1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen ros. Men vi har også en by i bevægelse og udvikling. Bybilledet præges af byggekraner og vejarbejde, fordi vi bygger en storby. Vi har allerede indviet de første byggerier, fx Byens bro, som får byen til at hænge bedre sammen, og som gør det sjovere at cykle eller gå. Og netop Byens Bro sender et signal om, at vi også bygger en smuk by. Det er dog lidt ærgerligt, at cykelturen over broen ender i en grusbunke og her er en opgave, som Radikale Venstre håber, vi finder en løsning på.
2 Kort sagt fornemmer man, at bystoltheden stiger. Den storby vi bygger fortætter blandt andet bymidten. Det betyder, at der kommer flere mennesker i centrum, der skal leve deres liv i midtbyen og med alt hvad det indebærer. Vi oplever allerede nu et pres på dagtilbud her og idrætsfaciliteter. Byggerier skaber muligheder Men måske opstår der nogle muligheder med de nye byggerier. Vi bygger jo Odeon, hvor Musikkonservatoriet flytter hen. Det kan måske give mulighed for en lokalekabale, hvor Musikskolen flytter fra Østre Kulturcenter til det gamle Musikkonservatorie.
3 Og måske kan Østre børnehus så flytte ind på Østre Kulturcenter, så der kan laves et stort børnehus og imødekomme behovet for dagtilbud i centrum. Det vil give plads til en hal 2 til Sct. Jørgens hallen. Radikale Venstre ønsker, at vi med dette budget begynder, at se på de muligheder. Styr på børneområdet Men der er også et andet Odense. Bag lukkede døre og vinduer leves børneliv, de færreste kan forestille sig. Liv med vold, druk, prostitution, misbrug og psykisk sygdom. Vi vil i Odense gerne være en storby, men man bliver kun en stor by, hvis man tør åbne de døre og vinduer og tage sig af det, der foregår derinde. Det er derfor vigtigt, hvordan vi hjælper udsatte børn.
4 Og det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at området for udsatte børn er presset. Heldigvis ikke på fagligheden, men på ledelseskraften og økonomien. Derfor har Børn- og Ungeudvalget bedt om to ting. Først og fremmest at den gamle gæld afvikles. Det vil give et råderum i 2016, fordi der allerede i Børn- og Ungeforvaltningens budget er planlagt et indarbejdet merforbrug i 2016. Det er et stort beløb på omkring 37 mio. kr., men jeg tror det kan lykkes. Og dernæst har udvalget bedt om en realistisk plan for området, både hvad angår økonomi og et tidsperspektiv for, hvordan vi opnår resultater på området.
5 Folkeskolen Folkeskolen er det vigtigste grundlag for at give børn en god start i livet, uanset hvilke familieforhold man vokser op under. For uddannelse er noget af det mest ligheds- og mulighedsskabende i det enkelte barns liv. Derfor er det også sådan, at det er de sårbare og udsatte børn, det går mest ud over, når man sparer på folkeskolen de stærke børn skal nok blive dygtige, selv om skolebøgerne er lidt slidte. Men de udsatte børn har derimod brug for den opmærksomhed, som både dygtige og et tilstrækkeligt antal voksne kan give dem.
6 Det betyder, at der er voksne, som har øje for det barn, der står alene i skolegården, eller som møder uden bøger, fordi mor eller far ikke har overskud til at pakke tasken. Og som yder den omsorg, der hjælper dem ind i klassefællesskabet og gør dem parate til at lære. Det skal vi arbejde videre med og gøre bedre, men ikke nødvendigvis billigere. Til gengæld er det er rigtig en god investering, der skaber bedre børneliv og i sidste ende stiller unge med flere valgmuligheder end det lå i kortene, hvis man ser på deres familiebaggrund. Vi skaber robuste unge, der kan klare sig selv i job og uddannelse.
