Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø nst@nst.dk J. nr. 4201-00864 Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR DK 34 56 90 37 16. maj 2016 Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016 For det første er det en meget kort høringsfrist. Godt nok fremgår det af høringsbrevet, at det er dateret 28. april, men det kommer først i landbrugsmedierne den 4. maj. Når man så googler efter den faglige udredning, er det ikke muligt at google den i weekenden 7.-8.maj. Kun via relationer i bestyrelsen lykkes det at få mailet udredningen sent søndag aften den 8. maj. Dermed er der reelt kun 8 dage (heraf tre feriedage) til at få læst 104 sider og skrevet høringssvar inden deadline i pinseferien. Det er simpelthen alt for kort tid! På trods af disse tekniske udfordringer kvitterer Danske Vandløb for muligheden til at kommentere Faglig udredning om grødeskæring i vandløb udarbejdet efter kommissorium stillet 20. november 2015 af Miljøog Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Det er åbenlyst, at Miljø- og Fødevareministeriets hensigt med udredningen har været, at der udarbejdes anbefalinger til, hvordan grødeskæring skal praktiseres, således at effektiv og velfungerende afvanding i høj grad tilgodeses, jf. opdraget fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det af ministeriets kommissorium for arbejdet fremgår (citat): Effektiv og velfungerende afvanding med sikring af vandspejlsforhold under drænniveau er helt essentiel for plantedyrkning og dermed for landbrugets konkurrenceevne samt Regeringen lægger vægt på at sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor i vækst samt Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at der på baggrund af gældende lovgivning udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding samt Forskergruppens opgave bliver at udarbejde en faglig rapport om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan vedligeholdes på en måde, så effektiv og velfungerende afvanding så vidt muligt sikres. I det lys forekommer det helt forkert, at udredningen i sammenfatning og konklusion helt forbigår at svare på opdraget, og derimod stort set udelukkende drejer sig om, hvordan hensyn til miljøet kan tilgodeses, med anbefalinger om, dels (citat): at undlade at slå grøde, dels (citat): at begrænse både antallet af grødeskæringer og omfanget af grødeskæringen. Dette fokus er så meget mere besynderligt, al den stund grødeskæring jo ikke foretages for at udvise hensyn til miljøet. Grødeskæring har alene et formål om at sikre afvandingsforholdene. I følge udredningen medfører reduktion af omfanget af grødeskæring eller ændring af grødeskæringsmetode fra skæring i fuld bredde til f.eks. skæring af grøde i en strømrende som hovedregel, at vandføringsevnen reduceres, dels fordi ændringen på sigt medfører en indsnævring af vandløbsprofilet, [1]
dels på grund af øget ruhed (lavere Manningtal) som følge af tilstedeværelsen af mere grøde. Det fremgår i overensstemmelse hermed af udredningen, at (citat): der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem. I følge vandløbslovens 27 skal vandløb vedligeholdes således at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dermed er den reduktion af vandføringsevnen, som følger af den ændrede vedligeholdelse, og som dokumenteret har fundet sted, ulovlig. Følgelig er ændringen af vedligeholdelse, herunder udredningens anbefalinger citeret herover, også ulovlig. Da det fremgår af kommissoriet for udredningen, at udredningen skal give anbefalinger inden for lovgivningens rammer, må udredningen revideres med henblik på at holde sig inden for lovgivningens rammer, herunder 27. Den ulovlige reduktion af vandføringsevnen via ændret vedligeholdelse kan dokumenteres på mange