5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud

5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud Især i motivations- og driftsfasen afhænger naturprojektets skæbne af de overvejelser, lodsejerne gør sig om konsekvenserne, når de skal tage stilling til et naturprojekt og eventuelt efterfølgende naturpleje. Der har i flere år været fokus på, at det er vigtigt at få plejet og afgræsset naturarealer i langt større omfang. Hvordan kan det så være, at vi stadigt taler om, at mange flere arealer skal afgræsses? Hvorfor sker afgræsningen ikke bare af sig selv, når nu der er sagt og skrevet så meget om plejebehovet, og der er informeret om tilskudsmuligheder? Forklaringen skal blandt andet findes i, at lodsejerne ikke altid opfatter naturpleje som attraktivt, og måske ligefrem føler, at det er en ulempe for dem at udføre naturpleje. I mange tilfælde er der en lang række ulemper og barrierer, der skal fjernes eller begrænses, før lodsejeren eller dyreholderen (herefter landmanden) synes, at det er en god ide for ham at stå for afgræsning af naturarealer. Nogle barrierer skyldes måske misforståelser. I givet fald er det muligt, at barriererne kan løses, bare ved at få snakket om dem. Andre barrierer vil kræve en nærmere undersøgelse, måske med hjælp fra en rådgiver med specialviden om tilskudsmuligheder og kontrolregler for naturpleje. Dette kapitel beskriver bl.a. regler og kontrol, økonomi, jagtinteresser, dårlig omtale og frygt for nye restriktioner, der alle udgør væsentlige barrierer, som landmanden ofte tillægger meget stor betydning. Når man som projektleder eller medarbejder er bevidst om, at lodsejer har flere gode grunde til at afslå forslag om afgræsning af sine naturarealer - herunder også lade andre gøre det - giver det bedre mulighed for at spørge ind til de forskellige årsager, og dermed vise, at man som myndighed er klar over, at det kan være svært at passe naturpleje ind i den enkelte landmands øvrige drift. Til trods for, at det ofte er de mange barrierer og ulemper, der ligger til grund for landmandens holdninger, er det under lodsejersamtalen nemlig ikke sikkert, at vedkommende selv forklarer, hvorfor han eller hun ikke ønsker at indgå afgræsningsaftaler. I slutningen af kapitlet beskrives lodsejernes overvejelser omkring naturpleje med udgangspunkt i en barriereundersøgelse, der er foretaget i Egtved og Grejs. 5.1 ERFARINGSBASEREDE TYPISKE OVERVEJELSER Tilskudsordninger til naturpleje Der er normalt ikke det store forretningsgrundlag i naturpleje i sig selv. Derfor bruges EU-tilskud som incitament for at få flere landmænd til at udføre naturpleje. Tilskudsordningerne og de regler, der knytter sig til de enkelte ordninger, ændrer sig imidlertid løbende. En landmand kan på samme tid have naturarealer, der er omfattet af flere forskellige tilskudsordninger og regelsæt. Derfor kan det være svært at overskue hvilke tilskudsmuligheder der er, hvilke regler der knytter sig til de enkelte ordninger, og hvordan de enkelte ordninger kontrolleres. Desuden kan det være svært at gennemskue, hvilke ordninger der egner sig bedst til de enkelte arealer og landmænd. Det kræver god indsigt i tilskudsreglerne at få det fulde overblik. Her kan det være nødvendigt at hente hjælp fra rådgivere med specialviden om tilskudsordningerne inden for naturpleje. Nogle landbrugsrådgivere har ekstra fokus på viden om naturpleje, og SEGES har derfor udarbejdet en Ekspertliste, så det er nemt at finde den rette rådgiver. Ekspertlisten findes på: smagpaalandskabet.dk/npekspert 32

