Grundlæggende trim og træning

Grundlæggende trim og træning

Introduktion Det er vigtigt at alle der har en Wayfarer jolle får den optimale fornøjelse ud af det. I det følgende er der gjort meget ud af at beskrive hvilke ting der gør fornøjelsen ved at sejle bedre det være sig sikker sejlads, hurtig sejlads og afslappende sejlads. Udover at få bragt båden og dens udstyr i god stand og få trimmet tingene så man får mest muligt ud af det gælder det om at få sejlet så meget som muligt det er timerne på vandet der er hovednøglen til sikker og behagelig sejlads. Jo mere man behersker alle rutinerne i båden jo mere tid har man til at nyde turen og opleve de smukke omgivelser som man bevæger sig rundt i. Tænk på hvad folk betaler for beliggenhed når de køber hus. Den beliggenhed vi bevæger os rundt i er næsten gratis og i første parket!!!!! I det følgende gives en mængde mål på en masse ting, og det er vigtigt at pointere, at det kun er grundlæggende retningslinier som man bevæge sig ud fra, og som man så kan vende tilbage til når det bliver lidt for uoverskueligt. Der findes ingen evige sandheder der er altid tale om kompromisser. God fornøjelse! Jesper Achton Friis W-9355 November 2013 2

Grundtrim Dette er en gennemgang af det grundlæggende trim af en Wayfarer, udfra hvilket man så hver især kan arbejde. Der er ingen evige sandheder når det drejer sig om trim - altid kompromiser - men har man et udgangspunkt man altid kan vende tilbage til, er man aldrig helt på herrens mark. STORSEJLET Mastehældning: Et målebånd hales helt op i storsejlsfaldet til den position som faldet normalt sidder i. Målet til undersiden af løjgangsskinnen i centerlinien skal så være:7135-7190mm Sallingshorn længde: Målt fra masteside til vant: 530mm Sallingshorn spænd: Målt fra vant til vant: ca. 985mm Sallingshorn "retning": Målt fra agterkant mast til ret linie mellem vant:203mm "Pre-bend": (Med rigspænding på) Mål fra agterkant mast ved (forbøjning af mast) salingen til storsejlsfald spændt hårdt ud mellem mastetop og agterkant mast ved svanehals: max. 38mm Spænding på vant: Let luft: 300 lbs Mellem luft: 330 lbs Hård luft: 350 lbs GENUAEN: Midte af skødeskinne (langskibs til yderside af agterspejl): Midte af skødeskinne (tværkibs til centerlinien): Længde af skødeskinne: 2375mm 530mm 300mm Skødepunkts afstand til agterspejl: Let luft: Mellem luft: Hård luft: 2400mm 2380mm 2350mm Sæt mærker på genuaskødet - tæt ved skøde blokken samme sted i begge sider og HVIS DU ER I TVIVL - SLÆK LIDT UD 3

HVORDAN GØR MAN SÅ? Hvilket værktøj kræves? Et langt målebånd, en rigspændingsmåler og papir og blyant til at notere sine data til senere brug. Hvilket udstyr skal man have i båden? Justerbare sallingshorn, aluminiumsmast, "justerbart" mastespor og faldstrammer til genuafaldet af en eller anden art f.eks. muskelbox eller "vippebeslag". Punkt for punkt gøres følgende: 1. Med masten liggende på gulvet justeres sallingshornene med hensyn til længde og "retning". NB! Husk at sallingshornene skal have samme vinkel på begge sider af masten. 2. Rejs masten i båden med vantene gjort fast til hulbeslagene ved røstjernene. Træk masten hårdt tilbage imod tværbolten i mastesporet uden at pivot bolten er monteret. 3. Sæt forsejlet på og sæt rigspændingen til ca. 300 lbs målt på vantet. 4. Mål så mastehældningen som tidligere beskrevet, og justér længden af vantene til målet er mellem 7135mm og 7190mm ved at flytte bolten lige meget i begge sider i hulbeslagene. 5. Nu kommer vi til pivot bolten! Hvis pivotbolten ikke kan gå gennem hullet i masten, iagttages følgende: Støder bolten imod masten agten for pivot hullet i masten, flyttes bolten i mastesporet et hul agterud, og hvis pivotbolten støder mod masten foran pivothullet i masten flyttes bolten et hul frem. Hvis hullerne i mastesporet giver for store udsving, kan man sætte en bøsning omkring bolten i mastesporet. 6. Det sidste er at checke mastekrumningen. Hvis masten krummer for meget jævnfør den tidligere beskrivelse af sallingshornene, justeres sallingshornene en smule fremad og hvis masten krummer for lidt justeres sallingshornene lidt tilbage. Vi taler her om små justeringer ad gangen. 7. Efter at have justeret sallingshornene gentages proceduren fra pkt. 2. 8. Nu sættes genuaskødepunktet som tidligere beskrevet. 4

