Afrapportering Bestyrelsen

Transkript

1 1.1 Obligatorisk digital service ets formål KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening på alle relevante områder frem mod et om Obligatorisk digital service i handlingsplanen for kommunernes digitale strategi skal tilvejebringe den fornødne lovgivning gennem forhandling med regeringen. et løber i hele strategiperioden Der er i regi af økonomiaftalerne aftalt kommunale områder for alle fire bølger. 1.2 Effektiv digital selvbetjening KOMBIT er projektleder Når digital service gøres obligatorisk for borgerne, sætter der yderligere krav til kvaliteten. For at sikre, at kommunerne kan give borgerne den bedste digitale service, er der etableret et program for effektiv digital selvbetjening. Programmet skal sikre, at der findes tilfredsstillende løsninger, der hvor det er obligatorisk for borgerne at foretage anmeldelser, ansøgninger m.v. samt sikre at kommunerne aftager compliant løsninger. et er i gang og løber i hele strategiperioden a Delprojekt: Digitale medarbejderkompetencer Medarbejdernes kendskab til og fortrolighed med de digitale muligheder i deres kommune er en forudsætning for, at medarbejderne kan hjælpe borgerne til at bruge dem. Derfor har kommunerne sat fælles mål om, at medarbejderne skal være gode ambassadører for udbredelse af digital kommunikation. Der arbejdes med spredning af viden og uddannelseskoncepter. Tydeligst er uddannelse af digitale ambassadører og etablering af støtteværktøjet selvbetjening.. 1.3b Delprojekt: Kanalstrategi et er afsluttet. 1.3c Delprojekt: Dokumentation (KOMHEN 2.0) På digitaltlandkort.dk deler kommunerne viden om borgernes brug af de forskellige kommunikationskanaler selvbetjening, , telefon, brev etc. KL har i samarbejde med en række kommuner udviklet en brugbar, fælles dokumentationsmetode (KOMHEN 2.0), så kommunerne kan følge egen udvikling, sammenligne sig med sammenlignelige kommuner og udviklingen i hele sektoren. KL har sammen med en række kommuner udviklet et digitalt værktøj, der kan understøtte kommunernes dokumentation. ets ressourcer er sat i gul. Der er pt. overvejelser i projektet vedr. modeller for videreførelse af projektet, evt. i revideret form. 1.4 Kommunalt indhold på "min side" på borger.dk et er afsluttet. 1.5 Kommunale hjemmesider bruger tekster fra et er afsluttet. borger.dk 1.6a Optimering af Digital Post et er afsluttet. 1.6b Implementering af Digital Post et er afsluttet. 2.1 Data og snitflader på beskæftigelsesområdet et er afsluttet. 1 af 9

2 ets formål 2.2 Digital a-kasse-kommunikation et er afsluttet. 2.3a Digitalisering af løntilskud og fleksjob - Anmodning et er afsluttet 2.3b Digitalisering af løntilskud og fleksjob - Bevilling og Beregningskomponent et skal understøtte en digitalisering af processen fra virksomhedens anmodning om tilskud/refusion til udbetaling til gavn for både virksomheder og kommuner. Formålet med 2.3b er at stille en udbuds- og kravspecifikation til rådighed for kommunerne, så de via udbud kan anskaffe sig beregnings- og bevillingskomponent til behandling af virksomhedernes anmodninger om tilskud og fleksjobrefusion. Løsningen skal hente data om bevilling fra Det Fælles Datagrundlag. 2.4 Ny generation forretningssystem på beskæftigelsesområdet et skal forbedre rammerne for kommunernes mulighed for at anskaffe en mere effektiv og resultatorienteret forretnings-it i jobcentrene. Der er gennemført en analyse, som har kortlagt forudsætninger og rammebetingelser for en ny generation forretnings-it på beskæftigelsesområdet (Rapport fra COWI/Slotsholm, februar 2013). et er i anden fase, hvor konklusionerne skal udmøntes. Det er en meget kompleks opgave, der omfatter flere indsatsområder med stor gensidig afhængighed: governance, forretningsarkitektur, selvbetjening og understøttelse af marked. 2.5 Ledelsesværktøj på beskæftigelsesområdet Den kommunale ledelse har brug for et værktøj, der kan understøtte og kvalificere tilrettelæggelsen af en resultatorienteret indsats i jobcentrene. ets formål er at udarbejde et arbejdsgrundlag for kravspecifikation til brug for udvikling af et resultatorienteret digitalt ledelsesværktøj. Det er hensigten, at kommunerne efterfølgende selv via udbud kan anskaffe sig et digitalt ledelsesværktøj. et leverer et grundlag og en metode, som kommunerne kan anvende i udarbejdelse af udbuddet. Der er derfor knyttet en vejledning til, hvordan materialet kan oversættes til et konkret udbud, der baserer sig på den enkelte kommunes egne behov. Arbejdsgrundlaget stilles desuden til rådighed for FLIS mhp. senere implementering her. 2 af 9

