Arbejdspapir MÅL OG RESULTATKRAV - med fokus på effekt Økonomistyrelsen Marts 2010
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb...4 1.1. Formål...4 1.2. Datamaterialet, tilrettelæggelse og metode...4 1.3. Effektbegrebet...6 1.3.1. Brugerrettede effekter... 7 1.3.2. Samfundseffekter... 8 1.3.3. Effektindikatorer en tilgang til at måle effekter... 8 1.3.4. Anvendelsen af effektbegrebet... 9 2. Udviklingen i mål og resultatkrav...10 2.1. Definition af et mål og et resultatkrav...10 2.2. Det samlede antal mål og resultatkrav, 2002 2009...10 2.3. Antallet af mål og resultatkrav på ministerområderne, 2009...11 2.4. Sammenfatning...14 3. Resultatkravstyper definition, eksempler og fordeling...15 3.1. Resultatkravstyper hvilke og hvordan er de anvendt?...15 3.2. Definition og eksemplificering af de 8 resultatkravstyper...16 3.3. Den samlede fordeling af resultatkravstyper, 2009...20 3.4. Fordeling af resultatkravstyper på de enkelte ministerområder...22 3.4.1 Aktivitet... 22 3.4.2. Sagsbehandlingstid... 23 3.4.3. Produktivitet... 23 3.4.4. Output (produkt/ydelse)... 24 3.4.5. Outcome (effekt)...24 3.4.6. Kvalitet... 24 3.4.7. Ekstern udvikling...25 3.4.8. Intern udvikling... 25 3.5. Udviklingen i sammensætningen af resultatkravstyperne, 2002 2009...25 Appendiks. Ministerområdernes fordeling af resultatkrav, 2009...28 4. Resultatkrav og opgavetyper...30 4.1. Opgavetyper og styringsbehov...30 4.2. Institutionerne fordelt på opgavetyper...31 4.2.1. Sagsbehandling... 31 4.2.2. Vidensproduktion... 31 4.2.3. Offentlige serviceydelser... 32 4.2.4. Rådgivning og tilsyn... 32 4.2.5. Beredskab materielt og vidensmæssigt... 32 4.3. Fordelingen af resultatkrav efter institutionernes opgavetyper...33 4.4. Resultatkrav og kompleksiteten i institutionernes opgavevaretagelse...35 4.5. Sammenfatning...36 5. Udbredelsen af effektmåling...38 5.1. Introduktion til effektfokus...38 Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 2
Indholdsfortegnelse 5.2. Udbredelsen af effektkrav, 2002 2009...38 5.3. Fordelingen af effektkrav på institutioner, ministerområder og opgavetyper...40 5.3.1. Fordelingen af effektkrav på institutioner... 40 5.3.2. Fordelingen af effektkrav på ministerområder... 41 5.3.3. Fordelingen af effektkrav på opgavetyper... 42 5.4. Vurdering af de anvendte effektkrav i resultatkontrakterne...43 5.5. Eksempler på anvendelsen af effektkrav i resultatkontrakterne...44 5.6. Eksempler på omkodningen...46 5.7. Sammenfatning...48 6. Effektkravene kendetegn og problemstillinger...49 6.1. Dimensioner knyttet til effektkravene...49 6.1.1. Tidsdimensionen...49 6.1.2. Målrettethed i anvendelsen af effektkrav... 50 6.1.3. Samspil i effektkrav, mål og andre resultatkrav... 51 6.1.4. Målformuleringen... 52 6.2. Dataindsamlingsprocessen...53 6.3. Væsentlige problemstillinger ved anvendelse af effektkrav...55 7. Effektmålingens udfordringer og muligheder...58 Bilag 1 Institutioner og deres resultatkontrakter i 2009-undersøgelsen...61 Bilag 2 Oversigt over anvendte begreber...65 Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 3
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb 1. Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb 1.1. Formål Finansministeriet og Økonomistyrelsen ønsker at fremme anvendelsen af effektorienteret styring i staten. Første skridt er taget med lanceringen af Finansministeriets publikation Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Med dette arbejdspapir tager Økonomistyrelsen næste skridt for at følge op på de retningslinjer, der er udstukket i Ansvar for styring. Arbejdspapiret har funktion af en foranalyse til udarbejdelse af yderligere inspirationsmateriale om anvendelsen af effektmålinger og effektmål/effektkrav, som Økonomistyrelsen påbegynder udarbejdelsen af i indeværende år. Formålet med arbejdspapiret er at kortlægge og analysere anvendelsen af mål og resultatkrav i statens institutioner, med særlig fokus på effekt. Datagrundlaget for arbejdspapiret er de resultatkontrakter, der er indgået mellem departementerne og institutionerne i staten. Sigtet har ikke i første omgang været at tilvejebringe større indsigt i de processer, der foregår i forbindelse med resultatkontrakternes indgåelse; herunder anvendelsen af effektstyring. Derimod giver arbejdspapiret indblik i, hvad der helt konkret kommer ud af processen i form af egentlige resultatkrav i resultatkontrakterne; herunder effektkrav. 1.2. Datamaterialet, tilrettelæggelse og metode Det primære datamateriale til arbejdspapiret stammer fra indgåede resultatkontrakter for udvalgte år siden 2002. Stort set samtlige institutioner inden for staten har inden for de sidste 8 år indgået resultatkontrakt med deres ressortdepartement. I de udvalgte år er hovedparten af disse resultatkontrakter gennemgået med henblik på at kortlægge hvilke mål og resultatkrav, der indgår heri. For så vidt angår kontrakterne for 2009 tager gennemgangen specielt sigte på at indsamle systematisk viden om anvendelsen af effektkrav. De samme informationer kunne til en vis grad muligvis være indsamlet via en gennemgang af institutionernes årsrapporter. Dette er dog ikke sket i dette arbejdspapir. Det blev vurderet, at det ville blive vanskeligere at opnå den samme systematiske viden om styringsforholdene via årsrapporterne. Institutionernes styringsmæssige struktur fremtræder klarere i resultatkontrakterne. Dataindsamlingen er foretaget af henholdsvis Finansministeriet og Økonomistyrelsen. For de udvalgte år 2002, 2004 og 2006 er data på et tidligere Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 4
