Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
5456 konkurser i færre ansatte mister jobbet København, januar 2013 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed fortsættes trenden fra de forrige år med mange konkurser men lavere beskæftigelsestab. Konkursstatistikken for afslører også, at næsten hver fjerde konkursramte virksomheder var mere end 10 år gamle på konkurstidspunktet, og at de gamle virksomheder tegnede sig for halvdelen af det samlede jobtab. 12 færre konkurser i sammenlignet med 2011. Det er resultatet, når man ser på konkurs-året. Dermed ligger antallet af konkurser fortsat på et historisk højt niveau sammenlignet med tiden før finanskrisen. Det viser beregninger fra estatistik, der har fulgt konkursudviklingen helt tilbage til 1979. Beregningerne er udført i samarbejde med FSR danske revisorer og statistikken er opgjort på baggrund af konkursstatistikker fra Danmarks Statistik. Figur 1. Udvikling i antal konkurser 1979 Kilde: Beregninger af estatistik baseret på konkursstatistikken KONK9. Bemærk at der sker databrud fra 2008 til 2009, hvilket dog burde betyde, at konkurstallene for 2009- er svagt undervurderede. Den minimale ændring i antallet af konkurser fra 2011 til betyder, at det seneste år ikke har kunnet leve op til det markante konkursfald i 2011, hvor den stejlt stigende konkurs-kurve for alvor blev brudt. Flere konkurser i Region Hovedstaden men færre ansatte bliver berørt Som det eneste sted i Danmark har Region Hovedstaden oplevet en vækst i antallet af konkurser fra 2011, hvor antallet af konkurser er steget med syv procent fra 2281 konkurser til 2439 konkurser, jf. tabel 1. På trods af, at antallet af konkurser i Region Hovedstaden er øget det seneste år, så er antallet af berørte beskæftigede i de konkursramte virksomheder lavere end i 2011. Tabel 2 viser således, at det samlede jobtab i de konkursramte virksomheder i Region Hovedstaden ligger 12 procent lavere end i 2011. På landsplan er jobtabet i de konkursramte virksomheder i ligeledes 12 procent under niveauet for 2011, jf. tabel 2. 2
Tabel 1. Udvikling i antal konkurser, opgjort på regioner, 2009-2009 2010 2011 Vækst 2011- Vækst 2009- Hele landet 5.710 6.461 5.468 5.456 0 % -4 % Region Hovedstaden 2.395 2.906 2.281 2.439 7 % 2 % Region Sjælland 702 839 755 668-12 % -5 % Region Syddanmark 1.016 977 897 882-2 % -13 % Region Midtjylland 1.138 1.321 1.121 1.091-3 % -4 % Region Nordjylland 459 418 414 376-9 % -18 % Kilde: Beregninger af estatistik baseret på konkursstatistikken ESTAT4. Hvis man ser på regionerne uden for hovedstaden, så er det især Region Sjælland og Region Nordjylland, der med et fald på henholdsvis 12 og 9 procent har oplevet en nedgang i antallet af konkurser i. I begge regioner er antallet af tabte job også faldet markant. I Region Sjælland er 21 procent færre beskæftigede berørt af -konkurserne sammenlignet med 2011. I Region Nordjylland er det hele 32 procent færre ansatte, der har mistet jobbet som følge af en konkurs. Set over hele perioden 2010- er antallet af tabte job i de konkursramte virksomheder nogenlunde identisk i landets fem regioner med et landsgennemsnit på 26 procent. Tabel 2. Udvikling i antal beskæftigede i konkursramte virksomheder, opgjort på regioner, 2010-* 2010 2011 Vækst 2011- Vækst 2010- Hele landet 20.527 17.383 15.292-12 % -26 % Region Hovedstaden 5.711 4.589 4.046-12 % -29 % Region Sjælland 3.083 2.675 2.120-21 % -31 % Region Syddanmark 4.997 4.116 3.947-4 % -21 % Region Midtjylland 4.909 4.163 3.919-6 % -20 % Region Nordjylland 1.827 1.839 1.259-32 % -31 % Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal fuldtidsansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i de konkursramte virksomheder året før konkursen. Data er baseret på eindkomst. Flere konkurser blandt ældre virksomheder På trods af at antallet af konkurser er stort set identisk i 2011 og, så er der ændringer i aldersfordelingen af de konkursramte virksomheder. -konkurserne tegner et billede af jf. figur 2 -, at det i de seneste år i højere grad er de ældre virksomheder, der bliver ramt af konkurs. I 2009 udgjorde virksomheder ældre end ti år 17 procent af det samlede antal konkurser. En andel der er øget til 23 procent i. Kombineret med en øget andel af konkurser blandt virksomheder der er mellem seks og ti år udgør virksomheder ældre end seks år således halvdelen af alle konkurser i. 3