åer. Som eksempel kan nævnes Åmose Å ved Ugerløse bro, hvor det af nedenstående Q/h plot ses ved de sorte pile, at ved vandspejlshøjden 25,6 m er vandføringsevnen gået fra 1650 l/s til 550 l/s fra 1981 til 2010. Over denne periode er den lovpligtige vandføringsevne reduceret til en 1/3 (Kilde for dokumentation: Jan Hjeds). En grødeskæring, der sikrer vandføringsevnen i forhold regulativets bestemmelser, vil i princippet kræve en til flere grødeskæringer i fuld bredde. Ønsket om samtidigt at tilgodese flora og fauna, så vandløbet opnår en god miljømæssig tilstand, vil i de fleste tilfælde kræve udvidelse af vandløbets skikkelse, at såvel den ved regulativ fastlagte vandafledning kan fastholdes, som at udforme vandløbsskikkelsen således, at der skabes plads og vedligeholdelsesanvisninger i regulativet, til at god økologisk tilstand samtidigt med vandafledning kan fastholdes. Langt de fleste vandløbsregulativer lever ikke op til både vandafledning og god økologisk tilstand, da regulativerne ikke er opdateret til nutidig og fremtidige samfunds- og klimaforhold. Dette indebærer et [2]
behov for, at ministeriet iværksætter en opjustering af vandløbslov og regulativer for at fastlægge skikkelse, drift og vedligeholdelse af fremtidens vandløb. Det skal understreges, at såvel ældre som ny forskning viser, at utilstrækkelig eller periodevis utilstrækkelig afdræning af dyrkningsjorder forårsager nedsat udbytte af afgrøde, og dermed manglende indbygning af såvel N som P, da rødder i vand rådner. Denne manglende planteproduktion kunne på landsbasis fastholde mange tons N og P, der derved ikke efterfølgende udvaskes til vore søer og kystfarvande. Udredningen har ikke bestræbt sig på at finde nye eller bedre metoder til at tilgodese afvandingen via grødeskæringen, men har alene fokuseret på forskellige varianter af den relativt virkningsløse grødeskæring, der vidt udbredt praktiseres, hvor toppen af grøden blot kappes under vandspejlet, mens stubbe, vækstpunkter og jordstængler efterlades intakte, og hvorved grøderesterne fortsat giver modstand for vandets strømning, og hvorved der ofte kommer en relativt hurtig genvækst af grøde, og hvorfor der ofte ses dårlig effekt af grødeskæringen Det havde været ønskeligt, hvis udredningen havde koncentreret sig om at finde metoder til at sikre størst mulig og længst varende effekt af grødeskæringen i forhold til aktuel vandløbsflora og vandløbstype, Af konklusionen fremgår, at (citat): Det anbefales, at der i forvaltningen i højere grad skelnes mellem vandløb med primært natur- og miljøinteresse og vandløb med primært afvandingsmæssig interesse. Vandløb med primært afvandingsinteresser kan afgrænses til små (type 1) vandløb Dette er et helt forkert synspunkt. Der er primær afvandingsinteresse i stort set alle vandløb i Danmark. Fig. 8.1, beslutningsstøtte- diagrammet lever ikke op til vandløbslovens 27. Forældet Vandløbslov samt klima- og samfundsændringer vanskeliggør, at udredning og implementering af en Faglig udredning om grødeskæring i vandløb alene vil kunne løse den ubalance, der eksisterer mellem vore vandløbs nødvendige vandafledning og en samtidig opnåelse af god økologisk tilstand. Det kræver rettidig politisk handling i form af opdatering af vandløbsloven samt udvikling af de værktøjer, der kan sikre national ensartet forvaltning af danske vandløb under fremtidens klima- og samfundsforhold. Tekstnære og faglige bemærkninger til de enkelte afsnit i rapporten I denne del af høringssvaret angives bemærkninger til de enkelte tekstafsnit i udredningen samtidig med, at der foreslås forbedringer og ændringer i forhold til udredningen. Introduktionen På side 9 i 3. afsnit: Gennem de seneste århundreder, og særligt i perioden 1850-1950 er noget nær alle