Tilbagebetalingskrav Som reglerne har været indtil 2015, kunne det, ved misligholdelse af tilsagnsforpligtigelser det femte år ud af et 5-årigt tilsagn, medføre bortfald af tilsagnet med krav om tilbagebetaling af hidtil udbetalt tilskud. Det vil sige, at man mistede tilskud for 5 år. Dette uanset om forpligtigelserne i tilsagnet havde været overholdt de foregående år. Det gav en meget stor økonomisk risiko for landmanden, især når kontrollen byggede på en subjektiv vurdering. Frygten for den store økonomiske risiko vil formentlig stadig sidde i mange landmænd, hvis de ikke er klar over, at reglerne er blevet ændret i 2015. Nu tages der udgangspunkt i, at alvor, omfang og hyppighed for overtrædelsen indgår i en samlet vurdering af konsekvensen for naturen. Der vil fx fortsat være fuldt bortfald af tilsagn med tilbagebetalingskrav, hvis der slet ikke har været dyr på et areal, eller arealet er sprøjtet og/eller gødet. Derimod vil der kun være tale om et mindre tilbagebetalingskrav af årets tilskud, hvis kontrollen kan konstatere, at der har været afgræsning på arealet, men at der fx ikke har gået nok dyr på arealet. Ændringen i sanktionsreglerne gælder med tilbagevirkende kraft for alle nuværende tilsagn. Det er vigtigt at gøre landmanden opmærksom på delarealer, der ikke bør medtages i tilskudsansøgningen, fordi de enten ikke opfylder betingelserne, eller der er tvivl om, hvorvidt tilsagnsbetingelserne kan overholdes. Store flokke af får afgræsser diget på Mandø, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. 33

Meget våde somre kan betyde, at der skal flyttes dyr, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. GLM-regler Fra 2015 forsvinder GLM krav på naturarealer med miljøtilsagn. En af de store bekymringer i forbindelse med at søge tilskud til naturarealer samt frygten for, at en evt. overtrædelse vil påvirke bedriftens øvrige tilskud, forsvinder dermed. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at få flere landmænd til at udføre naturpleje på de mest værdifulde og ekstensive arealer. Regler for læskur til dyr, der går ude om vinteren Nye regler for udegående dyr om vinteren har givet anledning til forvirring omkring hvilke dyr, der må gå ude om vinteren uden adgang til læskur. Tidligere har de hårdføre racer været undtaget krav om læskure, men nu er det arealets beskaffenhed i form af tilstrækkeligt læ og ly og dyrenes tilstand, der er afgørende for, om læskuret kan undværes. Du kan læse mere om reglerne i faktaarket: Vigtige regler om dyrehold på naturarealer, på LandbrugsInfo under Natur- og arealforvaltning. På mange naturarealer må der ikke opstilles læskure af hensyn til anden lovgivning. Derfor vil det på en lang række fredede og 3-beskyttede naturarealer ikke være muligt at foretage vintergræsning, selvom det på nogle arealer kan være den bedste naturpleje og den mest omkostningseffektive. Ikke tilskudsfodring på naturarealer På arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke tilskudsfodres uden forudgående dispensation. Kun hvis det har været almindelig praksis at tilskudsfodre før arealet blev beskyttet, er det tilladt fortsat at tilskudsfodre. Vær opmærksom på reglerne for tilskudsfodring, hvis der søges tilskud til naturpleje. Se også faktaark om Tilskudsfodring på LandbrugsInfo under Faktaark om Naturpleje. 34

Beregninger og praktiske erfaringer viser, at der generelt ikke er god økonomi i naturpleje. Foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle kommune. Økonomi i naturpleje Talrige praktiske erfaringer viser, at der generelt ikke er god økonomi i naturpleje. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget nogle beregninger for naturpleje. De beregnede senarier viser, at afgræsning af naturarealer generelt må forventes at give underskud, når alle omkostninger, herunder løn til eget arbejde, vedligehold, forrentning og afskrivninger er indregnet, og dyrene afsættes til de priser, der kan opnås ved levering til slagteri. Afgræsning af naturarealer kræver derfor normalt tilskud for at opnå et positivt dækningsbidrag. De landmænd, der har mulighed for at afsætte kødet direkte til forbrugerne, fx via gårdbutik eller nethandel, har generelt et bedre dækningsbidrag, men det kræver også en større arbejdsindsats. Se faktaark om Økonomi i naturpleje, på LandbrugsInfo under Faktaark om naturpleje. Smag på Landskabet Projektet "Smag på Landskabet" har som mål at udvikle naturplejen, så den bliver rentabel for landmanden. Det skal ske ved at løse udfordringerne i hele kæden fra køernes pleje af naturarealerne til afsætning af kødet. Derfor har man undersøgt, om bøffen reelt er sundere og mere velsmagende, hvis den stammer fra dyr, der har græsset på en dansk sommer-eng. Undersøgelse tyder på, at den rige græsvegetation, i kombination med de mange urter, der vokser på arealerne, giver kødet en rigtig god fedtsyre-sammensætning og et højere indhold af antioxidanter. Samtidigt får det en mere intens kødsmag. Derfor arbejder den nystiftede forening Smag på Landskabet på at skabe et koncept omkring naturkød, defineret som kød fra dyr, der har græsset på naturarealer. Det kan have stor betydning for 35

