Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M3 er en medicinsk sengeafdeling, som organisatorisk hører til Region Nordjylland,. Afsnit M3 er beliggende på 3. sal i sygehusets østfløj. På afdelingen er der plads til i alt 17 patienter hvoraf der er plads til 11 patienter i apopleksiafsnittet og 6 i Afsnit for Palliativ Behandling. Kun patienter tilknyttet Det palliative Team indlægges direkte på afdelingen, mens patienter med apopleksi indlægges via Akut Modtagelsen. Afsnit M3 har en afdelingssygeplejerske. Derforuden består klinikledelsen af to viceklinikchefer en HR- og en forløbsansvarlig. Desuden er der for Klinik Medicin er en klinikchef, der har det overordnede ansvar for klinikken. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M3 er der ansat sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Afsnittet er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Til afsnittet er der endvidere tilknyttet læger, lægestuderende, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, lægesekretær(er) og servicemedarbejdere. Desuden har Det Palliative team sin daglige gang på afdelingen. Teamet består primært af palliationslæge, -sygeplejerske, -psykoterapeut og fysioterapeut med tæt samarbejde til sygehuspræst og socialrådgiver. Afsnittet er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever samt skolepraktikantelever og ambulanceassistentelever. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde med patienten i centrum vægtes højt i det daglige arbejde. Plejegruppen samarbejder tæt med en række andre faggrupper/afdelinger om at identificere og yder optimal pleje og behandling: Sygeplejersker varetager patientpleje samt deltager ved stuegang sammen med læge Læger har hovedansvar for diagnosticering og behandling. Akut Modtagelse modtager akutte patienter og visiterer til afsnittene ved indikation for indlæggelse Bioanalytikeren tager EKG og blodprøver samt analyserer sidstnævnte. Røntgenafdelingen udfører diverse røntgenundersøgelser samt CT-/MR- scanninger og ultralydsscanninger Social- og sundhedsassistenter varetager plejen af patienterne - herunder dokumentation heraf. Enkelte er uddannet til at kunne gå stuegang på ukomplicerede patienter med apopleksi Fysioterapeuten er tilknyttet patienten ved behov for f.eks. lungefysioterapi og/eller mobilisering samt ved vurdering af behov for hjælpemidler under og efter indlæggelsen. Ergoterapeuten udfører ADL og vurderer evt. behov for hjælpemidler både under og efter indlæggelse. Derudover kan ergoterapeuten spille en væsentlig rolle i forhold til udredning af kognitive forstyrrelser Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. Det palliative team medvirker til optimal pleje og behandling af vores palliative patienter Side 1 af 10
både inden, under og efter udskrivelse Sygehuspræsten kan bl.a. inddrages ved behov for samtale omkring åndelige og eksistentielle forhold/spørgsmål Visitatorer fra primærsektoren planlægger sammen med patient og pårørende samt plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse Talepædagogen vurderer samt træner patienter med kommunikative vanskeligheder. Sårsygeplejersken tilser og anbefaler pleje/behandling af komplicerede sår Anæstesisygeplejersken er behjælpelig ved anlæggelse af PVK 8perifer venekateter) i komplekse tilfælde, hvor afdelingens sygeplejersker eller læger ikke kan udføre opgave MAT-team er et mobilt akut team fra I-7, der bidrager med assistance eller gode råd i forbindelse med akut opstået kritisk sygdom Socialrådgiveren hjælper ved problemer og behov af eller spørgsmål til social og økonomisk art mm. Portører sørger primært for transport af patienter mellem afsnittene f.eks. til go fra undersøgelser og kan tilkaldes ved behov for hjælp til forflytninger Serviceassistenter er behjælpelige med rengøring og oprydning på afsnittet og kan inddrage i enkelte plejesituationer Farmaceuten sørger for at bestille og fremskaffe medicin til afsnittet Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittets patientkategori er overvejende patienter med apopleksi (team 1) og patienter med behov for specialiseret palliativ behandling (team 2). Afsnittet har oftest patienter fra Thisted, Morsø og Jammerbugt kommune. De fleste patienter tilhører den ældre del af befolkningen og der er en nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd. Indlæggelsestiden er meget varieret. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet har forskellige patientkategorier og forløb med mange komplekse problemstillinger. Der er særligt fokus på at skabe optimale patientforløb herunder: At udvise omsorg til såvel patient som pårørende. At indgå i en positiv dialog med patient og pårørende. At formidle faglig viden og erfaringer til patient og pårørende. At støtte, vejlede og undervise i forhold til den kroniske patients mestring af sygdom og behandling At skabe tryghed gennem hele indlæggelsen, ikke mindst i forbindelse med udskrivelsen. Side 2 af 10
