IND TRYK Oktober 06 NR 20 UDVEKSLING AF ERFARINGER OM AMU TRE UDDANNELSER SAMLET TIL EN NYE STUDIEREKTORER PRÆSENTERER SIG

IND TRYK Oktober 06 NR 20 UDVEKSLING AF ERFARINGER OM AMU Seks tekniske skoler udvekslede gode historier og vellykkede aktiviteter på AMU-området TRE UDDANNELSER SAMLET TIL EN Så er det slut med uddannelserne til trykker, bogbinder og serigraf. Ny uddannelse tager over NYE STUDIEREKTORER PRÆSENTERER SIG Skolens to nye studierektorer fortæller om udfordringer og ambitioner

IND TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Ansvarshavende redaktør Direktør Mogens Nielsen Direkte: 3586 3535 Mobil: 4038 0651 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Michael Schmidt Direkte: 3586 3591 Mobil: 3052 9111 Marousca Helqvist Direkte: 3586 3572 Mobil: 2170 8120 Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er tirsdag den 24. oktober. Udkommer tirsdag den 7. november Send materialet til kommunikation@kts.dk Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man kan også finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: www.kts.dk/omkts/personaleblad INDHOLD 4-5 Netværk, partnerskab og tæt virksomhedskontakt 6 Tre uddannelser bliver til en 7 Den sidste dinosaur fik sin medalje Elektroniske informationstavler på alle skoleafdelinger 8-9 Goddag til to nye studierektorer 10 Medaljer og ros til flotte svendeprøver 11 Engelskkursus i Carlisle ved Cumbria Instiute of the Arts 12-13 Studerende i fremtidens københavnske skyline Julehygge og børneteater 14-15 Målrettede studenter klar til at indtage verden 16 Hvilken sammenhæng har et førstehjælpskursus og almen dannelse 17 Lidt statistik om KTS-nettet 18-19 Sportslege 2006 på CEUS 20-21 Stafetten - var vi bare heldige Alle guderne og Eva var med os Turen til Lalandia 22 Vi sejlede op af åen 23 Italiensk sol, vin og varme Familiedag i World Cup hallen 24 Pensionsbidraget for AC ere forhøjet Efteruddannelse for den uerfarne og den erfarne pc-bruger 25 Karriereskift på KTS 26-27 Nye medarbejdere Fratrådte E-mail-adresser til seniorer

Hen til kommoden og tilbavs igen KTS, TEC og Hotel- og Restaurantskolen har alle deres base i København. Langt den overvejende del af de uddannelsessøgende, der frekventerer vores skoler, har forladt en københavnsk folkeskole. Den samlede population af københavnske skolebørn andrager pt. cirka 30.000 (officiel tælling i 2005), hvoraf cirka en tredjedel eller 10.000 er unge med anden etnisk baggrund. I 2015 vil antallet af to-sprogede være vokset til over 50 % af en årgang københavnske skolebørn. Man kan samtidig desværre konstatere, at cirka 25 % eller 7.500 skolebørn har problemer med at læse og skrive dansk, når de forlader folkeskolen. Uligheden imellem de tosprogede elever og de danske elever, hvad angår læse- og skrivefærdigheder, er voksende og vil flytte med over i problemkategorien: Ingen uddannelse - ingen integration. Ud af de 7.500 skolebørn i 2005 som ikke har de nødvendige læse- og skrivefærdigheder, var de ca. 5.000 unge med anden etnisk baggrund. Et problem der må betragtes som katastrofalt. Uden at dramatisere situationen tror jeg, at alle må erkende, at omfanget af denne udfordring alene i København har nået højder, som ingen for bare fem år siden havde den fjerneste anelse om - i hvert fald ikke officielt. Det gode spørgsmål, som KTS har tænkt sig at stille regeringspartierne, er, hvorfor denne megaopgave ikke optræder eksplicit i finanslovforslaget. Skal der virkelig tages fat på denne uddannelsesopgave, kræver det meget vejledning og lærerstøtte til den enkelte elev, hvis han eller hun skal have en rimelig chance for at gennemføre et uddannelsesforløb med succes. Overordnet set afspejler finanslovforslaget i store træk en nulløsning. En samlet reduktion af taxametersatserne bliver modsvaret af diverse puljeordninger som for eksempel færdiggørelsestaxameter, kvalitetsudviklingstilskud og en præmieringsordning ved indgåelse af praktikpladsaftaler. Denne udvikling har været undervejs i nogle år under begreberne mål og rammestyring og er udtryk for en ren samfundsmæssig prioritering af ressourceanvendelsen. Forskellen mellem decentralisering som udtryk for den liberalistiske tankegang versus den centralistiske styringsmodel, som forudsætter forudsigelighed i en uforudsigelig verden, er hårfin og i praksis vanskelig at fastlægge. Puljeordningerne er i sig selv voldsomt adfærdsregulerende for erhvervsskolernes hverdag. Nærlæser man finanslovforslaget optræder der et beløb på 150 millioner kroner, hvor der endnu ikke er sat mærkesedler på. Et fromt ønske fra KTS side til en kommende disponering af disse frie midler kunne være: Brug pengene til en begyndende afhjælpning af de åbenbare læse- og skriveproblemer hos de tusindvis af unge, der i disse år forlader folkeskolen med en ringe mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis ikke der allokeres midler til denne uddannelsesopgave, så vil det nærmest være en umulighed at få løst integrationsopgaven. Dette er ikke længere kun et københavnerproblem, om end intensiteten i problemkomplekset her i byen er stærkt stigende. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

Netværk, partnerskab og tæt virksomhedskontakt Den 31. august havde Københavns Tekniske Skole inviteret til netværkskonference med temaet udveksling af gode historier og vellykkede aktiviteter i arbejdsmarkedsuddannelserne i København. Gæsterne var TEC, Niels Brock, Selandia CEU, Roskilde Handelsskole og Erhvervsskolen Hamlet Af Marousca Helqvist Tøger Kyvsgaard bød velkommen med opfordringen om at suge den gode historie til sig og at bruge den i et netværkssamarbejde, hvor det gælder om at sætte fokus på det vellykkede fremadrettede arbejde med arbejdsmarkedsuddannelser. På skift var de inviterede skoler på talerstolen for at fortælle om deres erfaringer. Man skal kæle for kunden Uddannelseschef Per Buron fra TEC lagde ud med en historie fra transportområdet, som tidligere har fyldt meget på efteruddannelsesområdet med afsmittende effekt på erhvervsuddannelserne. - I et samarbejde mellem den italienske virksomhed Bombardier, Dansk Metal og TEC blev der gennemført en kompetenceafklaring af et antal medarbejdere i virksomheden. En lærer fra TEC s elektronikfagteknikeruddannelse har været i hospitanttjeneste i virksomheden for derigennem at opleve det daglige arbejde med elektronik, måleudstyr, testopstillinger etc. og har samtidig fået indblik i brugen af den kommende ny teknologi. I tæt kontakt har TEC og Bombardier sammensat et AMU-uddannelsesforløb, som i første omgang skal opkvalificere, både de autodidakte ufaglærte samt de gamle elektronikmekanikere i den nye teknik. Uddannelsesforløbet tænkes gennemført over en længere periode på et halvt til et år og med moduler af en til to uger ad gangen. En god AMU-historie, hvor målet er, at medarbejderne bliver i virksomheden og fremover vil være i stand til at arbejde med den nye teknologi, som skal bruges ved signaleringen på skinnenettet. Vi er kendte og har et godt ry i de faglige organisationer. Per Buron sluttede af med at understrege, at hvis man kæler for en kunde, giver det flere kunder. Per Buron kunne oplyse, at de involverede lærere har den type opgave som en del af deres aftaler. Individuel kompetenceafklaring På Niels Brock lægger vi særlig vægt på at udbyde hele paletten af kurser og efteruddannelser i AMU-regi til både store og små kunder, kunne kursuschef Jette Elkjær fortælle, og roste samarbejdet med KTS og TEC, inden hun gav ordet videre til konsulent Lisbeth Jensen. Lisbeth Jensens gode historie var henvendelsen fra en ikke navngiven virksomhed, som havde behov for at afdække de ansattes kompetencer, ikke kun for bedre at kunne motivere de ansatte, men især for at afdække det specifikke kursusbehov. - Det centrale for virksomheden var, at de ansatte blev efteruddannet inden for de områder, de selv vurderede, at de havde mest behov for, og ikke i det ledelsen troede, de ansatte havde behov for. Det blev derfor besluttet, at en kompetenceafdækning ville være et interessant redskab for den fremtidige planlægning af personaleuddannelse. Så der blev sat fokus på netop de kompetencer, der er i spil i personalets travle hverdag. 4 Der lyttes til oplæg og studeres og noteres Samarbejdet med virksomheden har ført til et gensidigt udviklende partnerskab, der forbereder medarbejderne til de udfordringer, de møder på et arbejdsmarked, der er i stadig forandring. Et vigtigt element i fremtidig efteruddannelse er efter Lisbeth Jensens opfattelse e-elarning. - E-learning er til gavn for både medarbejdere og virksomhed med opmærksomhed på, hvad lærte jeg,

