Til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ANSØGNING OM LEJE AF Kavalergården som spillested Spillestedet Kavalergården Kulturvision Charlottenlund 30. november 2015 1
Hvilke bygninger ønskes I at leje? Kavalergården ønskes lejet af Foreningen Kulturvision Charlottenlund. Foreningen Kulturvision Charlottenlund ønsker at etablere et rytmisk spillested Jazzhus Kavalergården i bygningen. Hvornår ønsker I at overtage lejemålet? Lejemålet ønskes overtaget pr. 01-01-2017, eller tidligere såfremt det bliver muligt. Forventer I at lejemålet renoveres inden overtagelse? Der forventes mindre renoveringer foretaget i stueplan. Således skal midlertidig opsatte skillevægge midt i ejendommen fjernes. Ligeledes bør så meget af østfløjen renovenes, således at der skabes så stort et rum som muligt, og hvor der vil være mulighed for at opsætte en scene i den østlige del af det store rum. I den vestlige fløj ønskes der renoveret således, at der kan skabes et anretterkøkken, toilet faciliteter til spillestedets publikum, samt et cafe-område, gerne med udgangs- og opholdsmuligheder på græs/ grus-arealet uden for vestfløjen. Anvendelse af lejemålet Som yderligere tillæg til ansøgningen vedhæftes foreløbig forretningsplan/budget for Jazzhus Kavalergården, samt rapport udarbejdet af Theatre Project Consultants på opdrag fra Gentofte Kommune, for en vurdering af anvendelsesmulighederne af Charlottenlund Slot og Kavalergården. Uagtet, at foreningen vil satse på en alsidig programflade, vil vi give stedet navnet Jazzhus Kavalergården, idet stedet skal have en kulturprofil, der appellerer til borgerne i Gentofte Kommune, samt til borgere i regionerne omkring København. En vigtig aktør vil i den forbindelse være etableringen af en lokal jazzklub med en række ressourcestærke borgere, der både kan bidrage med deres alsidige kompetencer som frivillige, og samtidig være med til at styrke det økonomiske grundlag for projektet. Udover spillested vil vi bruge Kavalergården som kultur- og aktivitetscenter for borgerne i Gentofte Kommune. Kavalergården har på 1. sal kontorer, som vi vil genudleje til kommunens private kulturaktører og kulturiværksættere. Vi vil tilbyde Gentofte Kommune, at flytte Frivilligcenteret på Smakkegårdsvej over i Kavalergårdens 1. sal. Centeret kan på Kavalergården få mere plads ( flere kvadratmetre), og de ville med de mødefaciliteter, der så vil være dem til rådighed, kunne imødekomme efterspørgslen fra foreningslivet. Udlejningen af dele af 1. sal til kulturaktører skal være tidsbegrænset, idet lejemålene gradvist skal kunne opsiges i takt med, at Kavalergården opbygger en solid økonomi, og kan udbygges som kultur- og spillested. Den sendte ansøgning og det medsendte materiale uddybes gerne på et møde i SLKE. 2
Hvad går jeres forretning ud på? Kavalergården rummer mulighed for indretning af et rytmisk spillested med en kapacitet på ca. 100 siddende ved cafe borde, ca. 200 i stolerækker og ca. 300 ved stående koncerter. En scene bør opbygges med podier, så den fleksibelt kan opstilles andre steder i rummet. Kavalergården har flere lokaler, der kan indrettes til prøverum, lydstudier, udlejes til digitalmusik producenter, anvendes som møderum eller lignende med tilknytning til spillestedet. Driften af et spillested er et afprøvet koncept, og væsentlig inspiration i nærområdet kan hentes f.eks. i Templet i Lyngby, med årligt ca. 80 koncerter, i Mantziusgården i Birkerød, med årligt ca. 200 arrangementer, hvoraf ca. 120 er koncerter m.fl. landet rundt. Rytmiske spillesteder har fået særlig bevågenhed og er blevet professionaliseret væsentligt, siden musikloven i 2000 etablerede en støtteordning for rytmiske spillesteder. Statens Kunstråds Musikudvalg yder i henhold til loven tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Formålet med støtten er, at sikre fundamentet og udviklingspotentialet for den rytmiske livemusik, og sikre spillestederne kan fungere som kunstscener for den rytmiske musik. I den tidligere nævnte rapport fra Theatre Project Consultant er der yderligere analyser beskrevet. Hvilke aktiviteter planlægger i at etablere i lejemålet/haven? Med udgangspunkt i den begrænsede kapacitet i Kavalergården, vil der alligevel med den eksisterende kapacitet være tilstrækkeligt grundlag for at opnå en alsidig programflade, som kombinerer up-and-coming bands med professionelle grupper. Kavalergårdens spillested skal være professionelt drevet af en spillestedsleder, en assistent og en teknisk ansvarlig, samt understøttet af frivillige som løsarbejdere i forbindelse med arrangementer. Musikalsk set skal profilen være tilsvarende andre rytmiske spillesteder, og programmet tænkes opbygget i serier, f.eks. en række jazzkoncerter, en serie med verdensmusik, en serie med singer-songwriters og tilsvarende som vil appellere til især lidt ældre publikum/borgere. Også stand-up -og teaterforestillinger indgår i husets profil. Offentlighedens adgang til lejemålet? Spillestedet vil så meget som mulig være åbent for offentligheden. 3