Prestart rutine fra McNamara Opvarmning før starten. Forestil dig scenen. Det er få sekunder efter starten. Røgen fra startkanonen har dårligt forladt agterspejlet på dommerbåden. Ned langs linien synes en endeløs række Wayfarer joller alle hårdt kæmpende for det samme. Og dog, er det nu så vidunderlig enkelt? Se på detaljerne. Så viser det sig, at det kun er de forreste der arbejder hårdt. Bag dem er en anden og måske en tredje række af langsommere - omkringflakkende joller, der allerede er kommet bagud. Men hvorfor er disse både bagud? O.K. de ligger i dårlig vind og er nødt til at pløje sig vej gennem uregelmæssige bølger, men det er ikke alt. For at se hvorfor, er vi nødt til at gå lidt tilbage i tid - til før starten - ja endog til før varselsskuddet. Disse både var, formodentlig, de både, der bare sejlede formålsløst rundt, og som ikke udførte deres opvarmnings øvelser. Ikke den slags øvelser man ser i atletik, selvom der er god grund til at opvarme sine muskelgrupper før en sejlads. Nej, her tænkes på at vænne sig til konditionerne på stedet. Så at både besætning og fartøj er i trim med omgivelserne, og i stand til at yde deres bedste fra starten. Det kræver, at man må gennemgå en række enkle øvelser. 1. Ved at sejle hård bidevind på begge halser i et par minutter, får man noteret sig hvordan bådens kurs ændres som følge af vindspringene. Denne øvelse skal imidlertid også bruges til at komme ind i bølgernes og vindens rytme. Sejlerne skal arbejde hårdt på at "føle" hvad båden fortæller dem. Man kan ovenikøbet - på skift - prøve at sejle med lukkede øjne og få prøvet andre sanser, mens den anden holder godt udkik. 2. Man skal træne masser og masser af vendinger, for at føle, hvordan båden påvirkes af bølgerne. Her førsøger vi at finde ud af, hvilken effekt de har på båden, og hvor lang tid det tager at få båden i gang igen, hvis vi går i stå. Da bomninger som regel ikke skal bruges før senere i sejladsen er de ikke så kritiske, men det er dog en god ide at prøve et par stykker inden starten. 3. Accelerationen betyder alt i starten. Så, stop båden og se så hvor lang tid det tager, at får den op på fuld skrogfart igen. Det varierer naturligvis med konditionerne, men hvis det er svært at vurdere så brug et mærke som fast punkt. 4. Hvis vi er kommet lidt for tidligt til start, kan vi have brug for at kunne bremse. Hvordan gør vi det? Træn i at slække sejlene ud og bakke med dem. At luffe op (og dermed komme for tidligt over) er en dårlig idé. Se så, hvor lang tid det tager at komme i gang igen og hvilken måde der er den bedste. Arbejd med skødning af sejlene, krængningsvinkler o.s.v. 5. På dette tidspunkt skulle startlinien være lagt. Så, i hvilken ende er det bedst at starte? Find ud af det og lav et par starter dér - bare for at se. 6. Test turen op til stregen, og se hvor lang tid det tager, effekten fra bølgerne o.s.v., men husk, at i den rigtige start vil der være flere både, og at det derfor vil tage lidt længere tid. 5