økonomien og hvordan er efteruddannelse et gode for virksomhedens human ressource også på ledelsesniveau. Vand til talende og lyttende sjæle Virksomhedernes behov Fra Selandia CEU præsenterede kursuschef Kim Kantsø den gode historie i betydningen at spejle en virksomheds behov i forhold til de muligheder, der er i AMU-systemet. Det mundede ud i et lederudviklingsprojekt, der var lagt tilrette som splitkurser, og enkelte dage var konverteret til e-learningsdage, fortalte Kim Kantsø. - Ideen med ledelsesprojektet var, at erfaringerne skulle brede sig som kaskader ned gennem organisationen på de strategiske niveauer, de taktiske niveauer og de operationelle niveauer. Det vil sige fra topledelse til den enkelte medarbejders bæredygtighed. Partnerskab og daglig kontakt Hvad kan vi gøre i fællesskab, når der er tilbagegang i AMU? spurgte inspektør Vibeke Wiingaard, Københavns Tekniske Skole. Hendes svar var udvikling i netværk. På KTS i Glostrup er midlet blandt andet et aktivt uddannelsesudvalg og en daglig kontakt med virksomhederne samt en massiv opbakning fra organisationerne. Succesen er baseret på netværk, fortalte Vibeke Wiingaard, som samtidig er overbevist om betydningen af praksisnær kompetenceudvikling som midlet til at skabe et stabilt kundeunderlag. - Skolen har gennem mange år opnået at etablere et netværk inden for stilladsbranchen. Netværket består af organisationerne fagforeningen 3F, Dansk Byggeri, Byggeriets uddannelse og medarbejdere på KTS Glostrup. Dansk Byggeri og Stilladsklubben er meget uddannelsesorienterede og er i stand til at påvirke mestre og stilladsarbejderne i Storkøbenhavn, desuden er de klar over betydningen af uddannelse inden for branchen, fortæller Vibeke Wiingaard. - Parterne har forståelse for skolens drift, og at det er vigtigt, at holdene er fyldt op. Dansk Byggeri planlægger i samråd med arbejdsgiverne et antal kurser i forhold til det faktiske behov. Samtidig er parterne enige om ansvaret for rekruttering af nye medarbejdere til branchen til den toårige stilladsmontøruddannelse. Skolen er af den overbevisning, at netværk er vejen frem for AMU, som vi forsøger at overføre til andre brancher, sluttede Vibeke Wiingaard. Kunden i centrum På Roskilde Handelsskole er de ikke i tvivl om, at alle uddannelsesforløb skal være konkrete, fortalte kursuschef Johannes H. Jensen. - Forløbene skal tage udgangspunkt i den aktuelle virksomheds behov og de muligheder, der er i AMU-systemet, og der skal være klarhed over, hvem der er på hvilke hold, og hvad indholdet på kurserne er. Kurserne skal dække virksomhedens behov og ikke omvendt. Kurserne skal være relevante, så de kan bruges i hverdagen, og når kursisten er tilbage i virksomheden, skal effekten evalueres i relation til det virksomheden blev tilbudt og resultatet af kurset. Johannes H. Jensen lagde vægt på, at når kunden er tilfreds, så tjenes der penge. Det kræver en stærk administration, de rigtige lærere og det fulde sortiment. Det vil sige, både AMU, enkeltfag og længere forløb. - Kunden skal i centrum, gerne i en partneraftale, om hvad et kursus skal indeholde. Vi skal samtidig være fleksible. Det indebærer e-learning, hvor kunden har mulighed for at lære efter behov og tidsplan. For at fastholde gode ideer, arbejder vi på en pixibog for gode ideer, værdier og måder at skabe netværk også fra kunde til kunde. Med vægt på vejledning Vi er et kompetencecenter, hvor alle medarbejdere har kundeforståelse, sådan præsenterede centerforstander Helle Bøtcher, Erhvervsakademiet Nordsjælland og Erhvervsakademiet Hamlet. - Hos os er vores uddannelser og kurser præget af det merkantile område. Vores vækstområde er at kunne servicere medicoindustrien med vægt på vejledning. Alle medarbejdere skal kunne vejlede, på den måde bliver vi kompetencepartnere for virksomhederne. Eksemplet på den gode historie er hentet fra det tidligere Stålvalseværket i Frederikssund, hvor 2000 fik fyresedlen for tre til fire år siden. Alle medarbejdere på Erhvervsakademiet Nordsjælland og Erhvervsakademiet Hamlet stillede op og var med til at afdække behovet for efteruddannelse for på den måde at kunne blive i arbejde, fortalte konsulent Ellen Ellehammer. - I samarbejde med VUC udarbejdede vi et uddannelsesforløb og et afklaringsforløb. Vi kontaktede forskellige institutioner, hvor nogle af de fyringstruede medarbejdere kunne indgå i et kursusforløb, der var en kombination af et kvalitetsog bevidsthedskursus. Der var 70 deltagere på kurset, der resulterede i, at for eksempel en af kursisterne, der tidligere udelukkende kendte til stålindustrien, nu er en glad buschauffør. 5

Tre uddannelser bliver til én Den 1. oktober 2006 er det slut med uddannelserne til trykker, bogbinder og serigraf. De bliver nu samlet til én ny uddannelse, der indeholder elementer fra de tre uddannelser - plus en hel masse nyt. Navnet på uddannelsen er: grafisk tekniker 6 Af Claus Bojsen Pedersen,Faglærer og FUL-konsulent,Julius Thomsens Gade Den 1. oktober bliver en historisk dag for de grafiske uddannelser. Det er dagen, hvor de hæderkronede uddannelser til grafisk trykker, serigraf og bogbinder stopper for indtag af nye elever, og hvor den nye uddannelse til grafisk tekniker starter. I cirka tre år frem vil Københavns Tekniske Skole stadig have lærlinge på de tre gamle uddannelser, men altså kun dem, som har tegnet uddannelsesaftaler før den 1. oktober Baggrunden Indtaget på de tre gamle uddannelser har over en årrække været lavt, og på grafisk trykkeruddannelsen endog markant faldende de sidste par år. Det er baggrunden for, at Grafisk Uddannelsesudvalg for cirka to år siden søgte penge til et FOU-projekt, som skulle afdække behovet for ændringer af uddannelserne på det teknisk grafiske område og eventuelt beskrive en ny uddannelse. Grafisk Uddannelsesudvalg nedsatte en arbejdsgruppe, som bestod af en lærer fra uddannelsen til grafisk trykker på CEU Kolding, en uddannelsesleder fra Teknologi og kommunikation grundforløb på Aalborg tekniske Skole, Heidi Jørgensen fra serigrafuddannelsen på KTS, Lars Bom fra bogbinderuddannelsen på KTS samt undertegnede, som underviser på grafisk trykkeruddannelsen på KTS. Herudover deltog Ulla Gorm Pedersen, som er uddannelseskonsulent i det faglige udvalg. Grunden til, at KTS er så talrigt repræsenteret i arbejdsgruppen, er, at vi er landsskole for bogbindere og serigrafer. Stolte fagfolk på kompromis Fra starten har intentionen med ar- bejdet i gruppen været at lave en helt ny og tidssvarende uddannelse, som ikke blot skulle være en revision af de nuværende uddannelser. Det har også hele tiden været tanken, at vi med den nye uddannelse skal dække hele uddannelsesområdet for digitalt tryk og print, som i dag ikke er skrevet ind i en erhvervsuddannelse. Samtidig har det været meningen at fastholde de gamle fags umistelige dyder. Det har ikke været en helt let proces. Stolte fagfolk har en tendens til at mene, at netop deres fag ikke overgås i vigtighed, og dér har arbejdsgruppen været nødt til at søge kompromiserne og ikke at ride egne kæpheste. Samtidig har vi forsøgt at gøre uddannelsen fremtidssikret, hvilket har medført, at der introduceres en række helt nye fagligheder. Indholdet og KTS Uddannelsen bliver på 3½ år med 45 ugers skoleuddannelse. Der bliver et grundforløb på 25 uger, som ligger i indgangen Teknologi og kommunikation. De første13 uger er fag fælles med den kreative mediefamilie. Efter de 13 uger med grundfag og familierettede områdefag afsluttes grundforløbet med 12 ugers uddannelsesrettede områdefag. I modsætning til for eksempel uddannelsen til mediegrafiker er der ikke adgangsbegrænsning til de uddannelsesrettede områdefag. En stor del af skoleundervisningen på hovedforløbet bliver i form af valgfri specialefag, hvilket indebærer, at næppe to elever kommer til at gå igennem det samme skoleforløb. Netop det har givet arbejdsgruppen hovedbrud i forhold til at afholde svendeprøve. Hvordan afprøver man elevernes kunnen, når de ikke har haft den samme skolegang og ikke nødvendigvis har været i sammenlignelige praktikforløb? Bekendtgørelse og vejledning fastlægger, at svendeprøven kommer til at tage udgangspunkt i en elevs samlede skolegang i form af: 1) en elevmappe, som oparbejdes i praktikken og igennem den samlede skolegang, 2) i en opgave fra praktikken og 3) i en projektopgave, som tager udgangspunkt i en konkret faglig problemstilling fra elevens praktikvirksomhed. Bedømmelsen kommer til at hvile på en gennemgang af elevmappen, samt i en mundtlig eksamen, hvor eleven fremlægger sit projekt og hvor en samtale om elevmappen giver anledning til spørgsmål om elevens faglige og teoretiske kunnen. Meget af skoleundervisningen vil blive koncentreret om IT i den grafiske verden, afprøvning af teknikker og metoder, test af stoffer og materialer og teoretisk indsigt i grafisk produktion. Produktionsrutine og de mere erfaringsbaserede kompetencer skal eleven tilegne sig i praktikvirksomheden. Når eleven er udlært, vil han eller hun have fået en bred uddannelse inden for grafisk produktion og samtidig have tilegnet sig specialistviden inden for en eller flere specialer. I løbet af efteråret vil målene fra de valgfri specialefag blive skrevet ind i et efteruddannelseskatalog, således at de specialefag, man ikke nåede i løbet af uddannelsen, kan tages efterfølgende i form af efteruddannelseskurser. Siden det, i foråret, stod klart, at uddannelsen ville blive endeligt godkendt til ikrafttræden i efteråret 2006, har Teknologi og kommunikation i Julius Thomsens Gade haft travlt med at blive klar. De mange nye fag i bekendtgørelsen skal omsættes til konkret undervisning, og vi arbejder for tiden ihærdigt med at beskrive grundforløb og uddannelsesrettede områdefag. Samtidig stod det os klart, at vi ikke havde de optimale rammer og udstyr til den nye uddannelse. Det har ført til, vi har solgt en del uddateret udstyr, blandt andet skolens gamle 4-farve maskine. Det skaffer plads og mulighed for investeringer i nyt digitalt grej. Skolens ledelse har været meget velvillig i forhold til investeringsplanen, så resultatet er blevet, at Julius Thomsens Gade ved udgangen af oktober måned, når de sidste installationer er på plads, vil være den mest avancerede grafiske skole i landet ja, vi tør godt sige i Europa.