De centrale kliniske problemstillinger retter sig mod: Sengelejets komplikationer Kredsløbsforstyrrelser Respirationsbevær Ernæringsproblematikker Diarré/obstipation Urininkontinens Genoptræning i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter samt talepædagog - primært i forhold til patienter med apopleksi Vejledning og undervisning i kostvaner, injektionsteknik, blodsukkermåling m.m. - primært i forhold til patienter med diabetes. Modtagelse af patienter der overflyttes fra anden afdeling. At skabe optimale forhold for den konfuse/forvirrede eller demente patient. At skabe tryghed hos kritisk syge og palliative patient samt pårørende. At sikre et optimalt udskrivelsesforløb i samarbejde med primærsektoren. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 retter sig mod sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Bl.a. i forhold til: Enkelte eller grupper af patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Sygeplejens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Søge dokumentation for sygeplejefaglige problemstillinger og iværksætte sygeplejeinterventioner samt argumentere og forholde sig kritisk vurderende Kan anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Side 3 af 10
Sygeplejeprocessen Refleksion evt. i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse og analyse af udvalgte patientsituationer - eks. ved målsamtale Kan anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver Ernæringsscreening Tryksårsscreening SSS-score Observationsskema VAS-skala Kan inddrage kliniske retningslinjer og udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling F.eks. dokumenter fra PRI Kan lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner Ud fra dataindsamling og relevante observationer planlægges plejen til udvalgte patienter Modtagelse af nye patienter fra medicinsk modtagelse og/eller palliative patienter Kordinere genoptræningsprogram eller undersøgelser Varetage stuegang af ca. 2-4 udvalgte patienter Varetage medicinadministration af udvalgte patienter Udførelse og/eller uddelegering af sygepleje Planlægge udskrivelse med primærsektoren eller anden institution Evaluere den udførte pleje og planlægge nye tiltag/handlinger Uddelegering under hensynstagen til kollegaers kompetencer samt behov for personlig og faglig udvikling samt under hensynstagen til patientsikkerheden Kan samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige Side 4 af 10
værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg F.eks. i forbindelse med indlæggelse, undersøgelser og/eller udskrivelse Tage højde for patientens selvstændighed Tavshedspligt Information, vejledning og undervisning under hensynstagen til patientens ressourcer Viden om pædagogik og kommunikation medtænkes herunder vurdering af informationsniveauet samt formidling af information Inddragelse af pårørende under hensynstagen til patientens ønsker og behov Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde F.eks. redegørelse af en konkret instruks eller andre tiltag i afsnittet Der tages hensyn til patientsikkerheden Kan beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Dokumentation i Clinical Suite, udskrivningsrapport, sygeplejerapport - herunder anvendelse af fagudtryk Dokumentation af basale værdier Dokumentation af screeningsresultater ved f.eks. tryksårsscreening og ernæringsscreening Bestille blodprøver, EKG og andre undersøgelser via Clinical Suite Henvise til fysio- og ergoterapeut samt talepædagog Elektronisk afsendelse af prøver som f.eks. fæces, urin, ekspektorat m.m. Kvaliteten af egen og andres udførte sygepleje vurderes kontinuerligt Dokumentation af eller kendskab til utilsigtet hændelser Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed Deltage aktivt i implementeringen af instrukser fra f.eks. PRI, sygehusledelse, udviklingssygeplejersken, samt ud fra nationale standarder som f.eks. NIP og DDKM Side 5 af 10
Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter med apopleksi: Modtages fra Akut Modtagelsen ved mistanke om apopleksi. Får foretages CT-scanning af cerebrum, hvorefter medicinsk behandling vurderes og igangsættes. Henvises til fysio- og ergoterapeuter med henblik på vurdering af behov for genoptræning. Henvises til talepædagog ved behov for vurdering af kommunikative og/eller kognitive vanskeligheder. Får udført SSS-score, dysfagiscreening, tryksårsscreenig, ernæringsscreening og kramscreening Vurderes i forhold til behov for yndeligere udredning i form af f.eks. ultalydsundersøgelse af halskar, MR-scanning, ekkokargiografi m.v.. Tages op på ugentlig konference i forhold til genoptræningsplen den kommende uge Tilbydes målsamtale i samarbejde med implicerede terapeuter, pårørende, plejepersonalet og patienten, hvor målet for træning klarlægges. F.eks. inddrages muligheden for kommunal genoptræning. Patienter med behov for specialiseret palliativ behandling: Modtages direkte på afdelingen efter telefonisk kontakt med f.eks. hjemmeplejen, pårørende eller patienten selv. Transportform aftales og bestilles af afdelingen Modtages af sygeplejerske på afdelingen dvs. der måles basale værdier, tryksårsscreenig, ernæringsscreening og kramscreening udføre og gensidige forventninger til forløbet afklares (afdelingen har udarbejdet instruks/procedure for modtagelse af patienter med åben indlæggelse på Afsnit for Palliativ Behandling Modtages af læge (enten palliationslæge eller medicinsk vagthavende læge), som optager indlæggelsesjournal Det videre forløb afhænger af den enkelte situation. Oftest vil der være behov for symptomlindring og/eller afklaring af forventninger til fremtiden herunder evt. planlægning af ophold på aflastningsplads på et plejehjem eller på hospice Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Dokumentation i CCS Ernæringsscreening, tryksårsscreening og kramscreening Scoringsmetoder: TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), VAS skala, SSS-score, dysfagiscreening Sygeplejerapport, ISBAR PRI (principper, retningslinjer og instrukser i RN) Mono og tværfaglig konference Side 6 af 10