Mens du foretager dig alt dette, så sørg for at holde meget godt udkik til alle sider. Det ville være virkelig ærgerligt hvis du fik skadet båden, eller endnu værre, at du fik skadet en andens båd, fordi du koncentrerede dig for meget om andre ting. Ved at gennemgå denne rutine, opnår du at kunne gå ind i starten med bevidstheden om, at du er klar til aktion øjeblikkeligt, fordi du ved hvad der venter. Ovenstående er oversat efter bedste evne fra Mike McNamara's original materiale. Hvis det har interesse, kan den engelske tekst fås hos mig. Jesper Friis W-9355 6

Om at "skifte gear". Båden sejler godt, alt er i bedste orden, og du plejer at følge godt med i feltet. Så, pludselig en dag, uden nogen åbenlys grund, og uden at du tilsyneladende har ændret på noget, skifter det hele. I læen sejler bådene hurtigere og højere og til luv begynder de at sejle hen over dig. Hvad er der sket? Hvad er der galt og hvad kan du gøre ved det? Først og fremmest - ingen panik! Du har sejlet stærkt før, og du kan komme til det igen, forudsat du tænker logisk. Så, find ud af om det er et fartproblem eller et problem med højden, og gennemgå så en checkliste med løsninger. Husk, at du kun ændrer én ting ad gangen, og at det skal have tid til at virke før du går videre. Er det højden det kniber med? 1) Spørgsmål: Er storsejlets agterlig for åbent? Svar: Det lukkes ved at: a) Øge trækket i storskødet. b) Øge spændingen i kicken. c) Få bommen tættere på centerlinien. Brug den øverste sejlpind som guide. Dens agterste del skal helst være parallel med bommen. Den øverste tickler skulle faktisk altid "flyve" frit, men staller den ca. 40% af tiden giver det den bedste højde, dog på bekostning af fart. 2) Spørgsmål: Er storsejlet for fladt? Svar: Det hules ved at: a) Reducere mastekrumningen. b) Slække bomudhalet. Hvis storsejlet er for fladt, er agterliget sandsynligvis for åbent, og åbningen ("slottet") mellem forsejlets agterlig og den forreste del af storsejlet er for stor. En god guide her er, at hvis storsejlets forlig aldrig viser bagluft i mellemvindstyrke, så er masten for krum. Sejlet kan også have store diagonale folder, som i ekstreme tilfælde vil begynde at blafre. 7

3) Spørgsmål: Er forsejlet for hult ved forliget? Svar: Det flades ved at: a) Øge rigspændingen b) Slække på forsejls cunningham indtil forliget har små rynker. c) Flytte skødepunktet længere ind mod centerlinien. Man kan afsløre om man har dette problem, ved at luffe mere op end sædvanligt, og så se, om forkanten af forsejlet kollapser langs hele forliget på en gang. Men da øget rigspænding formindsker forsejlets angrebsvinkel til vinden, kan sejlet, ved at give for meget rigspænding, blive svært at "læse". 4) Spørgsmål: Er forsejlets agterlig for åbent? Svar: Det lukkes ved at: a) Hale fokkeskødet hårdere. b) Flytte skødepunktet forud. c) Reducere mastehældningen. d) Øge forsejlsfaldspændingen. Effekten anskueliggøres når man luffer lidt mere op end sædvanligt. Hvis den øverste tickler staller først, vil øgning af forsejlsspændingen forsøge at løfte skødebarmen og dermed stramme agterliget. 5) Spørgsmål: Er båden for neutral på roret. (Manglende føling med båden) Svar: a) Øg mastehældningen. b) Sæt jer længere frem i båden. c) Få sværdvinklen op på max. Det er nødvendigt med en smule luvgirighed for at kunne fornemme bådens signaler også når rorsmanden ser sig om på banen. Op imod 70% af koncentrationen på kryds bruges på at se udenfor båden, for at forberede sig på, hvilke overraskelser vind og vejr har til en senere i sejladsen. Så lav kun en ændring ad gangen, og vent så et øjeblik for at se, hvilken virkning den havde. Nogen af de nævnte ændringer er det vanskeligt at udføre under sejlads og må vente til man er i havn. 8