vandløb i større eller mindre grad blevet ændret af menneskelig aktivitet. Dette burde være skrevet med fed og store bogstaver, da det er noget, der bør huskes ved gennemlæsningen af hele rapporten. Vores afvandingskanaler er kritisk infrastruktur på samme måde som vores veje og rent faktisk en grad mere væsentlige, da de samtidig er fundamentet for vores vejes afvanding. Kan vandet ikke komme af vejen, bliver vejens fundament hurtigt blødgjort med det resultat, at der hurtigere kommer huller i vejen. At fylde vores afvandingskanaler med grøde svarer til at plante træer midt på motorvejen. Det ødelægger vores infrastruktur! [3]
På side 13 nederst: Dokumentationen af grødeskæringens effekt og særligt effekten af forskellige grødeskæringsmetoder og strategier for vandføringsevnen og på vandløbskvaliteten er kun i meget begrænset omfang dokumenteret. Var det så ikke en ide at få sat de målestationer op, så man kan dokumentere effekten? Grødeskæring i vandløb På side 16 nederst: Den tåler bedre end andre arter grødeskæring, hvorunder bladene klippes eller skæres af, men vækstpunktet efterlades i bunden, så nye blade hurtigt kommer op på samme måde, som man kender det fra plænegræs. Her er løsningen at få renset åen op, så rødderne kommer med op. Det er for nemt for planten at skyde igen, når rødderne forbliver intakte. Side 21 nederst: Grødeskæringen frigør en puls af iltforbrugende organisk stof.,. Her glemmes det totalt, at den afklippede grøde lægges op på land og at grødeskæring medfører en højere vandhastighed. En højere vandhastighed ilter vandet bedre til glæde for fisk og andre iltforbrugende organismer i vandet. Side 26 sidst i øverste afsnit: Det afspejler at i ingen andre lande er grødeskæring så udbredt et fænomen som i Danmark. Kan det virkelig passe? I lande som Holland, der fra naturens side ligger lavt og har inddæmmet store arealer, er der ikke tvivl om at der er meget stort fokus på grødeskæring. Der er måske ikke lavet så mange studier af det, fordi man ud fra erfaringen ved, at det virker. I Danmark er det vores store hensyn til miljøet (og det er fint nok) der gør, at vi grødeskærer i stedet for blot at grave det væk, der er i vejen for vandføringsevnen, som man gør i mange andre lande (som f.eks. Litauen). Side 26 sidste sætning: I bredere vandløb kræves buske og træer for at opnå skygning, fx elletræer. Her glemmes det, at elletræer er kvælstoffikserende og at de sagtens kan tåle at have rødderne ude i vandløbet. Det betyder, at kvælstoffet fikseres direkte ude i vandløbet med større kvælstofudvaskning til følge. Se f.eks. om rødel her: https://da.wikipedia.org/wiki/r%c3%b8d-el Side 31 under fuldskæring: Det kan være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand ved fuldskæring, idet planterne fjernes næsten komplet og dermed reduceres levestederne for smådyr og fisk drastisk. Hvorfor ikke sørge for at fuldskære den ene brink, hvor man så har vandafledning og lade den anden brink stå til natur? Effekter på vandstand og vandføringsevne Side 34 første sætning: Jo mindre fald vandløbet har, des længere strækning vil være påvirket af en lokal opstuvning. Det understreger jo, at grødeskæringen særligt skal fokuseres på flade vandløb. Hvorfor skriver man ikke det direkte i rapporten? Side 34 linje 6: Eksempelvis vil det betyde at et vandløb på 1 meters dybde og med fald på 1 promille vil kunne påvirke vandstanden ca. 1 km opstrøms. På Lolland findes flere afvandingskanaler med kun 0,1 promilles fald, hvilket så i samme situation betyder opstuvning ca. 10 km ind i landet! Det gælder især for de vandløb, der afvander ud til Nakskov Fjord og Rødby Fjord. Tilsvarende situationer kan også findes andre steder i landet. [4]