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb tidspunkt indsamlet af Finansministeriet, mens data for 2009 er indsamlet af Økonomistyrelsen i forbindelse med dette arbejdspapir. Dataindsamlingen foretaget af Finansministeriet er sket med henblik på specifikke undersøgelser, hvor der dog er tilstræbt en vis konsistens i de overordnede kategorier og definitioner på tværs af årene. I 2009-undersøgelsen er der taget udgangspunkt i disse overordnede kategorier og definitioner. Der er gennemført en kodning af resultatkravstyperne i samtlige resultatkontrakter, der sikrer størst mulig konsistens i forhold til de tidligere opgørelser. For mange aspekter af arbejdspapiret er det derfor muligt at analysere udviklingen over en given tidsperiode. I de tilfælde hvor der anvendes tidsserier, trækkes der primært på data indsamlet i 2002, 2006 og 2009. Begrundelsen er, at ensartetheden i kategorierne og definitionerne er størst i disse år. I et fåtal af analyserne er det imidlertid også muligt at inddrage undersøgelsen fra 2004. I de enkelte dele af undersøgelsen fremgår det, hvilke år analysen omfatter. Undersøgelsen i 2009 er mere omfattende end de tidligere år. I årene forud er der primært fokuseret på antallet af mål, antallet af resultatkrav og typerne af resultatkrav/resultatkravstyperne, jf. kapitel 2. I 2009 er disse opgørelser suppleret med særlige registreringer af de karakteristika, der kendetegner de effektorienterede resultatkrav. Dette er ligeledes sket ved en kodning af effektkravene i de resultatkontrakter, som indgår i 2009. Analysen heraf findes i kapitel 6. Det er tilstræbt, at arbejdspapiret så vidt muligt skal være fuldt dækkende for de statslige institutioner i de år, arbejdspapiret refererer til. I 2002-opgørelsen indgår 140 kontrakter af forskellig karakter. I 2004-opgørelsen indgår 119 resultatkontrakter. For 2006-opgørelsen er antallet 111, og i 2009 er antallet af inkluderede resultatkontrakter 121, jf. bilag 1. 2002-opgørelsen adskiller sig fra de andre opgørelser, idet flerårsaftaler og tillægskontrakter som udgangspunkt er inkluderet i opgørelsen. I de øvrige år er der mere eller mindre ensidigt fokuseret på resultatkontrakter for statslige institutioner. Eksempelvis er politiske flerårsaftaler der for flere institutioner har karakter af en resultatkontrakt ikke som udgangspunkt inkluderet i de senere års opgørelser. Ligeledes er det også kun særligt udvalgte selvejende institutioner, der er inkluderet i opgørelserne, om end andelen i 2009-undersøgelsen er noget højere end i årene forud. Disse til- og fravalg er bl.a. baseret på institutionens størrelse (generelt er små institutioner fravalgt), institutionernes tilhørsforhold til deres respektive departementer, og en vurdering af om resultatkontrakten kan sidestilles med en normal kontrakt. Om end afgrænsningen kan variere lidt over tid, har det været afgørende, at det centrale genstandsfelt er statslige resultatkontrakter i årene 2002, 2004, 2006 og 2009, Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 5
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb hvor der i sidstnævnte år er særligt fokus på anvendelsen af effektorienterede resultatkrav/effektkrav. Idet kodningsarbejdet er foretaget over en årrække, er kodningen foretaget af forskellige personer i Finansministeriet og Økonomistyrelsen. Det påvirker analysens pålidelighed. Kodningen af resultatkravstyperne og af karakteristika ved effektorienterede resultatkrav vil uundgåeligt føre til subjektive vurderinger. Det er fx ikke i alle tilfælde objektivt givet, hvilken resultatkravstype et givent resultatkrav falder under. I få tilfælde er det eksempelvis muligt at argumentere for, at et givent resultatkrav kan være én af tre forskellige resultatkravstyper. Det er imidlertid en følge af genstandsfeltets karakter og står ikke til at ændre. Disse konsekvenser for analysens pålidelighed kan således ikke fjernes fuldstændigt. Disse metodiske problemer er imidlertid forsøgt afhjulpet ved at anvende udførlige kodningsvejledninger og ved at foretage indbyrdes uafhængige valideringer af kodningen internt i organisationerne. Hertil kommer, at analysen bygger på et meget omfattende materiale, hvilket i sig selv bidrager til at styrke validiteten af analysen og muligheden for at generalisere analysens resultater. 1.3. Effektbegrebet I forbindelse med udarbejdelsen af Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution blev det klart, at der hersker stor tvivl om forståelsen og anvendelsen af effekter og effektbegrebet. Denne konklusion blev konsolideret i forbindelse med dataindsamlingen til det foreliggende arbejdspapir. Medarbejdere og chefer i institutioner og departementer har derudover udtrykt problemer ved at operationalisere begrebet, så det giver styringsmæssigt mening og værdi for deres departement/institution. Det primære formål med at introducere effektorienteret styring er og bør være at sikre, at styringsfokus rettes mod det, der er det væsentligste for, at institutionen kan opfylde sin mission og vision, således at institutionen kan levere værdi til borgere og virksomheder og leve op til sin eksistensberettigelse. At definere effekter er derfor et spørgsmål om at identificere, hvilke opgaver og opgavetyper der er væsentligst for, at en institution kan opfylde sin mission og vision. Det betyder samtidig, at det, der er en relevant effekt for én institution, ikke nødvendigvis er en relevant effekt for andre institutioner. Definitionen og identifikationen af relevante effekter er med andre ord kontekstafhængig. Med dette arbejdspapir er der taget hul på denne problematik bl.a. ved at skelne mellem brugerrettede effekter og samfundseffekter og ved at skelne mellem effekter inden for Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 6
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb forskellige opgavetyper 1. Ligeledes skelnes der mellem målinger, hvor det er muligt at måle direkte på effekter og målinger, hvor det er nødvendigt at anvende effektindikatorer. Figur 1.1 Illustration af effektforståelsen Institution Omverden Finansielle midler Ressourcer Aktiviteter Ydelser Produkter/ Output Brugerrettede effekter Samfundseffekter Kortsigtede effekter Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Langsigtede effekter På hvilket niveau man bør og kan måle effekt og samtidig opnå en styringsgevinst afhænger af hvilken opgavetype, der er tale om. Hvorvidt man kan måle direkte på effekter eller om man er nødt til at anvende effektindikatorer afhænger ligeledes af hvilken opgavetype, der er tale om. 1.3.1. Brugerrettede effekter Brugerrettede effekt forstås som effekter, der henvender sig til en konkret modtager eller en afgrænset modtagergruppe. Som eksempel kan nævnes modtagere af undervisning, deltagere ved et kulturelt arrangement eller borgere, der modtager afgørelser i forbindelse med en eller anden form for