Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.



Relaterede dokumenter
Insolvens & Rekonstruktion

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar Anja Pedersen

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

Referat af insolvensretlig retspraksis

Rekonstruktion. Teori og praksis

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyt fra Roesgaard & Partners

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Lovtidende A Udgivet den 25. juni Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1) 20. juni Nr. 686.

Nødlidende medkontrahenter

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser DEL 1 OVERBLIK

Vedtægter for Frørup Andelskasse

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April Deponering og fuldmagt

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR BESIDDELSE AF AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) B-AKTIER ANSATTE I COWI- KONCERNEN, HERUNDER I COWI A/S.

Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse samt Garantitekst

Cirkulæreskrivelse nr januar 2010

Vedtægter for Korsør Lystbådehavn A.m.b.A.

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

Læs mere om udgivelsen på Torben Kuld Hansen Lars Lindencrone Petersen. Insolvensprocesret. 3. udgave

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1)

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst

Vedtægter for foreningen DALEN

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

s Sagsbehandling i engrosmodellen via DataHub en

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

INDKALDELSE. til ekstraordinær generalforsamling i Bang & Olufsen a/s CVR-nr

Lov om inkassovirksomhed

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Insolvens & Rekonstruktion

Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger

Rekonstruktion i den nye konkurslov

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

Konefinten hvad er det?

Vejledning VOLDGIFT OM HESTE SEGES, JURA OG SKAT

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium.

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

FOR FORSIKRINGSKLUBBEN. GF Pharma

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Transkript:

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag gældende regler i konkursloven om betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkord og erstattes af et nyt regelsæt om rekonstruktion. I konsekvens af de nye regler forsvinder betalingsstandsningsinstituttet. De nye regler indebærer bl.a. at både skyldneren og kreditorerne kan anmode skifteretten om rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren er insolvent, at der udpeges en eller flere "rekonstruktører", som sammen med en regnskabskyndig tillidsmand og virksomheden skal udarbejde en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag, at kreditorerne ved at stemme imod at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen ud over de indledende 4-8 uger, kan modsætte sig fortsat rekonstruktionsbehandling med den konsekvens at boet overgår til konkursbehandling, at kravene til vedtagelse at et rekonstruktionsforslag forenkles og lempes, at kravet om en mindste dividende på 10 pct. ophæves, at rekonstruktion skal medføre tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse for at være omfattet af de nye regler, at hastigheden hvorved en rekonstruktion søges gennemført forøges, at konkurslovens omstødelsesregler vil finde anvendelse allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, at kreditorerne vil kunne vedtage at sælge et omstødelseskrav til tredjemand, og

Side 2 at skyldneren efter indledning af rekonstruktionsbehandling kun kan komme ud af rekonstruktionsbehandlingen uden at overgå til konkursbehandling, hvis skyldneren enten er solvent eller rekonstruktionen lykkes. Rådighed over virksomheden En rekonstruktionsbehandling indebærer som udgangspunkt ikke, at skyldneren fratages rådigheden over den virksomhed, der er under rekonstruktionsbehandling, men skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Ved en rekonstruktionsbehandling, der er iværksat uden samtykke fra skyldneren, vil der automatisk blive truffet bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af den nødlidende virksomhed. Hvor skyldneren ikke har samtykket i rekonstruktionsbehandlingen eller hvor skyldneren handler til fare for kreditorerne, kan skifteretten bestemme, at ledelsen af det kriseramte selskab skal overtages af rekonstruktøren. Det afgørende er, om kreditorerne fremsætter krav om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen. Det kan ikke bestemmes, at rekonstruktøren overtager ledelsen i forhold til en skyldner, der er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Rekonstruktøren kan ikke træffe afgørelse om forhold, som henhører under generalforsamlingen, bortset fra udpegning af revisor. Generalforsamlingens beslutninger får virkning, når de tiltrædes af rekonstruktøren. Indholdet af rekonstruktion En rekonstruktion skal fremover indeholde tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse. En tvangsakkord efter de nye regler kan som efter de gamle gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren, eller en betalingsudsættelse (moratorium). Som noget nyt medfører en tvangsakkord bortfald af: krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning i det omfang kreditorerne ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag, og fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige kreditorer i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion.