Er det farten det kniber med? 6) Spørgsmål: Er storsejlet for hult? Svar: Det flades ved at: a) Øge mastekrumningen. b) Stramme bomudhalet mere. Søg at holde sejlet neutralt i pustene, så det snarere blot er knapt fyldt (det engelske udtryk som Mike anvender er "feathering" der nærmest betyder "kantstillet") end at det blafrer. I hårdt vejr opnår man tilsyneladende den bedste fart når den øverste fjerdedel af sejlet har meget ringe dybde og nærmest ser helt fladt ud nedefra båden. Den øverste tickler vil "flyve" hele tiden. 7) Spørgsmål: Er storsejlets agterlig for lukket? Svar: Det åbnes ved at: a) Øge mastekrumningen. b) Flytte bommen lidt væk fra centerlinien ved at slække på skødet/løjgangen/hanefoden. c) Stramme bomudhalet. Tegn på at agterliget er for stramt er vedholdende og ukontrolleret krængning i pust og, at båden ondskabsfuldt forsøger at skære op. 8) Spørgsmål: Er der tale om udtalt luvgirighed? Svar: Det reduceres ved at:a) Holde båden vandret. b) Reducere mastehældningen. c) Flytte vægten agterud. d) Løfte sværdet en lille smule. Dette problem opstår hovedsagelig i hårdt vejr, når båden - ude af balance - prøver at skære op, når pustene rammer. At holde båden vandret bevarer ikke blot bådens symmetriske facon i vandet, men udnytter desuden også dens brede flade facon i agterskibet bedre. 9) Spørgsmål: Er forsejlets angrebsvinkel for lille (- forlig for fladt). Svar: a) Reducer faldspændingen og/eller b) Reducer rigspændingen generelt. c) Stram forsejls cunningham. d) Flyt skødepunkt mod borde. Hvis forsejlets angrebsvinkel er for lille (sejlet er fladt ved forliget/i indgangen) bliver sejlet ikke kun svært at "læse", men kraftcentret rykker også agterud. Når dette sker vil de nederste ticlers blive ustabile, idet vindstrømmen være kraftigst skiftevis på den ene 9

og på den anden side af sejlet. Dette kan bedst forklares, når man står ved en tilrigget båd på havnen. 10) Spørgsmål: Er forsejlets agterlig for stramt/lukket? Svar: Det åbnes ved at: a) Slække skødet lidt. b) Flytte skødepunktet lidt agterud. c) Øge mastehældningen. Det viser sig som udtalt bakluft i storsejlet og de nederste ticklers staller før de øverste. Forsøg at holde agterliget parallelt med centerlinien mens agterliget i 3/4 højde skal åbne 5-10 % og i 1/4 højde være 5-10 % lukket. Selv meget små ændringer af skødepunktet har en voldsom effekt på agterliget så lad være med at overdrive ændringerne. Generelt kan man sige, at fladere er hurtigere, mens et mere lukket agterlig giver bedre højde. Ved at arbejde med disse justeringer er det muligt, at bringe farten tilbage i båden. Men husk at give hver enkelt justering tid til at virke før den næste foretages. HVIS DU ER I TVIVL - SLÆK LIDT UD! 10

Mike McNamara s Sail Setting Guide Let luft Let luft Mellem luft Mellem luft Hård luft Hård luft Store Fladt vand Bølger Fladt vand Bølger Fladt vand bølger Rigspænding: Mellem Mellem -let Mellem - hård Mellem Meget hård Meget hård Genoa: Skødeviser Flyttes frem Flyttes helt frem I midten I midten Flyttes agterud I midten Skødning Let Let-mellem Mellem Mellem Mellem Mellem Storsejl: Bom position Mellem position Mellem position Tæt ved center Lidt fra center Ved hjørne Ved hjørne Agterlig spænding Slæk Slæk Mellem Mellemhård helt hård hård Cunningham: Ingen Ingen Ganske lidt Ganske lidt Medium Medium Kicking strap: Meget let Let Let - mellem Mellem Hård-meget hård Meget hård Bomudhal: Meget stram Let slæk Let slæk Godt slæk Stram Stram Mastekrumning: Klodser foran mast Ingen En enkelt Max. Max. Et par Et par Krumning Krængning Let Let Ingen Slet ingen Ingen Ingen Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt frem Vægt frem centreret centreret centreret agterud 11