sagsbehandling. I de langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at opnå brugerrettede effekter for at opnå samfundseffekter. Tager man eksempelvis udgangspunkt i en kampagne, der retter sig direkte mod folk, som i forvejen ryger, er det nødvendigt at sikre, at rygerne har bedre oplysning om a) skadeligheden af at ryge og b) hvor de kan søge hjælp til at holde op med at ryge, hvis man skal mindske antallet af rygere. Brugerrettede effekter af kampagnen er i dette tilfælde fx, 1) at flere aktivt søger hjælp til at stoppe rygningen og 2) at flere reelt holder op med at ryge. En samfundseffekt vil i dette tilfælde fx være et mindsket antal rygningsrelaterede kræfttilfælde. Omend samfundseffekt ofte er den effekt, man reelt ønsker at opnå med en given indsats, er det i mange tilfælde nødvendigt at måle på de brugerrettede effekter, fordi det ikke er muligt eller giver styringsmæssigt mening at måle på samfundseffekten. Brugerrettede effekter kan således anvendes som effektindikatorer for en ønsket samfundseffekt. Det kræver imidlertid, at man har et solidt teoretisk og/eller empirisk grundlag for at lave koblingen mellem den brugerrettede effekt og 1 Se begrebsforklaringerne bagerst i arbejdspapiret for en nærmere beskrivelse af begrebet opgavetyper. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 7
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb samfundseffekten. At opstille mål for og måle på brugerrettede effekter kan således betragtes som en tilgang, der gør det nemmere at operationalisere effektstyringen. 1.3.2. Samfundseffekter Samfundseffekter er traditionelt de egentlige effekter, man ønsker at opnå i sidste ende sluteffekten om man vil. De samfundsmæssige effekter vil kunne opfattes som institutionens ledestjerne. Samfundseffekter er ofte kendetegnet ved, at modtagergruppen i sidste ende er så diffus eller så bred, at det ikke giver mening at tale om en egentlig modtagergruppe. Som eksempler kan nævnes; en forbedring af miljømæssige forhold, en øget gennemsnitlig levealder hos danskerne eller en højere beskæftigelsesprocent i Danmark. Samfundseffekter er ofte kendetegnet ved at være påvirket af et væld af faktorer i og uden for den enkelte institutions indflydelse. Ligeledes går påvirkningen typisk gennem flere kæder af årsagssammenhænge. Det er derfor svært at isolere den indflydelse en given indsats i institutionen har på et konkret samfundsforhold. Det er svært at kortlægge fyldestgørende kausalsammenhænge og måle, hvor stor indflydelse de forskellige faktorer har på den pågældende effekt. Dette har styringsmæssige konsekvenser. Hvordan sikrer man fx, at en given samfundseffekt reelt er forårsaget af institutionens indsats(er) og ikke af alle mulige andre påvirkninger, der ligger uden for institutionens indflydelse? Hvordan opstiller man konkrete resultatkrav, hvis man er usikker på, om institutionen i realiteten kan sikre en effekt? Og kan man som departement kritisere manglende målopfyldelse vedrørende et effektmål/effektkrav, hvis den manglende effekt i praksis er forårsaget af negative påvirkninger, der står uden for institutionens indflydelse og ansvarsområde? Såvel brugerrettede effekter som samfundseffekter kan være kortsigtede, mellemlange eller langsigtede. Som tommelfingerregel gælder dog, at samfundseffekter er mere langsigtede mens brugerrettede effekter typisk er relativt kortsigtede. 1.3.3. Effektindikatorer en tilgang til at måle effekter Uanset om der er tale om brugerrettede effekter eller samfundseffekter, er det i mange tilfælde ikke muligt at måle direkte på den effekt, man ønsker at opnå. Dette problem er særligt udbredt, når man forsøger at måle på samfundseffekten, men gælder også når der er tale om brugerrettede effekter. I disse tilfælde kan man i stedet anvende effektindikatorer. En effektindikator er et målingsobjekt, der anvendes, når det ikke er muligt at måle direkte på effekten. Effektindikatoren bør beskrive forhold, der entydigt kan påvirkes ved en indsats fra institutionen. Samtidig er det essentielt, at sammenhængen Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 8
Arbejdspapirets formål, metode og effektbegreb (kausalforholdet) mellem effektindikatoren og effekten er entydig og stærk. Er ét af de to kriterier ikke opfyldt, har indikatoren ingen styringsværdi. At formulere gode effektindikatorer kræver derfor grundige overvejelser om og utvetydige beskrivelser af; a) hvorfor indikatoren er en indikator for den ønskede effekt. Og hvis det ikke er åbenlyst; b) hvordan institutionen påvirker effektindikatoren. Effektindikatoren har som følge heraf funktion af brobygger mellem institutionens ydelser/produkter og den effekt, institutioner ønsker at opnå og styre på, men som de ikke direkte kan måle på. Målinger af særlige karakteristika der ifølge regler, bestemmelser, politiske aftaler el. lign. skal kendetegne institutionens ydelser/produkter kan følgelig også i visse tilfælde fungere som effektindikator. Som nævnt i afsnittet Brugerrettede effekter, kan en brugerrettet effekt på lignende vis fungere som effektindikator for en samfundseffekt. Uanset om institutionerne er klar over det eller ej, måler institutionerne oftest effektindikatorer og ikke reelle effekter, når de følger op på de effektkrav, der er opstillet i deres resultatkontrakter. 1.3.4. Anvendelsen af effektbegrebet Konkrete anbefalinger om anvendelsen og implementeringen af en sådan forståelse af effektbegrebet vil først blive præsenteret i Økonomistyrelsens inspirationsmateriale vedrørende anvendelsen af effektmålinger og effektmål/effektkrav i staten. Ovenstående forståelse af effektbegrebet er imidlertid anvendt som begrebsramme i forbindelse med analyserne i arbejdspapiret. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 9
