Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Læreruddannelsen & HF i Nr. Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF (almen) Musik B Andreas Molbæk Musik B Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Musikkundskab musikteori Titel 2 Musikkundskab musikhistorie Titel 3 Musikudøvelse sang og sammenspil Titel 4 Musikkundskabsemne #1: Analyse af pop- og rockmusik med særlig vægt på kunstneren Sting. Titel 5 Musikkundskabsemne #2: Wienerklassikken, herunder navnlig sonateformen eksemplificeret ved den wienerklassiske klaversats med sonatinen som det formale udgangspunkt. Titel 6 Etnisk musik/verdensmusik: Den argentinske tango, eksemplificeret ved komponisten Astor Piazzolla + workshop med danske crossover-orkestre. Side 1 af 7
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Titel 1 Musikkundskab musikteori Kernestof: Nøglen til musikken grundlæggende musikteori (Grønager, Systime, 1999-2005) Elementær Musikteori: s. 7-42. (inkl. øvelser) Harmonisk analyse: s. 44-68 (inkl. øvelser) Rytmik: s. 72-84 (inkl. øvelser) Musikkens Grundbegreber (Inge Bjarke, MUFO, 1991) Udvalgte dele Noder, Toner, Rytmer (Jørgensen, Wilhelm Hansen, 1969) Udvalgte dele, bl.a. rytmetræning, rytmediktat m. m. Supplerende stof: Diverse øvelser: Funktionsanalyse af kendte popsange/koraler, rytmediktater, hjemmegjorte øvelsesark m.m. Website: www.musikipedia.dk 20 lektioner At erhverve sig grundlæggende analytiske evner både i forhold til den klassiske og den rytmiske musik. At tilvejebringe en bevidsthed om musikkens formelle komponenter. At udbygge det teoretiske fundament for at dygtiggøre sig i praksis. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, individuelt arbejde, arbejde i smågrupper, imitation (i forbindelse med bl.a. rytmetilegnelse og forståelse) Side 2 af 7
Titel 2 Musikkundskab musikhistorie Kernestof: Rebel & Remix: Rockens historie (Reinholt Nielsen, Systime, 2003) Oversigt 1980 erne. Musikalsk mangfoldighed: s. 162-175 Oversigt 1980 erne. Musikflimmer døgnet rundt: s. 176-182 Oversigt 1990 erne. Gennembrud for Subkulturerne: s. 238-247 Oversigt 1990 erne. Selv Støjen Sælger: s. 248-259 Den Vestlige Kulturs Klassiske Musik (fra www.jakobmjensen.dk) Den Vestlige Populærmusiks Historie (fra www.jakobmjensen.dk) Supplerende/perspektiverende stof: Lyttenedslag i både den klassiske og den rytmiske musik. 8 lektioner At skabe et historisk overblik gennem en introduktion til nogle væsentlige stiltendenser og epoker inden for både den klassiske og den rytmiske musik. At give den studerende en forståelse af musik som en historisk proces, hvor genrer og griber ind i- og låner af hinanden og ikke nødvendigvis repræsenterer vidt forskellige verdener. At gøre den studerende i stand til at placere et givent værk i en musikhistorisk ramme. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning (lærerstyret). Musiklytning. Side 3 af 7
Titel 3 Musikudøvelse sang og sammenspil Sang (flerstemmig): Telephone (Lady Gaga) Shall we be Grateful (Carpark North) Baby, It s Cold Outside (Frank Loesser) Fuld af Nattens Stjerner (Sebastian) Everything (Michael Bublé) Sang (enstemmig): En lang række enstemmige danske årstids-, højtids-, morgen- og aftensange fra bl.a. Wilhelm Hansens Sangbogen -serie (1-4) og Højskolesangbogen. Desuden en lang række sange fra det rytmiske, hitbaserede repertoire ikke mindst det materiale som findes i Sangbogen 4 (den grønne) Sammenspil: Keep the Light On (Teitur) If I Were a Boy (Beyoncé) Jeg i Live (Salomonsen, Burhan-G) I Dine Øjne (Rasmus Seebach) Sex on Fire (Kings of Leon) Glorybox (Portishead) spilles til eksamen. Drunk in the Morning (Lukas Graham) spilles til eksamen. Alle på holdet har optrådt flere gange ved diverse optrin, herunder NNS juleafslutning, til Syng Dansk-dagen og multiforestillingen Forviklinger. I gennemsnit 2 lektioner om ugen. Primært: At være en aktiv og skabende deltager i ensemblespillet. At turde udtrykke egen musikalitet og tilføre musikalsk idéstof til indstuderingsprocessen. Sekundært: At få et indledende indblik i den tekniske side af at spille sammen: Hvordan fungerer en mixer? Hvordan skaber man balance i et lydbillede? Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning både som storgruppe og i mindre ensembler. Elevindstudering, soloøvning, imitation. Målrettet undervisning frem mod optrædener i forskellige sammenhænge (se ovenfor). Side 4 af 7
