Kvalitetsstandarder for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering.

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering.

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED. Træning, rehabiliteringsforløb, hjemmepleje og madservice

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

KVALITETSSTANDARDER 2018

Kvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

KVALITETSSTANDARD - Indsatskatalog for omsorgstandpleje

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

KVALITETSSTANDARDER FOR DAGHJEM, KORTTIDSPLADSER OG UDREDNINGSPLADSER. - Indsatskatalog

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder Mariagerfjord Kommune

Kvalitetsstandard for Genoptræning

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven.

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019

Kvalitetsstandard Træning

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)

KVALITETSSTANDARDER FOR TRÆNING, REHABILITERINGSFORLØB, HJEMMEPLEJE OG MADSERVICE - Indsatskatalog

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard for træning

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne

Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Serviceloven 84. Udredningspladser

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

1 of 6. Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. xx

Genoptræning og vedligeholdende

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

Genoptræning og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

Kvalitetsstandard: Træning

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Kvalitetsstandarder for

Sag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Transkript:

Kvalitetsstandarder for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Godkendt i Byrådet den

Indholdsfortegnelse. Side Indledning.. 3 Kvalitetsmål 5 Kvalitetsstandard for genoptræning.. 7 Kvalitetsstandard for vedligeholdelse af funktionsevnen 10 Kvalitetsstandard for Døgnrehabilitering.. 12 1

Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Serviceloven 139, mindst én gang om året udarbejde kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og pleje, rehabiliteringsforløb samt træning efter 83, 83a og 86 i Serviceloven. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at: Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Sikre, at der bevilges den rette indsats udfra det politiske fastsatte serviceniveau Skabe grundlag for god faglig dialog mellem myndighed og leverandør, med fokus på borgerens behov Visioner Horsens Kommune ønsker, at flest mulige borgere mestrer deres daglige liv. Er der behov for træning, rehabilitering, kompenserende hjælp eller andet vil borgerens ressourcer altid blive inddraget i opgaveløsningen. Hjælp til selvhjælpsprincippet er den bærende tilgang. Indsatser der visiteres efter Serviceloven skal: Sikre at borgerne inddrages som aktive medspillere og samarbejdspartnere. Sikre, at borgeren oplever sammenhæng i indsatsen, der har som formål at understøtte at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt så længe som muligt. Bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Der er ikke med denne udgave af kvalitetsstandarderne foretaget ændringer af serviceniveauet. Værdier Horsens Kommune ønsker at fremme den enkelte borgers mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Horsens Kommune fremmer den enkelte borgers mulighed for, at tage ansvar for sit eget liv og egen livskvalitet. Det kræver fælles indsats og fælles mål. Horsens Kommunes værdier understøtter dette sigte: Helhed Respekt Resultat Kvalitet 3

Velfærd og Sundheds fælles mindset og de fem pejlemærker Borgeren i centrum Velfærd og Sundheds virke handler om at understøtte borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve det gode, sunde og aktive liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset. At borgerne er i centrum kræver, at der tænkes og samarbejdes på tværs. Det gælder både indadtil i organisationen og udadtil med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Borgernes ønsker og drømme er nøglen til, at de kan mestre deres egne liv. Det er respektfuldt at stille krav til mennesker. Velfærd og Sundhed vil understøtte, at borgerne er motiverede til at leve op til disse krav. Indsatserne tager udgangspunkt i borgerens hele liv og understøtter borgernes mulighed for at formulere ønsker og drømme, der kan realiseres. Med udgangspunkt i de fem pejlemærker samarbejdes med borgeren om at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte. Det er en del af Horsens Kommunes værdigrundlag at skabe service af høj kvalitet, hvor sigtet med indsatsen er, at alle borgere sikres gode livsbetingelser og at tilbuddene rettes mod den enkeltes behov. Mestring handler om ens egen opfattelse af at kunne håndtere udfordringerne i hverdagen og at være selvhjulpen. Heri anerkendes borgerens forskellige ressourcer og behov, så borgerne mødes, der hvor borgeren er. Nærhed, fleksibilitet og gennemskuelighed i de offentlige serviceydelser imødeses med decentralisering af ansvar og kompetencer, så serviceydelserne tilpasses individuelt og planlægges så tæt på borgerne som mulig. 4

Ydelserne er beskrevet som eksempler i kvalitetsstandarderne, hvilket forudsætter individuel planlægning sammen med den enkelte borger. Kvalitetsmål for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og døgnrehabilitering Visitation Borgeren kan forvente, at der senest 3 uger efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom Kvalitetssikring Er der ikke truffet afgørelsen inden for de 3 uger skal borgeren kontaktes af visitator enten digitalpost eller brev. Den bevilgede træning revideres efter behov. Tilrettelæggelse af træning Senest 1 uge efter afgørelsen, kontaktes borgere af terapeut, der orienterer borgeren om, hvornår træningen begynder. Træningen tilrettelægges i samarbejde med borgeren og evt. pårørende. I komplekse forløb foretages resultat og effektmåling. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt til visitator. Der opstilles mål for træningen sammen med borgeren. Herunder afdækkes borgerens forventninger og ønsker til træningsforløbet. Træningen vurderes og koordineres i forhold til øvrige social- og sundhedsfaglige indsatser. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: Træningen understøtter de mål, borgeren og terapeuten i fællesskab har opstillet. Træningen har styrket borgeren mod et mere selvstændigt liv. Træningen har haft den ønskede effekt. Vital Horsens sikre, at borgerens svar indgår i den samlede statusbeskrivelse. Visitationsprocessen For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap- og Ældrerådgivningen. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen, med undtagelse af dag- og døgnrehabilitering, placeret i Vital Horsens. Visitator foretager en vurdering af borgerens funktionsevne i forhold til hverdagens aktiviteter. Af funktionsevnevurderingen fremgår det, hvilke ressourcer og behov borgeren har og borgerens muligheder for at mestre eget liv. Det kommer til udtrykt i funktionsniveau 0-4 som vist i følgende oversigt. 5

Funktionsevne Ingen/ubetydelige Begrænsninger 0 1 2 Lette begrænsninger Moderate begrænsninger 3 4 Svære Totale begrænsninger begrænsninger Borgeren er selvstændig og har ikke behov for person-assistance for at udføre aktiviteten. Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance for at udføre aktiviteten. Det vil inden for rammerne af bevillingen være op til den trænende terapeut, sammen med borgeren at vurdere, hvordan træningen tilrettelægges. Formålet med at tilbyde målrettet genoptræning, rehabilitering og træning til vedligeholdelse af funktionsevnen er, at borgeren opnår samme eller bedst mulige evne til at klare sig selv såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, som kognitivt, emotionelt og socialt. Det er desuden et formål at øge selvhjælpsniveauet således, at borgeren og dennes evt. pårørendes livsvilkår forbedres, at forebygge hospitalsindlæggelser samt at sikre hjemmeboende ældre muligheden for at forblive længst muligt i eget hjem. 6

Kvalitetsstandard for: Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage Serviceloven 86, stk. 1 Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov. For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap- og Ældrerådgivningen. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen placeret i Vital Horsens Ydelsen tildeles borgere, som har behov for genoptræning efter en midlertidig nedsat funktionsevne som følge af svækkelse eller sygdom. 5. Hvad er formålet med Målgruppen vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom eller ulykke ikke er behandlet i sygehusregi, og som er midlertidigt svækket. Funktionsnedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre en eller flere af hverdagens opgaver uden hjælp. Borgeren skal have et udviklingspotentiale og have evner til at kunne samarbejde om træningen. Borgeren skal aktivt kunne deltage i opstilling af mål for træningen. Borgeren deltager, men kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræningen Borgeren har behov for støtte og guidning i træningssituationen. Målgruppen vil oftest kunne beskrives som funktionsniveau 2-3 i Fælles Sprog II. At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. At undgå vedvarende eller yderlig svækkelse. At forbedre borgerens robusthed og mestringsevne således, at størst mulig livskvalitet og selvstændighed opnås. At forebygge, at der opstår behov for øget hjælp f.eks. i form af praktisk hjælp og pleje eller behov for sygehusindlæggelse. 6. Hvad er ydelsens omfang? I samarbejde med borgeren, udarbejder terapeut og andre fagprofessionelle en plan for genoptræningen. Det mål, der fremgår af afgørelsen, konkretiseres og omsættes til en individuel og skriftlig udarbejdet handleplan. 7

Endvidere aftales også hvor og hvordan træningen skal foregå. Træning inddeles i følgende kategorier 1. Udrednings - og træningsforløb 2. Udvidet monofagligt træningsforløb 3. Udvidet tværfagligt træningsforløbs 4. Rehabiliteringsforløb Ved afslutning af indsatsen modtager visitator en status for forløbet og borgerens hjælp og funktionsevne revurderes. Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. Tidsperioden vurderes individuelt og er som udgangspunkt op til 3 måneds varighed. 7. Hvilke aktiviteter indgår i Træningen kan foregå flere gange om ugen individuelt eller på hold. Genoptræningen omfatter målrettet træning i daglige færdigheder med afsæt i følgende kategorier: 1. Udrednings - og træningsforløb a. Udredning, træning, koordinering, instruktion og statusbeskrivelse 2. Udvidet monofagligt træningsforløb (træning ved enten ergoterapeut eller fysioterapeut). a. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren b. Individuel træning i eget hjem eller på center c. Holdtræning 3. Udvidet tværfagligt træningsforløbs af ergo- og fysioterapeuter. a. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren, b. Individuel træning i eget hjem eller på center c. Holdtræning 4. Rehabiliteringsforløb Interdisciplinært samarbejde omkring a. Udredning og koordinering b. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren c. Holdtræning, suppleret med individuel træning og bassin træning d. Opfølgning i eget hjem Foregår på Langmarksvej 85 i Horsens eller Vesterled 1 i Brædstrup. Det interdisciplinære team kan suppleres med socialrådgiver og neurolog. Eksempler på træning: Muskelstyrke og kondition Kognitive færdigheder Smertehåndtering Ledbevægelighed Deltagelse i aktiviteter Deltagelse i samfundslivet Hjælpemidler, som borgeren har fået bevilliget, skal 8

anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. 8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Under hele genoptræningsforløbet inddrages borgeren i justering af mål og handleplan samt hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Omfatter ikke borgere, der selv kan varetage træning eller er i træningsforløb i andet regi på baggrund af samme vurdering. F.eks. ældreidræt, gigtforeninger, idrætsforeninger, fitness eller andre foreninger uanset afstand til tilbuddet. Borgere er ikke berettiget til en genoptræning: Hvis der ønskes træning med sammenfaldende problemstilling, som der allerede trænes med via Sundhedsloven 140 eller serviceloven 83a. Specialiseret tilbud eller behandling der hører ind under vederlagsfri fysioterapi. Tilbud, der kan imødekommes af forløb til borgere med kronisk sygdom i Vital Horsens eller smertebehandling i regionalt regi. 9. Hvem leverer Ergoterapeut og fysioterapeut eller andet sundhedsfagligt uddannet personale, som varetager opgaven under ansvar af 10. Kompetencekrav til leverandøren? 11. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? 12. Hvordan følges op på ergo- eller fysioterapeuter. Autoriserede ergo- og fysioterapeuter. Nej Ved afsluttet genoptræningsforløb udarbejdes status, der fremsendes til visitator med henblik på revurdering. Der henvises til kvalitetsmålene. 13. Hvad koster Træningen er gratis. Der kan være udgifter til medicin, kørsel samt sygepleje- og træningsartikler. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap- og Ældrerådgivningen klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 9

Kvalitetsstandard for: Træning til vedligeholdelses af funktionsevnen. Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage Serviceloven 86, stk. 2. Tilbyde hjælp til at vedligeholde fysisk og psykisk færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Forhindre funktions- og mestringstab hos borgeren. Fastholde borgerens hidtidige og/eller genvundne funktionsog mestringsevne. For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap- og Ældrerådgivningen. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen placeret i Vital Horsens Borgere der kan fastholde funktionsevnen ved at indarbejde træning i hverdagen Borgere som ikke er i stand til at benytte andre tilbud. F.eks. fitness centre, idrætsforeninger, ældre idræt mv. uanset afstand til tilbuddet 5. Hvad er formålet med Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 2-3 i Fælles Sprog II At forhindre funktionstab og fastholde den hidtidige funktionsevne. At bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne At bevare fysiske, psykiske og sociale færdigheder for at klare mest muligt selv af hverdagens aktiviteter og rutiner Træning til vedligeholdelse af funktionsevnen har såvel et forebyggende som et vedligeholdende sigte. 6. Hvad er ydelsens omfang? Der foretages individuel vurdering af behov. Omfang af træning til vedligeholdelse af funktionsevnen vurderes ud fra borgerens mål, behov og ressourcer. 7. Hvilke aktiviteter indgår i Som udgangspunkt bevilges 1 time hver uge i max. 6 måneder. Træning til vedligeholdelse af funktionsevnen kan indeholde: Personlige og praktiske hverdagsaktiviteter Forflytninger, indendørs og udendørs færden Kontakt og kommunikation mundtlig, skriftlig og nonverbal Deltagelse i aktiviteter Relationer Hjælpemidler, som borgeren har fået bevilliget, skal anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at 10

8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. Træningen kan tilrettelægges individuelt, eller som holdtræning med fokus på gruppedynamik og/eller bassintræning Under hele forløbet inddrages borgeren i processen i forhold til, hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Specialiseret tilbud eller behandling der hører ind under vederlagsfri fysioterapi. Passiv behandling som f.eks. massage, ultralyd og varmebehandling. Genoptræning efter Sundhedsloven Indsatser efter Servicelovens 85 9. Hvem leverer Ergoterapeut og fysioterapeut eller andre personalegrupper, som varetager opgaven under ansvar af ergo- eller fysioterapeuter. 10. Kompetencekrav til leverandøren? 11. Er der valgmulighed mht. leverandør? 12. Hvordan følges op på Autoriserede ergo- og fysioterapeuter. Nej Ved afsluttet vedligeholdelsestræning udarbejdes status, der fremsendes til visitator med henblik på revurdering. 13. Hvad koster Træningen er gratis. Der kan være udgifter til medicin, kørsel samt sygepleje- og træningsartikler. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap- og Ældrerådgivningen klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 11

Kvalitetsstandard for: Døgnrehabilitering Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage Servicelovens 84, stk. 2 I tilbuddet visiteres til døgnrehabilitering efter relevante områder i serviceloven. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for målrettet rehabilitering herunder træning, pleje og sygepleje. Handicap- og Ældrerådgivningen Ydelsen tildeles borgere, som typisk har behov for rehabilitering på grund nedsat funktionsevne, f.eks. som følge af svækkelse eller sygdom. Funktionsevnenedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre hverdagens opgaver uden hjælp. Borgere der har behov for døgnrehabilitering i form af genoptræning, pleje, sygepleje og støtte døgnet rundt. Borgeren skal have motivation og rehabliteringspotentiale og kunne deltage i opstilling af mål for rehabiliteringen. Borgeren deltager, men kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræningen Borgeren skal støttes og guides i træningssituationen Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. Eksempler: Borgere, der efter et hospitalsophold har behov for intensiv, tværfaglig rehabilitering. Borgere, der har behov for massiv hjælp og støtte i hjemmet, som med intensiv indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne væsentligt. Borgere med erhvervet hjerneskade, som har behov for intensiv tværfaglig rehabilitering 5. Hvad er formålet med At sikre en funktions- og mestringsevne, der gør det muligt for borgeren at blive boende i egen bolig og være mindst mulig afhængighed af hjælp fra andre. At borgeren genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens oplevelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Dette for, at borgeren bliver i stand til på kortere eller længere sigt at leve 12

et selvstændigt og meningsfuldt liv, herunder varetage opgaverne selv, helt eller delvis. Når borgerens forhold er afklaret, foretages der på den baggrund en vurdering af borgerens fremtidige muligheder herunder den bedst egnede boligform. 6.Hvad er ydelsens omfang? Opholdet er som hovedregel max 3 måneder. Hvis borgeren kan profitere væsentligt af at være i eget hjem i weekenden (fredag eftermiddag til mandag morgen), indgår dette som en del af rehabiliteringen. Den samlede tværfaglige rehabiliteringsindsatsindsats finder sted døgnet rundt. Den intensive individuelle genoptræning vil foregå i dagtimerne på hverdage. 7. Hvilke aktiviteter indgår i Ved start af døgnrehabiliteringsforløbet udarbejdes der sammen med borgeren detaljerede mål og handleplan. Kvalitets og effektmåling af træningsindsatsen vurderes løbende, og mål og handleplan tilpasses i samarbejde med borgeren. 8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Der sikres løbende inddragelse af relevante aktører, og der sker en koordinering af den samlede indsats mellem leverandørerne. Der skal sikres sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven. Under hele rehabiliteringsforløb inddrages borgeren og pårørende i processen i forhold til, hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Rehabiliteringen vil veksle mellem intensive individuelle forløb, holdgenoptræning og som en del af andre ydelser, f.eks. i relation til personlig pleje og praktisk hjælp. Eksempler på ydelser: Aktiverende støtte til daglige færdigheder i forbindelse med bad, toiletbesøg mm Afprøvning af hjælpemidler Afprøvning af mulige interesser/hobby/aktiviteter Støttende og vejledende samtaler Undersøgelse og vurdering af neurolog Observation og sygepleje i forhold til særlige medicinske problemstillinger i samarbejde med egen læge. Aflastningsophold Træning til vedligeholdelse af funktionsevne Afrusning og misbrugsbehandling Ophold i ventetid på egnet bolig. 9. Hvem leverer Rehabiliteringen varetages af personale med relevant faglig uddannelse, f.eks. fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre med speciale inden for tværfaglig rehabilitering I Vital Horsens. 13

10. Kompetencekrav til leverandøren? 11. Er der valgmulighed mht. leverandør? 12. Hvordan følges op på Autoriserede ergo- og fysioterapeuter samt sygeplejersker og læger, der har en efteruddannelse, der kvalificerer dem til at varetage rehabiliteringsopgaver. Medarbejderne modtager supervision. Nej Evaluering sker løbende gennem handleplansmøder. Senest efter 8 ugers ophold inddrages Handicap- og Ældrerådgivningen. Døgnrehabiliteringen indkalder månedligt Handicap- og Ældrerådgivningen til opfølgningsmøder. 13. Hvad koster Træningen er gratis. Der er egenbetaling for ophold efter gældende takster Der er udgifter til kørsel I forhold til medicin samt sygepleje- og træningsartikler kan der være udgifter. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap- og Ældrerådgivningen klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 14