Udviklingen i mål og resultatkrav 2. Udviklingen i mål og resultatkrav Der er i de seneste årtier sket en stadig større udbredelse af anvendelsen af mål og resultatkrav i styringen af de statslige institutioner. I dette kapitel ses der nærmere på udviklingen i antallet af mål og resultatkrav i resultatkontrakterne i perioden fra 2002 til 2009. Endvidere vil det blive belyst, hvordan antallet af mål og resultatkrav er fordelt mellem de forskellige ministerområder. 2.1. Definition af et mål og et resultatkrav Definitionen af mål, der anvendes i denne publikation, er den samme som bruges i Finansministeriets publikation Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Mål betegner således det institutionen stræber efter at opnå. Mål kan både være målbare og ikke-målbare. I anmærkningerne til Finansloven, tabel 5, opstilles mål. Disse mål afspejles/udbygges i en eventuel resultatkontrakt. Definitionen af resultatkrav tages ligeledes fra Finansministeriets publikation Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Resultatkrav defineres derfor som et målbart kriterium for det, institutionen skal opnå i relation til et mål. 2.2. Det samlede antal mål og resultatkrav, 2002 2009 I tabel 2.1 er vist antallet af mål og resultatkrav i de gennemgåede kontrakter i hvert af årene 2002, 2004, 2006 og 2009. Endvidere er beregnet antallet af mål hhv. resultatkrav pr. kontrakt i perioden. Tabel 2.1 Udviklingen af antal mål og resultatkrav i perioden 2002-2009 2002 2004 2006 2009 Antal resultatkontrakter 140 119 111 121 Samlet antal mål.. 852 750 907 Samlet antal resultatkrav 5219 3765 3381 3058 Antal mål pr. kontrakt.. 7,2 6,8 7,5 Antal resultatkrav pr. kontrakt 37,3 31,6 30,5 25,3 Antal resultatkrav pr. mål.. 4,4 4,5 3,4 Anm. Der foreligger ingen opgørelse af antal mål i resultatkontrakterne for 2002. Som det ses, har antallet af mål i kontrakterne i hhv. 2004, 2006 og 2009 været stort set uændret. Opgjort pr. resultatkontrakt har antallet af mål været omkring 7. Der er således ingen tegn på, at antallet af mål er blevet formindsket gennem de senere år. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 10
Udviklingen i mål og resultatkrav Ser vi på resultatkravene i kontrakterne har der imidlertid været en klar faldende tendens. Opgjort pr. resultatkontrakt er antallet blevet formindsket med ca. 1/3 i perioden fra 2002 til 2009. I den seneste opgørelse fra 2009 er antallet af krav pr. kontrakt dog fortsat ca. 25. Dette indebærer, at antallet af resultatkrav pr. mål i kontrakterne er blevet reduceret. Der anvendes nu i gennemsnit ca. 3½ resultatkrav pr. mål. 2.3. Antallet af mål og resultatkrav på ministerområderne, 2009 I tabel 2.2 opgøres antallet af mål og resultatkrav på de enkelte ministerområder i 2009. Der er ganske stor forskel på det gennemsnitlige antal mål pr. kontrakt inden for de enkelte ministerområder. Imidlertid er der grund til at være opmærksom på, at antallet af kontrakter, der indgår i 2009-opgørelsen varierer ganske meget mellem de enkelte ministerier. Således indgår der højst 2 resultatkontrakter i opgørelsen for Integrationsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet samt Udenrigsministeriet. Derimod indgår der mindst 12 kontrakter for Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet samt Kulturministeriet. At der indgår så mange resultatkontrakter for de to sidstnævnte ministerier skyldes ikke mindst, at der er medtaget en række selvejende institutioner i analysen. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 11
Udviklingen i mål og resultatkrav Tabel 2.2 Antallet af mål og resultatkrav på ministerområderne, 2009 Antal Antal reresultat- Antal mål sultatkrav kontrakter Antal mål pr. kontrakt Antal resul tatkrav pr. kontrakt Antal resultatkra v pr. mål Statsministeriet 0 - - - - - Udenrigsministeriet 1 2 13 2,0 13,0 6,5 Finansministeriet 4 58 212 14,5 53,0 3,7 Økonomi- og Erhvervsministeriet 12 128 358 10,7 29,8 2,8 Skatteministeriet 2 21 32 10,5 16,0 1,5 Justitsministeriet 2 11 40 5,5 20,0 3,6 Kirkeministeriet 0 - - - - - Forsvarsministeriet 5 25 74 5,0 14,8 3,0 Indenrigs- og Socialministeriet Ministeriet for sundhed of forebyggelse 7 45 107 6,4 15,3 2,4 7 31 114 4,4 16,3 3,7 Beskæftigelsesministeriet 6 26 97 4,3 16,2 3,7 Integrationsministeriet 2 8 29 4,0 14,5 3,6 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 91 385 6,1 25,7 4,2 Undervisningsministeriet 6 36 168 6,0 28,0 4,7 Kulturministeriet 33 228 709 6,9 21,5 3,1 Miljøministeriet 6 80 321 13,3 53,5 4,0 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 4 42 146 10,5 36,5 3,5 Transportministeriet 7 53 177 7,6 25,3 3,3 Klima og Energiministeriet 3 22 76 7,3 25,3 3,5 I alt 121 907 3058 7,5 25,3 3,4 Som det fremgår af tabel 2.2 er spredningen i såvel antal mål som antal resultatkrav pr. kontrakt ganske stor. For så vidt angår antal mål er spændvidden fra 2 til 14½ mål pr. kontrakt, mens forskellen for resultatkrav er fra 13 til 53½ krav pr. kontrakt fra det ministerium med færrest antal mål og krav til det ministerområde med flest antal mål og krav pr. kontrakt. Som vist i figur 2.1 er Finansministeriet og Miljøministeriet de ministerområder, der har flest mål pr. resultatkontrakt. Men også Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet samt Skatteministeriet optræder med ganske mange mål over 10 mål pr. resultatkontrakt. Ligeledes ses det, at Udenrigsministeriet er ministerområdet med færrest mål pr. resultatkontrakt. Der indgår dog kun én resultatkontrakt fra Udenrigsministeriets ministerområde i analysen. Det skal i den forbindelse nævnes, at man selv sagt bør tage højde for bredden og kompleksiteten i opgaveporteføljen i institutioner på de forskellige ministerområder, når resultatkontrakter og institutioner sammenlignes på tværs af ministerierne. For institutioner med en mere vidtfavnende mission og et bredere opgaveportefølje er Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 12
Udviklingen i mål og resultatkrav der ofte behov for at formulere nogle flere mål i resultatkontrakten, hvilket også medfører flere resultatkrav. Dette vil blive analyseret nærmere i kapitel 4. Figur 2.1 Mål pr. resultatkontrakt fordelt på ministerområder. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Økonomi- og Erhvervsministeriet Miljømisteriet Finansministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Kulturministeriet Klima og Energiministeriet Transportministeriet Skatteministeriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Forsvarsministeriet Justitsministeriet Undervisningsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Udenrigsminissteriet Integrationsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for sundhed of forebyggelse Af figur 2.2 fremgår det, at Miljøministeriet og Finansministeriet ligeledes er de ministerområder, der har klart flest resultatkrav pr. resultatkontrakt. Fødevareministeriet er det ministerområde, der har tredje flest krav pr. kontrakt. Ligeledes er Udenrigsministeriet ministerområdet med færrest krav pr. kontrakt. De øvrige ministerier ligger alle med 15-30 resultatkrav pr. kontrakt. Figur 2.2 Resultatkrav pr. kontrakt fordelt på ministerområder. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Finansministeriet Miljømisteriet Justitsministeriet Kulturministeriet Transportministeriet Klima og Energiministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Udenrigsminissteriet Integrationsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Skatteministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for sundhed of forebyggelse Som det ses i figur 2.3 er der relativ lille spredning i antallet af resultatkrav pr. mål mellem de forskellige ministerområder. Dog afviger Udenrigsministeriet og Skatteministeriet med hhv. væsentlig flere og væsentlig færre resultatkrav pr. mål. Alle øvrige ministerområder har i gennemsnit fra ca. 3½ til ca. 4½ antal krav pr. mål i deres resultatkontrakter. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 13
Udviklingen i mål og resultatkrav Figur 2.3 Antal resultatkrav pr. mål fordelt på ministerområder. 7 6 5 4 3 2 1 0 Beskæftigelsesministeriet Miljømisteriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Udenrigsminissteriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Integrationsministeriet Justitsministeriet Finansministeriet Ministeriet for sundhed of forebyggelse Skatteministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Forsvarsministeriet Kulturministeriet Transportministeriet Klima og Energiministeriet 2.4. Sammenfatning Antallet af mål i resultatkontrakterne er ikke blevet reduceret i de senere år. Skal resultatkontrakten udvikle sig til et effektivt styringsredskab, er der derfor behov for, at departementer og institutioner i fællesskab gør sig klart, hvilke mål der er vigtigst at opnå for institutionens kerneopgaver. Med Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution lægges der op til, at resultatkontrakterne i staten bør indeholde færre mål. Begrundelsen er, at den tidligere udmelding at resultatkontrakterne skulle være fuldt dækkende er blevet erstattet af anbefalingen om, at resultatkontrakterne i højere grad skal bruges strategisk. Anbefalingen er således, at der opstilles få men strategisk vigtige mål med relaterede resultatkrav. Kontrakten skal være fokuseret og overskuelig. På tværs af ministerområderne kan der være gode argumenter for, at antallet af mål og resultatkrav bør være forskellige. Men analysen afdækker så stor en spredning, at en nærmere undersøgelse af årsagen til de meget omfattende resultatkonkrater som ses hos topscorerne på dette område kunne være interessant. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 14
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling 3. Resultatkravstyper definition, eksempler og fordeling 3.1. Resultatkravstyper hvilke og hvordan er de anvendt? I opgørelserne er der foretaget en kategorisering af resultatkravene i resultatkontrakterne. Der arbejdes derfor med forskellige resultatkravstyper. Der opereres med 8 forskellige typer: Aktivitet Sagsbehandlingstid Produktivitet Output/produkter/ydelser Outcome/effekt Kvalitet Ekstern udvikling Intern udvikling Flere institutioner angiver selv i deres resultatkontrakt, hvilken resultatkravstype de mener, de enkelte resultatkrav i resultatkontrakten er. Dette er med til at sikre en bedre fælles forståelse mellem departementerne og deres underliggende institutioner. I de tilfælde, hvor institutionerne selv har kategoriseret resultatkravene i deres resultatkontrakt, er der taget udgangspunkt heri i forbindelse med kodningen. I kapitel 6, som omhandler udbredelsen af effektkrav, gennemføres en særskilt analyse, der både er baseret på institutionernes egen kategorisering og en analyse baseret på Økonomistyrelsens kategorisering af effektkravene. Kategoriseringen af resultatkravene er som tidligere nævnt baseret på subjektive vurderinger. I visse tilfælde kan et konkret resultatkrav således kategoriseres som en af flere forskellige resultatkravstyper. I kodningsarbejdet er subjektiviteten forsøgt håndteret ved at lave udførlige definitioner for og eksempler på de forskellige resultatkravstyper. Subjektiviteten bør imidlertid holdes in mente ved tolkningen af resultaterne i arbejdspapiret. I det følgende gives en definition og en række eksempler på hver resultatkravstype. Fordelingen af de anvendte typer resultatkrav er vist for 2009; herunder på de enkelte ministerområder. Kapitlet afsluttes med en nærmere beskrivelse af, hvordan udviklingen i sammensætningen af resultatkravstyperne har været siden 2002. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 15
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling 3.2. Definition og eksemplificering af de 8 resultatkravstyper I følgende defineres og eksemplificeres de 8 resultatkravstyper. Formålet er først og fremmest at sikre en entydig forståelse af resultatkravstyperne. Derudover kan definitionen og eksemplificeringen bidrage til en mere ensartet anvendelse af de forskellige resultatkravstyper. Boks 3.1 indeholder definitionerne af de 8 resultatkravstyper, der anvendes i arbejdspapiret. Boks 3.1 Resultatkravstyper definition Resultatkravstype Aktivitet Sagsbehandlingstid Produktivitet Output (produkt/ydelse) Outcome (effekt) Kvalitet Ekstern udvikling Intern udvikling Definition En handling eller gruppe af handlinger der bidrager til tilvejebringelsen af en ydelse/leverance/produkt. Den tid, der anvendes på en sag/sagstype. Mængden af finansielle midler/ressourcer der anvendes for at opnå en given aktivitet, ydelse og/eller produkt. De leverancer/indsatser institutionen leverer til sine omgivelser. Output er måden institutionen prøver at påvirke det omgivende samfund eller konkrete brugere/ borgere på. De virkninger institutionen prøver at opnå på sine omgivelser med sine output. Der kan skelnes mellem samfundsmæssige effekter (generelle effekter) og effekter for brugere/ borgere (specifikke