3 3.1 Den digitale skole - digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer ets formål KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang til og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi er der afsat ½ mia. kr. til formålet. Kommunerne forventes at investere mindst det samme beløb i læremidler som tilskuddet fra staten. 3.2 It infrastruktur i folkeskolen Digital kommunikation og videndeling i dagtilbud og folkeskole et har til formål at understøtte aftalen mellem regeringen og KL om itinfrastrukturen i folkeskolen. et skal sammen med kommunerne udvikle en række anbefalinger til, hvad kommunerne skal være opmærksomme på ved indkøb og etablering en effektiv it-infrastruktur. Det er projektets mål at implementere de mange digitale indsatser/behov i relation til kommunikation og videndeling, som kommunerne har peget på i det fælleskommunale arbejde. De kommunale indsatsområder er eksemplificeret gennem notatet "Kommunale Pejlemærker", der er videreført i det fællesoffentlige arbejde med folkeskolen. et indstilles afsluttet, jf. særskilt slutevaluering. En videreførelse af projektet vil ske i dels i nyt projekt 3.7 om brugerportalinitiativet og dels regi i forbindelse med det fællesoffentlige arbejde om en kommende brugerportal. 3.5 Det digitale bibliotek Formålet med projektet er, at biblioteket også i fremtidens digitale verden kan tilbyde borgerne en fri og lige adgang til informationer. KL og Kulturministeriet har derfor i 2012 indgået en aftale om etablering af et projekt med titlen "Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)". DUBU - digitaliering af området for udsatte børn og unge 3.7 Brugerportalsinitiativ - anskaffelsesprojekt Der er brug for bedre it-understøttelse af styring af udgifterne på området for børn og unge med særlige behov. En ny it-løsning skal endvidere fremme effektivitet og kvalitet. KOMBIT har på baggrund af et fælleskommunalt udbud udpeget en leverandør, der på basis af et samarbejde mellem KL, det daværende Socialministerium samt en række kommuner har udviklet DUBU-systemet. Målet med projektet er at udbrede DUBU til minimum 80 pct. af kommunerne senest i Kl og regeringen har i økonomiaftalen for 2015 aftalt at realisere initiativet om en brugerportal for folkeskolen. Det skal ske gennem en fælles digital udviklingsplan for folkeskolen, der inkluderer en ny fælles infrastruktur og et kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation læring og trivsel. Der pågår aktuelt en foranalyse, som skal afklare projektgrundlaget, som forelægges bestyrelsen i jaar (Lysegrøn) 3 af 9

