Folketingsmedlemmer i svinestalden - Bredt samarbejde skal redde slagterijob Side 8

SJÆLLAND & ØERNE nr. 4 december 2014 Folketingsmedlemmer i svinestalden - Bredt samarbejde skal redde slagterijob Side 8 Camilla Said udlever sin passion for chokolade Side 6 Ægteskab på vej med Dansk Metal Side 8 Lovforslaget om medarbejderinvesteringsselskaber vedtaget Side 11 Dit Fagblad takker af følg os fremover i Substans og på Facebook Side 22

leder// XXX// Bornholmernes mod skaber ny dagsorden Henrik Tonnesen, afdelingsformand Den 4. december blev jeg lidt stolt. For den dag vedtog Folketinget lovforslaget om medarbejderinvesteringsselskaber. Et lovforslag, som blev født, fordi vores 200 bornholmske slagterikolleger tog medansvar for deres jobfremtid. De ønskede at investere i deres arbejdsplads og havde brug for en lovgivning, der muliggjorde det. Med lovforslagets vedtagelse har bornholmernes mod nu sat en helt ny dagsorden. Og ikke blot for dem selv. For godt nok er lovgivningen baseret på bornholmernes ønsker, men den gælder for alle lønmodtagere i Danmark, som nu får mulighed for at kæmpe aktivt for at sikre deres jobfremtid ved at investere i de virksomheder, de arbejder i. Og beskæftigelsesguderne skal vide, at den ret kan blive nødvendig at gøre brug af. De bornholmske slagteriarbejdere er jo desværre langt fra alene om at være pressede. Også deres kolleger på DC i Ringsted får brug for at tage utraditionelle midler i brug, hvis tilgangen af slagtesvin til slagteriet skal sikres. For kun 60 procent af de svin, der slagtes i Ringsted, kommer fra sjællandske landmænd. De resterende 40 procent hentes ind fra Fyn og Jylland. Så læsset kan hurtigt vælte, medmindre vi får fundet veje til at øge den sjællandske slagtesvinsproduktion. Heldigvis er redningsplanken klar. Mange sjællandske svineproducenter har på forhånd tilkendegivet, at de gerne vil udvide deres produktion. Og de opererer i deres udvidelsesplaner med nye og moderne slagtesvinestalde, som sætter en høj standard for både svinevelfærden og miljøet. Men investeringerne kræver penge. Mange penge. Og her kommer medarbejderinvesteringsselskaberne ind i billedet. De kan sammen med virksomhederne hjælpe landmændene i gang, så vi får sikret vores fælles interesser: Vækst og beskæftigelse. Naturligvis med den betingelse, at de svin, der produceres, leveres til slagtning i Ringsted. De udfordringer, vi står over for, er af en sådan kaliber, at vi er nødt til at samarbejde for at finde løsninger. Derfor arbejder vi i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne sammen med alle, som vil samarbejde til gavn for vores medlemmer. For eksempel inviterede vi for et par dage siden de lokale folketingsmedlemmer Ole Hækkerup (S) og Louise Schack Elholm (V) på besøg i en lokal svinestald, hvor vi sammen med landboforeningen Gefion forklarede dem, hvorfor vi har brug for andre regler omkring håndtering af gylle. Det besøg kan du følge på næste side. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til dig og dine Foto: Hanne Loop At sikre tilgangen af slagtesvin til Danish Crown i Ringsted kræver bredt samarbejde på tværs af traditionelle skel. Derfor inviterede Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne i samarbejde med landboforeningen Gefion de lokale folketingsmedlemmer Ole Hækkerup (S) og Louise Schack Elholm (V) på besøg hos svineavler Niels Aagaard Jørgensen. Et besøg, der gav politikerne indblik i de udfordringer, der forhindrer svineavlerne i at udvikle deres bedrifter på måder, der er til gavn for samfundet Politikere på visit i svinestalden Det er en lidt særlig decembermorgen på Frenderupgaard i Sorø. På gårdspladsen står en lille flok mennesker. De fryser, men lytter nysgerrigt, mens svineavler og landmand Niels Aagaard Jørgensen byder dem velkommen til gården og fortæller om dagens program. - Vi har inviteret jer herud for at vise jer, at landbruget kan bidrage til at løse samfundsudfordringer som beskæftigelse og miljø, men at vi bremses af udfordringer, som kun I politikere kan afhjælpe. I er nødt til at sikre os nogle bedre vilkår, forklarer Niels Aagaard 2 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 3