Side 35 første linje: Der ses en tendens til at grødeskæringernes direkte effekt på vandstanden er størst i visse af de nord- og vestjyske vandløb, især der hvor faldet er ringe. Igen her bliver Lolland glemt, da der er meget ringe fald på lollandske vandløb. Tilmed er det Danmarks dyreste og mest frugtbare landbrugsjord som oversvømmes, hvis grødeskæringen droppes. Side 35 andet afsnit 4. linje: I undersøgelsens samtlige 3026 vurderede grødeskæringbegivenheder reduceres vandstanden med mellem 1 og 73 cm ved en grødeskæring. Hvorfor har man ikke her plottet vandstandsfaldet som funktion af faldet på vandløbet? Man ville her ganske sikkert kunne påvise en direkte sammenhæng mellem fald på vandløb og vandstandsfald. Dermed ville man meget bedre kunne identificere hvilken størrelsesorden faldet på vandløbet skal være for at grødeskæring er relevant. Side 37 nederst: Online data for vandstand og nedbør kan nyttiggøres som beslutningsstøtte til, hvornår grødeskæringer skal gennemføres. Det kræver enorm kapacitet hos vandløbsmyndigheden, hvis den skal kunne nå at grødeskære vandløb i sidste øjeblik. Side 40 næstsidste linje: Praksis for grødeskæring vil derved have stor betydning for aflejring og erosion og dermed hvordan vandløbsprofilet udvikler sig på længere sigt. Her ville det være en god ide med Hjulstrøms diagram som vist herunder: https://dlgb.files.wordpress.com/2008/09/hjulstrom_curve_task.jpg Af det diagram ses det, at i vandløb med lav vandhastighed -som især findes i flade oplande - er udfordringen sedimentation. Hvis grøden får lov at stå, nedsættes vandhastigheden og sedimentationen øges, hvilket medfører bundhævning. Grødeskæring er derfor nødvendig og vigtig i flade vandløb! Natur og fauna har også glæde af en god vandhastighed, så vandet kan blive iltet, så der ikke forekommer iltsvind! [5]
Side 41 4. sidste linje: Grødevæksten og skæringerne har stor betydning for vandstanden i Årup Å Årup Å er også et vandløb med meget ringe fald (0,1 promille på strækningen ved målestationen). Dette understreger endnu engang at grødeskæring hjælper på vandstanden i flade vandløb, og at der derfor vil være meget stor effekt af at koncentrere grødeskæringen på strækninger med ringe fald. Effekter på økologisk tilstand I dette kapitel tales meget om Dansk Vandløbsfauna Indeks og man glemmer fuldstændig, at det er et dansk opfundet indeks, der ikke bruges i andre lande og derfor ikke har mulighed for at blive sammenlignet med andre lande. Ligeledes lever Dansk Vandløbsfauna Indeks ikke op til de krav, som EU har stillet i Fiskevandsdirektivet, som beskrevet i følgende link: http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/05/fiskevandsdirektivet-eller-den-danske-metode/ Ligeledes fokuseres der utrolig meget i smådyr og planternes velfærd i og ved vandløbet. Hvad med regnormenes og de andre organismers velfærd i den jord, der bliver afvandet. Ved oversvømmelse pga. af manglende grødeskæring drukner disse! Side 44 sidste afsnit linje 2: Reguleringen af flertallet af danske vandløb (flere 90 %) kombineret med tidvise opgravninger af vandløbsbunden fastholder vandløbene i en tilstand, hvor ensartede fysiske forhold dominerer. Ja selvfølgelig for det er kritisk infrastruktur ligesom vejene. Vejene bliver også fastholdt i ensartede fysiske forhold, fordi vi som mennesker har brug for det! Vi lader jo ikke vejene gro til i træer og buske, for så ødelægges vores infrastruktur. Rent faktisk burde vandløbene måske ligge i Transportministeriet sammen med vejene, da de primært er infrastruktur og kun sekundært miljø. Side 45 første linje: Ligeledes spiller spærringer en væsentlig negativ rolle for vandrefisk som ørred og laks, men reelt også for adskillige andre fiskearter (og smådyr som fx.stormusling). Her er en fælles interesse både fra et