Spilersejlads. Udstyr: Spilerstage med næbbeslag i begge ender, stuvet på bommen; Gennemgående spilerskøder; Justerbart op- og nedhal til at kontrollere stagehøjden med; Effektive skærekroge eller barberhal med klemmer; en op til 75mm lang gribekrog på stævnen; enkle spilerposer; krog til fastgørelse af spilerfald; ingen klemmer til læ spilerskøde. På land: Pak altid din spiler selv, så du sikrer dig, at den ikke er snoet. Check at skøderne er korrekt monteret dvs. at spilerskøder og fald passerer under genua skøderne. På vandet: Prøv at udføre en trænings spilersætning (og en bomning) og nedtagning før start. Sørg for at spileren ligger i den pose, der er i læ, når spileren skal op på den første skæring. Koordinering og samarbejde med rorsmanden er yderst vigtigt. Spilersætning fra posen i læ side ( en læ sætning ): Skipper falder af til agten for tværs, gasten holder genuaen skødet til kryds. Check at spilerfald og skøder er frie og klar. Begge står op for at balancere og trimme båden.1) Sæt stagen på luv skøde, forbind op- nedhal til stagen, sæt stagen på masten, pres stagen forud. Skipper trækker i spilerfaldet så spileren glider op bag genuaen. Skipper holder både læ skøde og luv skøde som også kaldes gajen. Træk ind i gajen til spileren rører stagen, sæt gajen fast i skærekrogen eller klemme. Gasten tager læ skøde fra skipper, begge sætter sig ned, genoptager den rette kurs, trimmer spileren, trimmer genuaen. Spilersætning fra luv spilerpose (en luv sætning): Skipper falder af til næsten plat læns, gasten trimmer genuaen. Check at spilerfald og skøder er frie og klar. Begge står op for at balancere og trimme båden. Saml spileren til en bold, når begge er klar kasten den fremad/opad ca. 450 mens skipper hurtigt haler faldet i top. Skipper holder begge skøder. Gasten griber gajen, sætter gajen i stagen, forbinder op- nedhal til stagen, sætter stagen på masten og presser stagen forud. Træk ind i gajen til spileren rører stagen, sæt gajen fast i skærekrogen/klemme. Gasten tager læ skøde fra skipper, begge sætter sig ned, genoptager den rette kurs, trimmer spileren, trimmer genuaen. Spiler indstilling på en tæt skærer: Stagen skal stå ca. 5cm til luv for forstaget. 12

Trim læ skøde ud eller ind så spilerens forlig lige akkurat lever. Justér stagens højde, så spilerens forlig lever lige meget hele vejen. Genuaen skal hellere holdes skødet for lidt, end for meget. I hårdt vejr når man er lidt over powered slækkes kicken for at tage trykket fra storsejlet. Spiler indstilling på agten for tværs og plat læns: Stagen justeres til at stå vinkelret på den aktuelle vindretning. Hold på gajen på stykket mellem stagen og skærekrogen/klemmen. Trim læ skøde efter samme recept som på en skærer. Justér stagen op eller ned så begge skødbarme er i samme højde. Genuaen skal hellere holdes skødet for lidt, end for meget. Skipper overtager udkigs jobbet. Bevæg begge skøder samtidig for at flytte hele spileren, når der reageres på vindspring, for at holde dybden konstant. Skærekrogen/klemmen begrænser ens mulighed for at reagere på en skralder. I hårdt vejr skal midten af spileren holdes i sejlretningen, da man, ved at have sejlet for meget til luv, risikerer en luv kæntring. Bjærgning af spileren - altid i luv side: Skipper checker, at faldet kan løbe frit - uden kinker. Skipper falder af til agten for tværs (hvis det er nødvendigt). Begge står op sammen. Gasten giver skipperen begge skøder. Nu er det skipperens ansvar at skøderne ikke forsvinder ned under båden. Check at genuaskødet er godt klar af spilerposen, så det ikke bliver pakket ned under spileren. Frigør stagen fra masten, frigør stage op- nedhalet fra stagen, stuv stagen på bommen. Saml halvdelen af underliget, således at spileren folder langs forstaget. Skipperen frigør faldet og kontrollerer hastigheden, hvormed spileren kommer ned. Gasten stuver spileren med det halvt samlede underlig og luv lig først og derefter resten ved hjælp af hånd over hånd metoden. Gasten frigør gajen fra skæringskrogen, får skøderne ordnet og på plads, fastgør faldet. Begge sætter sig ned samtidig. Bomning med spileren: Skipper falder af til agten for tværs, om nødvendigt. Gasten rækker den løse del af skøderne til skipper. Begge rejser sig op. Frigør gajen. Skipper centrerer sejlet og styrer til plat læns med knæene. Gasten frigør genuaen. Rul båden og bom storsejlet over. Gasten griber det gamle læ skøde, tager stagen af masten, sætter det gamle læ skøde - den nye gaj - i stagen, skubber stagen fremad, frigør den gamle gaj og sætter stagen på masten. 13

