Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider 3 sider 3 sider 4 sider
Resumé, HOM 614. I forbindelse med etablering af ny spildevandsledning fra et toilet på den nedlagte kirkegård ved Gråbrødre Klosterkirke i Horsens til kloakledning i Kirkegyde foretog Horsens Museum en mindre undersøgelse i grøften. Der registreredes en murrest og en brolægning, som må henføres til klosteranlægget. Sandsynligvis er der tale om en del af sydfløjen, der formentlig skal dateres til slutningen af midddelalderen.
Forhistorie I forbindelse med nedlægning af ny kloakledning fra toilettet på kirkegården til den nye kloakledning i Kirkegyde gennemførte Horsens Museum en mindre undersøgelse i kloaktracéen. Museet har tidligere foretaget undersøgelser i Kirkegyde (HOM 565), hvor der registreredes fundamenter, der tolkedes som rester af gråbrødreklosterets øst- eller sydfløj. Undersøgelserne på den nu nedlagte kirkegård ved Klosterkirken ville derfor give mulighed for endnu en gang at få kontakt med dele af klosterbygningerne, der ifølge en skriftlig kilde skulle være nyopførte i 1497 efter en brand. Målesystem. Udgravningsgrøften indmåltes i forhold til kirkens søndre sideskib. Målene er påført tegningerne. Grøften er endvidere lagt ind på vedlagte oversigtsplan. Som højdefixpunkt anvendtes trappesten til sognegården i Borgergade, der ved udgravninger i Borgergade (HOM 604) var indmålt til kote 6.89. Undersøgelsen - metodik og forløb. Undersøgelsen fandt sted i perioden 9./10-14./10. 1991 og havde deltagelse af stud. mag. Lis Trabjerg Madsen i hele perioden, stud. mag. Gunhild Øby Nielsen medvirkede i kortere perioder, og undersøgelsen lededes af cand. mag. Jørgen Smidt- Jensen. Undersøgelsen suppleredes med en overvågning af nedgravning af elkabler nord for Klosterkirken i perioden 18./1-19./1. 1993. Registrering. Registreringen fulgte Horsens Museums principper. Alle anlæg og jordlag er nummereret fortløbende A1-A12, mens samtlige genstande er nummereret X1-X3. Fundenes tilhørsforhold til de enkelte lag fremgår af oldsagslisten. Der foreligger 3 tegninger fra undersøgelsen, 2 fladetegninger og 1 profiltegning, alle i format A3 og målestok 1:20. Fotografering blev foretaget i såvel sort/hvid som farvedias i formatet 24x36. Fotos er registreret i Horsens Museums negativarkiv, s/h som neg.nr. 91-52/3-14, farvedias som neg.nr. 91-71/25-29, 91-73/0-11, 93-2/34-36 og 93-3/0-2. Monterede sort/hvid fotos er registrerede som F1 S - F9 S, monterede farvedias som F1D - F6D + F74-75D. Fra undersøgelsen foreligger endvidere 1 lommebog med håndskrevne notater og lister. Metode. Da undersøgelsen var foranlediget af, at der skulle omkloakeres fra kirkegårdens toilet til den nye kloakledning i Kirkegyde, hvortil kun krævedes nedlagt en ganske svagt dimensioneret ledning, blev der kun mulighed for at foretage undersøgelser i en ganske smal grøft, ca. 40 cm. Hertil kommer, at der kun gravedes til forholdsvis ringe dybde, 1.00-1.40m. Alt, hvad der bortgravedes, var nyere påfyldning. Kun i bunden af grøften fremkom anlæg, som registreredes efter afrensning.
Egentlig udgravning fandt ikke sted. side 1/2 Undersøgelsens hovedresultat. Ved undersøgelsen påvistes og registreredes et fundament/en kassemur, A2 (T1A3, F3D-6D), bestående af såvel teglsten som tilhugne natursten. I murkernen teglbrokker, natursten og mørtel. A2 kan udgøre enten en del af vestmuren i klosterets østfløj eller en skillemur i anlæggets sydfløj. På vestsiden af muren, op til denne, lå et lag af ildpåvirkede munkesten og mørtel, A6. En brolægning, A1 (T1A3, T2A3, F3-4D), er formodentlig sammenhørende med murresten, omend direkte forbindelse mellem disse ikke kunne etableres. Det må med baggrund i profilopmålingen, T3A3, endvidere antages, at brolægningen A1 er yngre end fundamentet A2, idet lerlaget A7, som er ældre end brolægningen ligger op mod fundamentet. Brolægningen peger i retning af, at kloakgrøften ligger inde i en af klosterbygningerne; i så fald må der være tale om sydfløjen. Yderligere giver snittet et fingerpeg om, at der på stedet stadig er en del intakte lag, som må tages i betragtning ved kommende gravearbejder på stedet. Dateringen af såvel brolægning som fundament er usikker, da der ikke fandtes intakte, primært aflejrede lag over dem. Det sparsomme keramikmateriale antyder dog, at brolægningen hører til i klosterets sidste fase, dvs. slutningen af 1400-tallet. Ved overvågningen af kabelnedgravningen registreredes ingen anlæg. Datering Det sparsomme genstandsmateriale giver ikke en entydig datering af de fremkomne konstruktioner, men antagelig kan brolægning A1 dateres til slutningen af 1400-tallet.
side 2/2