landmandens fremtidige tilgang til naturpleje som et forretningsgrundlag. Læs mere om projektet og foreningen Smag på Landskabet, der indeholder mange informationer om naturpleje og naturkød til landmænd, slagtehuse, restauratører, forbrugere og presse. Jagtinteresser Mange lodsejere har interesse i jagt enten selv eller som indtjeningskilde, og det er en ret udbredt opfattelse blandt jægere, at det skader forholdene for vildtet, hvis naturarealerne afgræsses, hvorved jagtudbyttet bliver mindre. Det har dog vist sig, at det faktisk kan være en fordel at få afgræsset naturarealer, der bruges til jagt, hvis man indretter folden hensigtsmæssigt. Afgræssede naturarealer giver bedre fødemuligheder for græsædende vildt, da afgræsning giver frisk genvækst. Afgræsning giver også flere blomstrende planter, der tiltrækker insekter til gavn for hønsefuglenes kyllinger. Afgræssede vådområder giver ande- og vadefugle bedre vilkår. Med omtanke kan jagt og afgræsning godt gå hånd i hånd. Se faktaark om Jagt kombineret med afgræsning af naturarealer, udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, på LandbrugsInfo under Faktaark om naturpleje. Dårlig omtale/dårlige historier Gennem årene har der med jævne mellemrum været historier fremme i landbrugspressen om landmænd, der har fået arealer underkendt, selvom naturplejen ud fra en naturfaglig vurdering er udført tilfredsstillende. Underkendelsen kan for eksempel være på grund af, at en del af arealet ikke er tilstrækkeligt græsset, selvom der ud fra et naturmæssigt synspunkt er tale om god naturpleje. Disse historier spredes hurtigt, blandt andet via landbrugets medier, og derfor kan mange landmænd på forhånd være uinteresserede i naturpleje, ligesom nogle landbrugsrådgivere fraråder landmænd at indgå i plejeaftaler. Det er imidlertid vigtigt at få skabt klarhed over, hvilke regler der er årsag til underkendelserne, så de dårlige historier ikke skaber mere forvirring og mere dårlig omtale end nødvendigt. En del af de omtalte sager skyldes underkendelser i forbindelse med den tidligere enkeltbetalingsordning. Her kunne der være tale om underkendelse, hvis et areal var domineret af en græsart, der ikke var godkendt som foderplante, selvom dyrene åd den. Fra 2015 hedder ordningen grundbetaling i stedet for enkeltbetaling, og plantedækkekravet lempes, idet negativlisten over planter, der ikke må være på arealet, er udgået. Man kan både søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer og til grundbetaling på samme areal. Naturpleje kræver tid Er lodsejeren fuldtidslandmand med for eksempel malkekvæg eller svineproduktion, har han normalt dagen fuldt besat, og har ikke overskydende tid til at køre rundt og passe kvæg på naturarealer, der måske ligger langt fra ejendommen. Er lodsejeren derimod fritidslandmand, eller har droslet produktionen ned, er der måske større mulighed for at bruge tid på naturplejen. Naturpleje kan føre til flere restriktioner Mange landmænd frygter, at naturpleje kan føre til yderligere restriktioner for deres landbrugsproduktion. De er fx bekymrede for, om arealer vokser ind i en 3 beskyttelse. De kan også have bekymringer for restriktioner i fremtidige miljøgodkendelser, krav om bræmmer eller lignende. Det er helt afgørende at give landmanden et godt kendskab til de mulige begrænsninger, der kan være for den fremtidige landbrugsproduktion, hvis naturområder sammenbindes, eller naturværdier udvikler sig 36