Titel 4 Musikkundskabsemne #1: Analyse af pop- og rockmusik med særlig vægt på kunstneren Sting. Kernestof (almen analyse): Rockmusik i Tid og Rum (Aare-Grønager-Rønnenfelt; Systime, 2000-2006) Tid og Rum: s. 15-21 Hook, Break og Gimmick: s. 21-29 Form Musikkens Hus: s. 29-50 Tonalitet og Harmonik: s. 53-79 Groove: s. 81-100 Sound: s. 103-128 Emnespecifikt læsestof: Med Sting på Arbejde (artikel om og interview med Sting fra MM, november 1985) Punkens ambitiøse opportunister (artikel af Klaus Lynggaard i Information, 5. aug., 2003). Sting anno 1985 (artikel af Nikolaj Buchardt i Levende Billeder, årg. 4 no.7, 1988) Stjernen Sting (artikel af Niels Frid-Nielsen i Information, 6. okt., 1988) Eksamensstof (kendte satser): Seven Days (1992, fra Ten Summoner s Tales) Fields of Gold (1992, fra Ten Summoner s Tales) If I Ever Lose My Faith in You (1992, fra Ten Summoner s Tales) Fragile (1987, fra Nothing Like the Sun ) Supplerende lytning: Alle numre på albummet The Dream of the Blue Turtles (1985) Supplerende/perspektiverende stof: Diverse hjemmegjorte analyseopgaver + analyser af sange fra Sangbogen - serien. Desuden afleveringsopgaver med udgangspunkt i rockanalyse, herunder satsarbejde med udgangspunkt i flydekor (afleveringsopgave i flydekor: Close Every Door ). 25 lektioner At blive trænet i en fagterminologisk analyse af rytmisk musik. At den auditive analyse kvalificeres ved partiturlæsning. At kunne uddrage essenser til videre analyse. At kvalificere primært den formale og den harmoniske analyse; der er dog også arbejdet med parametre som melodik, genrebevidsthed m.m. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning med udgangspunkt i differentieret lytning. Skriftligt arbejde både individuelt og i smågrupper. Side 5 af 7
Titel 5 Musikkundskabsemne #2: Wienerklassikken, herunder navnlig sonateformen eksemplificeret ved den wienerklassiske klaversats med sonatinen som det formale udgangspunkt. Emnespecifikt læsestof: Musikken i 1700-tallet: Overgangstid og wienerklassik (Vinther, Systime, 1996-1998 Wienerklassikken: s. 50-52 Franz Joseph Haydn 1732-1809: s. 53-65 Symfonien i 1700-tallet: s. 96-100 Wolfgang Amadeus Mozart 1756-1791: s. 101-103 Træk af den Vestlige Verdens Musik: Fra Gregoriansk Sang til Rock (Overgaard og Roar, Edition WH, 1979) Wienerklassikken, Samfundsforhold og Kultur: s.110-116 Instrumentalmusikken: s. 116-128 Eksamensstof (kendte satser): Sonatine (L. v. Beethoven, Op49, nr.2) Sonatine (Fr. Kuhlau, Op55, nr.1) Sonatine (M. Clementi, Op36, nr.3) Sonatine (M. Clementi, Op36, nr.6) Supplerende/perspektiverende stof: Amadeus (film af Milos Forman, 1984) Partiturlytningsopgave: Eine Kleine Nachtmusik af W.A. Mozart. Fremlægningsopgaver: Gruppefremlæggelser af tre berømte Mozart-værker: Requiem Lacrymosa-satsen, Klaverkoncert nr. 27, 1. sats., Symfoni nr. 40, 1. sats. Komm Lieber Mai (indstudering og fremførelse til morgensamling) 18 lektioner At kunne orientere sig og følge med i en klassisk klaversats (under lytning). Der er arbejdet perifert med afkodning af et decideret orkesterpartitur. At blive bekendt med en klassisk musikepoke og dens analyseværktøjer på nært hold. At gå fra en helhedsforståelse af den klassiske musik og dens udvikling til nærstudier af enkelte værker. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og hjemmearbejde. Læsning, elevoplæg (fremlæggelse), læreroplæg og lytning. Side 6 af 7
Titel 6 Etnisk musik/verdensmusik: Den argentinske tango, eksemplificeret ved komponisten Astor Piazzolla + workshop med danske crossoverorkestre. Læsestof: La Vida es un Tango (Viveca Tallgren, Navina Østergaard, Systime, 2002) s. 10-19 Tango en Livgivende Dans (artikel af Hanne Pallesen i Forum for Idræt: Sundhedskultur og Bevægelseskultur ) (Syddansk Universitetsforlag, 2010) s. 81-94 Tango: En Dans og en Kultur (Ole Toxværd, Forlaget Rosenkilde, 2006) Piazzolla og Avantgarden, s. 71-77 Ind i Dansen, s. 90-109 Stilarter og Dansere, s. 110-114 Lytning og analyse: Melancolico Buenos-Aires (1957, Astor Piazzolla) Rio Sena (1956, Astor Piazzolla) Andet: Research-workshop i grupper + fremlæggelser om tre danske orkestre, som arbejder i crossover-feltet/med etnisk indflydelse: Ibrahim Electric, Bazaar og Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. Væsentligste arbejdsformer 6 lektioner At gøre den studerende bekendt med crossover-musik / postmoderne verdensmusik, hvor alle genrer og stiltræk frit integreres i hinanden uafhængigt af orkestrenes og musikernes nationale udgangspunkt. At lytte uden partitur. Auditiv analyse ( på øret ) At forsøge at uddrage bl.a. etniske træk af musikken, bl.a. balkanklange og mellemøstlige islæt, og at beskrive dem teoretisk (skalamateriale, komplicerede rytmer, klangfarver, særegen instrumentation m.m.). Læsning og efterfølgende diskussion og tekstudlægning/fortolkning. Side 7 af 7