Finansieringsgrundlaget? Foreningen Kulturvision Charlottenlund står for lejemålet, og aktiviteterne i Jazzhus Kavalergården. På det foreliggende grundlag er der udarbejdet et konservativt overslag af indtægter i forhold til salgstal. Samtidig bør det bemærkes, at indtægter fra bar- og cafedrift kan være væsentlige og vil i mange tilfælde være afgørende for arrangementets og dermed spillestedets samlede økonomi. Det vil være foreningens forestående arbejdsopgave, at tilvejebringe sponsormidler i størrelsesorden ca. DKK 1 million årligt til sikring af driften. Der henvises i den sammenhæng til sponsorlinjen i budgettet, som bør gå i DKK 0, baseret på, at der medregnes sponsorindtægter. Kavalergården kan forvente, at få gode indtægter i form af udlejning af salen til private arrangementer, hvor lejeren kan bestille mad, enten fra nærliggende Skovriderkroen eller fra anden aktør. Stueetagen skal indrettes fleksibelt, så den også kan bruges til private receptioner og events. Foreningen Kulturvision Charlottenlund vil i de kommende måneder undersøge forskellige muligheder for økonomisk støtte fra Gentofte Kommune i form af foreningsstøtte, event-støtte og afklare om eksisterende kommunale institutioner kan flytte dele af deres aktiviteter over i Kavalergården. Kulturvision Charlottenlund vil i 2016 tage initiativ til etableringen af en jazz klub og vil opbygge en sponsorgruppe af lokale virksomheder, der tegner sig for et årligt bidrag til støtte for driften. Vi har desuden planer om, at undersøge mulighederne for private gavebreve og fondsstøtte til etableringsudgifter og det nødvendige inventar. Kulturvision Charlottenlund vil inden udgangen af 1. kvartal 2016 fremsende en gennemarbejdet forretningsplan, der afspejler ovennævnte. Årligt lejeniveau? I vedlagte driftsbudget har vi angivet årligt lejeniveau til; 1.340 kvm X DKK 750 = DKK 1.005.000,00 + vand, varme, el og afgifter DKK 400.000,00; i alt DKK 1.405.000,00. Det forventes at Gentofte Kommune vil bakke op om forslaget og at der vil være gode muligheder for at søge fonde om tilskud til renovering, udstyr, enkeltstående arrangementer etc. 4
5
Kavalergården - Tegninger og funktion Stuen: Spillested, teater og udlejning 1. sal: Café, kontorer og administration Kælder: Opmagasinering/depot Kavalergården som teater og spillested Kavalergården kan blive et sted for rytmisk musik og teatervirksomhed. Kavalergården kan bl.a. skabe ramme for musik, teater og større møder, f.eks. generalforsamlinger. På 1. sal kan der etableres kontorer og et konferencerum til ca. 50 personer, og i kælderen er der plads til opmagasinering af stole, scene og caféborde til udendørs formål. 6
Stuen: Spillested og teater Vægge fjernes Bagscene: Garderobe, bad og toilet Garderobe Toiletter Indgang Foyer Toiletter Multisal - teater og musiksal Bar Indgang Udendørs café- og opholdsområde Bagscene: Teknik og opholdsrum Daglig personale: Musik- og teaterleder Arrangementsgruppe (frivillige) Aktiviteter: Musikarrangementer Teaterarrangementer Café-arrangementer Privat udlejning Events, konferencer Receptioner og selskaber Socialt arbejde Brugere: Kunstnere Musikere Lokale borgere Aftenskoler Kulturskolen Foreninger Folkeskoler Gymnasier Københavnere Turister Potientielle lokale interessenter: Kulturskolen, Tranen, GentofteNatten, Kulturklub Gentofte, Historiske dage, Sommerjazz, Jazzfestival, Hellerup Kammermusikforening, Gentofte Kammermusikgruppe, Busses Musikkreds, Det Danske Drengekor, FCF Helleruplund Musikkreds, Gentofte Musikskole, Koncertforeningen Kor, Messiahs Youngsters, Musikforeningen på Bernadotteskolen, AOF-Gentofte, FOF-Gentofte, HOF-Gentofte, Blindes Oplysningsforbund-Gentofte, Cambridge Institute-Gentofte, Gentofte Ryg & Yogaskole, Gigtskolen,Gotvedforeningen Gentofte, IOF-Gentofte, Koncertforeningen af 2001- Gentofte, LOF-Gentofte, Musisk Oplysningsforbund - Gentofte, SUKA 7
1. sal: Café og administration Frivilligcenter Café Møderum Mødesal Foreningslokaler Motion Kælder: Opmagasinering/depot 8