afvandings- og miljøsynspunkt om at få dem fjernet. Side 45 andet afsnit 5. linje: Forhøjede næringsstof niveauer påvirker især planternes sammensætning og fordeling. I den situation skal slam og sand i vandløbet da bare renses op, så næringsstofferne kommer op på marken i stedet for at påvirke vandmiljøet. Side 56 andet afsnit 3. linje: Derfor vurderes effekten af brinkskæring som den eneste skæringsmetode at have positiv indvirkning på plantesamfundene i sådanne små vandløb og derfor at foretrække frem for andre metoder. Det er da godt. Så skal vi bare have indført fuld brinkskæring på begge sider af vandløbene, da glatte skråninger på vandløbene i den grad forbedrer afvandingsevnen! Afledte effekter af grødeskæring Side 61 andet afsnit første linje: Det finkornede sediment som er i transport i vandløbet stammer fra fire hovedkilder: 1) Erosion af vandløbets bund og brinker. Her kan man også bruge Hjulstrøms diagram, der er beskrevet i kommentaren til side 40. Det gælder ganske enkelt om at have en vandhastighed, der ikke er for langsom således at sediment bundfælder og heller ikke en vandhastighed der er for hurtig, hvis erosion skal undgås. Side 61 sidste afsnit linje 3: Planternes tilstedeværelse i vandløbet sænker middelstrømhastigheden, fordi der i og omkring planterne opstår områder med lav strømhastighed. Her glemmer man så at nævne, at [6]
ved den lavere strømhastighed får man langt mere sedimentation, der giver bundhævning og dykkede dræn. Side 62 3. afsnit første linje: Over strækninger opmagasineres store mængder sediment, organisk stof og bundet til dette kvælstof og ikke mindst fosfor i løbet af sommeren i grødeøerne. Hvis man sørger for at oprense åen i starten af efteråret kan man få disse næringsstoffer op på marken, så de ikke ender ude i vandløbsrecipienten! Side 65 første linje: Kvælstof tilføres vandløbene som opløst kvælstof, enten som ammonium eller nitrat. Oprensning af kanalerne kan fjerne disse næringsstoffer fra vandmiljøet og få dem op marken, så de bliver udnyttet på fornuftig vis i stedet for at ende ude i vandløbsrecipienten. Side 65 sidste afsnit linje 1: Skæring af grøde reducerer muligheden for at få fjernet kvælstof ved denitrifikation i vandløbet dog afhængig af hvor omfattende grødeskæringen er. Hvis manglende grødeskæring giver oversvømmelser af landbrugsjorden, kan afgrøderne ikke optage kvælstoffet, som derfor risikerer at ende i vandløbet. Derfor skal der grødeskæres, så drænene ikke er dykkede, for at afgrøderne kan komme i dybden og trække kvælstof op af jorden i stedet for. Side 67 andet afsnit første linje: Partikeltilbageholdelse er meget vigtigere for fosfor end for kvælstof, fordi fosfor i langt højere grad transporteres på partikelform. Hvorfor foreslår man ikke her oprensning af vandløbene, så næringsstofferne kan komme op på marken i stedet for at genere i vandløbet? Side 68 næstsidste afsnit linje 3: En hurtig transport af vand fra mere kuperede opstrømsarealer til fladere arealer kan betyde opstuvning nedstrøms med oversvømmelse til følge. Brug Hjulstrøms diagram! Flyt evt. grødeskæringsressourcer fra det kuperede terræn og ned på det flade terræn. Den øgede grødeskæring på det flade terræn vil hjælpe med at få vandet hurtigt væk og den mindre grødeskæring på det kuperede terræn vil sænke vandhastigheden der, så vandet ikke løber lige så hurtigt til det flade terræn og samtidig undgås sedimentation. Sediment som ellers vil have tendens til at sedimentere nedstrøms på det flade terræn. Side 70 3. afsnit linje 7: De største stigninger forventes på det sydlige Sjælland og Lolland Falster, hvor en 10-årshændelse i sommerperioden er estimeret til hhv. 1,5 og 2 gange over det nuværende niveau. Dette understreger, vi skal have ændret vandløbsloven