ÅRSKURSUS 2016 Forebyggelse og sundhedsfremme i et kritisk perspektiv - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare?
MIN BAGGRUND FOR AT STÅ HER I DAG u ERGOTERAPEUT u MASTER I SUNDHEDSFREMME FRA RUC I 2014 u ARBEJDER MED SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I RUDERSDAL KOMMUNE SOM AKTIVITETSMEDARBEJDER OG TIDLIGERE SOM FOREBYGGENDE MEDARBEJDER
PROGRAM FOR I DAG 1. Fra kritisk reflektion til kvalificeret praksis 2. Skrøbelighed og sårbarhed i en mental sundheds -ramme. Et historisk og strukturelt blik 3. Hvilken magt er vi som frontlinjemedarbejdere bærere af? 4. Patologisering 5. Potentielle etiske dilemmaer
FRA KRITISK REFLEKTION TIL KVALIFICERET PRAKSIS At være hverdagsforsker At kaste et nysgerrigt, undersøgende og åbent blik på egen praksis Vær især opmærksom på utilsigtede bivirkninger ved en tilsyneladende positiv praksis/intention
PROGRAM FOR I DAG 1. Fra kritisk reflektion til kvalificeret praksis 2. Skrøbelighed og sårbarhed i en mental sundheds -ramme. Et historisk og strukturelt blik 3. Hvilken magt er vi som frontlinjemedarbejdere bærere af? 4. Patologisering 5. Potentielle etiske dilemmaer
SERVIVELOV 79: KOMMUNALBESTYRELSEN SKAL TILBYDE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG EFTER BEHOV TIL BORGERE I ALDEREN 65 ÅR TIL 79 ÅR, SOM ER I SÆRLIG RISIKO FOR AT FÅ NEDSAT SOCIAL, PSYKISK ELLER FYSISK FUNKTIONSEVNE, OG SOM BOR I KOMMUNEN.«WHO: Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker Opsporing af mistrivsel blandt ældre: De forebyggende hjemmebesøg og indsatsen i hjemmeplejen målrettes til at opspore ensomhed, depression, selvmordsrisiko og demens med henblik på henvisning til kommunale og frivillige tilbud og/eller udredning og behandling (s. 23)
MENTAL SUNDHED I EN HISTORISK OG STRUKTUREL RAMME WHO National sundhedspolitik Forebyggelsespakke Kommunal sundhedspolitik Frontlinjemedarbejder borger
PROGRAM FOR I DAG 1. Fra kritisk reflektion til kvalificeret praksis 2. Skrøbelighed og sårbarhed i en mental sundheds -ramme. Et historisk og strukturelt blik 3. Hvilken magt er vi som frontlinjemedarbejdere bærere af? 4. Patologisering 5. Potentielle etiske dilemmaer
OM VORES ROLLE OG ANSVAR SOM KOMMUNALE SUNDHEDSPROFESSIONELLE. OG OM HVILKEN ROLLE OG ANSVAR BORGEREN HAR. Michel Foucault (1926 1984) var fransk filosof og idéhistoriker Fire centrale begreber: Biomagt Governmentality Conduct of conduct Pastoral ledelse
SANDHEDEN OM SUNDHED Signild Vallgårda: Konstruktionen af, hvad der er rigtig og relevant viden, er med til at definere inden for hvilke områder, magten udøves, og den åbner for nogle og lukker af for andre erkendelses- og handlemuligheder. Den er dermed et centralt led i bestræbelserne på at udøve magt
SANDHEDEN OM MENTAL SUNDHED Kristian Wahlbeck: Mental sundhed vil være den største sundhedsudfordring i fremtiden Alle sundhedsarbejdere bør i fællesskab løfte opgaven på tværs af sektorer
BIOMAGT Biomagt er en magt, der søger at lede befolkningen med henblik på at fremme sundhed, livskvalitet og sikkerhed for at skabe nyttige og produktive samfundsmedlemmer
GOUVERNEMENTALITY Gouvernementality betyder styring gennem selvstyring og betegner de forbindende mekanismer mellem selvstyring og samfundsmæssige reguleringer, der benyttes i en nyttiggørelse af befolkningen
CONDUCT OF CONDUCT Conduct of conduct : udtrykket spiller på dobbeltbetydningen af ordet conduct, som både betyder at styre og at opføre sig: magtudøvelse handler om at styre mennesker til at opføre sig på en anden måde. Så når vi taler om empowerment og styrkelse af handlekompetence er det med henblik på at fremme sundheden og ikke med henblik på, at folk skal blive bedre til at realisere ønsker, som kunne være sundhedsskadelige.