effekter). Ved kvalitet forstås graden af overensstemmelse mellem borgernes/brugernes forventninger og oplevelse i forhold til proces, resultat og effekt i mødet med den offentlige institution samt graden af overensstemmelse mellem proces, resultat og effekt og faglige standarder herfor. Ved ekstern udvikling forstås udviklingsprojekter og andre opgaver; som ikke er omfattet af ovenstående kategorier; som ikke vedrører institutionens slutprodukter, og hvor det fremgår af kontrakten eller sammenhængen i øvrigt, at opgavens udførelse indgår direkte i opfyldelsen af eksterne krav til institutionen, fra fx departementet, EU-krav eller lovgivning. Ved intern udvikling forstås udviklingsprojekter og andre opgaver; som ikke er omfattet af ovenstående kategorier; som ikke vedrører institutionens slutprodukter, og som retter sig imod institutionens interne forhold, dvs. hvor det ikke direkte fremgår, at udførelsen af opgaven indgår direkte i opfyldelsen af eksterne krav til institutionen. I boks 3.2-3.9 er der på baggrund af de gennemgåede resultatkontrakter givet en lang række eksempler på de forskellige resultatkravstyper. For så vidt angår eksempler på outcome (effekt) er disse yderligere uddybet i kapitel 5. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 16
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling Boks 3.2 Aktivitet eksempler Miljøstyrelsen resultatkontrakt 2009 Miljøstyrelsen har lavet forarbejde til at kunne fremsætte et lovforslag om kemikalieloven, og udkast til ændring af bekendtgørelsen, således det kan sendes i høring inden februar 2010. Energistyrelsen resultatkontrakt 2009-2012 Senest den 30. september 2009 skal beregnings- og analysegrundlaget [for regeringens klimastrategi] være færdiggjort, således det kan danne baggrund for, at der til departementet kan fremsendes et oplæg om ny klimastrategi. Den Danske Filmskole resultatkontrakt 2007-2010 Institutionen udarbejder i fællesskab med øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet en årlig rapport om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra institutionerne. Boks 3.3 Sagsbehandlingstid eksempler Statens Luftfartsvæsen resultatkontrakt 2009-2012 Den maksimale behandlingstid for driftstilladelser er 35 arbejdsdage. Den gennemsnitlige behandlingstid for driftstilladelser er 20 arbejdsdage. Lægemiddelstyrelsen resultatkontrakt 2009 Hurtig behandling af nationale sager om godkendelse af lægemidler (fuld ansøgning). Målet er opfyldt, hvis mindst 90 pct. af ansøgningerne er behandlet inden for 275 dage. Målet er delvist opfyldt, hvis mindst 70 pct. af ansøgningerne er behandlet inden for 275 dage. Målet er ikke opfyldt, hvis under 70 pct. af ansøgningerne er behandlet inden for 275 dage. Arbejdsdirektoratet resultatkontrakt 2009 Gennemsnitlig samlet sagsbehandlingstid for klagesager, feriesager og EØS-sager er 2,7 uger. Endvidere intervalkrav for de individuelle sagsbehandlingstider. Boks 3.4 Produktivitet eksempler Naturklagenævnet resultatkontrakt 2008-2010 Produktivitet i 2008: 80 sager/ac årsværk. Produktiviteten for almindelige plansager målt som antal afgørelser pr. sagsbehandlerårsværk forøges i forhold til 2007 med 0 pct., 10 pct. i 2009 og 10 pct. i 2010, svarende til en produktivitetsforbedring i perioden 2008-2010 på i alt 20 pct. Militærnægteradministrationen resultatkontrakt 2009 De administrative omkostninger til driften af Militærnægteradministrationen skal reduceres med ca. 2 pct. i forhold til budgettet i 2008 på 5,5 mio. kr. Statsbiblioteket i Århus resultatkontrakt 2007-2010 Procesomkostninger pr. udlån må ikke overstige gennemsnittet af omkostningerne de tre foregående år. Finanstilsynet resultatkontrakt 2009-2011 Medianen for de realiserede enhedsomkostninger pr. inspektion er maksimalt 200 timer for inspektioner af virksomheder under tilsyn. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 17
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling Boks 3.5 Output (produkt/ydelse) eksempler Sikkerhedsstyrelsen resultatkontrakt 2009 Der gennemføres 200 driftstilsyn i 2009. Designskolen i Kolding resultatkontrakt 2007-2010 Der er gennemført markedsføringstiltag, der er målrettet en forbedring af beskæftigelsessituationen Sundhedsvæsenets Patientklagenævn resultatkontrakt 2008-2011 I 2008 reduceres antallet af sager fra før 2007 væsentligt. Målet er opfyldt tilfredsstillende, hvis antallet af sager fra før 2007 reduceres med 80 pct. Målet er på vej til at blive opfyldt, hvis antallet af sager fra før 2007 reduceres med 70 pct. Målet er ikke tilfredsstillende opfyldt, hvis antallet af sager fra før 2007 reduceres med mindre end 70 pct. KREVI resultatkontrakt 2009 KREVI har afrapporteret resultater fra 16 projekter eller delprojekter. Afrapporteringen indeholder i alle tilfælde et skriftligt produkt. Nationalmuseet resultatkontrakt 2008-2011 I perioden 2008-2011 viser Nationalmuseet 1 årlig særudstilling i Egmonthallen samt 8 mindre særudstillinger i PP eller Jelling (minimum 1 pr. år). I de år hvor museet åbner permanente udstillinger, sidestilles dette med en særudstilling i Egmonthallen. Boks 3.6 Outcome (effekt) eksempler Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum resultatkontrakt 2008-2011 Besøgstallet hos Jagt- og Skovbrugsmuseet er min. 40.000 i hvert af årene 2008, 2009, 2010 og 2011. SKAT resultatkontrakt 2009 Andelen på fejllister ud af det samlede antal lønmodtagere er under 1 pct. for indkomståret 2009 opgjort pr. 31. december 2009. Fødevarestyrelsen resultatkontrakt 2009-2012 Færre brådne kar blandt fødevarevirksomheder: I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2008 til max 5,0 pct. Det Kongelige Bibliotek resultatkontrakt 2007-2010 Minimum 60 pct. samlet brugertilfredshed i 2007 med en årlig stigning i tilfredshedsprocenten på 5 procentpoint. Kunstakademiets Konservatorskole resultatkontrakt 2007-2010 Gennemførelsesprocenten inden for normeret studietid plus 1 år på kandidatuddannelsen skal være mindst 80 procent. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 18