så der bliver taget bedre hensyn til afvandingen i fremtiden. Danmarks bedste og dyreste landbrugsjord risikerer at drukne sammen med de store eksportindtægter til Danmark, hvis vi ikke får jorden ordentligt afvandet! Side 70 sidste afsnit linje 2: Jo tættere vandstanden i vandløbet ligger på det omliggende lands terrænkote dvs. jo fladere landskabet er, jo større risiko er der for at vandstanden i vandløbet begrænser afdræningen. Det er lige netop situationen for Danmarks bedste og dyreste landbrugsjord. Den oversvømmes, hvis man ikke får intensiveret indsatsen med at få vandet væk, hvor værktøjer som oprensning af vandløb og intensiveret grødeskæring på flade strækninger skal tages i brug. Side 74 fjerde afsnit første linje: I sommerperioden vil drænede områder herunder drænede lavbundsarealer derfor kunne påvirkes af grøde, hvis vandstanden som følge af grødevækst og en eventuel bundændring som følge af sedimentation i grøden overstiger drænudløbenes kote. I 2011 blev der på Lolland set mange eksempler på store økonomiske tab pga. manglende grødeskæring. I Danske Vandløb har vi set eksempler på tab i størrelsesordenen 3.000 kr. pr. ha pga. manglende grødeskæring! Tabet var så stort i hele Lolland Kommune, at man indførte et tillægsregulativ efterfølgende med intensiveret [7]
grødeskæring på langt størstedelen af vandløbene i kommunen. Et eksempel på tillægsregulativet ses på de sidste to sider fra følgende link: http://www.lolland.dk/files//files/natur/vandloeb/vandlobsregulativ_7l.pdf Ligeledes fik man igangsat et klimatilpasningsprojekt på denne baggrund som der kan læses om herunder: http://www.lolland.dk/om-kommunen/projekter/klimatilpasningsprojekt-i-roedby-fjord.aspx Side 75 tabel 6.1 er en meget væsentlig tabel, der viser, at blot 20 cm neddykket hovedledning betyder oversvømmelse af 200 m af ledningen. Her mangler et estimat på, hvor mange ha en sådan oversvømmet hovedledning har ansvaret for at afvande, og hvor store økonomiske konsekvenser det har. Det kan hurtigt blive til rigtig mange hektar og rigtig mange penge! Side 75 sidste afsnit 3. sidste linje: Høsten af majs og sukkerroer i oktober udgør en særlig pakningsrisiko, da vandindholdet i jorden på dette tidspunkt normalt er steget pga. øget nettonedbør og dræningssæsonen er startet. Roer høstes i dag til og med december måned, og at afvandingen derfor også skal være perfekt på det tidspunkt. Side 76 4. afsnit 7. linje: En begrænset roddybde betyder dog et mindre jordvolumen at optage næringsstoffer fra og støre vandstress. Dermed øges risikoen for udvaskning og netop derfor skal vandafledningen være perfekt, så rødderne kan komme ned i dybden og optage de næringsstoffer, der ellers vil ende i vandmiljøet. Side 78 andet afsnit 2. linje: Risikoen for udvaskning af især sorberende pesticider og fosfor stiger væsentligt, når makroporrer over dræn aktiveres, og det forekommer hyppigere under dårligt drænede forhold. Det understreger at også af hensyn til pesticid belastningen, skal afvandingen fungere! Side 78 3. afsnit sidste sætning: Hyppigere ekstremhændelser i sommerperioden kan vanskeliggøre alle typer af markoperationer i sommerperioden, ikke mindst høst og etablering af efterafgrøder. Her glemmes størrelsen på de økonomiske tabsværdier, hvis man ikke kan høste afgrøderne i tide. Vurdering af grødeskæring og grødeskæringsmetoder Side 79 3. afsnit første linje: Vandløb med primært afvandingsinteresser kan afgrænses til små (type 1) vandløb, som ikke er omfattet af hverken Naturbeskyttelsesloven, Lov om Vandplanlægning eller er beliggende i Natura 2000 områder. Nej på Lolland er der flere afvandingskanaler med pumpestation ude i enden, der ligger i kategori 2. De må, kan og skal kun have primært afvandingsinteresser, da der jo ligger en pumpestation ude i enden og forhindrer f.eks. fisk i at interessere sig for afvandingskanalen. At det er afvandingskanaler med primært afvandings interesser illustreres i øvrigt med nedenstående billede af Ryde Å ude ved pumpestationen fra Højreby Lokalhistoriske Arkiv: [8]
