LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. Beslutningen om at fastholde s officielle renter afspejler Styrelsesrådets vurdering af, at udsigterne for prisstabiliteten samlet set stadig er i overensstemmelse med prisstabilitet på mellemlangt sigt. Historisk set er både den nominelle rente og realrenten fortsat meget lav. Hvad angår den økonomiske vækst, fortsætter det økonomiske opsving i euroområdet, selv om der på det seneste er opstået en vis usikkerhed om den forventede stigning i aktiviteten. For prisudviklingens vedkommende har de høje oliepriser haft en synlig direkte effekt på inflationsraten i år. Selv om risikoen for afledte virkninger stadig synes at være begrænset, er det nødvendigt at følge enhver udvikling, der vil kunne indebære en risiko for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, med stor årvågenhed. Hvad angår den økonomiske analyse, der ligger til grund for Styrelsesrådets vurdering, tyder de foreliggende oplysninger på, at det økonomiske opsving i euroområdet fortsætter. Konjunkturbarometre offentliggjort til og med september peger således i retning af fortsat vækst i industriproduktionen og servicesektoren. Desuden fortsætter det gradvise opsving i forbrugertilliden, og der er begyndende tegn på en forbedring af udsigterne for beskæftigelsen, selv om foreliggende indikatorer for husholdningernes forbrug endnu ikke peger i retning af en nært forestående stigning i forbrugsvæksten. Samlet set skulle den vækst, der blev registreret i euroområdet i 1. halvår 2004, fortsætte med stort set samme styrke i de kommende kvartaler. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med de prognoser, der foreligger fra en række internationale organisationer. Hvad angår forholdene uden for euroområdet, skulle de gunstige betingelser for den globale efterspørgsel og ikke mindst handlen med de nye EU-lande, hvor importefterspørgslen er blevet styrket, påvirke euroområdets eksport positivt. Hvad angår forholdene inden for euroområdet, skulle de positive globale forhold og de meget gunstige finansieringsvilkår i euroområdet stimulere investeringsaktiviteten. I takt med at virksomhederne omstrukturerer, understøtter forbedringer af virksomhedernes effektivitet og større indtjening også erhvervsinvesteringerne. På baggrund af stigningen i væksten i den 1
disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. Ethvert centralt scenario for den fremtidige udvikling er forbundet med meget stor usikkerhed. På nuværende tidspunkt skyldes usikkerheden især oliepriserne. Holder oliepriserne sig på det nuværende høje niveau, eller skulle de endda stige yderligere, vil de kunne lægge en dæmper på opsvingets styrke både inden for og uden for euroområdet, selv om afhængigheden af olie i produktionssektoren er faldet betydeligt siden 1970 erne og 1980 erne. Samlet set vil det ikke være muligt at undgå den belastning, som de høje oliepriser indebærer, men på mellemlangt sigt skulle effekten dog blive mindre end tidligere i tilsvarende situationer. For at dette skal blive tilfældet, er det selvfølgelig nødvendigt, at alle involverede parter hver især lever op til deres ansvar. For så vidt angår forbrugerpriserne, har udviklingen på oliemarkederne haft en direkte indvirkning på euroområdets HICP. Efter en årlig inflationsrate på 1,7 pct. i 1. kvartal 2004 steg inflationen til 2,3 pct. i 2. kvartal og holdt sig på dette niveau i juli og august. Ifølge Eurostats foreløbige skøn synes den årlige HICP-inflation at være faldet en smule i september til 2,2 pct. De lavere fødevarepriser, der delvist skyldes basiseffekter fra sidste års kraftige stigninger i denne HICP-komponent, kan have mere end opvejet de højere energipriser. På baggrund af de aktuelle markedsforventninger til oliepriserne, virker det dog usandsynligt, at de årlige inflationsrater igen skulle komme under 2 pct. i løbet af 2004. På længere sigt peger de foreliggende oplysninger imidlertid ikke i retning af, at der er ved at blive opbygget et kraftigere underliggende indenlandsk inflationspres. Den seneste lønudvikling er fortsat moderat, og denne tendens skulle fortsætte. På baggrund af denne antagelse, og hvis det forudsættes, at der ikke opstår yderligere markante prisstød, skulle den årlige inflationsrate falde til under 2 pct. i 2005. 2 Der er dog stadig en række opadrettede risici i forbindelse med udsigterne for prisstabiliteten. Olieprisudviklingen giver fortsat anledning til bekymring, og dette skyldes især den risiko, der er for afledte virkninger i forbindelse med løn- og prisdannelsen. Det er derfor yderst vigtigt at undgå uhensigtsmæssige reaktioner i lighed med dem, der tidligere har kunnet iagttages i perioder med kraftige olieprisstigninger. Den fremtidige udvikling i afgifter og administrativt fastsatte priser udgør endnu en opadrettet risiko for
prisstabiliteten. På grund af disse opadrettede risici er det nødvendigt løbende at udvise årvågenhed for at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt på et niveau, der er på linje med s definition af prisstabilitet. Hvad angår den monetære analyse, er M3-væksten stadig robust. I løbet af sommermånederne synes den aftagende tendens i den årlige M3-vækst siden midten af 2003 at være stoppet, og kortsigtsdynamikken i M3 at være tiltaget. Denne udvikling afspejler, at det historisk set lave renteniveau i euroområdet fortsætter med at understøtte væksten i pengemængden og især væksten i de mest likvide aktiver i det snævre pengemængdemål, M1. Det lave renteniveau stimulerer også væksten i de monetære finansielle institutioners kreditgivning. Den årlige vækstrate for udlån til den private sektor er fortsat robust og drives hovedsagelig af dynamikken i lån mod pant i fast ejendom, som også understøttes af store stigninger i boligpriserne i flere eurolande. Der er stadig betydelig mere likviditet i euroområdet, end der er behov for til at finansiere en ikke-inflationær økonomisk vækst. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan den overskydende likviditet, der hovedsagelig er resultatet af tidligere porteføljeomlægninger, vil blive anvendt i fremtiden. Hvis en betydelig del af disse likvide beholdninger blev overført til transaktionskonti, ville det især hvis det sker på et tidspunkt, hvor tilliden stiger, og den økonomiske aktivitet tager til betyde stigende inflationsrisiko. Det store likviditetsoverskud og den kraftige vækst i kreditgivningen kunne desuden føre til, at aktivpriserne stiger mærkbart. Sammenfattende skulle den årlige inflationsrate falde til under 2 pct. i 2005. Der findes dog en række opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som kræver nøje overvågning. Også krydstjekket med den monetære analyse kan bruges som argument for, at det er nødvendigt at være meget årvågen med hensyn til realiseringen af de risici, der findes for prisstabiliteten. Hvad angår finanspolitikken, giver de seneste meddelelser om budgetudviklingen grund til bekymring. Selv om nogle eurolande fortsat har en sund budgetstilling, forventes mange at få et underskud tæt på eller over 3 pct. Det samlede budgetunderskud i euroområdet målt i forhold til BNP forventes at stige noget. Det samme gælder gældskvoten. I de kommende 3
år vil det blive nødvendigt at tage fat på en række vigtige udfordringer i forbindelse med konsolideringen af de offentlige finanser. For at leve op til forpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten og for at skabe tillid er det nødvendigt, at medlemslandene igen øger deres konsolideringsbestræbelser, og at disse ikke gennemføres som engangstiltag. Det er også nødvendigt, at de opstiller de rigtige prioriteringer for de offentlige finanser, så de fremmer strukturreformer, innovation og konkurrenceevne. Dette vil i høj grad understøtte Lissabon-strategien og dermed fremme den økonomiske vækst, skabe nye arbejdspladser og nedbringe arbejdsløsheden. Hvad angår EUs finanspolitiske rammer, er det Styrelsesrådets overbevisning, at en markant forbedring af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten er mulig og ville være hensigtsmæssig. Samtidig advarer Styrelsesrådet mod at ændre ordlyden i traktaten eller de forordninger, der udgør grundlaget for pagten. Stabilitets- og vækstpagten er af afgørende betydning for at sikre varig makroøkonomisk stabilitet. Pagten udgør de rammer, der er nødvendige for at bevare en sund finanspolitik i euroområdet. I denne forbindelse er en streng overvågning og et effektivt budgetpolitisk pres fra de andre lande i euroområdet absolut nødvendig. Hvis overvågningen af de offentlige finanser skal være troværdig, er det af afgørende betydning, at opgørelsen af statistikken over de offentlige finanser er pålidelig, og at den rapporteres rettidigt. De europæiske regler for regnskabsaflæggelse skal overholdes fuldt ud ved opgørelsen af alle typer af udgifter og indtægter. Dette skal ske på grundlag af konsekvente metoder, der er stabile over tid, og som ikke varierer fra land til land. Som det også er blevet bemærket af Ecofin-Rådet, må procedurerne ikke ligge under for politiske strømninger eller det pres, der kan opstå i forbindelse med forestående valg. Landene bør prioritere kvaliteten og integriteten af deres statistikker meget højt. 4 Styrelsesrådet foretog en meget grundig analyse af udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden i euroområdet. Betragtes perioden efter begyndelsen af 2001, der har været præget af en relativt langsom vækst i realt BNP, er det værd at bemærke to observationer. For det første har arbejdsløsheden i euroområdet efter først at være steget været nogenlunde uændret siden begyndelsen af 2003. For det andet synes den negative påvirkning af beskæftigelsesvæksten de seneste år at have været relativt begrænset. Følgende faktorer kan måske bidrage til at forklare dette mønster. Skønt perioden med langsom vækst har været relativt lang historisk set, har konjunkturudsvingene været
mindre, og der er derfor ikke opstået meget kraftige udsving i beskæftigelse og arbejdsløshed. Hertil kommer, at lønudviklingen har været mere afdæmpet end tidligere, og at virksomheder i højere grad end det før har været tilfældet kan have reduceret timeforbruget af arbejdskraft snarere end antallet af ansatte. Dette kunne på den anden side tyde på, at virksomhederne har opnået større fleksibilitet til at tilpasse omkostningerne. Set i et fremadrettet og ud fra et konjunkturmæssigt perspektiv skulle beskæftigelsen stige og ledigheden begynde at falde i løbet af næste år, hvis den samlede efterspørgsel udvikler sig som forventet. Gennem en stigning i arbejdsindkomsten og en positiv påvirkning af forbrugertilliden og derved af forbruget skulle dette understøtte den økonomiske vækst. Der er dog stadig store strukturelle problemer. Disse viser sig bl.a. i den kendsgerning, at 40 pct. af alle arbejdsløse i euroområdet har været uden arbejde i mere end et år. Hvis hindringerne for en større beskæftigelsesvækst målrettet skal ryddes af vejen, og udviklingstendensen bremses eller den strukturelle arbejdsløshed mindskes, er yderlige, omfattende arbejdsmarkedsreformer uundgåelige. Denne udgave af s indeholder to artikler. I den første artikel belyses de værktøjer, som de senere år har udviklet og anvendt til den monetære analyse for at kunne opfange monetære signaler om risici for prisstabiliteten i fremtiden. I den anden artikel analyseres forskellige mønstre for økonomisk integration i udvalgte regioner uden for Den Europæiske Union. 5