positivt. Her kan landbrugsrådgiverne bidrage med specialviden. Det kan være en god ide at finde en dygtig rådgiver på Ekspertlisten, som findes på: smagpaalandskabet.dk/npekspert. Afgræsning af Tågelund-overdrev i Vejle Kommune, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Anmeldelsesordningen i natura 2000 Mange landmænd har oplevet meget lang sagsbehandlingstid i forbindelse med anmeldelser af driftsændringer (se nærmere beskrivelse under kapitel 10.1). Det har givet en del frustrationer blandt landmænd, især på de arealer, som er omdriftsjord, der har ligget i en 5-årig miljøordning. Her har landmændene haft en berettiget forventning om, at de - efter ophør af aftalen - igen kunne inddrage arealet i dyrkning. Dyrkningsrestriktioner kan kun gennemføres mod erstatning, men da sagsbehandlingstiden har varet op til flere år, før sagerne er afgjort i Natur- og miljøklagenævnet, har landmændene i de år sagen har stået på, ikke kunnet gennemføre den ønskede drift på arealerne. Det har efterfølgende fået flere landmænd til ikke fremover at indgå i miljøordningerne, da de har følt sig snydt af systemet. Læs mere om anmeldelsesordningen i faktaarket: Anmeldelse af driftsændringer i Natura 2000-områder. Samarbejde med offentlig myndighed Nogle landmænd har haft negative oplevelser med sager, der er behandlet af kommunen. Selvom det ikke nødvendigvis har relation til natur- og miljøafdelingen, kan det godt betyde, at landmanden opfatter kommunen som en trussel i stedet for en samarbejdspartner. 37

Det er afgørende for et fremtidigt samarbejde om naturprojekter, at lodsejeren føler sig respekteret. Det kan være vigtigt fx at finde navnet på en kontaktperson, der kan hjælpe ham videre i systemet eller det kan være en sag, der kan tages vare på her og nu af den medarbejder, der arbejder på det konkrete naturprojekt, som han gerne vil have lodsejeren til at deltage i. Har den negative oplevelse relation til kommunens natur- og miljøafdeling, er det vigtigt at finde den rette medarbejder, der måske kan åbne op for et mere positivt samarbejde, eller måske er det i stedet en landbrugsrådgiver, der skal bruges til lodsejerdialogen. Samlede anbefalinger til projektlederen Landmanden har ofte brug for hjælp til at skabe det nødvendige overblik over sammenhæng mellem forskellige regler og tilskudsordninger. Landmænd bør derfor tilbydes optimal rådgivning om naturpleje, valg af dyr, arealernes plejemål, vinterfodring, staldomkostninger, regler og tilskud m.m. uden ekstra omkostninger, når målet er naturpleje. Der er eksempler på kommuner, der hyrer den lokale landbrugsrådgivning til at udarbejde naturprojektansøgninger og ansøgninger om tilskud til pleje for at sikre, at de bliver udarbejdet korrekt. Den model sikrer, at landmanden ikke efterlades uden hjælp til at gennemskue det komplicerede regelsæt, ikke får store tilbagebetalingskrav, eller selv skal betale for den rådgivning, han har brug for som følge af, at han frivilligt udfører naturpleje. Uanset hvordan landmanden rådgives, er det for de fleste landmænd afgørende, at tredje part står for det administrative ved indgåelse af aftaler og igangsætning af projekter. Mange landmænd vil gerne være med til at udføre naturpleje, hvis blot den lokale landbrugsrådgiver eller kommunale sagsbehandlere, står for det administrative setup. Desuden er det vigtigt for de fleste, at der tilknyttes en kontaktperson/projektleder, som påtager det overordnede ansvar. Forhold dig til de ulemper/barrierer, som kan have betydning for landmandens holdning til naturpleje, og inddrag rådgivere til at afdække fx tilskudsmuligheder og kontrolregler. Hvis du kan hjælpe med at rydde nogle af barriererne af vejen, har du større chance for at få en plejeaftale i hus. 5.2 RESULTAT AF UNDERSØGELSE I EGTVED ÅDAL OG ØVRE GREJS ÅDAL Ved projektets opstart blev der iværksat en undersøgelse blandt lodsejere i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal for blandt andet at få et indtryk af, hvilke lodsejere der er i områderne, hvor store ejendommene er, hvad der motiverer lodsejerne til at indgå i plejeaftaler, og hvilke barrierer de peger på som hindringer for plejeaftaler. Pilotområderne rummer tilsammen ca. 150 lodsejere. 37 (ca. en fjerdedel) af dem blev udvalgt så tilfældigt som muligt til at deltage i undersøgelsen. Hermed kan undersøgelsen give et fingerpeg om lodsejernes baggrund, og hvad de lægger vægt på, hvis de skal indgå i en plejeaftale. 38