Ryde Å blev altså ikke gravet med håndkraft, skovl og spade for sjov. Dette gælder tilsvarende for mange af vores andre afvandingskanaler. Ryde Å ligger for øvrigt i kategori to da oplandet er 74,6 km 2 som det fremgår på side 31 i pdf-filen som fremkommer vha. af nedenstående link: http://www.lolland.dk/files//files/natur/vandloeb/vandlobsregulativ_7l.pdf Samtidig glemmer man, at på side 9 i 3. afsnit i udredningen står skrevet : Gennem de seneste århundreder, og særligt i perioden 1850-1950 er noget nær alle vandløb i større eller mindre grad blevet ændret af menneskelig aktivitet. Derfor har noget nær alle vandløb afvandingsinteresser, ellers ville man jo ikke have ændret ved dem. Side 80 andet afsnit linje 1: En undersøgelse af 3026 grødeskæringer, viser et gennemsnitligt fald i vandstanden på 16 cm med en variation på mellem 1 og 73 cm. Her glemmer man fuldstændig at opgøre tallene i forhold til faldet på vandløbet. Ligeledes betyder 16 cm rigtig meget på en hovedledning med kun 1 promilles fald, da de 16 cm svarer til 160 meter af hovedledningen. Side 80 andet afsnit linje 5: De største grødeskæringseffekter på vandføringsevnen findes i vandløb med ringe fald, en vis vanddybde (0,5-1,5 m) og en relativ stor vandføring året rundt. Dette understreger jo at man især skal grødeskære de flade vandløb. Side 80 tredje afsnit linje 1: Genvækst af grøden er afgørende for, hvor længe effekten af en grødeskæring varer. Ved oprensning kan man få fjernet rodnettet på vandplanterne og dermed har de langt sværere ved at skyde igen! Side 82 andet afsnit: Dræn er traditionelt designet til at have frit udløb i forhold til vandstanden. Der er dokumenteret stigende afstrømning i Danmark og ligeledes er der dokumenteret nedgang i [9]
vandføringsevnen i mange vandløb fra 1976 og frem. Dette kan være stærkt medvirkende til, at de oprindelige designkriterier for drænudløbene var overholdt den gang, men ikke overholdes længere! Side 82 tredje afsnit linje 5: Der er imidlertid ingen forskning, der belyser udbyttetab som følge af høj vandstand i rodzonen om sommer. Jo der findes få nye resultater se: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2014_prog_tema_jord.aspx#17 Samtidig er der dog behov for at iværksætte ny forskning der kan estimere det nationale årlige tab af udbytte og næringsstoffer på grund af temporer eller utilstrækkelig dræning. Side 82 4. afsnit 6. linje: En 5-20 cm neddykning af dræn vil oversvømme hoveddrænledningen i størrelsesordenen fra 50-200 m fra vandløbet, såfremt hældningen er 1 promille. Her mangler så et estimat på, hvor mange hektar det berører og ligeledes hvor store økonomiske værdier, det drejer sig om for den enkelte lodsejer og for samfundet. I situationen med de 200 m hovedledning på begge sider af vandløbet svarer det til 400.000 m 2 = 40 ha pr km vandløb blot ved en vandspejlshævning på 20 cm! Og i eksemplet med Åmose Å - nævnt tidligere -fremgår det af grafen, at vandspejlet er blevet hævet med 40 cm. Side 87 sidste afsnit 3. sidste linje: Her kan skæring af brinkplanterne være relevant, fordi det langt overvejende er dem, som udøver modstand mod vandets strømning og dermed vandafledningen under høje vandføringer og vandstande. Fint, så lad os skåret begge brinker så de bliver kortklippede og glatte så vandet kan komme hurtigere væk. Side 92 1. linje: Der er dokumenteret stigende afstrømning i store dele af Danmark, ligesom der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem. Dette