Den sidste dinosaur fik sin medalje Dronningens fortjenstmedalje bliver tildelt en medarbejder efter 40 år tro tjeneste. Mandag den 4. september blev medaljen overrakt. Modtageren var Gunnar Jensen, der i dagens anledning var trukket i det pæne tøj. Begivenheden fandt sted på direktør Mogens Nielsens kontor på Lygten. Der blev skålet i portvin, og Mogens Nielsen ønskede tillykke, blandt andet med ordene: - Du er den sidste dinosaur, man kan vel sige, at du er af den gamle skole, dengang tilværelsen på KTS var en hel del enklere, end den er i dag. Du valgte at blive og har fulgt med udviklingen. Du har sat dine spor ved at forme dig og dit arbejdsliv på en arbejdsplads med en uforudsigelig arbejdsdag. Din energi var med, da der var noget der hed TEK 10, med starten på Dansk Teknisk Lærerforbunds afdeling på KTS og ikke mindst har dit virke som medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse været godt. Manden med posen I efteråret 2005 blev Gunnar Jensens mange år som medarbejder på KTS fejret ved en reception med skål, taler og sang. Fællestillidsrepræsentant for DTL Arne Christensen husker kælenavnet for Gunnar som manden med muleposen. - Posen var en del af ham, den havde han med, når der skulle forhandles løn og arbejdsvilkår. Han er en institution, en god kollega, en man kan stole på. Marousca Helqvist Elektroniske informationstavler på alle skoleafdelinger Bedre information til elever og besøgende på vej Af Michael Schmidt Vi har kts.dk, KTS-net og mobilportal. Det næste skud på stammen af digitale informationsløsninger for skolen bliver elektroniske informationstavler - såkaldte info-boards, som skal hænge i foyererne på alle skolens adresser. Info-boards er store fladskærme opsat blandt andet i foyerer, receptioner, kantiner, på konferencer eller udstillinger, hvor de fungerer som elektroniske opslagstavler med for eksempel meddelelser om programtider eller programændringer for møder og arrangementer. I KTS-sammenhæng er det meningen, at de skal sættes op ved indgangspartierne på alle skolens adresser og her give en kortfattet og aktuel information om dagens undervisning, møder eller arrangementer. Man kan annoncere skema- eller lokaleændringer, reklamere for vejlednings-café, udstillinger, foredrag eller fester. Samtidig kan man her have for eksempel en digital udstilling af elev-projekter kørende eller give et hurtig overblik over afdelingens uddannelsesmuligheder for besøgende på skolen.»grafisk og teknisk vil løsningen bygge på de enkle principper, der allerede er introduceret og kendt fra KTS-nettet.«Idéen er, at opdateringen af infoskærmene sker i lokaladministrationen. Medarbejderne her er dem, der bedst ved besked om aktuelle forhold og i forvejen koordinerer informationsstrømmene på afdelingen. Grafisk og teknisk vil løsningen bygge på de enkle principper, der allerede er introduceret og kendt fra KTS-nettet. Det vil være meget hurtigt og simpelt at opdatere informationer på fladskærmene, og det vil ikke kræve særlige it-forudsætninger eller særlig oplæring. Det er planen, at de nye elektroniske informationstavler bliver introduceret senere på året. 7

8 Goddag til to nye studierektorer Københavns Tekniske Skole har fået to nye studierektorer til at varetage den overordnede ledelse af skolens to erhvervsakademi-afdelinger. På Lygten har Ulla Skram overtaget roret fra Louise Harder Fischer, og på afdelingen i Stevnsgade er Bente Øhrstrøm ansat som Mads Feldings efterfølger Studierektor Ulla Skram, Københavns Erhvervsakademi på Lygten Af Michael Schmidt To af skolens afdelinger har fået en ny person i chefstolen. Erhvervsakademiet på Lygten, hvor multimediedesigner-uddannelsen har til huse, har fået ny studierektor. Og der kommet ny studierektor på erhvervsakademiet i Stevnsgade, hvor de uddanner til byggetekniker, bygningskonstruktør, kort- og landmåler og produktionsteknolog. De to nye studierektorer får masser af udfordringerne i deres nye job. De korte og mellemlange videregående uddannelser er meget i vælten for tiden. Undervisningsministeriet arbejder på at samle uddannelsessteder med KVU og MVU i seks til otte højskoler. I første omgang drejer det sig om de skoler, der uddanner til det offentlige arbejdsmarked. Men senere kommer turen til dem, hvis uddannelser retter sig mod det private arbejdsmarked. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bliver for de korte og mellemlange videregående uddannelser og ikke mindst for Københavns Tekniske Skoles to erhvervsakademier. Vi har bedt de to nye studierektorer, der skal stå i spidsen for udviklingen af KVU- og MVU-området her på KTS, om at præsentere sig selv ved at besvare de samme syv spørgsmål. Studierektor Ulla Skram, Københavns Erhvervsakademi på Lygten Ulla Skram efterfølger Louise Harder Fischer som efter ni år på Københavns Tekniske Skole, de seks år som studierektor på Lygten, valgte at søge nye udfordringer. Louise er i dag projektleder i Dansk Standards kursusafdeling. Ulla Skram var inden hun tiltrådte jobbet som studierektor ansat som underviser og studieleder på multimediedesigner-uddannelsen. Hvad er du uddannet som? - Jeg er mag.art i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og exam.art. i Spansk sammesteds. Derudover har jeg en diplomuddannelse i journalistik fra the Xavier Institute of Communications i Bombay Hvad har du tidligere beskæftiget dig med? - Jeg har været underviser på Københavns Universitet, Institut for Film og Medievidenskab, Webmaster på Institut for Humanistisk Informatik, Skribent for den Store Danske Encyklopædi samt Filmleksikon, underviser og studieleder på Multimediedesigner-uddannelsen, KTS. Hvad fristede dig ved lederstillingen? - Udfordringen i stillingen samt muligheden for at have en positiv indflydelse på udviklingen af en rigtig god uddannelse (Multimediedesigner-uddannelsen) Hvad mener du er kendetegnende ved en god leder? - God til at lytte, træffe rigtige valg samt en god portion humor. Hvad er dine ambitioner med uddannelsesområdet? - Jeg har ambitioner om at KEA bliver en førende samarbejdspartner med erhvervslivet i regionen, et videnscenter inden for digital interaktiv kommunikation. Hvad ser du som de største udfordringer? - Fremtiden for KVU på KEA og muligheden for at udvikle professionsbachelor-uddannelser. Hvordan vurderer du fremtiden for de korte videregående uddannelser? - Jeg vurderer, at de korte videregående uddannelser også fremover vil være et godt supplement til de mere elitære, teoretisk-betonede videregående uddannelser på eksempelvis universiteterne, da der vil være behov for arbejdskraft også på det niveau. Dog tyder alt på, at fremtidens KVU-model bliver afløst af en tre et halvt år lang professionsbachelor-model med mulighed for at stige af efter to år. Det vil jeg i så fald opfatte som en positiv udvikling, da det efter min mening i langt højere grad vil sikre specialiseret praktisk orienteret arbejdskraft samt forbindelse til videreuddannelse i indland og udland.