Gasten tager gajen fra skipper og fastgør den i skæringskrogen/klemmen. Gasten (eventuelt skipperen) trimmer og fastgør genuaen. Gasten får læ skøde af skipper og trimmer spileren. Begge sætter sig ned og finder ret kurs. Efterskrift: Tag hellere ud og træn spilersejlads separat, end at prøve at lære det under kapsejlads. Hvis du synes at det er svært, så prøv det først på land på en stille dag. Husk at understøtte båden godt. Begynd så at bruge spileren på plat læns og agten for tværs. Senere kan man lidt efter lidt køre op på halv vind og til sidst på tæt skæring. De, der har barberhal og kugler på deres spilerskøder skal læse barberhal hales hjem / slækkes ud når der her skrives fastgøres i / frigøres fra skæringskrog/klemme. En ting der skal lægges vægt på, når man sejler med spiler i let luft, er ro i båden. Alle bevægelser skal udføres uden de store hop og bums, som man undertiden oplever, også selvom det skal gå hurtigt. Det kan stoppe en båd meget, hvis den bliver sat i vibrationer af kluntede besætningsmedlemmer. Hvis man ønsker at træne spiler teknik på land, er det en fordel ikke at have andre sejl oppe mens man gør det. Hvis man lader båden stå på jollevognen imens, skal man huske, at have god understøtning under agterenden. Hvis man så er så smart, at denne understøtning er flytbar, kan man også indøve bomninger. 14

En foryngelseskur!! En god vinteraktivitet kan være at efterse sine sejl og få rettet det der trænger. Et storsejl der er blevet for hult med alderen kan nemt bringes i en meget bedre tilstand ved en enkelt operation. I forliget og i underliget er der syet et stykke tov (enkelte sejlmagere har anvendt elastik i underliget) ind for at sejlet skal blive i hulkelen på mast og bom. Dette tov bliver med tiden kortere og sejldugen lidt længere, og derfor kommer sejlet til at se meget dybt og til tider rynket ud. Dette har til følge at sejlet bliver svært at trimme, og man skal hænge meget mere i lidt blæsevejr end nødvendigt er. Ved halsebarmen det nederste forreste hjørne!! er disse stykker tovværk fæstnet med et par sting gennem sejldugen og tovværket. Disse sting klippes over og stumperne af sytråden pilles ud med en tang. Derefter strækkes sejlet ud, enten ved at sætte det op i masten og hive i faldet, eller her om vinteren kan man indendørs fastgøre toppen i noget solidt (ikke juletræet!!) og så trække i sejløjet i halsebarmen. Man vil så opleve, at tovet forsvinder 10-20 cm op i sejlet. Her sys det fast igen med et par sting. Det stykke hulrum det efterlader i forliget fyldes så ud med en rest tovværk som også skal have et par sting for at blive siddende. Det samme gøres med underliget. For genuaen gælder det om at få lidselinen i forliget justeret så den ikke er for stram. Dette gøres bedst når sejlet er sat på båden. Lidselinen skal lige akkurat holde forliget stramt når der er let spænding på riggen. Jeg har selv gjort det på mine 30 år gamle tursej,l og de blev helt rimelige at sejle med igen. God fornøjelse! 15

