeren bedre mulighed for at mestre egen sygdom, Hjemmeplejen har indført Triagering, som 2
Patientrettet forebyggelse Initiativ 3 Patienter udlagt i eget hjem Initiativ 4 Opfølgning efter udskrivelse Initiativ 5 Genoptræning Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digitale vej til fremtidens velfærd Digitalisering af handicappede og udsatte voksne området (DHUV) Hjemmesygeplejens integration til det Fælles Medicinkort Udbredelse af MedCom kommunikation understøtte de kommunale medarbejdere og dermed forebygge (gen)indlæggelser, f.eks. monitorering af egen sygdom oprettelser af akutplads i eget hjem Er en forlængelse af paradigmet om 24-timers indlæggelse. Udskrivningskonferencer giver kommunens medarbejdere mulighed for at modtage bedst mulig information fra sygehuse til gavn for patientbehandling. Flytte helt eller delvist træning fra træningslokalet og ud i borgerens eget hjem. Formålet er at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv god service kræver ikke nødvendigvis fysiske møder og offentlige myndigheder skal bruge relevante fælles løsninger, undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data KL og Socialministeriet er gået sammen om at styrke itunderstøttelsen på handicappede og udsatte voksne området og har derfor udviklet en udrednings- og sagsbehandlingsmetode på området samt en kravspecifikation. Staten, regionerne og kommunerne har i Økonomiaftalen for 2010 aftalt at etablere et landsdækkende Fælles Medicinkort (FMK), der tages i brug i samtlige regioner, hos praktiserende læger og i kommunerne. For at skabe bedre sammenhæng i borgernes sygdomsforløb styrkes it-kommunikationen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis ved en fuldstændig udbredelse af de eksisterende MedCom- et redskab, der skal forebygge (gen)indlæggelser. Hovedparten af alle udskrivningskonferencer klares gennem digital korrespondance og telefonisk, der er derfor ikke særligt stor besparelse af vejtid i Helsingør Kommune. Kvalitetsstandarter foreskriver allerede, at såfremt det er til gavn for borgeren, skal træningen foregå i eget hjem ved at en medarbejder møder op. Mange kommuner anvender nu DHUV men kun i begrænset omfang, dvs. 2-3 faser anvendes ud af de i alt 6 faser, der ligger i metoden.- Der vurderes at være forskel i kvaliteten i de løsninger, der er taget i anvendelse i kommunerne. Helsingør kommune har implementeret systemet og det bruges i daglig drift. Helsingør Kommune er i gang med at overfører patientdata til FMK, og er pt. blandt de 20 kommuner, der har overført flest data. Projektets samlede målsætning om, at alle standarder er implementeret ved udgangen af 2015, vurderes fortsat som 3
Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling Center for velfærdsteknologi Fælles sprog III på ældre og sundhedsområdet Fælles offentlig strategi for digital velfærd 2013-2020. Digital velfærd en lettere hverdag 1 meddelelser til alle landets kommuner og regioner. Projektet realiseres ved at styrke MedCom s sekretariat. Projektets overordnede formål er effektivisering og kvalitetsløft ved at: 1. udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle kommuner og regioner. 2. relevante sygehusafdelinger og kommunale sårsygeplejersker anvender telemedicinsk sårvurdering på venøse sår og diabetiske fodsår. 3. frigøre tid i kommuner og regioner. 4. effektivisere behandling og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår. Formål for programmet er gennem etablering af et center med fokus på velfærdsteknologi at understøtte kommunernes implementering af netop velfærdsteknologi. Formålet er at der i alle landets kommuner skabes optimale rammer for høj kvalitet i den social- og sundhedsfaglige dokumentation, bedre sammenhæng i indsatsen internt i kommunen og på tværs af sektorer, samt valid ledelsesinformation både lokalt og nationalt vedrørende udviklingen i de kommunale ældre- og sundhedsopgaver. en realistisk målsætning. Helsingør kommune mangler at implementere på psykiatri-området, men det er der fokus på nu. jf. bemærkning ovenfor under