Studierektor Bente Øhrstrøm, Københavns Erhvervsakademi i Stevnsgade Bente Øhrstrøm afløser Mads Felding, der efter en kort periode i chefstolen valgte at trække sig fra posten som studierektor. Mads er vendt tilbage til jobbet som underviser og procesleder for den kreative linje. Bente Øhrstrøm kommer fra en stilling som personalechef i en it-virksomhed. Hvad er du uddannet som? - Oprindelig er jeg cand.psyk. med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Ret kort tid efter, at jeg var blevet færdig, tog jeg en merkonom i personaleadministration og i de sidste to år har jeg læst en master i voksenlæring og IKT. Hvad har du tidligere beskæftiget dig med? - Siden jeg blev færdig som psykolog, har jeg arbejdet med arbejds- og organisationspsykologi på forskellige måde. Jeg startede som organisations- og ledelseskonsulent i FDB (nu Coop), hvor jeg fik en rigtig god indføring i hele området, ikke mindst i kursustilrettelæggelse og gennemførelse. Derfra kom jeg til Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvor jeg først var med til at starte arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og senere var fuldmægtig i uddannelsesafdelingen blandt andet med ansvar for budget. Efter et par år som ledelseskonsulent i det, som nu er Center for Ledelse, kom jeg i 1986 til Højgaard & Schultz som personaleudviklingschef. Her fik jeg min introduktion til byggebranchen. Noget af det første, jeg lavede, var en projektlederuddannelse for de unge ingeniører og konstruktører. Jeg var i Højgaard & Schultz i 10 år, til sidst som personaledirektør med overordnet personaleansvar for både danske og udenlandske selskaber. I arbejdet med personaleområdet har det altid været vigtigt for mig også at forstå forretningen, så i løbet af min ansættelse lærte jeg meget om industrialiseret byggeri generelt, anlægsarbejder og husbygning i alle faser, da Højgaard & Schultz jo ofte optrådte som totalentreprenør. Som repræsentant for et af de største entreprenørfirmaer i Danmark var jeg medlem af Entreprenørforeningens Uddannelsesnævn og senere også af evalueringsudvalget for de videregående teknikeruddannelser, som også omfattede konstruktøruddannelsen. Jeg må erkende, at jeg i den periode tabte mit hjerte til bygge- og anlægsbranchen. Det var nok årsagen til, at jeg sprang til, da jeg senere, mens jeg arbejdede som selvstændig konsulent, fik tilbud om at være timelærer på Københavns Erhvervsakademi. I 2004 fik jeg tilbud om at blive personalechef hos en af mine kunder, en it-virksomhed, hvor jeg har været de sidste 2 år. Hvad fristede dig ved lederstillingen? Jeg så stillingen som studierektor ved KEA som en unik mulighed for at kombinere mine erfaringer med undervisning, personale, ledelse og organisationsudvikling. Hvad mener du er kendetegnende ved en god leder? Jeg ser lederens opgave som at skabe de rette vilkår for medarbejdere og studerende, så vi kan levere en undervisning af høj kvalitet og være attraktive samarbejdspartnere for det omgivende samfund. Det betyder, at vi som ledere både skal støtte og udfordre alle medarbejdere, så de får en god oplevelse, når de arbejder. Nogle af de vigtigste værktøjer for mig i den proces er information og dialog, fordi de kan medvirke til en fælles forståelse af, hvad vi skal yde, hvordan og hvorfor. Hvad er dine ambitioner med uddannelsesområdet? At vi får vedligeholdt og udviklet vores uddannelser, så de passer til behovene hos aftagerne og er spændende for de studerende og medarbejderne. Det kan kun ske i tæt samspil med alle parter. Hvad ser du som de største udfordringer? At gøre KEA mere synlig og åben i forhold til omverdenen. Hvordan vurderer du fremtiden for de korte og mellemlange videregående uddannelser? Min vurdering er, at fremtiden ser lys ud. Politisk er der megen fokus på uddannelsesområdet og der investeres mange penge og meget energi i, at så mange unge som muligt skal have en uddannelse. Jeg tror at vores uddannelser, som kombinerer det teoretiske og det praktiske, virker tiltrækkende på mange unge, som ikke har lyst til at gå i lag med en rent akademisk uddannelse. Studierektor Bente Øhrstrøm. Københavns Erhvervsakademi i Stevnsgade 9

Medaljer og ros til flotte svendeprøver Svendeprøver med klassiske opgaver og en ny type af individuelle projekter på uddannelserne til bygningssnedker og møbelsnedker har taget form gennem fire intense uger i værksteder på Tæbyvej. I alt fik 54 nybagte svende overrakt deres svendebreve. Udover, at de fik svendebeviset for at bestå deres prøver, havde to opnået en sølvmedalje, tre en bronzemedalje og 20 fik ros Håndboldspillerne Mette Meldgård og Kamilla Kristensen opfordrer til at holde fest men også til at være holdspiller på arbejdspladsen 10 Af Marousca Helqvist Fredag den 1. september var gangarealer og værksteder på Tæbyvej fyldt til bristepunktet med 54 svendestykker, gæster, mestre, lærere og uddannelsesudvalg. Alle nød synet af de flotte resultater af godt fire ugers intenst og fokuseret arbejde med både fornemme klassiske skrivepulte og serviceskabe og med individuelle unikke projekter. Blandt andet et kombineret spise- og arbejdsbord, inspireret af asiatiske antikke borde, et opbevaringsmøbel med skuffer og glaslåge og et vitrineskab. De var nødt til at give 2 x 13 Også Det lokale uddannelsesudvalg var benovet over de flotte svendestykker. Formand Per Ove Christensen og næstformand i udvalget Jørgen Riisager havde lutter rosende ord i deres taler til de nye svende. Per Ove Christensen lagde særlig vægt på førstegangs - projekterne. En type opgaver fire møbelsnedkere og en bygningssnedker havde arbejdet med i deres svendeprojekt. Projekterne var valgt ud fra evnerne og lysten til at prøve sig selv af med nyt design og godt håndværk. - Med resultaterne af jeres flotte projekter er I med til at sætte ekstra fokus på vores fag. Det lover godt for fremtiden. Både de klassiske svendestykker og projekterne vidner om, at I går en spændende og respektfuld fremtid i møde. Samtidig er I de heldigste snedkere igennem lange tider. Der er mangel på dygtig arbejdskraft, og I kan have arbejde allerede fra på mandag, så bliv i faget, der er brug for jer. Jørgen Riisager supplerede med de resultater I har præsteret er så flotte, så udvalget var nødt til at give to 13-taller. Det har jeg aldrig prøvet før. Et 13-tal udløser en sølvmedalje, sådan en fik bygningssnedker Martin Arrild Lyngfeldt for sit projekt, som var en skydedør i elmetræ, der passer mellem stue og køkken, en vinduesramme til åbning af lysindfald mellem skråvæg og eksisterende vindue. Derudover en skuffebrik til børnene. Valget af elmetræ passer til Martin Arrild Lyngfeldts nyerhvervede hus, hvor flere vægge er beklædt med træsorten. Den anden sølvmedalje gik til møbelsnedker Kim Thorleif Dolva. Hans projekt var et barneklædeskab i riopalisander. Desuden mindede Jørgen Riisager om, at snedkerfaget har stor betydning for vores kultur med at skabe og udvikle med borde, skabe og stole. Han mindede også snedkersvendene om, at de skulle huske at give deres nærmeste et kram for den tålmodighed, der skal til for at være på sidelinen, når det er svendeprøvetid. Den gyldne høvl Årets gyldne høvl blev overrakt til møbelsnedker Poul Helge Kahlert Larsen fra SKP på Rebslagervej og til Henrik Mikkel Fals Bahrt fra Hamlet ApS i Helsingør. Den gyldne høvl gives til en eller flere, der har gjort noget særligt for den gode atmosfære på holdet og altid har været parat til at give en hjælpende hånd. Værdier er vigtigere end lønnen I dagens festtale, der blev serveret af håndboldpigerne fra landsholdet og Slagelse Dream Team Kamilla Kristensen og Mette Meldgaard, var opfordringen, at når man står sammen, er man stærk. -Det har vi erfaret på vores krop. I har sikkert læst en masse om os og vores træner i pressen. Det har været hårdt, og den eneste måde, vi klarede det på, var at stå sammen og at passe på hinanden. Det skal I også huske at gøre, når I er på en arbejdsplads. Vi Poul Helge Kahlert Larsen viser sit serviceskab frem er ikke i tvivl om, at holddannelsen og værdierne er vigtigere end lønnen. De to landsholdspillere ønskede god festdag og held og lykke med fremtiden. Uddannelsesleder Bo Jürgensen tilsluttede sig lykønskningerne og inviterede alle til at læske ganen og at tage for sig lækkerierne på buffeten. Fakta For første gang fik de nye svende deres karakterer efter 13-skalaen med i deres svendebrev. Det lokale uddannelsesudvalg, havde vurderet således Af 23 møbelsnedkersvende fik 11 antaget med et gennemsnit på 8.3. 7 antaget med ros og et gennemsnit på 9.6. 2 antaget med bronze og et gennemsnit på 10.9. 1 antaget med sølv og et gennemsnit på 13.0. For de 31 bygningssnedkersvende var karaktererne 17 antaget med et gennemsnit på 8.25. 13 antaget med ros og et gennemsnit på 9.62. 1 antaget med bronze og et gennemsnit på 10.6. 1 antaget med sølv og et gennemsnit på 13.0.

Moderne arkitektur i Newcarstle Engelskkursus i Carlisle ved Cumbria Institute of the Arts En god del af medarbejderne ved Københavns Erhvervsakademi på Lygten har i foråret 2006 været en tur omkring den ikke helt lille nordengelske by, Carlisle, der ligger naturskønt mellem storbyen Newcastle og den skotske grænse. Årsagen var og er - at vi gerne vil give vores medarbejderes engelskkundskaber et ordentligt løft Af Ulla Skram,Studierektor, Erhvervsakademiet, Lygten Cumbria Institute of the Arts, Frederikke præsenterer sit oplæg Hvorfor Cumbria? KEA har i noget tid haft planer om et samarbejde med Cumbria Institute of the Arts - om udviklingen af en bacheloruddannelse som såkaldt topup på uddannelsen til multimediedesigner - på dansk grund. Modellen er ikke ukendt. Niels Brock har for eksempel flere sådanne samarbejder med udenlandske universiteter, der lægger navn til en top-up på de korte videregående uddannelser (KVU). De studerende får således en bacheloruddannelse ved halvanden års ekstra studium og de fordele en mere prestigefuld grad giver for ansættelser og videre studium i ind- og udland. Denne top-up på dansk grund har vi dog stadig til gode. I mellemtiden har vi så sendt et antal multimediedesignere til Carlisle, hvor de er blevet bachelors inden for digitale interaktive medier. Og vi har sendt medarbejdere derover for at erhverve sig bedre engelskkundskaber. Samarbejde og udveksling Undertegnede deltog selv i den første tur til England, hvor programmet dels var at se på kvaliteten af engelskkurset, dels at drøfte samarbejde og udveksling. Vi - studieleder Ola Pukki og jeg - blev hentet af den internationale koordinator i Newcastle Lufthavn og kørt til Carlisle, hvor vi blev indlogeret på et lille hyggeligt hotel, der ligger i gå-afstand fra skolen. Her mødtes vi med de medarbejdere, der allerede havde tilbragt tre dage i byen. De så lidt trætte ud ikke som man kunne tro fordi de havde frekventeret de mange pubber, der er i byen, men angiveligt fordi de havde mange hjemmeopgaver. Udover selve kurset bød opholdet også på en række udflugter til seværdige steder som den fra kyst-til-kyst udstrakte romerske mur, (post)modernistisk arkitektur i Newcastle, mikrobryggerier med mere. Prisen for kursus, udflugt, hotelophold, morgenmad og frokost beløber sig til cirka 7.000 kr. per deltager. Udbytte hvis man vil Medarbejdernes vurdering af udbyttet har været delte. Nogle har fundet kurset for skoleagtigt med argumenter som: Kunne vi ikke ligeså godt have fået sådant et kursus i danske omgivelser?, andre har syntes at den teambuilding, der naturligt finder sted, når kolleger er sammen af sted i en uge, har været perfekt at kombinere med engelskundervisningen. Det er min egen vurdering, at det faglige udbytte bliver større i denne koncentrerede form og ikke mindst motivationen for at lære noget forøges, når det ikke skal ske i forlængelse af en almindelig arbejdsdag. Dog har det hele tiden været min overbevisning, at skal der virkelig rykkes ved ordforråd og udtale, så skal man være i landet længere tid. I fremtiden vil vi gerne få etableret en såkaldt skyggelærer ordning med Cumbria hvor underviseren i Carlisle/England følger en anden underviser inden for sit fagområde gennem en måneds tid i det her tilfælde interaktive medier. På denne vis får medarbejderen både formidling og fagtermer på engelsk indarbejdet på en langt mere operationel og permanent basis. 20 km nord for Cumbria ligger Heskett New Market, der har sit eget mikrobryggeri 11