Tabel 3. Udvikling i andel af konkurser opgjort på konkursramte virksomheders alder, 2009-2009 2010 2011 0-2 år 17 % 12 % 15 % 15 % 3-5 år 44 % 44 % 38 % 34 % 6-10 år 22 % 24 % 26 % 27 % Over 10 år 17 % 20 % 22 % 23 % Kilde: Beregninger af estatistik baseret på konkursstatistikken ESTAT5 Ældre virksomhedskonkurser har stor indflydelse på jobtabet Virksomheder der er ældre en 10 år tegner sig for knap halvdelen af det samlede jobtab i de konkursramte virksomheder. Omvendt udgør aldersgruppen af 3-5-årige konkursramte virksomheder godt en tredjedel af alle konkurser, men kun en femtedel af det samlede jobtab. Figur 3. Andel af beskæftigede i konkursramte virksomheder, fordelt på alder, Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal fuldtidsansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i de konkursramte virksomheder året før konkursen. Data er baseret på eindkomst. Arbejdspladser siver ud af de ældste konkursramte virksomheder Beskæftigelsesudviklingen for de konkursramte virksomheder viser, at der er store forskelle på, hvordan beskæftigelsen i unge og gamle virksomheder udvikler sig i årerne op til konkursen jf. figur 4. I modsætning til de helt unge virksomheder, der ofte er inde i et beskæftigelsesmæssigt vækstforløb årerne inden konkursen, så er virksomheder, der er ældre end ti år på konkurstidspunktet, typisk kendetegnet ved at beskæftigelsen langsomt falder i årene frem mod konkurstidspunktet. 4
Figur 4. Beskæftigelse i konkursramte virksomheder året før konkursen Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal fuldtidsansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i de konkursramte virksomheder året før konkursen. Data er baseret på eindkomst. Store konkurser påvirker konkursstatistikkens branchetal for Udviklingen i antallet af konkurser og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i de forskellige brancher er langt fra entydig. Detailhandlen blev eksempelvis hårdt ramt i med en stigning i antal konkurser på hele 20 procent, men jobtabet ligger alligevel syv procent lavere end i 2011. Det modsatte billede viser sig i transportsektoren, hvor der er tale om en generel nedgang i antallet af konkurser med seks procent, mens jobtabet til gengæld er øget med 59 procent i forhold til 2011. De modsat rettede tendenser afspejler, at enkelte store konkurser, som eksempelvis Cimbers konkurs i maj, er med til at skævvride udviklingen i konkurs-tallene, både når man ser på regioner og brancher. Traditionelle sektorer som industri samt bygge- og anlægssektoren, der i de første år efter finanskrisen havde de største jobtab, har generelt klaret sig en anelse bedre i både med hensyn til antallet af konkurser og tabte arbejdspladser. Se konkursudviklingen opgjort på brancher på i tabel 4 på næste side. 5
Tabel 4. Udvikling i antal konkurser og jobtab, opgjort på brancher, 2011- Antal konkurser Jobtab 2011 Ændring 2011 Ændring Alle brancher 5.468 5.456 0 % 17.383 15.292-12 % Landbrug og fiskeri 114 127 11 % 355 276-22 % Industri mv. 356 341-4 % 3.016 2.599-14 % Bygge og anlæg 774 752-3 % 3.827 3.305-14 % Handel med biler og 128 152 19 % 543 532-2 % motorcykler Engroshandel 465 471 1 % 1.153 1.214 5 % Detailhandel 439 526 20 % 1.196 1.112-7 % Transport 249 234-6 % 1.065 1.693 59 % Hoteller og restauranter 326 312-4 % 791 670-15 % Information og 211 211 0 % 814 444-45 % kommunikation Finansiering og forsikring 299 387 29 % 922 393-57 % Ejendomshandel og udlejning 287 274-5 % 325 90-72 % Videnservice 346 358 3 % 874 712-18 % Operationel service mv. 286 323 13 % 1.226 915-25 % Offentlig adm., undervisning 104 120 15 % 964 1.040 8 % og sundhed Kultur, fritid og anden 126 108-14 % 292 296 1 % service Uoplyst aktivitet 958 760-21 % 23 1-96 % 6