National handlingsplan for telemedicin. Centret er etableret under KL. Helsingør Kommune indgår i de videns netværk, der faciliteres af centret på det velfærdsteknologiske område. Projektet er sat på Pause i Helsingør kommune da Business casen for projektet er under genberegning. Der er derudover en fortsat en betydelig usikkerhed knyttet til leverandørerne af kommunale omsorgsjournalers deltagelse i projektet, herunder hvornår de måtte vælge at indarbejde FSIII i deres system. Det er nu lykkedes at få alle 3 leverandører til at medvirke i sikringsfasens udviklingsspor, der er igangsat september 2014, hvilket er positivt. Men der vil være behov for kontinuerligt pres fra KL og kommunerne for at holde leverandørerne på sporet. 4
Fokusområde 1 Udbredelse af telemedicin i hele landet Fokusområde 2 Effektivt samarbejde på sundhedsområdet Fokusområde 3 Velfærdsteknologi i pleje og omsorg 1.1 Telemedicin skal udbredes til patienter i hele landet - Afprøvning af telemedicin på nye patienter - Udbygning af telemedicin på nye patientgrupper - Udbygning af telemedicinsk infrastruktur - Udbredelse af telemedicin på relevante områder - Sikkert grundlag for fremtidens telemedicin 2.1 Digital booking af aftaler på hospitaler Nye områder, hvor telemedicin skal afprøves i storskala vil blive udvalgt i det kommende år. Det må forventes, at Helsingør Kommune skal deltage i en lovpligtig national udrulning indenfor dette fokusområde i de kommende år. 2.2 Bedre brug af patientens egne oplysninger Jf. bemærkning nedenfor under National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-17. 2.3 Fælles medicinkort Fælles medicin kort er indført, og der arbejdes pt. med overfører alle patienter til Fælles medicinkort. 2.4 Fuldt digitaliseret kommunikation på tværs af sundhedsvæsnet SO anvender MedCom, mens det ikke er tilfældet på SSI området, hvilket i 2015 afklares mulighederne herfor. 2.5 Øget service og effektivitet med videotolkning og -konferencer Jf. bemærkning nedenfor under National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-17. 3.1 Udbredelse af velfærdsteknologi i DK - Hjælp til løft - Vasketoiletter - Bedre brug af hjælpemidler - Spiserobotter i botilbud De fire løsninger skal have landsdækkende udbredelse og er en del af kommunernes økonomiaftale. I 2015 udvikles og implementeres Hjælp til løft i Helsingør Kommune. Der er ligeledes et mindre antal spiserobotter og vasketoiletter i Helsingør Kommune 3.2 Digital understøttet genoptræning Der afventes en analyse af området. 3.3 Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger - Bedre brug af hjælpemidler på handicapområdet Der er iværksat 3 evalueringsprojekter: Online Bostøtte, Velfærdsteknologi i 1 Det er kun de fokusområder, der er relevante for SO og SSI, der er medtaget heri. 5
- Smarthometeknologi i storskala plejebolig, Sensorgulve i plejeboliger og enkelte handicapbolig. De afsluttes i udgangen 2016. Fokusområde 4 Nye digitale veje i sagsbehandling Digitalisering med effekt - National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-2017 1.1 Realisering af nationale handlingsplan for telemedicin 1.2 National model for telemedicinsk hjemmemonitorering 1.6 Kommunikation mellem borger og sundhedsvæsen skal gøre digital 2.3 Effektive digitale arbejdsgange i kommunerne Nye evalueringsprojekter iværksættes i efteråret 2015, der er ansøgningsfrist 15. september i digitaliseringsstyrelsen. 4.1 Frigørelse af tid ved hjælp af talegenkendelse Talegenkendelse er en option i SO s omsorgssystem, der kan tilkøbes. 4.2 Mere viden om effektive indsatser på socialområdet Kan afstedkomme nye indsatsområder på SSI-området. 4.3 It- understøttelse af kommunale sundhedsopgaver Jf. bemærkning nedenfor under National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-17 vedr. Fælles Sprog. 