Studerende med i fremtidens københavnske skyline Borgmester Klaus Bondam holdt åbningstalen på Input 06 og erklærede, at de studerendes konkurrenceforslag forhåbentlig vil være at finde i fremtidens københavnske skyline. De studerende på 5. semester fra Københavns Erhvervsakademi (KEA) har sammen med 130 studerende fra hele landet deltaget i en konkurrence om at tegne fremtidens huse To studrende fra KEA kigger nærmere på et af de mange bud på fremtidens huse Af Lone Lykke Larsen, Underviser på Stevnsgade Den gamle kedelsmedie på Holmen dannede for en enkelt dag i juni rammen om præmieoverrækkelsen på Input06. På Input06 kunne man se eksempler på det nytænkende og kreative samarbejde mellem studerende på bygningskonstruktørstudiet, Arkitektskolen og Danmarks Tekniske Universitet. Overalt i det smukke gamle rum med de høje rundbuevinduer var der placeret fremtidsorienterede arkitektoniske konstruktioner i form af de studerendes projekter. Projekterne var tiltalende præsenteret på store plakater med fremtidsbygningernes bærende idéer. Konkurrenceprojektet var udskrevet af Fonden BYG-ERFA og Input06 var planlagt og arrangeret af de studerende på KEA ud fra ønsket om at udbrede kendskabet til indholdet i konkurrenceprojektet. Kedelsmedien var lejet af de studerende, plakaterne var hængt op på ensartede sorte kasser fremskaffet af de studerende via sponsorater. Og forfriskninger, rød løber og blomster var et udslag af de studerendes ønske om at gøre denne dag til noget specielt. De studerende har selv skaffet de økonomiske midler fra diverse virksomheder og blandt andet fået et tilskud til projektet fra KTS. Forslag til nytænkt arkitektur I første omgang var samarbejdet mellem skolerne etableret ud fra ønsket om at få forslag til nytænkt arkitek- at samarbejde på optimal vis. På Input06 kunne man se eksempler på partnerskab i praksis. De studerende fra de forskellige institutioner har drevet samarbejdet vidt. Arkitekternes streger forenet med konstruktørernes opfattelse af stabilitet og bygningsingeniørernes tekniske viden har her ført til helhedsorienterede bygninger bygget til de mennesker, der skal bo i dem. Det ud fra en tankegang om, at der skal være et behageligt miljø også i et højhus. Ikke bare smukt at se på, men også indeholdende de nyeste ideer inden for bæredygtigt byggeri. Vinderprojektet udstrålede kreativitet og visioner De studerende fra København havde valgt at projektere bæredygtigt højhusbyggeri på Benzinøen i København. Da dommerpanelet skulle finde vinderen, løb de ud i store problemer med at vælge. Vinderprisen blev derpå delt op i flere portioner, eftersom mange af projekterne udstrålede så stor kreativitet og så meget realisme, at dommerne ikke kunne nøjes med at vælge én vinder. Et projekt blev dog især fremhævet for sine arkitektoniske idéer og ikke mindst sin formidling af idéerne, idet de studerende havde lavet en film om hele arbejdsprocessen. 12 IDA/Selskab for Bygningsfysik som et led i at fremme samarbejdet og forståelsen blandt arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. tur udsprunget af tanken om byggebranchens partnersamarbejde. Partnerskabet går i praksis ud på at få de forskellige aktører i en byggesag til Samlet set udtaler idémanden for hele projektet Jens Østergaard fra Fonden BYG-ERFA og IDA/Selskab for Bygningsfysik at: - Løsningerne er meget visionære, samtidig med at de er af høj konstruktionsmæssig karakter og tillige arkitektonisk gennemtænkte. Dommerkomiteen har bestået af byggefolk bredt fra branchen, og alle har været meget imponerede over det høje niveau. Projekterne illustrerer, at samarbejde er muligt på tværs af faglige skel, og det giver os en mulighed for at analysere og forebygge de kommunikationsproblemer, der er i branchen.

Samarbejde er en del af udfordringen De studerende fra de forskellige byggetekniske uddannelser blev som indledning til projektets igangsættelse ligeligt fordelt, så der var repræsentanter for de varierende studieretninger i alle grupper. Deltagerne fra KEA har alle været meget glade for forløbet, fordi de mener, de har lært meget af at være tvunget til at tænke tværfagligt hele tiden. Studerende fra KEA Palle Bisgaard udtaler: - Det har været en meget positiv oplevelse. Udfordringen bestod i at få samarbejdet etableret, og grundlaget for arbejdet skulle aftales fra bunden, da der i sagens natur gælder forskellige kriterier og arbejdsformer på de forskellige uddannelser. 25.000 for vinderprojektet Her ses en 3D-model af vinderprojektet, som fik en pris på 25.000 kr. Gruppen bestod af to danske konstruktørstuderende fra KEA, to arkitektstuderende hvoraf den ene var fra Sverige samt to ingeniørstuderende fra Frankrig, som er udvekslingsstuderende på DTU. Kristian Kildelund Poulsen fra KEA fortæller: - Vi havde mange diskussioner i starten, og det var svært at opnå enighed på grund af vores meget forskellige kompetencer. Vi fik dog hurtigt defineret en fælles målsætning: vi ville skabe et nyt vartegn for København. Det skulle være en bygning, som kan fungere som modpol til Turning Torso i Malmø. Han slutter af med at fortælle, at det har været meget lærerigt at være en del af den kreative proces, som ofte er forbeholdt arkitekten. - Til gengæld kan vi som konstruktører hjælpe arkitekterne med at skabe en arkitektur, der holder. Bygningskonstruktørstudiet er placeret på KTS afdeling på Stevnsgade og rummer cirka 1000 studerende, som i løbet af 3½ år blandt andet lærer om bærende bygningsdele, konstruktioner, byggematerialer, planlægning og økonomi. Kort sagt: hvad der er nødvendigt for at opføre en bygning og gennemføre en byggesag i alle dens aspekter. Julen nærmer sig, og Personaleforeningen har igen tænkt på børnene og reserveret elevkantinen på Drejervej 16, 1. Vi starter kl. 12:30 med gløgg, sodavand, æbleskiver og andre julelækkerier. Der mulighed for at pynte skolens juletræ med juleklip - papir og saks vil være til rådighed. Børnene må meget gerne have nissehuer på, så kan komme i julestemning. Og måske kigger julemanden forbi. Kl. 15:15 drager vi af sted til Bellevue Teater, hvor vi skal se Folk & Røvere i Kardemommeby. Teaterstykket henvender sig til børn i alderen fra seks år og varer cirka to timer inklusive pause. Læs mere på www.bellevueteater.dk og nederst på denne side. Prisen for at deltage i dette hyggelige julekliparrangement er kr. 50,00 for voksne og kr. 30,00 for børn. Tilmelding til juleklip er senest den 17. november Prisen for Folk & Røvere i Kardemommeby er kr. 110,00 for voksne og kr. 30,00 for børn. Tilmelding til teater er senest den 27. oktober Ingen jul uden Kasper, Jesper og Jonatans 25 års jubilæum på Bellevue Teatret. Når de tre røvere og alle deres venner går på scenen på Bellevue Teatret i november måned, er det til et sølvbryllup mellem Thorbjørn Egners elskede fortælling og Arne Jacobsens smukke teater på Strandvejen, og de er ikke blevet en dag ældre. Langt over en halv million publikummer har nydt at hilse på de kendte figurer år efter år. Masser af julehilsner Personaleforeningen -----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip Navn tilmelder voksne og børn til julehygge Børnenes navn og alder Navn tilmelder voksne og børn til juleteater Cpr.nr. Afdeling Julehygge og Børneteater Søndag den 26. november 2006 13