Jørgensen de frysende gæster, før han fører dem ind i staldene. Æresgæsterne er de lokale folketingsmedlemmer Ole Hækkerup (S) og Louise Schack Elholm (V). Og med er også initiativtagerne til besøget - landboforeningen Gefion og Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, pressen og så en ganske særlig ung mand. Ham vender vi tilbage til. 5 års ventetid på miljøgodkendelse Inde i staldene fortæller Niels Aagaard Sørensen, hvor gerne han vil producere flere af de slagtesvin, som Danish Crown i Ringsted har brug for. Og hvordan han derfor allerede i 2007 søgte om miljøgodkendelse til at udvide sin bedrift. En ansøgningsprocedure, som tog 5 år og kostede ham 400.000 kroner. Og da godkendelsen endelig kom i 2012, havde landets økonomiske situation og dermed adgangen til banklån ændret sig, så Niels Aagaard Jørgensen ikke længere kunne låne de penge, der skulle til for at finansiere udvidelsen. - Vi har brug for, at miljøgodkendelserne går hurtigere. Fem år er jo langt Nutiden og fremtiden: 24-årige Martin Møller (tv.) tror på landbrugets fremtid i Danmark og er sammen med Niels Aagaard Jørgensen (th.) gået i gang med en generationsskifteproces. Foto: Hanne Loop fra den tidshorisont, vi arbejder med i landbruget. Vi er en forretning, der har brug for at kunne agere hurtigt, understreger Niels Aagaard Jørgensen, der ifølge sine beregninger ville han have haft halvanden million kroner mere på bundlinjen hvert år, hvis han havde fået miljøgodkendelsen tidligere. Og det er blot hans tab. Men i kølvandet på det følger også tabet af den beskæftigelse, som udvidelsen ville have medført både på bedriften og i følgeerhvervene ikke mindst på slagteriet. Konsekvensen af undergødning Niels Aagaard Jørgensen producerer selv 75 % af det foder, han giver grisene. En anden stor udfordring er derfor reglerne for, hvor meget han må gøde sin jord. - Det kræver kvælstof at lave protein i kornet. Men fordi vi i Danmark ikke må gødske optimalt på grund af kvælstofbegrænsningerne, bliver kornet dårlige. Så hvor vores korn i 1998 indeholdt 12,1 procent protein, var tallet sidste år dalet til 7,9 % protein. Og til sammenligning har tyskerne 12-14 % protein i deres korn, forklarer Niels Aagaard Jørgensen, der derfor er nødt til at bruge importeret soja i foderet. Primært fra Argentina og Brasilien, men også fra USA. En import, der betyder udbyttetab for ham og hverken klæder samfundets skatteregnskab, miljøregnskabet eller handelsbalancen. - Og dertil kommer dyrevelfærden, understreger han. Grisenes maver kan langt bedre tåle proteinet fra kornet end fra sojaen. I gang med generationsskifte Oven i de konkrete her og nu-udfordringer, er Niels Aagard Jørgensen også bekymret for erhvervets fremtid, fordi færre og færre unge vælger en landbrugsuddannelse. Sit eget generationsskifte behøver han dog ikke længere bekymre sig om. For det er her, den unge mand fra gårdspladsen kommer ind i billedet. Hans navn er Martin Møller. Han er 24 år, vokset op på en af nabogårdene og en af efterhånden få unge, der brænder for landbruget. Og han har nu købt dele af både sin fars og Niels Aagaard Jørgensens bedrifter. - Martin er fremtiden. Han satser sine penge på, at landbruget stadig har en fremtid i Danmark. Men han har brug for, at også politikerne respekterer den værdi, landbruget fortsat skaber for Danmark, og kaster sig ind i kampen for at forbedre de vilkår, han kan producere under, fastslår Niels Aagaard Jørgensen. Bredt samarbejde nødvendigt En mand, de færreste ville forvente at se kaste sig ind i samme kamp, er den ene af initiativtagerne til dagens gårdbesøg, formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Henrik Tonnesen. - Når vi som fagforening, og når Ole Hækkerup som politisk ordfører for et ikke-landsbrugstækkende parti, slår ørerne ud og lytter til landbrugets budskaber, er det jo fordi, det her rækker langt uden om landbruget. Det handler også om vækst og beskæftigelse. Og om miljø, forklarer Henrik Tonnesen. Han håber, at begge de tilstedeværende politikere vil gå tilbage til deres respektive partier og sprede budskabet om nødvendigheden af samarbejde. - Verden er blevet mere kompleks, og skal vi løse samfundets udfordringer, er vi nødt til at tale med og lytte til andre end dem, vi plejer. Aller parter skal tænke i meget bredere samarbejde. Og jeg tror og håber, at besøget her i dag, vil føre til, at Socialdemokraterne vil se, at det er okay at samarbejde med blå blok om landbrugets rammevilkår, understreger Henrik Tonnesen, der selv er lokalformand for Socialdemokraterne i Allerød nord for København. Det er dog ikke kun politikerne og de lokale miljømyndigheder, han gerne ser komme mere på bane. - Resten af fødekæden skal også bakke op. Jeg savner for eksempel at se Danmarks Naturfredningsforening komme på bane og fortælle, hvorfor de ikke er mere konstruktive, end de er. De må da også have interesse i at få bygget de rigtige stalde, som kan opsamle gyllen på en måde, så vi