Refleksionsmetoder: Sygeplejeprocessen CCS til dokumentation af sygeplejen Kollegial undervisning og vejledning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Akkreditering Baseret på DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel). Patientsikkert sygehus Indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) KRAM forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod kost, rygning, alkohol og motion. CCS (Clinical Suite) Fysisk og psykisk arbejdsmiljø (APV) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnit M3 er der ansat 2 kliniske vejledere der har det overordnede ansvaret for den kliniske undervisning, herunder koordinering og planlægning i forhold til undervisningen. De kliniske vejledere vil indgå i vagter og kan derfor ikke udelukkende være til stede i dagvagter på hverdage. Da der ofte er flere studerende samtidig, kan de studerende ikke dagligt følges med en klinisk vejleder og derfor tilstræbes det at den studerende udover den kliniske vejleder også er tilknyttet en daglig vejleder, som også er sygeplejerske. Der vil være dage, hvor den kliniske vejleder og den daglige vejleder ikke er til stede og der vil derfor være mulighed for at følges med en anden sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent. Den studerende vil være tilknyttet et af de to teams i afsnittet. Den studerende vil hver dag være tilknyttet et aftalt antal patienter, og den kliniske undervisning vil tage udgangspunkt i disse patientforløb. Udgangspunkt for studieforløbet vil være målene for det enkelte modul, den individuelle kliniske studieplan og afsnittets læringstilbud. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende. Det forventes imidlertid også, at den studerende selv er aktiv, opsøgende og interesseret i de forskellige læringstilbud. I afsnittet er der et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Den kliniske undervisning foregår alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet dog primært i dagvagter (kl.7-15) og aftenvagter (kl.15-23). Gennemsnitligt skal den studerende om ugen deltage i 30 timers klinisk undervisning. Den studerende har mulighed for medindflydelse på sin vagtplan. Dog anbefales det, at den studerende følger sin daglige Side 7 af 10
vejleder eller den kliniske vejleder så vidt det er muligt. Den studerende modtager en velkomstbrev (evt. på mail) ca. 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder og mødetider for den første uge samt litteraturliste. Fælles introduktion til modulet varetages af uddannelseskoordinator og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i e- Portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema, som gennemgås med klinisk vejleder. Før - under og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder, daglige vejleder eller andet plejepersonale om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Det forventes at den studerende selv tager initiativ. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller andre personaler. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar - Se bilag 2 i modulbeskrivelsen Planlagt studieaktivitet, der retter sig mod en udvalgt klinisk metode (se bilag 3 i modulbeskrivelsen). Den studerende: Eller: - Vælger i samarbejde med klinisk vejleder et aspekt i et igangværende sygeplejefagligt udviklingsprojekt, kvalitetssikrings-, implementerings- eller udviklingsområde i den aktuelle kliniske praksis, som den/de studerende kan indgå i eller arbejde med. Side 8 af 10
- Vælger en sygeplejefaglig problemstilling eller udviklingsområde fra klinisk praksis som den studerende vil undersøge. Forventninger til den studerende Forventninger generelt: Det forventes, at den studerende: Er bekendt med afsnittes generelle kliniske studieplan før starten af klinisk periode Skriftligt har forberedt sig til forventningsdrøftelsen Er studieaktiv under hele det kliniske forløb Anvender og ajourfører e-portfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan samt ugeplaner Deltager aktivt i sygeplejen og praksisfællesskabet Tager ansvar for egen læring og uddannelse såvel fagligt som personligt. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende Reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje Overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde, engagement Møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter Er bekendt med og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer og værdier i samarbejde med det øvrige personale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinator. De kliniske vejledere er fagligt velfunderede sygeplejersker med et solidt specialekendskab. De har pædagogiske kvalifikationer svarende til min. 9 ECTS point. De kliniske vejledere samarbejder med og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider og sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i e- Portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Side 9 af 10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio Anvender og ajourfører ugeplaner m.m. i e-portfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af 2 delprøver. Den kliniske vejleder deltager i både den praktiske og mundtlige del. Teoretisk underviser deltager som censor ved den mundtlige del. Udarbejdet af: Heidi Lindstrøm, Klinisk Vejleder Henriette Skovbo, Afdelingssygeplejerske November 2013 Godkendt af: Marts 2014 Side 10 af 10