Spørgsmålene blev udformet som et internetbaseret spørgeskema med flere svarmuligheder. Herefter blev flere af deltagerne interviewet med henblik på at få en bedre forståelse af svarene i spørgeskemaet. Nogle af interviewene beskrives som cases i afsnit 5.3. Undersøgelsen kan ses i sit fulde omfang på SMART Natura-websitet (Barriereundersøgelse). Oplysninger om lodsejerne og ejendommene ifølge undersøgelsen Undersøgelsen viser, at 86% af lodsejerne er fritids- eller deltidslandmænd og kun 14% er fuldtidslandmænd. Ud af de fem fuldtidslandmænd har to en stor husdyrproduktion med 76 250 dyreenheder (DE), og tre har 16 75 DE. Bedrifterne er fordelt mellem hhv. 101 til 250 ha, eller over 250 ha. Halvdelen af fritids-/deltidslandmændene har kvæg, heste og/eller får, ligeligt fordelt med op til 15 DE og fra 16 75 DE. De fleste ejendomme er mellem 6 og 30 ha. Næsten halvdelen af samtlige ejendomme har mellem 6 og 30 ha lysåben natur, og næsten lige så mange har mellem 0,1 og 5 ha. Et par stykker har mellem 31 og 100 ha, mens en enkelt ejendom (Naturstyrelsens) har mere end 250 ha lysåben natur. Næsten halvdelen af ejendommene har op til 5 ha skov, mens ca. ¼ har fra 6 til 100 ha skov. Undersøgelsens overordnede resultat Helt overordnet viser billedet, at det ikke må være besværligt, koste penge eller være risikabelt at være med i en græsningsaftale. Nogle af de enkelte elementer i undersøgelsen viser at: Otte ud af ti oplever, at de har for lidt eller ingen viden om de aktuelle Natura 2000-handleplaner i den ådal, de har jord i. Alligevel er 85% af deltagerne positive overfor en plejeaftale. Opfattelsen af god natur har mange aspekter, og lodsejerne måtte afkrydse flere muligheder. ¾ synes, at et åbent landskab er god natur, og hver tredje synes, at god natur hænger sammen med jagt. Lige så mange opfatter opdyrket landbrugsland som god natur. Biologisk mangfoldighed er ifølge 2/3 også lig med god natur. De fleste vil gerne være med til at skabe mere og bedre natur. 15% af deltagerne vil ikke indgå i en plejeaftale, måske blandt andet fordi de opfatter jagt og/eller opdyrket landbrugsland som god natur. Fire ud af de fem lodsejere, der ikke vil indgå i en plejeaftale, er fritidslandmænd, og de er alle interesserede i jagt. 2/3 af lodsejerne lægger vægt på at få en økonomisk kompensation, hvis de indgår i aftaler om naturpleje. Alle vil gerne involveres direkte i udformningen af et plejeprojekt. Uanset om de vælger at indgå i en plejeaftale eller ej. For næsten 1/3 af lodsejerne er det vigtigt, at en plejeaftale betyder, at der ikke må udspredes husdyrgødning på arealet. Alligevel vil de fleste lodsejere (85%) gerne indgå en plejeaftale. 39

Frygten for øget papirarbejde er med i overvejelserne om en plejeaftale hos 70% af lodsejerne. Især fuldtidslandmændene frygter mere papirarbejde. De lodsejere, der har svaret nej til at indgå en plejeaftale, vægter øget papirarbejde meget eller en del. Seks ud af ti lodsejere tillægger det betydning, at en plejeaftale kan medføre yderligere miljørestriktioner. For de, der ikke vil indgå i en plejeaftale, er der ingen forskel i forhold til, om de vægter miljørestriktioner eller ej. Alle fuldtidslandmændene tillægger risikoen meget stor betydning. Næsten alle mener, at deres syn på kommunen har betydning for, om de vil indgå i en plejeaftale. 15% har et negativt syn på kommunen, men det er ikke de samme 15%, der ikke vil indgå i en plejeaftale. Nogle med negativ holdning til kommunens teknik- og miljøafdeling har alligevel svaret ja til at ville indgå i en plejeaftale. Hvis deltagerne tidligere har indgået i en aftale med kommunen, havde 2/3 af dem modtaget rådgivning fra landbrugscenter, andet rådgivningsfirma, kommune eller anden myndighed, og 20% vurderede, at rådgivningen var under middel. Fire ud af ti modtager ingen rådgivning om landbrug, natur, skov eller økonomi. Ser man isoleret på fritids-/deltidslandmændene, er det næsten halvdelen, der ikke benytter sig af rådgivning, og ¼ får kun rådgivning om skov eller økonomi. Lodsejermøde, foto: Susanne Øster Sørensen, SEGES. 40