4 4.1 Digitalisering af handicappede og udsatte voksne området (DHUV) ets formål KL og Socialministeriet er gået sammen om at styrke it-understøttelsen på handicappede og udsatte voksne området og har derfor udviklet en udredningsog sagsbehandlingsmetode på området samt en kravspecifikation. et vil sikre udvikling af en egentlig it-understøttelse og uddannelse af kommunerne i de nye metoder. KOMBIT har gennemført et fælleskommunalt udbud på vegne af ni kommuner, og andre kommuner er selv gået i udbud. Det forventes, at itunderstøttelsen og den nye udrednings- og sagsbehandlingsmetode er implementeret i 2/3 af alle landets kommuner inden et er sat i gul af følgende årsager: - Mange kommuner anvender DHUV men kun i begrænset omfang, dvs. 2-3 faser anvendes ud af de ialt 6 faser, der ligger i metoden. - Der vurderes at være forskel i kvaliteten i de løsninger, som kommunerne har taget i anvendelse i kommunerne. 4.2 Hjemmesygeplejens integration til det Fælles Medicinkort Staten, regionerne og kommunerne har i Økonomiaftalen for 2010 aftalt at etablere et landsdækkende Fælles Medicinkort (FMK), der tages i brug i samtlige regioner, hos praktiserende læger og i kommunerne. Kommunerne skal have direkte adgang til den nationale service med det Fælles Medicinkort (FMK), som drives af National Sundhed-it. Adgangen er etableret som en snitflade til den nationale FMK-service og integreret i kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystemer. Med aftale om kommunernes økonomi for 2014 er det aftalt, at FMK skal være teknisk implementeret i alle kommuner ved udgangen af 2014 og ibrugtaget medio Det betyder, at projektet også omfatter implementeringsstøtte til kommunerne i et er i gul som følge af forsinkelser. For det første er CSC forsinket i deres implementering, som først forventes endeligt gennemført jaar For det andet er projektet præget af, at implementeringen har store afhængigheder mellem kommuner, regioner og almen praksis, hvilket også påvirker tiden. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat klør på med at få gennemført den tekniske installation af FMK-løsningen i egne it-systemer. Der arbejdes fortsat på en fælles udmelding fra KL og PLO (de praktiserende lægers organisation) om anvendelse af medicinkortet mhp. undgå forsinkelse. 4 af 9

5 4.3 Udbredelse af MedCom kommunikation ets formål For at skabe bedre sammenhæng i borgernes sygdomsforløb styrkes itkommunikationen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis ved en fuldstændig udbredelse af de eksisterende MedCom-meddelelser til alle landets kommuner og regioner. Især kommunikationen mellem kommuner og sygehuse er vigtig at få udbygget. et realiseres ved at styrke MedCom s sekretariat. Hovedparten af MedCom-meddelelserne er implementeret i kommunerne i Dog gælder der i Region Syddanmark det forhold, at regionen er ved at udskifte sin patientjournal, hvilket betyder, at implementering af beskedkommunikationen forsinkes, men kommunerne er klar. et er sat i gult, fordi der er en forsinkelse ift. den oprindelige tidsplan. Det er ikke er muligt at implementere hjemmepleje- og sygehusstandarderne i kommunerne i Region Syddanmark, før sygehusenes nye elektroniske journalsystem er implementeret. Der har været en række udfordringer hermed, og planen er derfor, at implementeringen færdiggøres i efteråret 2014, hvorefter implementeringen af standarderne efterfølgende vil kunne gennemføres. ets samlede målsætning om, at alle standarder er implementeret ved udgangen af 2015, vurderes fortsat som en realistisk målsætning. Der er dog en lille risiko for, at ikke alle praktiserende læger vil kunne sende henvisninger til kommunerne ved udgangen af 2015, idet det afhænger af, at funktionaliteten integreres i de systemer, som de praktiserende læger anvender. 4.4 Kommunernes adgang til kronikerdata et er afsluttet. 4.5a Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling ets overordnede formål er effektivisering og kvalitetsløft ved at: - udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle kommuner og regioner. - relevante sygehusafdelinger og kommunale sårsygeplejersker anvender telemedicinsk sårvurdering på venøse sår og diabetiske fodsår. - frigøre tid i kommuner og regioner. - effektivisere behandling og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår. 5 af 9