Glade og højtråbende studenter på vej ud på den traditionelle besøgsrunde hos forældrene Målrettede studenter klar til at indtage verden De første htx er fra Vibenhus blev færdige i sommer. Indtryk var med ved translokationen, hvor de nybagte studenter får udlevet deres eksamensbevis og bliver fejret af skolen. Vi benyttede lejligheden til at spørge nogle af studenterne om tiden som htx-elev og planerne for fremtiden samlet til medaljeoverrækkelse i Københavns Rådhus Marie Navntoft Jacobsen 14 Af Michael Schmidt Selvom bygningerne til den tidlige maskinmesterskole på Jagtvej 163 er overtaget af Københavns Tekniske Gymnasium, er det stadig unge med interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, der huserer. Men hvis man ikke længere bliver uddannet til et liv i maskinrummet på en supertanker, hvad bliver man så uddannet til? Det og meget mere talte vi med nogle af de nybagte studenter om ved translokationen på Vibenhus i juni måned. Marie vil være bygningsingeniør I mængden af glade studenter, stolte forældre og feriesultne lærere, fanger vi Marie Navntoft Jacobsen, en af de forholdsvis få piger på Vibenhus 2006-årgang. Marie er tydelig lettet over at eksamensræset nu er et overstået kapitel. - Det har været hårdt, men nu hvor det er overstået, er det heldigvis hurtigt glemt. Nu skal jeg have et sabbatår, jeg har brug for at få det med skole og lektier på afstand. Det bliver godt at komme væk fra alt undervisningshalløjet. Til sidst har det været lidt frustrerende, at man ikke bare kunne komme hjem og lave, hvad man havde lyst til. Jeg vil også gerne tjene nogle penge, så jeg kan få råd til at flytte hjemmefra og opleve verden. Jeg vil gerne til Cuba og Portugal og ja nærmest hele verden, fortæller Marie. Planen er at holde et års sabbat og så søge ind på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som bygningsingeniør. Marie synes selv, at hun har forberedt sit studievalg godt. Hun har blandt andet deltaget i et åbent husarrangement på DTU, hvor hun fik snakket med studerende på studiet. Hun har hele tiden vist, hvad hun ville, og da hun opfylder adgangskravene til ingeniørstudiet, er hun ret sikker på at komme ind til næste år. Om gymnasietiden på Vibenhus fortæller Marie: - Jeg valgte htx fordi fagene her er mere interessante end på det almene gymnasium for eksempel faget teknologihistorie og teknikretningen: byggeri og energi. Så kunne jeg også slippe for nogle af fremmedsprogene. Det var dejligt, jeg er nemlig ikke så god til sprog. Jeg havde Københavns Tekniske Gymnasium som min førsteprioritet på grund af valgfagene. Det har været nogle gode år på skolen. Det er selvfølgelig lidt specielt at være så få piger, men det har nu ikke generet mig. Da jeg gik på efterskole, var vi heller ikke så mange piger, så jeg var vant til det. Bjarke drømmer om at arbejde med faget fysik Ved festbuffeten i kantinen møder vi 18-årige Bjarke Søderman Hansen. Han var under festlighederne i aulaen tidligere på dagen blevet rost for at gå forrest, når der skulle tages initiativer til sociale arrangementer. Men engagementet i det sociale liv på skolen har tilsyneladende ikke gået ud over lektiearbejdet. Bjarke fik et karaktergennemsnit på 9,7. - Jeg har synes ikke, det har været så hårdt til eksamen, nok fordi jeg har fulgt godt med året igennem, så har jeg ikke skulle læse så meget op i eksamensperioden. Jeg har ikke ligget fuldstændig underdrejet i læseferien, der er da også blevet tid til at se en masse VM i fodbold, fortæller Bjarke. I starten af gymnasieuddannelsen var Bjarke ellers ved at hoppe fra og skifte til det almene gymnasium. Bjarke Søderman Hansen Men en snak med skolens studievejleder ændrede på den beslutning, og i dag er han super glad for, at han gennemførte sin htx. - I 1. og 2.g synes jeg ikke det fungerede specielt godt. Klassen dødede ligesom ud, fordi folk var meget forskellige, og der var ikke meget socialt liv med klassekammeraterne. Men i 3.g har det været kanon godt. Blandt andet fordi vi blev mixed med den anden 3.g-klasse i fag som fysik og matematik, det satte mere gang i det sociale, fortæller Bjarke. Efter sommerferien har Bjarke planlagt at tage et højskoleophold på et

halvt år, og her skal det handle om drama, musik og friluftsliv for at komme lidt væk fra alt det tekniske og naturvidenskabelige. Bagefter vil han aftjene sin værnepligt, og dernæst er målet klart. - Min store vision er at komme til at arbejde med faget fysik på en eller anden måde, og det må meget gerne være noget praktisk. Så jeg søger nok ind på ingeniørstudiet inden for design og innovation på Danmarks Tekniske Universitet. Jeg har været til åbent hus-arrangement, og det var rigtig godt. DTU er en kanon skole, fordi den er så stor, og fordi der er så mange muligheder. Mit alternative studieønske er fysikstudiet på Københavns Universitet, men det er nok for tørt. Jeg vil helst udvikle eller lave noget konkret, siger Bjarke. Ditte er fristet af biologi-studiet Det lykkes os at indfange endnu en af de fåtallige piger på htx. Ditte Svendsen Jonesco indvilgede i at fortælle lidt om sin netop afsluttede skoletid på Vibenhus, og om hvad fremtidsplanerne går ud på. - Jeg havde Københavns Tekniske Gymnasium som min 1. prioritet. Jeg overvejede også Sankt Annæ Gymnasium, fordi jeg er glad for at synge, men jeg var mere interesseret i studieretningen teknologi og design på htx. Og så kunne jeg godt lide, at der også var noget praktisk med i uddannelsen. Jeg havde også hørt, at videregående uddannelsesinstitutioner er glade for htx-elever, fordi de har noget mere praktisk viden i stedet for bare teori. Ditte er ikke helt afklaret med hensyn til, hvad hun skal studere. - Først tænkte jeg, at jeg skulle være biokemiker, nu hælder jeg mere til biolog, men måske vælger jeg at blive skuespiller, som jo er noget helt andet. Skulle jeg vælge at blive skuespiller, synes jeg ikke, at jeg har spildt tiden på htx. Jeg er blevet meget klogere de sidste tre år - også på mig selv. Nu ved jeg, hvad jeg kan klare, og hvor jeg ligger niveaumæssigt. Jeg synes, jeg har lært meget menneskeligt, og at tage ansvar, fortæller Ditte. Nu holder hun et tiltrængt sabbatår for at arbejde på en tankstation og senere rejse med en veninde nogle uger til Miami Beach. - Når jeg høre ordene undervisning og bøger, så krummer jeg tæer, det er derfor, at jeg vælger at holde en pause. Jeg vil gerne sikre mig, at jeg Ditte Svendsen Jonesco ikke bare uddanner mig til skuespiller, blot fordi jeg lige nu og her ikke orker at studere videre. Jeg har læst rigtig meget her på det sidste. Det har været hårdt at skulle afsætte hele dage, og gå og dandere den og ikke rigtigt komme i gang. Og så tænke på at nu kunne man have brugt tid på vennerne og andre sjove ting. I 2.g var jeg meget skoletræt. Så sagde min far: jeg vil ikke kikke skævt til dig, hvis du vælger at droppe ud, bare du bliver på uddannelsen, indtil du har et bedre alternativ. Men jeg fandt ikke noget godt alternativ, så jeg fortsatte, og det er jeg glad for i dag. Det har været nogle gode år på skolen. Vi har ganske vist ikke været så mange piger, og det resulterede i, at drengene ikke gad deltage i festerne. Men det har da været dejligt at være omgivet af så mange søde fyre. Så undgår man også alt det der pigefnidderfnadder, griner Ditte. Nicklas hælder mest til biokemi Inden der går for meget fest og ballade i den, når vi at få en snak med Nicklas Falkenberg Pasztor. Hans planer for det næste år er også at tage et sabbatår. - Først skal jeg holde lidt sommerferie, så skal jeg ud at tjene nogle penge, og så af sted på en 7 måneders tur til Australien. Ved at arbejde og rejse får jeg også samlet lidt point til optagelse i kvote 2, hvis det skulle blive nødvendigt, fortæller Nicklas Da Nicklas begyndte på htx, var det elektronikingeniør, han ville være. På et tidspunkt kam han i praktik som ingeniør, og blev enig med sig selv om, at det skulle det alligevel ikke være. Senere overvejede han at blive laborant, fordi han synes at laboratoriearbejde er spændende. Da han fik faget proces tænkte han, at farmaceutstudiet også kunne være en mulighed, og i forbindelse med sit eksamensprojekt blev han særlig interesseret i faget biokemi. - Hvad jeg vælger afhænger af, hvor langt mine karakterer rækker. Men det ligger fast, at det bliver enten laborant, farmaceut eller biokemiker. Lige nu hælder jeg mest til biokemi, fortæller Nicklas. At han for tre år siden valgte en htxuddannelse, forklarer han sådan her: - Vi var tre klassekammerater fra folkeskolen, der valgte gymnasieuddannelse sammen. Vi vidste, at det skulle være htx. Vi var to, der var interesseret i elektronik, den sidste var interesseret i arkitektur. Vi ville gerne gå sammen. for så vidste vi, at vi havde nogen at støtte os til. Vi tjekkede hvilke skoler, der havde alle de muligheder vi søgte, og så faldt valget på Københavns Tekniske Gymnasium. Jeg har altid følt en vis tryghed her på skolen, fordi jeg havde mine venner fra folkeskolen, samtidig har studiemiljøet været fint. Det har godt nok været lidt hektisk med flytningen fra Tuborgvej til her på Østerbro. Nicklas Falkenberg Pasztor Vi blev lovet en masse, som ikke blev holdt, og skolen skiftede inspektør midt i det hele. Men overordnet set synes jeg, det har været rigtig, rigtig fedt. Ganske vist lidt anderledes end jeg havde regnet med, men det har ikke været så hårdt, som jeg forventede. Kun i perioder hvor lærerne ikke fik koordineret vores hjemmeopgaver, så de kom på samme tid, siger Nicklas. 15

Hvilken sammenhæng har et førstehjælpskursus og almen dannelse? Almen dannelsesbegrebet har mange betydninger, formuleringer og ikke mindst fortolkninger. Min holdning til begrebet kort: - Almen dannelse har som formål at bidrage til sammenhængskraft i et samfund. For det enkelte menneske er formålet at fremme modning og refleksion over deres eget forhold til medmennesker og omverden 16 Af Benedicte Stokkeby Koch, Rebslagervej Og så tilbage til virkeligheden og den realistiske verden. For cirka et år siden faldt en kollega pludselig om på jorden. Jeg sad ved mit skrivebord og ordnede papirer. Jeg blev forstyrret i min alvorlige fordeling af papirerne ved at høre en uro på gangen. En vejleder kom ind på mit kontor med et forskrækket og forvirret udtryk og sagde: Øhhhh han ligger derude, må jeg låne en af dine puder til hans hoved? Jeg glemte alt om fordelingen og løb efter hende med en pude fra den bløde stol, som desværre kun står til pynt. Hvis vejlederens udtryk var forskrækket og forvirret, så var mine følelser som hendes, men bestemt også med en afmagtsfølelse. Hvad dælen skulle vi nu gøre? Hvem havde gjort hvad? Og stakkels kollega som lå bevidstløs på den lidt kolde jord? Der opstod et kort øjeblik forvirring, da vi alle ville gøre det bedste og hjælpe. Havde nogen ringet 112? - lå han nu o.k? - var puden under hovedet en god ide? Og mange andre hurtige spørgsmål dukkede op. Jeg løb ind for at ringe 112, og en anden mere almen dannet kollega lagde ham i aflåst sideleje. I den mellemliggende tid, inden ambulancen kom, var vi stadig forvirrede om rigtigheden af vores gøren. Kunne vi bare stå der og vente. Ambulancen kom og min kollega har det fortrinligt i dag. Gjorde vi det rigtige? Alle på Rebslagervej fik i foråret tilbudt et førstehjælpskursus. Jeg meldte mig, mest med tanken i baghovedet: Bør man egentlig ik tage et sådant. Da første undervisningsdag kom, var jeg bagud med fordelingen af alle mine papirer og havde egentlig mere lyst til at ordne papirer end skulle sidde i et undervisningslokale og lære noget nyt! En kommende medkursist sagde: Kommer du med? Og så kunne jeg ikke pjække. Vores førstehjælpslærer havde en storslået evne til at fange vores opmærksomhed fra første øjeblik og gøre indlæringen til en nær virkelighedsforståelse. Jo mere undervisning jeg fik, jo mere dårlig samvittighed fik jeg over min første tanke om at pjække, og hvorfor jeg ikke havde krævet et sådan kursus noget før. Jeg begyndte at reflektere over situationer, jeg havde oplevet. Det var der tid til på kurset. Kunne vi have handlet anderledes. Med den ovennævnte historie, som bare én af mine mange refleksioner, var der rigtig meget, der kunne have foregået anderledes og meget bedre. Uhh. ha en dårlig samvittighed man kan få. Tænk, hvis scenariet havde været meget værre - nej. Ved den refleksion modnes jeg ikke meget, så den glemmer jeg. Jeg vil hellere tænke på alt det, jeg lærte, og hvor meget ro det har givet mig i min hverdag både på arbejde og privat. Som for eksempel i sommer, hvor min 6-årige datter i fritten legede på en våd træstamme, hun faldt ned, desværre med ansigtet først i en træstub. Jeg overtog hende blodig ved ankomsten til skadestuen, fyldt med moderlige forvirrede følelser, men jeg reflekterede og tænkte, hun er i chok (- nok også mig lidt, men det er en anden historie). Hvad var det, jeg lærte om andre i chok? Jeg reflekterede og følte mig i den grad moden. Der var professionelle til at yde den hjælp, som jeg ikke kunne, men jeg kunne yde DEN FØRSTE HJÆLP. Bagefter vidste jeg, at jeg havde gjort det, som jeg vidste, var det rigtige og ikke det, jeg troede var det rigtigste. Hvis min holdning til almendannelsen handler om vores forhold til vores medmennesker, så er der ikke langt til, at du som læser kan konkludere, at hvis du ikke har været på et sådan førstehjælpskursus, så er det ikke for sent at udtrykke det ønske til næste MUS-samtale. Det handler også om dine kollegaer, for hvis du nu selv en dag PS Min datter blev syet lidt og fik hevet en mælketand ud. Hendes lille ar, kan så minde mig om, hvordan jeg tacklede den dag, og jeg føler mig på det område mere almen dannet.

Lidt statistik om KTS-nettet Af Michael Schmidt En meningsmåling blandt skolens ansatte foretaget på KTS-nettet viser stor tilfredshed med den nye medarbejderportal. På spørgsmålet Hvad synes du om det nye KTS-net? svarer 55 %, at de synes, det er rigtig godt og 28 % synes, det er o.k. 13 % svarer, at de kun sjældent bruger det, og blot 4 % mener, at det er spild af tid. KTS-nettet blev lanceret i februar måned 2006, og har nu eksisteret i syv måneder. Pr. 18. september 2006 havde 567 medarbejdere (79 %) oprettet sig som brugere. Se fordelingen af de registrede brugere på afdelinger i tabel 1 nederst på siden. Antal brugere pr. dag, uge og måned I perioden 18/8-18/9 var 368 (65 %) af de registrerede brugere på KTSnettet. (Procenttallet er 51 %, hvis man beregner det af potentielle brugere) I ugen 11/9-18/9 var 211 (37 %) af de registrerede brugere på KTS-nettet. (Procenttallet er 29 %, hvis man beregner det af potentielle brugere) Den 18/9 var 108 (19 %) af de registrerede brugere på KTS-nettet. (Procenttallet er 15 %, hvis man beregner det af potentielle brugere). Hvad er mest populært? De 10 mest benyttede funktioner på KTS-nettet i perioden 18/8-18/9: 1. E-mail + Offentlige mapper 2. Søg via Google 3. Medarbejderoversigt 4. Nyheder (lokale) 5. Telefonbog 6. Gå til KTS.dk 7. Krambod 8. Skriv SMS 9. Nyheder (globale) 10 Dialogforum Tjek adressen: http://www.kts.dk/ net/statistik/, hvor der er opdateret statistik om, hvordan KTS-nettet bliver brugt. (tallene opdateres automatisk) Seneste lokalnyhed Dato for seneste lokalnyhed på de enkelte afdelinger. Testdato: Den 20. september Lygten, 18. september Tæbyvej, 14. september Brønderslev Allé, 14. september Vibenhus, 14. september Fællesadm, 8. september *) Glostrup, 7. september Rebslagervej, 31. august Stevnsgade, 10. august Sukkertoppen, 4. august Tuborgvej, 26. juni Julius Thomsens Gade, 21. juni Virksomhedssekretariatet, ingen *) Der har også været lokalnyheder efter denne dato, men de var allerede afpubliceret. Det drejer sig om meddelelser, der kun er aktuelle en enkelt dag. Initiativer til at gøre KTS-nettet mere benyttet Internet Explorer starter automatisk, når man tænder sin computer KTS-nettet er automatisk startsiden (både på det administrative net og undervisnings-nettet) KTS-nettet eneste indgang, når man vil læse sin elektroniske post hjemmefra (via Web-Access) Link til ny hjemmeside for personaleforeningen. Mulighed for at tilføje nyheder fra personaleforeningen som RSS-feeds på KTSnettet Kobling mellem info-skærme og KTS-net, så man i lokalnyhederne for en skoleafdeling kan se, hvad der står på afdelingens info-skærm Forslag om at allekald via e-mail til alle skolens medarbejdere bliver forbudt Forslag om et kort nyhedsbrev hver måned fra direktionen Tabel 1. Tabellen viser de registrerede brugeres fordeling på afdelinger. Afdeling Antal brugere Antal ansatte Antal brugere i % Virksomhedssekretariatet 5 5 100 Fællesadministrationen 46 47 98 Lygten 48 53 91 Sukkertoppen 82 96 85 Tæbyvej 45 53 85 Stevnsgade 66 85 78 Rebslagervej 82 106 77 Glostrup 53 70 76 Julius Thomsens Gade 59 81 73 Brønderslev Allé 27 38 71 Vibenhus 15 21 71 Tuborgvej 39 61 64 17

SportTSlege 2006 på CEUS 18 Fredag den 18. august tog vi med bus fra Nørrebro med kurs mod Falster. Nogle valgte at køre selv, andre ankom lørdag morgen, og 3 seje fyre valgte at cykle! Ja, I læste rigtig! Som opvarmning til triatlon- og duatlonkonkurrencerne cyklede Søren Olesen, Morten Bruhn og Michael Madsen til Falster en lille tur på 128 km. Vi ankom til CEUS, hvor vi blev modtaget af Eva Andersen og Keld Kurdahl m.fl., som havde sat et stort forplejningstelt op. Lørdag morgen startede med blå himmel, sol og morgenmad fra kl. 7:00, varslerne fra metrologerne lød dog på meget regn, men det holdt heldigvis ikke stik. Efter den officielle åbning blev de deltagere, der skulle væk fra området, fordelt i busser. Badmintonspillerne skulle til hallen i centrum, og bowling- og golfspillerne skulle til Marielyst. Triatlon, duatlon, petanque og fodbold foregik ved CEUS. Bowling med en tredjeplads KTS stillede med tre hold. KTS 1, med Johnny Mortensen, Eva Andersen, Keld Kurdahl og Helle Ludvig. KTS 2 med Yvonne og Poul Primdahl, Susanne Riisberg og Benny Brædder. Og KTS 3, med John Sander, Flemming Gyde, Lillian Hansen og Mads Kvist på holdet. Alle tre KTS-hold spillede ved siden af hinanden i finalerunden, så det så rigtig flot ud i de røde trøjer. KTS 1 spillede sig til en 3. plads med 1066 kegler. Aalborg blev nr. 2 med 1124, og CEUS fik en 1. plads med 1136 kegler. Hold KTS 2 fik en 9. plads med 903 kegler, KTS 3 en 4. plads med 982 kegler. Badminton KTS stillede med det største og - skulle det vise sig bedste badmintonhold. Der var flere gode par og mange medrivende dueller i de seværdige kampe. Dan Røien og Susanne Andersen tabte med værdighed finalen til et godt par fra Aalborg, og da der i år ikke blev uddelt bronze, gav det kun en enkelt medalje i herredouble til KTS. I mix-rækken, hvor KTS stillede med tre par ud af fire, endte det med et rent KTS-opgør i finalen, hvor Mette Grønvaldt og Erling Schmidt fik klø af Susanne og Dan altså to hjembragte medaljer til den efter sigende omfattende samling. Sidst men ikke mindst stillede Yvonne Pedersen og Mette Grønvaldt op i damedouble, hvor de gik direkte i finalen. Endnu en guldmedalje var sikret til KTS. Alt i alt hev KTS fire medaljer hjem ud af seks mulige i badminton, så der bliver noget at forsvare til næste år. Fodbold, petanque og golf I fodbold gik det ikke så godt i år, selvom der var store forventninger til årets hold. Holdet bestod af den sikre målmand Lars Erichsen, Jeanette Hall, Tina Nielsen, Camilla Saebel, Steven Wagner, Peder Knudsen og Tina. Det blev desværre ikke til nogen medalje, holdet nåede kun igennem de indledende kampe. Den første kamp blev tabt med 0-5 til CEUS, næste kamp vandt vi dog over TEC med 5-0. Ved tredje kamp mod EUC Nordvestsjælland tabte vi stort stoppede med at tælle scoringer ved 0-10! I petanque stillede KTS for første gang kun med to hold et hold fra Glostrup (Maj-Britt Jacobsen, Thomas Christensen og Bo Graff) og et blandet hold fra Tuborgvej, Stevnsgade og Kongedybet (Karina Torstensen, Mette Mouritzen og Karina Ranthov). Det dejlige vejr bød hvepsene med til petanque, dem var der mange af! Det tog pigeholdet sig ikke af, heller ikke at de tabte deres 1. kamp mod Vejle Tekniske Skole. I 2. kamp mod Selandia kom første sejr i hus. Efter denne sejr var holdet ikke til at skyde igennem, vejen mod kvartfinalen var banet, og intet kunne slå pigerne ud troede de! De fik klø af drengene, der til fulde forstod at udnytte pigerne, der ikke har så mange kræfter til at kaste grisen langt ud på banen. Så 2. nederlag blev 1-7. Sidste kamp var imod CEUS et hold med 3 piger, der også bare skulle have det sjovt, og det var det. Det viste sig, at de faktisk var ret gode og hurtigt kom foran med 6-3. Vores piger besluttede sig for at tage sig sammen og pludselig stod den 6-6, og det endte med en sejr til ja, gæt hvem: KTS!!! Desværre var dette ikke nok til at komme videre til kvartfinalerne. Så var der golf på programmet med to KTS-deltagere Peder Sørensen og Johnny Larsen. Efter den lidt dårlige start gik det bedre, og dagen forgik i en god sportslig atmosfære, hvor alle hjalp med kigge efter andres bolde og komme med opmuntrende ord. Marielysts golfbane ligger i et meget naturskønt område med masser af vandhuller, hvor frøerne sad omkring og hyggede sig. På et tidspunkt skulle Hans fra Grenå putte et 2 meters put, men sørme om der ikke sad en lille frø og kiggede op af hullet, så den måtte lige hjælpes op, inden der kunne spilles videre. Efter 5 timer på golfbanen, hvor solen skinnede hele dagen og med masser af harer og andre dyr, blev alle færdige med 18. hul, og da alle scorekort blev indleveret, viste det, at der kun var 2 personer, der var kommet over 28 point, nemlig de to KTS er! Triatlon, duatlon og rundbold I triatlon og duatlon var vores tre lykkeriddere i gang. Morten og Søren i triatlon og Michael i duatlon. Triatlon består af 500 m svømning, 32 km cykling og 6 km løb. Duatlon består af 32 km cykling og 6 km løb. Morten deltog i sin første triatlon og blev en flot nr. 7. Michael var klar over, at skulle han vinde var det nødvendigt at skabe et godt forspring. Det skulle vise sig, at det var en rigtig analyse. Hvis Michael vandt cyklingen kunne han hive førstepladsen hjem på løbet, og det gjorde han. Godt gået. Søren førte med 1 min. efter svømningen og med ca. 1½ min. efter cyklingen, så guldet var næsten i hus. Efter løbet måtte han se sig slået med 10 sek. af den lokale helt. Da alle var færdige med de forskellige sportsgrene, startede rundboldturneringen. KTS stillede op uden problemer, der var næsten kamp om at få lov til at være med! Den første kamp blev vundet sikkert, den næste satte vi også næsen op efter. Men ak selvom Dan i sin iver fik væltet

linjedommeren og hans øl for at komme ind, så lykkedes det ikke KTS at gå videre i rundbold. Tid til bad og galla Det var nu tid til velfortjente og tiltrængte bade, og den store gallaaften kunne starte. Middagen var en 3-retters menu med masser af vin på bordene, og derefter kom så præmieoverrækkelsen. I golf viste det sig, at Peder blev nr. 1 på grund af lavere handicap, og Johnny blev nr. 2. Samlet fik KTS hentet 4 guld- og 4 sølvmedaljer, så der var liv og glade dage. Der blev festet til kl. 04:00 næste morgen med dans og musik. Næste års værter blev offentliggjort vi ses i Horsens hos Vitus Bering 3. weekend i august 2007! Søndag morgen var alt blevet gjort pænt rent, og vi kunne nyde vores morgenmad stille og roligt. Lejren blev pakket ned det regnede dog lidt, men det lykkedes trods alt. Bussen kom og hentede os kl. 10:30, og vi satte kurs mod København trætte og glade ovenpå en herlig weekend. De 3 cykelryttere cyklede ikke hjem igen men fulgtes med os andre i bussen!!! Vores fodboldhold PS: Hørt ved mållinjen ved triatlon og duatlon: CEUS har formået at lægge en cykelrute, der har modvind hele vejen rundt Den eneste årsag til, at Michael vandt duatlon, var, at de andre deltagere var ekstremt overvægtige og ude af form Hvornår kommer Morten Er det Søren, der kommer kravlende der Michael Madsen og Søren Olesen Og til de, der ikke kender de normale distancer ved triatlon, kan det fortælles, at distancerne kan variere. Og man har sågar hørt om nogle, der gennemfører en Ironman, som jo som bekendt består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb. Kender vi nogen, der kan finde på det??? Af Søren Olesen, Morten Bruhn, Michael Madsen, Karina Torstensen, Mette Mouritzen, Mette Grønvaldt, Jeanette Hall, Johnny Larsen, Helle Ludvig og Susanne Andersen

Stafetten var vi bare heldige Benedicte Stokkeby Kock godt hjulpet frem af Susanne Andersen Regn og regn, stafet i Fælledparken mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag sagde vejrudsigten tørvejr, og glade blev både Sportsklubben og Vinklubben, for det var jo om torsdagen, at 30 fantastisk dygtige KTS ere skulle løbe i mål båret frem af 12 entusiastiske KTS-heppere. Løberne, der havde løbet de 3 første dage, havde løbet græsruten i sænk, og ruten måtte omlægges, så den gik ad grusstier og asfaltveje. Det generede ikke KTS-løberne og slet ikke holdet fra Sukkertoppen, der løb i mål på 1 time, 56 minutter og 4 sekunder, en gennemsnitstid på 23 minutter og 28 sekunder godt gået Klaus Hermansen, Troels Royster Olsen, Erik Allerslev Rasmussen, Claus Thøgersen og Asghar Saeidi. Tiderne for de øvrige hold var: 2 timer, 8 min. og 20 sek. 2 timer, 10 min. og 17 sek. 2 timer, 20 min. og 29 sek. 2 timer, 22 min. og 4 sek. 2 timer, 37 min. og 24 sek. Holdet, der med Peter Lyngsø i spidsen kom sidst i mål, har allerede nu bebudet, at tiden til næste år vil blive væsentligt forbedret. Da alle var kommet i mål, hyggede løbere og heppere sig med en overdådig buffet med laks, flæskesteg, oksesteg og forskellige oste samt øl, vand og vin. Aftenen sluttede med et flot festfyrværkeri og det var stadig tørvejr. Sportsklubben og Vinklubben glæder sig allerede nu til at arrangere stafetten igen til næste år og vi håber selvfølgelig på, at rigtig mange igen vil løbe, og vi håber selvfølgelig også på at se en masse glade heppere. På vegne af Sportsklubben og Vinklubben Dorte Reinholdt Alle guderne og Eva var med os Os er 88 forventningsfulde KTS ere og medløbere til forestillingen THOR i Ulvedalene med italiensk buffet på restaurant Skovly på Bakken. Guderne havde hørt vore bønner og arrangeret det flotteste lune sommervejr, man kunne ønske sig. Desværre havde Skovly glemt, at vi kom, så der var ingen plads og ingen italiensk buffet. Vores store held var, at vi har Eva! Eva klarede at rydde plads til os alle og fremtrylle en grillbuffet og drikkevarer i rigt mål til den fastlagte tid, sådan! Velforsynede og i god ro og orden gik vi den dejlige tur i den som- merklædte Dyrehave ud til teaterpladsen, hvor de kongelige guder skulle opføre dramaet om Ragnarok. Eva havde naturligvis skaffet os de allerbedste pladser. Der blev drama, Thor alias Lars Bom blev smidt af hesten på vej til mødet med Nornerne. Han kom heldigvis i sadlen igen, og vi oplevede et festligt og meget spektakulært drama med store folkemængder, ryttere, bueskytter, jætter og guder i flotte kostumer og en fantastisk scenografi. Således lykkes alt, når guderne og Eva er med os, og vi takker for en hyggelig og festlig aften. Anders Christensen 20