Undgå irritation!! Når man har glædet sig til at skulle ud at sejle en tur eller en kapsejlads, er der ikke noget mere ærgerligt end, at et eller andet går i stykker, så man enten kommer for sent af sted eller helt må opgive at komme ud, for slet ikke at tale om, at skulle undsættes. Jeg husker tydeligt, da Boisen-Møller brødrene var med til OL i Flying Dutchman i Pusan, Syd Korea. Der blev de spurgt om, hvorfor de altid var på havnen mindst en time før alle de andre. Svaret var, at de altid checkede det hele igennem en ekstra gang før en sejlads, fordi de ikke ville kunne tilgive sig selv, at skulle udgå på grund af en banal materielfejl. Hvad er det så man skal checke og reparere? Jo, man kan jo starte med alle ens små dårlige samvittigheder, så som: 1. Det vant, hvor der er en enkelt stritter, som man satte tape over, for ikke at rive sig igen. 2. Det fald, der længe har set lidt brugt - flosset ud. 3. Det frølår, der ikke bevæger sig så godt mere eller mangler en fjeder. 4. Den vrider, der burde holde bundbrættet på plads, men som vist er lidt løs/mangler helt. 5. Skruerne i rorbeslagene, der er begyndt at give sig mere end godt er. 6. Den lugepakning, der i længere tid har været revnet - manglet. Sådanne ting skal naturligvis bringes i orden med det samme, når de opdages. Dernæst skal man lave en liste over hvilke ting, der har betydning for, om man kan sejle sikkert ud og hjem igen. Start med skroget. Det gås igennem for revner og utætheder, og alle beslag undersøges med henblik på befæstelse og funktion. Luger og lugedæksler samt deres pakninger skal altid være tiptop. Bådens opdrift må ikke være i fare på grund af en dårlig pakning eller et tvivlsomt lukkebeslag. Runde dæksler bør være af gevind typen, da bajonetfatningstypen har vist sig, at kunne opgå sig selv under sejlads. Røstjernene skal undersøges. Hvis man ikke kan se, hvorledes de er gjort fast under dækket på grund af indpakning i glasfiber, bør man afdække dem og reparere som beskrevet i vores tekniske meddelelser. Er bailerne i orden/tætte? Sværd og kølbolt inkl. pakninger efterses. Sværdet har godt af at blive taget ud engang imellem og tørret, slebet og malet. Check området, hvor det passerer bunden af sværdkisten. Det er her, det begynder at vise tegn på at knække. Det samme gælder roret. Derefter er det riggens tur. Vanter og stag skal undersøges for strittere, og alle befæstelser på mast og bom checkes. Hvis der er dannet hvidt pulver omkring rustfri skruer og popnitter i aluminiummen, er der en korrosion i gang. Den kan være svær at gøre noget ved, medmindre der er mulighed for at bore hullet op og isætte en ny - større skrue eller popnitte. Korrosionen undgås bedst ved altid at vaske salt af med ferskvand efter sejlads i saltvand. Skiver i bunden af masten skal checkes med hensyn til, om faldene har ødelagt kanterne på skiverne, så de ikke kan dreje rundt. Sallingshornene skal justeres og låses fast i den rette position. Fald skal undersøges for evt. slitage, og om nødvendigt skiftes ud. Svanehalsen skal checkes, og i tilfælde af eventuelle revner i bombeslaget skal dette udskiftes. 16

Skøder og hal skal udskiftes hvis der er tegn på ekstraordinær slitage. Check hvorfor slitagen er opstået netop dér, hvor den er konstateret. Sejlene skal også have et eftersyn fra tid til anden. Er der tegn på slitage af syningerne skal der eventuelt sys om og huller lappes. Små huller kan med fordel lappes med spilertape, mens større huller skal sys rigtigt. Få eventuelt en sejlmager til at checke sejlene i løbet af vinteren. (til foråret har han ikke tid!!!!) Dette er en del af de ting man kan undersøge, men det er ikke alt. Ejeren af båden ved sikkert en del mere om hvad der kan trænge til lidt omsorg. Det lyder måske umiddelbart som om det meste af sejlsæsonen skal bruges til at diagnosticere båden, men det tager faktisk ikke ret lang tid, hvis man sætter det lidt i system, og det gør, at man får flere fornøjelser og færre ærgrelser. God fornøjelse, Jesper Achton Friis W-9355 17