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling Boks 3.7 Kvalitet eksempler Naturklagenævnet resultatkontrakt 2008-2010 80 pct. af alle telefonopkald resulterer i aktiv service (dvs. at man får kontakt til medarbejder, mulighed for at lægge telefonbesked eller bliver omstillet til relevant institution). Beredskabsstyrelsen resultatkontrakt 2009 De værnepligtige skal være uddannet bedst muligt til at kunne indgå i redningsberedskabet såvel i tjenestetiden som efter aftjent værnepligt i 48-timers beredskabet, eller som frivillig eller ansat redningsberedskabet. UNI-C resultatkontrakt 2009-2012 Forskningsnet driftsstabilitet: Forskningsnettets backbone produktionsservice har en driftseffektivitet på 99,5 pct. By- og Landskabsstyrelsen resultatkontrakt 2009 Ministersager (røde og grønne sager) forelægges rettidigt og opfylder formkrav. Færdselsstyrelsen resultatkontrakt 2009-2012 Vilkårene (i koncession og licenser m.v.) for adgang til markedet for post-virksomheder skal være kendt i god tid før markedsåbning. Boks 3.8 Ekstern udvikling eksempler Universitets- og Bygningsstyrelsen resultatkontrakt 2009 Staten regulerer universiteternes virksomhed gennem en række krav og påbud, økonomiske instrumenter og dialog. Som opfølgning på debatten om universiteternes frihedsgrader gennemfører Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2009 en proces i dialog med universiteterne med henblik på regelforenkling på uddannelsesområdet. Familiestyrelsen resultatkontrakt 2009 Familiestyrelsen udarbejdet i 2009 et undervisningskoncept og stiller forskellige undervisningstilbud til rådighed for statsforvaltningerne og eventuelle andre interessenter. Kulturarvsstyrelsen resultatkontrakt 2008-2011 Der implementeres en ny arbejds- og ansvarsdeling mellem departement og styrelse i relation til de statslige museer. Rytmisk musikkonservatorium resultatkontrakt 2007-2010 Fælles kandidatuddannelse på lydtekniker-/tonemester-området i samarbejde med DKDM er igangsat. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 19
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling Boks 3.9 Intern udvikling eksempler Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultatkontrakt 2008 EVA udvikler politik for mangfoldighed og ligestilling på arbejdspladsen, som integreres i en revideret personalepolitik. Farvandsvæsenet resultatkontrakt 2008 Der skal foreligge individuelle udviklingsplaner for alle medarbejdere, som har haft ansættelse ved myndigheden i mere end 12 måneder. Planerne skal justeres minimum en gang om året i forbindelse med afholdelse af de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sorø Akademi resultatkontrakt 2009 Løbende inddragelse af eleverne i dialog om forbedringer i skolemiljøet. Landsskatteretten resultatkontrakt 2009-2012 Landsskatteretten skal i 2012 foretage en samlet evaluering af strategiplanen for 2008-2012. 3.3. Den samlede fordeling af resultatkravstyper, 2009 Med udgangspunkt i de definerede kategorier er der foretaget en kortlægning af hvilke typer resultatkrav, der anvendes i resultatkontrakterne. Formålet med dette er at give en indikation af, hvor styringsfokus ligger. Anvendelsen af de forskellige typer af resultatkrav i 2009 fremgår af figur 3.1. Det bemærkes, at aktiviteter klart udgør den største andel af samtlige resultatkrav. Med 49 pct. udgør aktivitetsorienterede resultatkrav således næsten halvdelen af alle resultatkrav i 2009. I betragtning af det ønskede fokus på eksternt rettede mål og resultatkrav herunder output-, kvalitets- og effektorienterede resultatkrav der er udtrykt i såvel Effektiv opgavevaretagelse i staten som Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution er der rum til forbedring i forhold til dette. Det skal dog også bemærkes, at kvalitets- og effektorienterede resultatkrav er de næstmest anvendte resultatkravstyper, idet de hver udgør ca. 15 pct. af de samlede resultatkrav i 2009-opgørelsen. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 20
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling Figur 3.1 Fordelingen af resultatkrav i resultatkontrakterne for 2009 1% 3% 10% 50% 15% Sagsbehandlingstid produktivitet Output Effekt Kvalitet Ekstern udvikling Intern Udvikling Aktivitet 3% 3% 15% Det er værd at notere, at anvendelsen af effektkrav hovedsageligt er drevet af de institutioner, der selv kategoriserer deres resultatkravstype. I institutioner, der selv kategoriserer resultatkravene i deres resultatkrav, udgør effektkrav omkring 22 pct. af institutionernes samlede resultatkrav. I institutioner, der ikke selv kategoriserer resultatkravene i deres resultatkontrakt, udgør effektkrav kun lidt over 10 pct. af institutionernes samlede resultatkrav. Det svarer til, at godt 60 pct. af effektkravene i hele 2009-opgørelsen er hentet fra resultatkontrakter, der relaterer til institutioner, som selv kategoriserer deres resultatkrav, jf. tabel 3.1. Denne fordeling kan tolkes som en indikation af, at man i institutioner hvor man selv angiver resultatkravstypen er mere bevidst om de typer af resultatkrav, der anvendes, og at man som følge heraf har større fokus på effekt. Det kan imidlertid også være udtryk for en fejlagtig opfattelse af effektbegrebet. Som det vil fremgå af kapitel 6, fører en validering af disse effektkrav til, at en ikke uvæsentlig del af kravene ikke kan kategoriseres som sådan. Tabel 3.1 Andelen af effektkrav i institutioner, der selv definerer typen af resultatkrav, 2009 Definerer selv resultatkravene Definerer ej resultatkravene Antal krav 1248 1810 Antal krav der er effektkrav 277 188 Andel krav der er effektkrav (pct.) 22,2 10,4 Effektkravenes andel af den totale mængde effektkrav (pct.) 59,6 40,4 Note. De ministerier, hvor størstedelen af institutionerne selv har kategoriseret de enkelte resultatkrav, er Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Fiskerig og Landbrug samt Transportministeriet. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 21