Side 3 En virksomhedsoverdragelse i lovens forstand skal omfatte: en overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Tidsramme Efter indgivelse af begæring indledes rekonstruktionsbehandling straks og rekonstruktør beskikkes. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse til virksomheds- og fordringspanthavere, og senest en uge efter beskikkelse sende meddelelse til øvrige kendte kreditorerne og andre som berøres af rekonstruktionsbehandlingen, dog ikke til virksomhedens ansatte. Senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning holdes møde i skifteretten med kreditorerne til drøftelse af rekonstruktørens indledende forslag til rekonstruktionsplan. Skifteretten kan under særlige omstændigheder udsætte drøftelsen af forslaget med indtil 4 uger. Inden 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning udsendes redegørelse til samtlige kendte kreditorer. Skifteretten indkalder skyldneren og kreditorerne til et møde i skifteretten med henblik på afstemning om endeligt rekonstruktionsforslag. Mødet skal som udgangspunkt holdes senest 6 måneder efter mødet med kreditorerne til drøftelse af rekonstruktørens indledende forslag til rekonstruktionsplan, men denne frist kan dog med kreditorernes tilslutning forlænges med højst to måneder ad gangen og med højst fire måneder i alt. Hvis ikke rekonstruktionsforslaget vedtages overgår virksomheden til konkursbehandling. Rekonstruktionsforslaget anses for vedtaget, hvis det ikke forkastes af kreditorerne. Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det er stadfæstet af skifteretten. Rekonstruktionsprocessen skal således være gennemført inden for højst 12 måneder. I mere komplekse virksomheder kan opfyldelsen af disse tidsfrister blive en betydelig udfordring. Såfremt tidsfristerne ikke overholdes overgår virksomheden efter reglerne straks til konkursbehandling.

Side 4 Vedtagelse Ved afslutningen af en rekonstruktionsproces anses et rekonstruktionsforslag for vedtaget, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod. Der stemmes efter fordringernes beløb, idet dog fordringer som forventes at opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver stemmeret. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord, giver fordringer stemmeret, i det omfang de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne. En fordring, der bortfalder som følge af fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, giver dog stemmeret, hvis bortfaldet er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. Ikrafttræden Justitsministeren fastsætter tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden. Det forventes p.t., at de nye regler vil kunne sættes i kraft senest den 1. marts 2011, hvilket bl.a. er afhængigt af en række ændringer af domstolenes og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer. Rekonstruktion uden for reglerne Det forhold, at der under de nye regler ikke er nogen vej tilbage ud af rekonstruktion, må antages at indebære, at såvel skyldner som kreditorer kan være mere tilbøjelige til at forsøge at etablere en uformel og stille betalingsstandsning i et forsøg på at forhandle en rekonstruktion uden for konkurslovens regler herom. De meget stramme tidsmæssige rammer vil sandsynligvis medføre, at forsøg på rekonstruktion af virksomheder af en vis størrelse vil blive forberedt under en uformel og stille betalingsstandsning inden der i givet fald fremsættes begæring om anvendelse af reglerne om rekonstruktion. Om Gorrissen Federspiel ***** Gorrissen Federspiels gruppe for Insolvens & Rekonstruktion yder rådgivning indenfor alle insolvens- og rekonstruktionsretlige emner og virker som rekonstruktører, kuratorer og likvidatorer. Vi har behandlet nogle af de største rekonstruktioner og konkursboer, og har håndteret de mest komplekse problemstillinger af national og international karakter.

Side 5 Gruppen beskæftiger p.t. ca. 26 advokater, advokatfuldmægtige og sekretærer. Herudover involverer insolvenssagerne i vidt omfang firmaets øvrige specialgrupper, herunder særligt Bank og Finans, Fast ejendom, Proces samt M&A gruppen. Anne Birgitte Gammeljord Direct +45 33 41 41 79 Mobile +45 26 16 46 51 abg@gorrissenfederspiel.com Lars Grøngaard Direct +45 86 20 74 06 Mobile +45 23 32 85 12 lg@gorrissenfederspiel.com Søren Fogh Direct +45 33 41 41 35 Mobile +45 24 28 68 00 sf@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.