MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige ændringer og deres virkninger?
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007
Hvorfor er vi nu så sikre på at klimaforandringerne er menneskeskabte? at klimaforandringerne fortsætter? forskellige detaljer om fremtidens klima. Klimadata og -forskning giver svaret Er sammenstillet og vurderet af IPCC
IPCC s historie Hvad er IPCC? og hvordan arbejder IPCC? Er IPCC politisk?
IPCC s historie 1988 IPCC oprettes af WMO og UNEP IPCC s opgaver: Regelmæssigt at sammenstille og vurdere den videnskabellige litteratur om klimaændringer og deres virkninger samt muligheder for tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer. IPCC s rapporter er en vigtig forudsætning for de politiske forhandlinger under UNFCCC og Kyotoprotokollen
IPCC s rapporter 1990 IPCC s First Assessment Report 1996 IPCC s Second Assessment Report 2000 Special report on Emissions Scenarios (SRES) 2001 IPCC s Third Assessment Report 2005 Særrapport Global Carbon Capture and Storage 2007 Fourth Assessment Report (AR4) færdiggøres
Er IPCC politisk? Rapporterne er forfatternes ansvar, men regeringerne blander sig i resume for beslutningstagere (at teksten er korrekt, relevant for beslutningstagere og forståelig) Forfattere vælges efter CV og geografi. Eksempel: AR4-kapitel 11: Regional Climate Projections CLAs: Christensen and Hewitson LAs: Busuioc, Chen, Gao, Held, Jones, Kwon, Laprise, Magana, Mearns, Menendez, Räisänen, Rinke, Kumar, Sarr, Whetton
Alle rapporter gøres tilgængelige elektronisk på www.ipcc.ch For AR4 er SPM fra WG1 og WG2 nu tilgængelig.
Konklusioner fra AR4 Drivhusgasser Atmosfærens indhold af kuldioxid, metan og lattergas er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter og det er nu langt højere end før-industrielle værdier bestemt ud fra iskerner, som dækker mange tusinde år.
Drivhusgasser CO 2 CH 4
Temperaturudviklingen Den globale opvarmning er nu tydelig. 2006 blev det sjettevarmeste år, og 11 af de 12 varmeste år siden instrumentmålinger begyndte midt i 1800-tallet, er forekommet inden for de seneste 12 år. 0,6 0,4 0,2 Global temperaturafvigelse 1856-2006 Gr. C 0-0,2-0,4-0,6 1855 1875 1895 1915 1935 1955 1975 1995-0,8 År Data fra nationale meteorologiske institutter, samlet og bearbejdet ved the Hadley Centre og CRU
Der er også observeret: stigende globalt havniveau mindre sne på nordl. halvkugle flere hedebølger flere nedbørsepisoder mindre havis større områder påvirket af tørke flere stormfloder mere intense tropiske cykloner flere tropiske cykloner i N-atl. Det er meget usandsynligt, at opvarmningen alene har naturlige årsager. Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede globale temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer. Det er også sandsynligt at andre af klimaændringerne kan tilskrives menneskets aktiviteter.
Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer
Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer Eksterne påvirkninger Naturlige Menneskeskabte Tilbagekoblinger forstærker eller svækker ændringer
Klimamodeller Processer i en klimamodel
Klimamodeller Regional klimamodelsimulering DMI, 2007
Skelnelige menneskepåvirkninger ses i global temperatur Ændringerne er konsistente med det forventede respons på påvirkningerne Observationer Alle påvirkninger og inkonsistente med andre forklaringer Sol og vulkaner
Skelnelige menneskepåvirkninger ses ikke kun i global temperatur, men også i andre klimaparametre og på kontinentskala.
Fremtidens drivhusgasudslip Udslip og resulterende koncentrationer IPCC s SRES-scenarier bemærk B1, A1B og A2 Fra IPCC,2001
Temperaturændringer
Nedbørsændringer Mere nedbør på høje breddegrader Mindre nedbør i de fleste subtropiske landområder
Fremtidens klima alle scenarier AR4, i forhold til1980-1999
Fremtidens klima Klimaændringer i det 21. århundrede viser scenarie-uafhængige geografiske mønstre som dem, der er observeret over de seneste årtier Snedækket reduceres Optøningsdybden i permafrostområder vokser Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og nedbørepisoder fortsat vil blive mere hyppige Det er sandsynligt, at tropiske orkaner bliver mere intense med større max-vind og mere ekstrem nedbør Ekstratropiske lavtryksbaner bevæger sig mod polerne med deraf følgende geografiske ændringer i vind, nedbør og temperatur Den globale vandstand stiger
Fremtidens klima Det er meget sandsynligt, at den nordatlantiske cirkulation svækkes i det 21. århundrede, men temperaturerne i det atlantiske område vil alligevel stige. Det er meget usandsynligt at der vil ske store abrupte ændringer i cirkulationen i det 21. århundrede Dynamiske processer i isens flow er ikke med i nuværende modeller, men nyere observationer antyder, at isen måske er mere sårbar over for opvarmning end hidtil antaget Antarktis vil forblive for kold til udbredt overflade-smeltning og den forventes at vokse som følge af øget nedbør Den menneskeskabte opvarmning og havniveaustigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne blev stabiliseret
Konklusioner Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter Det fører til klimaændringer og det meste af den observerede temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes med mere end 90% sandsynlighed menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer Fortsat udledning af drivhusgasser på nuværende eller højere niveau giver yderligere opvarmning og andre klimaændringer, som meget sandsynligt er større end dem, der er sket i det 20. århundrede. Opvarmning og vandstandsstigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne bliver stabiliseret. Virkninger af klimaændringer kan allerede observeres, og de vokser i fremtiden. Modvirkning af klimaændringer og klimatilpasning kan begrænse risici i forbindelse med klimaændringer
Modvirkning af klimaændringer Figur fra IPCC 2001 Figur fra IPCC 2001
Modvirkning af klimaændringer UNFCCC og Kyoto National indsats (incitamenter inkl. kvotehandel) Joint Implementation Clean Development Mechanism Egen privat indsats 1 t CO 2 mindre
Tilpasning til klimaændringer Spontan, fx i naturen, hvor dyr og planter søger mod polerne og højere-liggende egne ændrede afgrøder i landbruget Planlagt/styret, fx infrastruktur (nyanlæg og renovering) arealplanlægning vandingstilladelser skovdrift sundhed
SLUT