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling 3.4. Fordeling af resultatkravstyper på de enkelte ministerområder I dette afsnit vil der blive fokuseret på, hvordan de forskellige resultatkravstyper anvendes inden for de enkelte ministerområder for 2009. Tabel 3.2 viser de enkelte ministerområders anvendelse af de forskellige resultatkravstyper. Fordelingen er endvidere illustreret i en række lagkage diagrammer, som er vist i et appendiks til dette kapitel. Tabel 3.2 Fordeling af resultattyper på de enkelte ministerområder, 2009 Pct. Aktivitet Sagsbehandlingstid Produktivitet Output Outcome (effekt) Kvalitet Ekstern udvikling Intern udvikling Udenrigsministeriet 0,0 23,1 7,7 53,8 0,0 0,0 15,4 0,0 Finansministeriet 49,5 0,9 1,4 3,8 21,2 20,8 0,9 1,4 Økonomi- og Erhvervsministeriet 42,2 0,0 4,5 0,8 28,8 22,6 0,8 0,3 Skatteministeriet 34,4 0,0 0,0 3,1 37,5 0,0 0,0 25,0 Justitsministeriet 57,5 5,0 0,0 17,5 15,0 0,0 5,0 0,0 Forsvarsministeriet 31,1 0,0 16,2 6,8 9,5 29,7 1,4 5,4 Indenrigs- og Socialministeriet 41,1 0,0 0,9 8,4 33,6 8,4 0,0 7,5 Ministeriet for sundhed of forebyggelse 52,6 3,5 2,6 20,2 6,1 9,6 1,8 3,5 Beskæftigelsesministeriet 30,9 1,0 9,3 11,3 41,2 5,2 0,0 1,0 Integrationsministeriet 65,5 3,4 0,0 3,4 13,8 13,8 0,0 0,0 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 48,8 0,5 1,0 21,0 13,2 7,5 4,4 3,4 Undervisningsministeriet 57,7 1,2 0,6 12,5 13,7 3,0 3,0 8,3 Kulturministeriet 63,9 0,7 0,8 12,8 5,8 4,9 5,6 5,4 Miljømisteriet 53,3 1,2 1,2 9,7 5,9 28,7 0,0 0,0 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 14,4 0,0 14,4 0,0 19,9 49,3 1,4 0,7 Transportministeriet 32,8 4,0 9,6 7,3 15,3 24,9 2,3 4,0 Klima- og Energiministriet 48,7 0,0 1,3 10,5 19,7 10,5 5,3 3,9 I alt 48,8 1,5 3,2 10,5 14,8 15,1 2,7 3,4 3.4.1 Aktivitet Som nævnt er aktivitet klart den mest benyttede resultatkravstype. Med undtagelse af Udenrigsministeriet, som ikke benytter kategorien, og Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri hvor aktivitetskravene kun udgør omkring 15 pct. er alle ministerområder kendetegnet ved, at aktivitetskrav minimum udgør 30 pct. af deres samlede antal resultatkrav. Modstykket til den lille andel af aktivitetskrav, der anvendes i Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri er, at ministerområdet i stedet er kendetegnet ved Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 22
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling anvendelsen af effektorienterede og kvalitetsorienterede resultatkrav dvs. resultatkrav, der er eksternt rettede. Indenfor 6 ministerområder udgør aktivitetskrav over 50 pct. af ministerområdets samlede resultatkrav. Ministerområderne er: Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Undervisningsministeriet. På de to førstnævnte ministerområder udgør andelen af aktivitetskrav op imod 2/3. 3.4.2. Sagsbehandlingstid Den samlede andel af resultatkrav, der er kategoriseret som sagsbehandlingstid, er på 1 pct. Den lille andel kan i meget høj grad tilskrives, at sagsbehandlingstid i forbindelse med kodningen er blevet betragtet som en effektindikator for institutionerne, idet sagsbehandlingstiden afspejler den virkning, som sagsbehandlingen tidsmæssigt har for institutionens brugere/borgere. Kategoriseringen som effektkrav er sket for institutioner, hvor sagsbehandling udgør en essentiel del af institutionens opgaveportefølje det vil typisk sige institutioner, hvor sagsbehandling er beskrevet som en del af institutionens mission og/eller vision. Grundet denne ændring, er det fortrinsvis inden for Udenrigsministeriets og Justitsministeriets ressort, der er kendetegnet ved anvendelsen af resultatkravstypen sagsbehandlingstider. 3.4.3. Produktivitet Anvendelsen af resultatkrav vedrørende produktivitet er meget spredt. Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet bruger overhovedet ikke denne resultatkravstype i deres resultatkontrakter. Inden for 7 ministerområder er anvendelsen af resultatkrav vedrørende produktivitet mellem ½ og 2 pct. af de samlede resultatkrav på de pågældende ministerområder. Disse ministerområder er: Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Klimaog Energiministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Forsvarsministeriet ressort er entydigt det område, hvor resultatkravstypen er mest udbredt, idet godt 15 pct. af ministerområdets resultatkrav omhandler produktivitet. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anvender imidlertid også resultatkravs typen i stort omfang, idet knap 15 pct. af ministerområdets resultatkrav omhandler produktivitet. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 23
Resultatkravtyper definition, eksempler og fordeling 3.4.4. Output (produkt/ydelse) Kun på ét ministerområde, anvendes outputorienterede resultatkrav overhovedet ikke. Det gælder Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeris ministerområde. Det kan imidlertid skyldes, at man på ministerområdet gør stor anvendelse af effektorienterede og kvalitetsorienterede resultatkrav. Økonomi- og Erhvervsministeriet har også kun en lille andel af outputorienterede resultatkrav på omkring 1 pct. Knap ½ af ministerområderne fordeler sig jævnt i intervallet fra 3 til 10 pct. Det gælder Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, samt Transportministeriet. En tilsvarende gruppe af ministerområder fordeler sig jævnt i intervallet fra 10 til godt 20 pct. Det gælder Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Udenrigsministeriets ressort skiller sig markant ud ved at have over halvdelen af deres resultatkrav som outputorienterede krav. To forhold bør bemærkes i den forbindelse. For det første er kun én resultatkontrakt fra Udenrigsministeriets ministerområde inkluderet i opgørelsen. Derudover er der hverken anvendt kvalitetsorienterede eller effektorienterede resultatkrav på Udenrigsministeriets ministerområde. 3.4.5. Outcome (effekt) Fordelingen af outcome (effekt) på ministerområder viser, at der er usædvanlig stor forskel mellem de enkelte ministerier. Fordelingen spænder fra Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, hvor effektkravene udgør mere end 1/3 af samtlige resultatkrav til Udenrigsministeriet, som slet ikke anvender effektkrav. I afsnit 5.3. er fordelingen af effektkrav på ministerområder nærmere beskrevet og kommenteret. 3.4.6. Kvalitet Anvendelsen af kvalitetskrav er ligeledes meget forskelligartet. Opgørelsen indikerer, at Justitsministeriet, Skatteministeriet og Udenrigsministeriet ikke gør brug af kvalitetskrav. Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet gør kun i ringe omfang brug af kvalitetskrav, nemlig med 3 til 5 pct. af samtlige resultatkrav. Mål og resultatkrav i staten med fokus på effekt 24