PASTORAL LEDELSE
PROGRAM FOR I DAG 1. Fra kritisk reflektion til kvalificeret praksis 2. Skrøbelighed og sårbarhed i en mental sundheds -ramme. Et historisk og strukturelt blik 3. Hvilken magt er vi som frontlinjemedarbejdere bærere af? 4. Patologisering 5. Potentielle etiske dilemmaer
PATOLOGISERING Når noget, der tidligere blev betragtet som et almindeligt menneskeligt problem eller en simpel afvigelse fra en norm, bliver gjort til en diagnosticerbar sygdom eller forstyrrelse, der kræver behandling Grader af patologisering FRA: - Almindelig terapeutisering. Livsproblemer opfattes som lette patologiske tilstande i analogi til somatiske sygdomme som forkølelse eller hovedpine TIL: - Deciderede diagnoser og medicinering til/af personer og deres adfærd, som måske ikke tidligere ville have fået et diagnostisk mærkat.
DE PSYKIATRISKE DIAGNOSERS EKSPANDERENDE DOMÆNE Svend Brinkmann (2010): Generelt kan man iagttage en stærk vækst i antallet af psykiske lidelser i den vestlige verden, hvilket har fået mange iagttagere til at tale om epidemier af især stress, angst og depression Undersøgelse (SST, 2005): 10 % af den danske befolkning scorer lavt på en score for mental sundhed og 25 % af de adspurgte angiver kun at have moderat mental sundhed Sundhedsstyrelsen: Mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger og 48 procent af alle førtidspensioner specielt har der indenfor de sidste 10 år været vækst i andelen af førtidspensioner som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande
FEM HYPOTESER Hypotese 1: Der er simpelthen flere end før Hypotese 2: Vi er bare bedre til at erkende det Hypotese 3: Psykiatere som moralske entreprenører Hypotese 4: Big Pharma Hypotese 5: Den psykiatriske omformning af ubehaget
Nikolas Rose: Alt dette mener jeg, tjener til at sænke den tærskel, ved hvilken mennesker defineres og definerer sig selv som egnede til behandling
OPSAMLING PÅ PATOLOGISERING Kritisk blik på grænserne for psykisk sygdom/ lidelse Hvem afgør det lægerne, medicinalindustrien, kommunen, borgerne selv? Hvor ligger ansvaret i generne, de nære omgivelser, samfundet, individet selv?
PROGRAM FOR I DAG 1. Fra kritisk reflektion til kvalificeret praksis 2. Skrøbelighed og sårbarhed i en mental sundheds -ramme. Et historisk og strukturelt blik 3. Hvilken magt er vi som frontlinjemedarbejdere bærere af? 4. Patologisering 5. Potentielle etiske dilemmaer
ETISKE DILEMMAER - EKSEMPLER 1. Mental sundhed som folkesundhedsprojekt og ikke kun forbeholdt bestemte målgrupper. Vær opmærksom på path dependence det er et fluffy område, svært at gøre operationelt og målbart. 2. Omsorg kontra omklamring. Skal kommunen blande sig i hvordan borgerne håndterer deres liv? Hvornår er det utidig indblanding? 3. Det gode liv koblet sammen med den gode, produktive borger (ældre = selvhjulpen). Er vi selv, som samfund med vores krav om selvhjulpenhed med til at skabe sårbare og skrøbelige ældre? Borgere som falder igennem? 4. Patologisering af hverdagsfølelser. Hvor tæt er psykisk sårbar og psykisk skrøbelig på at være diagnoser? 5. Ansvar. Hvor langt rækker borgerens eget ansvar for mental sundhed og hvornår er det samfundets/kommunens? Hvornår er det familiens/ netværkets ansvar? Ændrer vi på disse grænser? 6. At arbejde med en borgers livskvalitet og selvvurderede helbred kræver stor åbenhed og rummelighed ift. alternative definitioner end de gængse/ens egne. Fx. ift. misbrug, hygiejne, social isolation. Hvordan klarer vi det?
ANBEFALET LITTERATUR Sundhedsfremme et kritisk perspektiv. Betina Dybbroe, Birgit Land og Steen Baagøe Nielsen (red.). Samfundslitteratur, 2012 Sundhedssociologi. En grundbog. Redigeret af Pernille Tanggaard Andersen og Helle Timm. Hans Reitzels Forlag, 2010 Folkesundhed som politik. Signild Vallgårda. Århus Universitetsforlag, 2003 Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. Signild Vallgårda. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005 Masterafhandling: Mental Sundhed. Ulla Uldahl et al. RUC, 2014. http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/15319/3/ Mental%20sundhed.pdf
K.E. LØGSTRUP Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej