HVER OPGAVEBESVARELSE SKAL BEGYNDE PÅ EN NY SIDE

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS, Aarhus Universitet CAND.MERC.(AUD) STUDIET Sommereksamen 2007 Skriftlig prøve i: 18235 Finansieringsret/insolvensret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle HVER OPGAVEBESVARELSE SKAL BEGYNDE PÅ EN NY SIDE OPGAVE 1 (Finansieringsret) En torsdag formiddag kom Rune Thorlacius forbi forretningen TV World og så i den forbindelse et tilbud gennem vinduet: Tilbud: Køb dette fremtidssikrede 42 plasma-tv til kun kr. 6.000 og tegn en all-riskstillægsforsikring til kr. 500. Vi kan også hjælpe med finansieringen gennem vor faste samarbejdspartner Superfinans. Da Rune Thorlacius velhavende kæreste lige havde forladt ham og havde taget alle ejendele med, manglende han et tv, og da dette lignede et godt tilbud, gik han ind i forretningen. Efter en længere salgstale fra ekspedientens side besluttede Rune Thorlacius sig for at købe tv et. Da hans tidligere kæreste havde tjent alle pengene, og Rune Thorlacius aldrig havde haft et rigtigt arbejde, havde han ikke umiddelbart råd. Den altid optimistiske Rune Thorlacius købte alligevel tv et og tegnede forsikringen til den annoncerede pris, i alt kr. 6.500, og betalte i den forbindelse kr. 600 kontant og kr. 600 med en tilgodeseddel, som han for nogle måneder siden havde fået fra TV World i forbindelse med returnering af varer. TV World søgte via telefax på et sædvanligt låneansøgningsskema, som der fandtes en stak af i butikken, om et kviklån hos Superfinans for det resterende beløb på kr. 5.300. Lånet blev bevilget i løbet af 5 minutter. Superfinans fik ejendomsforbehold i tv et, og Rune underskrev en kontrakt, hvorefter han skulle afbetale lånebeløbet over 24 måneder. Herefter hentede Rune tv et på lageret og tog det med hjem.

2 Et par måneder senere, da Rune Thorlacius igen var i likviditetsmæssige vanskeligheder, optog han et lån hos den altid korrekte men dog barske lånehaj Steen Hejre Thorsen. Uden at kende til aftalen mellem Rune og Superfinans fik Steen Hejre Thorsen pant i tv et til sikkerhed for lånets betaling. Steen Hejre Thorsen fik ikke overgivet TV et, men fik omgående tinglyst sin panteret, da formaliteterne ifølge eget udsagn altid skulle være på plads. Rune kunne imidlertid ikke betale afdragene på lånene, og såvel Superfinans som Steen Hejre Thorsen indgav herefter begæring til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse af deres rettigheder. Spørgsmål 1 Hvorledes skal konflikten løses, idet det lægges til grund, at tv ets restværdi ved tvangsrealisation udelukkende kan dække enten Superfinans eller Steen Hejre Thorsens restfordring? Runes økonomiske problemer var imidlertid ikke slut, idet han heller ikke kunne betale sine øvrige regninger. I desperation pantsatte han sit meget værdifulde Rolex-ur som han havde fået af sin tidligere kæreste i 5-års-gave til den dameglade charmør Tim Høyer Petersen. Mod ved pantebrev at få pant i uret udbetalte Tim Høyer Petersen herefter et kontant lån til Rune Thorlacius. Tim Høyer Petersen, der var lidt sent på den i forhold til aftenens stævnemøde med et peruviansk tvillingepar, foretog sig herefter ikke yderligere. Et par uger efter, da Steen Hejre Thorsen tilfældigt fik viden om Rune Thorlacius pantsætning af sit dyre ur, skyndte han sig at indgive begæring til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse af et frivilligt forlig vedrørende et for længst forfaldent lån fra et tidligere fælles investeringsprojekt med Rune Thorlacius. På fogedretsmøde erklærede Rune Thorlacius, der nu havde oparbejdet en vis rutine i at give møde ved fogedretten, at han ikke ejede andet end uret, og at det var stillet til sikkerhed for et lån hos Tim Høyer Petersen. I den forbindelse fremviste Rune Thorlacius det underskrevne pantebrev. Desuagtet begærede Steen Hejre Thorsen udlæg foretaget i uret, og fogedretten efterkom ønsket til Rune Thorlacius store undren. Da Tim Høyer Petersen få dage senere konstaterede, at Rune Thorlacius ikke betalte sine afdrag, indleverede Tim Høyer Petersen straks sit pantebrev på tinglysningskontoret og fik tinglyst sin panterettighed. Tim Høyer Petersen var ikke bekendt med, at Steen Hejre Thorsen forinden havde fået foretaget udlæg i uret. Såvel Steen Hejre Thorsen som Tim Høyer Petersen ønskede nu uret tvangsrealiseret til dækning af deres respektive restfordringer. Spørgsmål 2 Hvorledes skal prioritetsrækkefølgen afgøres?

3 Nogle måneder efter mødte Rune Thorlacius en gammel bekendt, Anja Tygesen, i Kastrup Lufthavn. Da Rune Thorlacius økonomiske vanskeligheder nu var uoverstigelige, og da han vidste, at Anja Tygesen var meget interesseret i dyre møbler til sit hjem, tilbød Rune Thorlacius, at Anja Tygesen kunne købe to meget sjældne Børge Mogensen-sofaer, som Runes ekskæreste godt nok havde taget med, da hun flyttede, men som Anja Tygesen huskede fra et besøg før bruddet mellem Rune og ekskæresten. Anja Tygesen, der netop havde ledt efter sådanne sofaer, slog straks til, da hun stolede fuldt og fast på Rune og ikke vidste, at han ikke havde ret til at sælge dem. Som betaling for sofaerne udfærdigede og underskrev hun straks et gældsbrev med følgende ordlyd: Undertegnede, Anja Tygesen, erkender herved at være ihændehaveren af dette dokument et beløb stort, kr. 35.000, skriver tretifemtusinde 00/100, skyldig. Rune Thorlacius fik gældsbrevet og stak det i sin lomme. Den udspekulerede og ikke helt hæderlige Kristian Trads, som aldrig forpassede muligheden for en god forretning, havde overværet hele forløbet. Kristian Trads seneste investeringer i højrisikofyldte Nanocover-aktier samt i biografvirksomhed i provinsen var slået fejl. Da han øjnede en hurtig skilling, og da han anså Rune Thorlacius som et nemt offer, benyttede Kristian Trads et trick, han havde set i tv. Han ramlede ind i Rune Thorlacius, hvorefter han i samme sekund stjal gældsbrevet fra Runes lomme, uden at Rune anede uråd. Senere samme dag kom Kristian Trads til Århus, hvor han straks videresolgte gældsbrevet til pantebrevshandler Niels Kurtsen. Kristian Trads fortalte naturligvis intet til om tyveriet af gældsbrevet. Niels Kurtsen fik lov at tage gældsbrevet med hjem. Et par dage senere kom hele hændelsesforløbet for en dag, og både Rune Thorlacius og Niels Kurtsen holdt fast i deres ret til gældsbrevet. Spørgsmål 3: Hvorledes skal konflikten løses? Karaktererne for besvarelsen vil blive givet ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra et gennemsnit af besvarelserne af de enkelte delopgaver.

4 OPGAVE 2 (Insolvensret) Virksomheden AP Stål ApS (AP) beskæftigede sig med leverancer og montering af stål til byggeindustrien. Anders Petersen var direktør og eneanpartshaver i selskabet. AP havde en samarbejdsaftale med virksomheden LK Montage ApS (LK) om udførelse af arbejdet med montering af det leverede stål til byggerierne. Montagearbejdet og betaling til LK var aftalt at skulle ske på timebasis. I august 2005 indgik AP og LK aftale om, at LK skulle stå for montering af ca. 100 tons stål i et byggeri på havnen i Århus det såkaldte Århus Tårn. LK påbegyndte montagearbejdet på Århus Tårnet i oktober 2005. I november 2005 kom AP imidlertid i økonomiske vanskeligheder som følge af en bygherres konkurs i et andet byggeri. AP havde et ubetalt tilgodehavende hos den konkursramte bygherre på ca. kr. 1. mio. LK havde et ubetalt tilgodehavende på kr. 800.000 hos AP for arbejde udført på dette byggeri. Som følge af bygherrens konkurs kunne AP ikke betale LK s tilgodehavende. Efter drøftelser mellem AP og LK blev parterne enige om, at LK skulle fortsætte montagearbejdet på Århus Tårnet under forudsætning af, at AP underskrev et frivilligt forlig på LK s tilgodehavende kr. 800.000. Ifølge det frivillige forlig skulle AP afvikle dette tilgodehavende med kr. 200.000 pr. måned, første gang den 1. januar 2006. Som sikkerhed for LK s tilgodehavende underskrev Anders Petersen forliget som selvskyldnerkautionist. Forliget blev underskrevet den 30.12.2005. AP betalte afdragene for januar og februar men kunne ikke betale afdraget for marts måned. AP betalte løbende på parternes øvrige mellemværende vedrørende arbejdet på Århus-Tårnet. Disse betalinger skete når AP havde likviditet til at foretage betaling. Der blev hver måned foretaget betalinger, men der var ikke noget fast mønster for størrelsen af de enkelte betalinger. Den 5. marts 2006 skrev LK bl.a. følgende til AP: Vi har konstateret, at der ikke er sket behørig betaling i overensstemmelse med forliget. Endvidere har vi konstateret, at vi har et ubetalt tilgodehavende vedrørende arbejdet med Århus Tårnet på kr. 500.000. Vores samlede tilgodehavende pr. dags dato udgør således i alt kr. 900.000. Heraf udgør vores tilgodehavende ifølge forliget kr. 400.000. Se i øvrigt vedlagte kontoudtog vedhæftet samtlige fakturakopier vedrørende Århus Tårnet. Vi skal derfor meddele, at såfremt vi ikke inden 10 dage fra dags dato modtager betaling af vores samlede tilgodehavende pr. dags dato, vil vi ikke foretage yderligere arbejde på Århus Tårnet. Modtager vi ikke betaling, vil sagen blive overgivet til vores advokat AP skrev den 7. marts 2006 som svar herpå:

5 Jeg beklager, at jeg ikke har været i stand til at overholde betalingerne til jer. Da jeg først modtager betalingerne fra bygherren af Århus Tårnet forsinket, i forhold til hvornår jeg skal betale jer, er likviditeten i AP i øjeblikket temmelig presset. Jeg foreslår, at I som sikkerhed for jeres tilgodehavende får transport i mit tilgodehavende mod CJ, hvor jeg har 500.000 til gode for nogle leverancer. Jeg vedlægger en kopi af min faktura over for CJ, hvor det fremgår, at dette beløb forfalder til betaling den 14.marts 2006 Venligst meddel, hvorvidt I accepterer denne løsning. Mvh. AP Stål ApS Anders Petersen LK accepterede denne sikkerhed den 9. marts 2006. LK denuncierede samme dag over for CJ, der betalte til LK den 14. marts 2006. AP, der ikke tidligere i forløbet detaljeret havde gennemgået LK s fakturaer vedrørende Århus Tårnet, konstaterede, at LK efter AP s opfattelse, havde foretaget fakturering for alt for mange timer. Den 16. marts 2006 meddelte AP derfor LK, at AP ikke kunne anerkende at skylde noget beløb til LK, hverken ifølge forliget eller for arbejdet med Århus Tårnet. Som begrundelse herfor anførte AP, at med de allerede foretagne betalinger til LK havde AP betalt for meget, og at parternes mellemværende derfor var udlignet. AP rejste samtidig over for LK krav om tilbagebetaling af CJ s betaling til LK ifølge transporten. LK fastholdt kravet og standsede herefter montagearbejdet på Århus Tårnet. LK overgav herefter sagen til LK s advokat, der efter at have rykket for LK s tilgodehavende, indgav konkursbegæring mod AP den 22. marts 2006. LK s krav blev i konkursbegæringen opgjort til kr. 400.000, svarende til restgælden på forliget. På et møde i skifteretten den 29. marts 2006 til behandlingen af konkursbegæringen mødte AP sammen med sin advokat og gjorde gældende, at konkursbegæringen ikke skulle tages til følge, idet AP ikke kunne anerkende at skylde noget beløb til LK. Endvidere gjorde AP gældende, at konkursbetingelserne i øvrigt ikke var til stede. Udover kravet fra LK havde AP en usikret gæld til banken på ca. kr. 400.000, men derudover ingen kreditorer. Spørgsmål 1. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvorvidt skifteretten skal afsige konkursdekret mod AP. Hvis det lægges til grund, at konkursdekret afsiges den 29. marts 2006, bedes du, uanset din besvarelse af spørgsmål 1,besvare følgende spørgsmål:

6 Spørgsmål 2. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvorvidt betalingen til LK ifølge transporten kan opretholdes. Spørgsmål 3. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der kan ske hel eller delvis omstødelse af den foretagne nedbringelse af LK s tilgodehavende ifølge forliget. Spørgsmål 4. Uanset din besvarelse af spørgsmål 3 ønskes en begrundet stillingtagen til, hvilken betydning omstødelse vil have i forhold til kautionisten. Spørgsmål 5. Hvis kautionisten betaler kr. 200.000 af kautionsforpligtelsen til JL, bedes du redegøre for betydningen heraf i forhold i AP s konkursbo, herunder betydningen for parternes anmeldelsesret. Karaktererne for besvarelsen vil blive givet ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra et gennemsnit af besvarelserne af de enkelte delopgaver.

7 Vejledende løsning til opgave 1 finansieringsret sommereksamen 2007 Ad spm. 1. Det forventes, at de studerende kan konstatere, at KAL finder anvendelse, idet der er tale om et kreditkøb, hvor Superfinans som erhvervsdrivende i et oprindeligt trepartsforhold yder kredit som led i sit erhverv, og hvor Rune Thorlacius hovedsageligt handler udenfor sit erhverv, jf. KAL 1, stk. 1, jf. 5, nr. 2 samt Ørgaard: Sikkerhed i løsøre s. 59. Det forventes tillige, at det konstateres, at der er tale om et køb med ejendomsforbehold, jf. KAL 6, stk. 1. Det må vurderes, om betingelserne i KAL 34, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldte. Her kan der kun være tvivl om, hvorvidt udbetalingskravet i KAL 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Det bør uden problemer være konstateret, at der intet problem er i at erlægge udbetalingen med andre midler end kontanter. Superfinans er derfor fyldestgjort for kr. 1.200, hvilket ville have været tilstrækkeligt, såfremt Rune ikke havde tegnet forsikringen. Superfinans skulle imidlertid reelt skulle have været fyldestgjort for kr. 1.700 (20 % af kr. 6.000 + hele prisen for forsikringen). Det anses dog ikke for en fejl, der trækker afgørende ned, såfremt der hertil svares 1.300 kr. (20 % af 6.500 kr.) Det bør herefter konstateres, at Superfinans ejendomsforbehold er ugyldigt, idet de kumulative betingelser i KAL 34, stk. 1, ikke er opfyldte. Steen Hejre Thorsen vinder derfor ret, idet Steen Hejre Thorsen i god tro har tinglyst sin underpanteret, jf. TL 47. Ad spm. 2. Det forventes, at det konstateres, at der for Tim Høyer Petersens vedkommende er tale om underpant i løsøre, og at sikringsakten er tinglysning i personbogen, jf. TL 47, stk. 1. Denne sikring er endnu ikke foretaget, da Steen Hejre Thorsen får foretaget sit udlæg. Tim Høyer Petersens panteret kan derfor ekstingveres efter de almindelige regler. Det skal tillige konstateres, at udlæg er sikret mod andre rettighedshavere fra foretagelsen, samt at ond tro hos Steen Hejre Thorsen ikke har betydning i forhold til dennes ekstinktionsret, idet der er tale om retsforfølgning og ikke aftaleerhvervelse. Det har derfor ingen betydning, at Tim Høyer Petersen efterfølgende i god tro tinglyser sin panteret, idet Steen Hejre Thorsens ret allerede er sikret. Steen Hejre Thorsen får derfor dækning på førsteprioriteten, mens Tim Høyer Petersen udelukkende får dækning i det omfang, Steen Hejre Thorsen bliver fyldestgjort. Ad spm. 3. Det forventes, at de studerende kan konstatere, at der er tale om et negotiabelt ihændehavergældsbrev med angivelse af GBL 11, stk. 2, nr. 1. Rune Thorlacius har som udgangspunkt ret til gældsbrevet, men denne ret ekstingveres af Kurtsen, der i god tro erhverver ret over gældsbrevet, jf. GBL 14, stk. 1, jf. GBL 13. Det har ingen betydning, at Kristian Trads har stjålet gældsbrevet og dermed ikke har materiel ret til det, idet Kristian Trads via sin besiddelse er legitimeret til at råde, jf. GBL 13.

8 Arbejdsudkast til rettevejledning vedrørende opgave 2 - insolvensret omeksamen cand.merc.aud finansieringsret/insolvensret sommer 2007. Spm. 1. Der ønskes en begrundet redegørelse for om konkursbetingelserne er til stede, herunder hvorvidt der kan afsiges konkursdekret på baggrund af en bestridt fordring. Spm. 2. Der skal drøftes betaling af gæld ( 67 + 74) og ikke pant ( 70). Spm. 3. Der skal drøftes 67 + 74 Spm. 4. Der ønskes en redegørelse for hvilken betydning omstødelse i hovedforholdet har for kautionisten. Spm 5. Vedrører 47 - anmeldelsret