Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste år i kommunerne 6. Hvordan kan man som opholdssted forholde sig til DSM 7. Spørgsmål og svar
Formålet med denne session 1. Informere om DSM og de muligheder og krav der stilles 2. Fokusere på forskellen mellem Sverige og Danmark 3. Fortælle om hvordan man i praksis arbejder med DSM i Hvidovre kommune 4. Pege på de muligheder opholdsstederne har for at samarbejde med kommunerne
Forskel på Sverige og Danmark 1. Mange flere børn og unge anbringes i familiepleje, i Borås 75% og i Danmark 50% 2. Anbringelse på institution er væsentlig kortere, 6-9 mdr. 3. Man griber tidligere ind og med mindre alvorlige indsatser 4. Der findes en bred vifte af afprøvede indsatser 5. Den unge skal så vidt mulig blive i sit eget område 6. 44% af Borås foranstaltnings budget bruges på forebyggende indsatser
Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 1. Projektet løber frem til 2017 2. Der indgår 3 partnerskabskommuner og 21 såkaldt referencekommuner, der har en løsere tilknytning til projektet 3. Partnerskabskommunerne afprøver tankerne i DSM med støtte fra Socialstyrelsen 4. Referencekommunerne følger projektet og deltager i drøftelser af de erfaringer der gøres
Partnerskabs og reference kommuner Partnerskabs kommuner Haderslev, Herning og Hvidovre Reference kommuner København, Hillerød, Lyngby- Taarbæk, Odsherred, Roskilde, Rudersdal, Svendborg, Guldborgsund, Kerteminde, Kolding, Nyborg, Ringsted, Slagelse, Næstved, Odense, Brønderslev, Jammerbugt, Randers, Syddjurs, Vesthimmerland og Viborg
Den svenske model i praksis Indsatstrappen
Virkning Forventede virkninger af intensiv tidsbegrænset anbringelse - Kvalitative gevinster Tidsbegrænsede anbringelser, med et normalitets fokus, kan med den rette familie behandlings fokus medvirke til at, igangsætte en positiv proces for børn/unge og deres familier. En proces, som kan fortsættes i mindre indgribende tilbud efter ca. 9 måneders anbringelse. Denne proces indebærer, at barnet/den unge inkluderes i normalmiljøet. Indsatsen vil endvidere medvirke til øget trivsel for børnene og forbedrede kompetencer for integration i samfundet. For børnenes/de unges familie og netværk vil indsatsen medvirke til at øge deres muligheder for at drage omsorg og støtte børnene/de unge, og de vil blive ansvarliggjort for børnenes/ de unges liv i større udstrækning end i dag. Dette vil også bidrage til at skabe tættere og mere givende relationer mellem børnene/de unge og deres familier. Herudover kan indsatsen være medvirkende til at forebygge anbringelse af søskende. Ved at forkorte barnets/den unges institutionsophold, minimeres risikoen for negativ udvikling. Økonomisk gevinst
Økonomiske gevinster På trods af at taksten for tidsbegrænsede anbringelser er højere end taksten for traditionelle døgnanbringelser, burde den samlede opholdspris være betydelig lavere ved udskrivning, idet der samtidig er tale om en betydelig reduktion i den gennemsnitlige anbringelsestid, hvorfor der samlet set realiseres en økonomisk gevinst. Den økonomiske fordel, kan ved manglende opfølgning, eller ved manglende udskrivnings plads i f. eks, plejefamilie eller egen bolig udhules en del.
Gennemsnitlig opholdsudgift Anbringelse på Porten før d. 1. januar 2016. Gennemsnitlig indskrivnings tid x med dags takst (548 dage x 2060) = 1.128.880 kr. Tænkt kort tids anbringelses forløb (278 dage x 2620) = 728.360 Kr. Tænkt besparelse = 400.520 Kr. Eksempler fra Toften i Herning Besparelse pr. anbringelse = 270.110 Kr. Eksempel fra Claudisvej i Herning Besparelse pr. anbringelse = 532.324 Kr.