4.4 Øget kvalitet gennem deling af data Analyse, der skal gennemføres, kan afsted komme nye indsatser. Strategien skal sætte en ambitiøs, fælles og forpligtende urs for det videre arbejde med digitalisering af sundhedsvæsnet. Der skal på baggrund af initiativer under Handlingsplan for telemedicin skabes evaluering, der kan danne grundlag for udbredelse. Beskrives en dansk model for udbredelse af tværsektoriel telemidicinsk hjemmemonitorering med afsæt i erfaringer fra ind- og udland, samt udbrede denne. Iflg. fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, skal 80 pct. af alle ansøgninger, indberetninger, breve og al den kommunikation mellem sundhedsvæsenet og borgerne foregå digitalt inden udgangen af 2015 Der udvælges af KL og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 5-7 arbejdsområder, der skal være fuldt digitaliseret ved udgangen af2017. Jf. bemærkninger ovenfor under National handlingsplan for telemedicin. Kommuner og regioner medfinansierer efter nærmere aftale udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering. Helsingør Kommune anvender doc2mail. Digitalpost i SO s omsorgssystemet implementeres i 2016. Digitalisering af de 5-7 arbejdsgange vil blive indsatser, der skal effektueres og finansieres af kommunerne frem mod 2017. 6
2.4 Udbredelse af Fælles Sprog III i kommunerne 2.5 Analyse af kommunal opkobling til Sundhedsjournalen 2.6 Forbedret samarbejde med praksissektoren gennem nyt sygesikringssystem 3.1 Fuld udbredelse og anvendelse et Fælles Medicinkort 3.2 Fuld udbredelse og anvendelse af beskedbaseret kommunikation 3.3 Digital understøttelse af relevante arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet 4.1 Digital adgang til nationale kliniske retningslinjer 4.3 Analyse af anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO) Kommunerne har inden for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi igangsat udvikling af en ny fælles standard for registrering af data på ældreområdet inden udgangen af 2017 KL og Den nationale bestyrelse for sundheds-it skal klarlægge, om Sundhedsjournalen kan konstituere en hensigtsmæssigt fælles platform for visning af patientdata mellem sygehuse og kommuner. I samarbejde med kommune vil regionen inden udgangen af 2016 anskaffe og implementere et fælles sygesikringssystem. I regionerne og hos de praktiserende læger skal der være sket en fuld indføring og indkøring af fælles Medicinkort. Fuldt indkørt medio 2015. Regioner og kommuner skal følgende: 1) Fuld teknisk implementering af MedCom-meddelelser i regioner og kommuner. 2) organisatorisk understøttelse af MedCom-kommunikation 3) videre udbredelse ag videreudvikling af MedCom-beskeder bl.a. knyttet til dele af socialområdet. Den nationale bestyrelse for sundheds-it skal gennemføre en analyse af aktuelle kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet, der kan danne grundlag for anbefalinger til fremadrettet indsatser frem mod 2020. Sundhedsstyrelsen skal udvikle en app, der kan sikre digitalisering af kliniske retningslinjer, der skal bruges af kommunale hjemmesygeplejesker i 2014 Inden slutningen af 2014 gennemføres en analyse af potentialerne ved systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger i sundhedsvæsenet, der forventes at muliggøre enkel og effektivt screening af, hvorvidt patienter i behandlingsforløb har behov for planlagt ambulant konsultation. SO har deltaget i udviklingsarbejdet. Fællessprog III er medtænkt i SO s nye omsorgssystem. Der er gennemført en analyse, der peger på at det er relevant at give borgeren adgang til egne data. Det må forventes, at Helsingør Kommune skal levere i forhold til dette fokusområde i de kommende år. Omsorgssystem i SO er opdateret i maj 2015 med Praksus på baggrund af KL s beslutning. I Helsingør Kommune har implementeret medicinkortet medio 2015. Helsingør Kommune er tilknyttet MedCom. SO-området anvender beskedbaseret kommunikation, mens det ikke er tilfældet på SSI-området. Anbefalinger fra analyse kan fremadrettet bliver konkrete indsatser, der skal implementeres kommunalt. Staten er udførende aktør, men der kan forventes en kommende økonomisk udgift i forbindelse med applikation. SO s omsorgssystem giver mulighed for brugerportal, hvor borger kan se egne oplysninger, og i et mindre omfang selv registrere oplysninger. 7