6 4.5b Center for velfærdsteknologi ets formål Formål for programmet er at understøtte kommunernes imple-mentering af velfærdsteknologi: 1. Understøtte de fire velfærdsteknologiske indsatsområder aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2014, herunder forflytningsteknologi fra 2-1, bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter. 2. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi, fx ved at dele viden om kommunale afprøvninger af velfærdsteknologi og mulighed for sammenligninger af anvendelse af teknologi på tværs af sektoren. 3. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. 4. Bistå kommunerne med generel rådgivning om implementering, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi. 4.6 Kommunerne på sundhed.dk et er afsluttet. 4.7 Fælles sprog III på ældre og sundhedsområdet beskrivelse er revideret Formålet med udvikling og implementering af it-understøttet FSIII er fortsat, at der i alle landets kommuner skabes optimale rammer for høj kvalitet i den social- og sundhedsfaglige dokumentation, bedre sammenhæng i indsatsen internt i kommunen og på tværs af sektorer, samt valid ledelsesinformation både lokalt og nationalt vedrørende udviklingen i de kommunale ældre- og sundhedsopgaver. Disse hensyn skal samlet set understøtte mere effektive arbejdsgange på det kommunale ældreområde. et er igangsat i et er sat i gul, fordi business casen for projektet er under genberegning. De er derudover en fortsat en betydelig usikkerhed knyttet til leverandørerne af kommunale omsorgsjournalers deltagelse i projektet, herunder hvornår de måtte vælge at indarbejde FSIII i deres system. Det er lykkedes at få alle 3 leverandører til at medvirke i sikringsfasens udviklingsspor, der er igangsat september 2014, hvilket er positivt. Men der vil være behov for kontierligt pres fra KL og kommunerne for at holde leverandørerne på sporet. 5.1 Byg & Miljø KOMBIT er projektleder et skal sikre, at borgere og professionelle kan søge byggetilladelse digitalt. Målet er en mere ensartet, effektiv og hurtigere byggeansøgning og sagsbehandling. Fokus er først at sikre borgere digital adgang til at søge byggetilladelse og modtagelse af mere fyldestgørende ansøgninger og derigennem en hurtigere sagsgang. Dernæst effektiv håndtering af ansøgningerne i kommunerne med digital understøttelse. 6 af 9

7 5.2 Fælleskommunal standardisering af geodataområdet ets formål Fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG) og KL laver standardkrav for data og udveksling af data til systemer til håndtering af geografiske informationer. Formålet er videre at sikre rammeudbud, så leverandører kan komme på rammekontrakt, og at der bliver mulighed for fælles drift. Formålet er tillige at arbejde for implementering af datamodellen i samtlige kommuner, samt at give mulighed for fælles udstilling af data. Det er endvidere et formål at styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på flere områder. Bestyrelsen for projektet har tiltrådt en ny strategi der lægger op til at videreføre projektet i den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi med en bredere tilgang til geodata og med tilførsel af tilstrækkelige ressourcer. et må stoppes med udgangen af 2015 uden fuld realisering af målsætning, hvis det ikke lykkes. et fastholdes i gult, da finansiering af projektet er uafklaret. 5.3 Digitalisering af planer - delprojekt om kommuneplaner et er afsluttet. 5.4 Digitalisering af planer - delprojekt om lokalplaner Digitalisering af arbejdet med lokalplaner vil kunne skabe effektivisering, kvalitetsforbedringer og lettere udveksling af informationer i lokalplanerne. KL, syv kommuner og Naturstyrelsen har gennemført et pilotprojekt, der har vist potentialet. Pilotprojektet lavede sin endelige afrapportering i maj Der har efterfølgende været en process hvor KL og Miljøministeriet har været i dialog om mulige finansieringskilder til en landsdækkende udrulning samtidig med, at der har været arbejdet med at afdække juridiske problemstillinger ved en digitalisering af gamle planer. Der arbejdes på, at projektet kan løftes ind som en del af anbefalingerne fra planlovsudvalget. Udvalget skal aflevere sine anbefalinger primo marts et er pt. strandet pga. manglende finansiering. 5.5 Forenkling af arbejdet med ejendomsområdet, herunder særligt data og ESR KOMBIT er projektleder et skal sikre kommunerne nye systemer til beregning og opkrævning af ejendomsskat. Arbejdet hænger sammen med grunddataprogrammet vedr. ejendomsdata. et med udbud og implementering gennemføres af KOMBIT som et led i udbud af monopolområdet. 7 af 9