5.3 CASES FRA BARRIEREUNDERSØGELSEN I EGTVED ÅDAL OG ØVRE GREJS ÅDAL De følgende cases har baggrund i den uddybende del af barriereundersøgelsen, der foregik som interviews af nogle af lodsejerne. Case 1: Forhold til kommunen En lodsejer er meget skeptisk overfor kommunen, fordi han har dårlige erfaringer med den. Derfor ønsker vedkommende ikke at indgå en plejeaftale med kommunen, og han vil ikke i dialog. Lodsejeren har sat sig ind i lovgivningen på området og ved derfor, hvor han har 3-natur og Natura 2000-områder på sin ejendom. Men han ved ikke så meget om tilskudsmuligheder og pleje af naturarealer. Han har fået udleveret informationsmateriale om Natura 2000 og mener, at dette er let forståeligt omend langt fra dækkende. Alligevel mener han ikke, at mere information om Natura 2000- mulighederne vil ændre på hans holdning til at indgå en Natura 2000-plejeaftale, fordi han ikke stoler på, hvad der bliver sagt. Trods det er lodsejeren flere gange inde på, at han faktisk gerne vil gøre noget godt for naturen og ikke har noget imod, at engene bliver græsset, eller at der bliver lavet bedre natur på arealerne. Han kan godt lide lysåbne enge, selvom han kan huske, hvordan hans far kæmpede for at få dem opdyrket. Men han kan godt se, at der ikke længere er økonomi i at dyrke engene. Han vil bare ikke samarbejde med kommunen, fordi han føler, han bliver uretfærdigt behandlet. Denne case viser, at der her er behov for en direkte dialog for at finde ud af, hvad der skal til for løse op for situationen. Hvad kan man blive enige om nu, og hvad skal der arbejdes videre med? Her kunne det være oplagt, at kommunen samarbejder med landbrugsrådgivningen, så dialogen og forhandlingerne varetages af en rådgiver i stedet for af kommunen. Desuden viser casen, at selv om kommunen (eller staten) har udsendt informationsmateriale om pleje af Natura 2000, er det ikke sikkert, at materialet dækker den enkelte lodsejeres behov for information. Case 2: Jagtinteresser En lodsejer udtaler: Helt overordnet er jeg på den ene side fuldstændigt pro ideen, og jeg synes, at alt hvad jeg læser om afgræsningsprojekter er super godt. Så vidt jeg kan forstå, er der en god økonomi for den, der har afgræsningen. Det er godt for naturen som sådan - godt for vildt og dyreliv, så alt er godt. Hvis jeg havde 20 ha, ville jeg ikke have noget problem med at afse noget af jorden, men mit problem er, at jeg kun har 8 ha, hvor 1,5-2 ha er eng, som jeg benytter til træning af mine jagthunde. Selve grunden til at vi flyttede til den her ejendom var, at der er et stykke eng, jeg kan bruge til det her - med langt græs og siv, som fasanerne kan gemme sig i. Hvis det bliver afgræsset, vil jeg ikke længere have den eng til det formål, som jeg købte ejendommen for. Selv om jeg synes, det er en rigtig god ide, så er jeg derfor personligt ikke interesseret i at deltage. Det er skismaet for mig. Casen viser, at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor lodsejeren ikke er interesseret i en græsningsaftale. Når det skyldes jagtinteresser, kan man måske finde en måde, hvor forholdene for vildtet stadig tilgodeses, og hvor jagtmulighederne måske endda forbedres. 41

Jagt foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Case 3: Involvering En lodsejer udtaler: Det betyder meget, for det berører mit, men jeg har også en grundlæggende interesse for evt. kommende naturprojekter. Han vil gerne indgå i dialog med naboer, hvis det kan føre til bedre projekter især hvis han kan se personlige fordele i det. Desuden vil han gerne have en generel information om projektet i forhold til formål, og hvordan han evt. kan bidrage. Denne case viser, at det er vigtigt at have respekt for, at arealerne er lodsejerens ejendom, og at de betyder noget for ham. Desuden har lodsejeren behov for information om projektets formål, og hvad det betyder for projektet, at hans arealer og evt. naboarealer bliver plejet. Lodsejere vil gerne involveres og være med til at forme projekterne. Læs mere om barrierer: Telefoninterviews af lodsejere i Natura 2000 områder: Natura 2000 ordninger - hvad synes lodsejerne? Telefoninterviews af miljørådgivere i kommuner og rådgivningsvirksomheder: Natura 2000 ordningernes barrierer og hvordan de forceres 42