Anbringelses forløb: Før selve anbringelsen iværksættes, skal følgende aftales. Hvilken udskrivnings dato aftales (normalt 9 måneder fra indskrivning) Hvor udskrives den unge til Hvis der arbejdes mod hjemskrivning, hvor meget og hvordan involveres forældre og øvrigt netværk så under forløbet. Hvis der arbejdes mod anbringelse i plejefamilie (ned af indsats trappe) hvornår og hvordan involveres den kommende plejefamilie i forløbet. Hvis der arbejdes mod en mindre indgribende institutions anbringelse, hvornår og hvordan involveres den mindre indgribende institution i forløbet. Hvordan sikre institution at der konstant arbejdes mod øget normalitet for den unge. Aftaler med den unges myndigheds sagsbehandler om opfølgnings møder.
Opfølgningsfrekvens - anbringelser 2 uger efter at barnet er flyttet ind Opstartsmøde m. barn, familie og leverandør 6 uger efter opstartsmøde Første opfølgningsmøde med deltagelse af netværk Incl. børnesamtale og statusskrivelse 6 uger efter opstartsmøde Opfølgningsmøde med deltagelse af netværk Incl. børnesamtale og statusskrivelse Herefter hver 6. uge Opfølgningsmøde med deltagelse af netværk Incl. børnesamtale og statusskrivelse
Forandring af mindset Nuværende mindset kontra nyt mindset Medarbejderne er de anbragtes primære relationer Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og permanente relationer En stabil institutionsanbringelse er et mål Institutionsanbringelse er en undtagelsestilstand eller en nødsituation Fokus på stabilisering Fokus på udskrivning fra indskrivningens start Primært arbejdsfokus er inden for institutionens rammer Primært arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til Barnet overleveres til andre ved udskrivning Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv.
Forandring af mindset Døgninstitutioner er et anbringelses sted Anbringelser er et tilbud som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for institutionen så hurtigt som muligt Begrænset inddragelse af forældre Forældre får et selvstændigt indsatsfokus Primære arbejdsfokus inden for institutionens rammer Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, som institutionen har defineret De anbragte skal ind i en hverdag, som de og deres forældre har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen
Uddrag fra metodecentret, evaluerings rapport Intensive anbringelser praksisbeskrivelse En række døgninstitutioner og opholdsteder i Danmark har siden Claudisvej og Toften påbegyndte deres udviklingsprojekt, igangsat lignende initiativer og der planlægges implementering af intensive anbringelseskoncepter i flere kommuner. Som det fremgår af denne rapport, er der tale om en meget åben tilgang med meget få behandlingsmetodiske forandringer. Det betyder på den ene side, at tankegangen i konceptet principielt kan anvendestil mange forskellige målgrupper og mange forskellige døgntilbud. På den anden side betyder det også, at de institutioner og opholdsteder, som ønsker at implementere denne tankegang i egen praksis, bør være opmærksomme og omhyggelige i omsætningen af principperne til praksis
Hvordan kan man som opholdssted vurdere DSM 1. Er vi interesseret i at indarbejde tankerne fra DSM 2. Hvordan harmonerer vores nuværende arbejdsform med DSM 3. Hvilke ændringer vil være nødvendige for at vi kan tilbyde kommunerne et samarbejde baseret på hele eller dele af DSM 4. Har vi særlige kompetencer som vi kan tilbyde kommunen i den forbindelse
Hvordan kan vi gribe DSM an i f. t. kommunerne i nærheden a. Kortlægge det nuværende samarbejde med kommunerne b. Mødes med kommunerne om fremtidigt samarbejde og drøfte DSM c. Drøfte hvordan et evt. samarbejde kan foregå, hvis kommunen ønsker at indføre DSM helt eller delvist
DSM og LOS Tak for opmærksomheden og tid til spørgsmål