er direkte ulovligt i forhold til vandløbsloven $27. Side 93. sidste afsnit 1. linje: Det er vanskeligt at anbefale særlige grødeskæringsmetoder for på samme tid at sikre vandafledningsevnen og den økologiske tilstand. Det skyldes at vandløbene oprindeligt - med nugældende regulativer - kun var tænkt til afledning af vand under klimaforhold, der krævede mindre vandafledning end nu. Fremtidens vandløb skal designes til både vandafledning og god økologisk tilstand tilgodeses. Det kræver, at vandløbet fra udspring til udløb sammentænkes, således at vandløbets forskelle i geologi /topografi/klima og natur tilgodeses på vandløbets delstrækninger. Afvanding og naturindhold skal tilpasses oplandets årsbestemte behov for afdræning for at tilgodese såvel dyrkningskrav som imødegå tab af samfundsværdier på grund af oversvømmelser. Det er her vigtigt at inddrage krav til vandafledningsevnen og derved udnytte oplandets bufferkapacitet i den fremtidige dimensionering. For nuværende mangler opdateret lov- og bekendtgørelsesgrundlag, der kan danne basis for dimensionering af fremtidens vandløbsregulativer. Nye regulativer bør dimensioneres efter det enkelte vandløbs behov for vandafledning hen over året. Hertil kan så komme en meddimensionering af plads til en flora og fauna der muliggør, at der opnås en god økologisk tilstand i det enkelte vandløb. Diagram på side 94: Diagrammet medfører begrænsninger i grødeskæringen ligeså snart vandløbet er omfattet af VRD, HD eller Naturbeskyttelsesloven. Det er decideret uacceptabelt, især med de klimaudfordringer vi går i møde! [10]
Øvrige kommentarer til udredningen For mange af kapitlerne handler alt for meget om natur- og miljø og alt for lidt om afvanding, der netop er en del af grundlaget for vores velfærdssamfund! Hvorfor er der ikke bare et kapitel om de økonomiske konsekvenser af manglende grødeskæring? Udredningen er jo fuldstændig blottet for de økonomiske konsekvenser, det vil få generelt at formindske grødeskæringen kombineret med de klimaforandringer, vi går i møde. Oversvømmelserne på Lolland og Falster og Sydsjælland i 2011 pga. manglende grødeskæring har været meget dyrt for de enkelte berørte grundejere og samfundet generelt. På Lolland blev der set skader i størrelsesordenen 3.000 kr. pr. oversvømmet ha. Da stort set alle afgrøder går til eksport (direkte eller indirekte gennem dyr) ud af landet er det således 750 kr. pr. ha, der tabes i momsindtægter til staten ved en sådan oversvømmelse. Det bliver til mange millioner kr. på landsplan, som samfundet kunne få velfærd eller skattelettelser for bare fra landbruget. Dertil kommer sommerhusområderne. Sommerhusområdet i Marielyst på Falster blev jo f.eks. oversvømmet, således at mange sommerhusejere måtte få erstatning fra forsikringen. At det var dyrt for forsikringerne fremgår af nedenstående graf fra Forsikring- og Pension: http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/forsikring/erstatninger/sider/erst atninger_for_vandskader.aspx I 2011 var erstatningerne på 5 mia. kr. hvor en væsentlig del af erstatningerne ville kunne være undgået, hvis man havde sørget for at skære grøde og oprense især de flade vandløb. Har vi virkelig råd til at [11]
mindske grødeskæringen for derefter at påtage os så store økonomiske skader, som for øvrigt kan blive endnu større i fremtiden pga. klimaforandringerne? Danske Vandløb anbefaler politisk handling i form af opdatering af Vandløbsloven samt udvikling af de værktøjer, der kan sikre national ensartet forvaltning af danske vandløb under fremtidens klima- og samfundsforhold - ændringer, der kan implementeres i forbindelse med 3. generation vandplaner 2021-2027. Med venlig hilsen Danske Vandløb Helge Danneskiold-Samsøe Formand [12]