8 6.1a Rammearkitektur og servicekatalog ets formål Formålet med projektet er at skabe fundamentet for at ophæve KMD's monopol, gøre det lettere for nye leverandører at komme ind på det kommuale marked for it-løsninger og samtidig understøtte, at de kommunale it-løsninger understøtter kommunernes opgaveløsning på en sammenhængende og fleksibel måde. KL og KOMBIT har sammen udarbejdet en rammearkitektur for, hvordan nye fagsystemer skal samarbejde med tværgående løsninger inden for de kommunale ydelsesområder. Rammearkitekturen beskriver de elementer (komponenter m.m.), der skal tilvejebringes for, at det reelt er muligt at konkurrenceudsætte ydelsessystemerne uden at cementere den eksisterende systemopdeling i en række siloer. et har således stor sammenhæng til udbud af monopolområderne. et skal også anvise, hvorledes rammearkitekturen og servicekataloget skal benyttes til øvrig kommunal it-udvikling af den enkelte kommune såvel som i fælleskommunale udbud. et er i gult, fordi det er udfordret på ressourcer, da hovedparten af disse pt. er bundet op på monopolbruddet. 6.1b Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel et har til formål at skabe forudsætningerne for, at den enkelte kommune kan realisere de økonomiske og kvalitative gevinster ved bedre sammenhæng på sags- og dokumentområdet. Det vil sige håndtering af sager, dokumenter og de registreringer, der knytter sig hertil. Den manglende sammenhæng kan løses ved hjælp af integrationer mellem de forskellige it-systemer. Men traditionelle integrationer er relativt dyre både i anskaffelse og vedligehold. Derfor er det en vigtig del af formålet med projektet at arbejde for at gøre integration nemmere, billigere og mere smidig igennem udbredelse af standarder og fælles komponenter. 6.1c Kommunernes IT-Arkitekturråd et har som formål at etablere styring og organisering af en aktiv fælleskommunal, tværgående it-arkitekturstyring. Det vigtigste resultatmål er at etablere et slagkraftigt It-Arkitekturråd, der på strategisk niveau kan fungere som kvalificeret sparringspartner om arkitekturstyring for de kommunale beslutningstagere. Rådet er primært sammensat af repræsentanter på ledelsesniveau fra kommunerne, ligesom KL og KOMBIT også deltager. 8 af 9

9 6.2 Konkurrence på monopolområderne KOMBIT er projektleder ets formål Monopolbruddet omfatter udbud af fælleskommunale systemer, som KMD har monopol på. KOMBIT gennemfører efter planen udbud af alle de kommunale områder, medens ATP på vegne af Udbetaling Danmark (UDK) gennemfører udbud på UDKs myndighedsområder. For de kommunale områder omfatter monopolbruddet udbud af systemer på sygdagpengeområdet, kontant- og ydelsesområdet samt en erstatning for KMD Sag. For UDK drejer det sig om barsel, pension, familieydelser og boligstøtte. Derudover udvikles en ny infrastruktur, som både de kommende kommunale og UKD-baserede systemer skal anvende. Monopolbruddet sker i samarbejde mellem KOMBIT, UDK og KL FLIS - Fælleskommunal ledelsesinformation KOMBIT er projektleder KL, KOMBIT og en række kommuner har gennem de sidste par år arbejdet med udvikling af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS). 79 kommuner har tilsluttet sig. Pr. november er dataområderne økonomi, borger, skole og ældre klarmeldt til brug. Personale, handicap og pr. 1. december Udsatte børn og unge er tilgængelig for brugerne i teststatus. et oplever fortsat store fremskridt. Datakvaliteten og tilliden hertil er stigende, anvendelsen er stigende, to nye kommuner har tilsluttet sig, og der er en positiv dialog med andre kommuner. Datakvaliteten vil være en vedvarende udfordring efterhånden som nye områder og nye systemleverandører kommer til. Anvendelsen er stigende, men ikke høj nok. et skal derfor i den kommende tid have større fokus på at understøtte kommunernes ibrugtagning. 9 af 9