7 Strukturgennemsyn på børneområdet Vi skal passe godt på vores udsatte børn, men samtidig huske at de 38.000 børn, som bor i Odense Kommune rummer mange forskellige baggrunde. Der er udsatte børn og der er børn, som ikke er udsatte. Men de er først og fremmest børn alle sammen og de benytter de samme tilbud og derfor giver det mening at se samlet på børneområdet: De går alle til tandlæge og får besøg af sundhedsplejersken. Nogle går i dagpleje eller vuggestue andre går i børnehave, skole, SFO, klub eller ungdomsskole. Der er altså god mening i, at se på hele børneområdet under et. Og derfor bliver vi også nødt til at se på, om der er steder, hvor der skulle være penge bundet i struktur og gamle mærkesager, der i virkeligheden kunne bruges bedre og komme børnene til gavn.
8 Mit store ønske er derfor, at vi ser på børneområdet med friske øjne og laver et strukturgennemsyn med det formål at bruge pengene klogest og til børnenes bedste. Både hvad angår udsatte børn og ikke udsatte børn. Børn er vækst Nogle vil måske mene, at vækst og velfærd er hinandens modsætninger. Men jeg siger, at de forudsætter hinanden. Faktisk bør børn være en del af vores vækststrategi. De børn, der går i skole nu, bliver jo de unge, der om ikke så mange år skal findes i vidensjob og være iværksættere i vores storby. Derfor er en investering i folkeskolen en investering i vækst i Odense.
9 En investering i folkeskolen kommer alle børn til gode, både de udsatte og sårbare børn, men også dem med et særligt talent og dem som er helt gennemsnitlige. Folkeskolereformen Når talen falder på folkeskolen, kan man naturligvis ikke lade være med, at tale om folkeskolereformen. Reformen har ændret elevernes hverdag, men også lærerne har oplevet store forandringer, ikke mindst fordi de har fået nye arbejdstidsregler. Måske fremstår det tørt, kedeligt eller bare uvedkommende for nogle, men her har vi fat i et vigtigt vilkår, da arbejdstidsregler jo sætter rammen for de vilkår, vores medarbejdere har. Jeg har fulgt overgangen fra den ene slags arbejdstidsaftale til den nye lov om arbejdstid.
10 Og jeg har været optaget af, hvordan det har indvirket på lærernes arbejdsmiljø og deres samarbejdsmuligheder. Og det selvfølgelig fordi jeg ved, at det påvirker elevernes undervisning og trivsel i sidste ende. Det siger sig selv. Derfor har jeg også rettet min opmærksomhed på, om systemet er blevet for ufleksibelt. Og om der ligger en opgave for Byrådet her med at se på, om man kan skabe en mere passende fleksibilitet med de hensyn, der nu engang skal tages. Den diskussion synes jeg, vi skal tage.
11 Cykelstier og sikre skoleveje Nu har jeg talt om, hvordan vi får alle med socialt og uddannelsesmæssigt. Men der er et sted, hvor jeg også ønsker flere med. Jeg ønsker flere op på cyklen. Fordi det er godt for sundheden, når vi tramper i pedalerne. Fordi det er den mest bæredygtige transportform, hvad angår støj og forurening, og fordi man ganske enkelt fylder mindre på cykel end i en bil. Derfor er det nok ikke nogen overraskelse, at Radikale Venstre ønsker sikre skoleveje og supercykelsti. Nogle mener måske, at budgetter kun handler om penge. Det handler det naturligvis også om for Radikale Venstre, men det handler allermest om, hvad der er for en by, vi ønsker os.
12 Hvad det er for et Odense, vi vil have! Selvfølgelig skal pengene passe, men formålet med budgettet er jo ikke at få regneskabet til at passe - det er en selvfølge. Derfor går Radikale Venstre til disse budgetforhandlinger med det formål at investere i fremtidens generationer, altså dem, der engang skal tage ansvar for byen efter os. Samtidig ønsker vi at dreje byen i retning af en bæredygtig by, hvor der er social, økonomisk og miljømæssig balance. En by, der er grøn og moderne og har styr på økonomien. Enhver borger skal have frihed og valgmuligheder og kunne forfølge sin drøm - også dem, hvor det ikke lå i kortene, at de skulle have disse muligheder.
13 Og til allersidst så bliver Odense endelig en storby, når vi har plads til at sige velkommen til dem, som ikke har noget andet sted i verden at finde et hjem.