får den afgasset, og den tilbageblevne biomasse kan bruges som kvælstof i jorden. De skal rådgive, hjælpe og vejlede langt mere konstruktivt, understreger Henrik Tonnesen. Konkrete ideer at arbejde videre med Han kan glæde sig over, at dagens gæster i hvert fald har både hørt og forstået Niels Aagaard Jørgensens nødråb. - Besøget bekræfter de ting, jeg ellers har hørt om, hvordan miljøgodkendelserne udfordrer landmændene, siger Louise Schack Elholm, der selv er vokset op lige rundt om hjørnet fra Frenderupgaard. - Vi har brug for jeres hjælp til at få ændret reglerne for kvælstof, så vi kan gødske optimalt, fortæller Niels Aagaard Sørensen (tv.) de interesseret lyttende Louise Schack Elholm (V) og Ole Hækkerup (S). Foto: Hanne Loop - Traditionelt set er landbruget ikke et socialdemokratisk kerneområde, men vil vi sikre vækst og beskæftigelse i DK, er vi nødt til at være lydhøre over landmændenes nødråb, siger Henrik Tonnesen (th.). Foto: Hanne Loop - Jeg har i høj grad fået noget med hjem fra stalden. Det har været interessant at høre om den lange række af udfordringer, en landmand som Niels Aagaard Jørgensen er udfordret af, selvom han driver en fornuftig bedrift. Så jo, besøget har bestemt lagt kimen til nogle konkrete ideer, som jeg tager med hjem og arbejder videre med, siger Ole Hækkerup. 4 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 5

Camillas chokoladedrømme At kunne forfølge sine drømme og give kreativiteten frit spil er et must for 40-årige bager Camilla Said. For to år siden åbnede hun Chokoladeparadis i Rosengården ved Strøget, hvor hun kombinerer kreativiteten med sin store passion: chokoladen Camillas chokoladedrømme - Lakrids er stadig populært. Og den citruslignende havtorn er på vej frem, lyder Camilla Saids bud på de hotteste chokoladetendenser lige nu. Midt i de 100 store juleæsker, hun er ved at gøre klar til en firmakunde, tager hun sig tiden til at fortælle Fagbladet sin historie. Historien om, hvordan hun som bageruddannet fra SuperBrugsen i Vanløse arbejdede først som bager og siden konditor og en dag havnede hos en chokolatier i Hillerød, hvor hendes kærlighed til chokolade for alvor blussede op. Og hvordan den brune kærlighed for to år siden fik hende til at springe ud som selvstændig med forretningen Chokoladeparadis. - Jeg har altid haft noget med chokolade. Og da jeg oplevede at være med til at lave chokolade fra bunden, var jeg solgt, forklarer Camilla Said, der gerne laver både det klassiske nougat og marcipan og jonglerer med nye smage. Granatæble, havtorn og solbær - Lige nu arbejder jeg meget med granatæble, som er et hit hos kunderne, og med havtorn med jasmin. Og så er jeg vild med solbær, som løfter nougaten så fint med sin syrlighed, forklarer chokoladeelskeren, der også gerne arbejder med alkohol. - Især min franske kastanjelikør og Likør 43, der er en spansk likør med vanilje og krydderurter, fortæller Camilla Said. Hendes chokolader skiller sig også ud fra mængden med skaltykkelsen, der traditionelt har skullet være tynd. - I min optik skal den være tykkere, så spiseren oplever et ordentligt knæk, og fyldet får noget modspil. Ellers kan spændende fyld let blive for meget, understreger hun. Rene, håndlavede chokolader I hendes chokolader er der hverken konserveringsmidler eller farvestoffer. Det er rene, håndlavede chokolader af gode råvarer. Og det giver en udfordring. - I mine konditorjob har jeg altid dyrket farverne. Og jeg elsker at dyrke chokoladens farver, og det er der jo langt flere muligheder for at gøre, hvis man vil bruge farvestoffer. Men det gør vi ikke her. Vi er tro mod vores koncept og holder os til naturlige farver som eksempelvis frysetørrede hindbær, forklarer Camilla Said. Hun gør meget ud af at læse kunderne, så hun kan vejlede dem. - Chokolade er jo ofte noget, vi køber til andre. Og det er tit svært for giveren at vide, hvad modtageren kan lide, men så tuner vi os ind på personens smag sammen. Jeg spørger for eksempel ind til, om det er en mand eller dame, og om vedkommende er konservativ eller gerne prøver nyt, forklarer hun. At formidle viden om chokolade er også en del af forretningskonceptet i Chokoladeparadis, der holder chokoladekurser, hvor ikke-chokoladekyndige får mulighed for at komme ind i butikkens åbne lokaler og prøve kræfter med den brune eliksir. - Det er typisk firmaer, hvis medarbejdere laver flødeboller eller chokolade som en del af en julefrokost eller et teambuildingarrangement. Og vi holder det her i butikkens køkken, så kunderne kan kigge med og se, at chokolade er for alle, forklarer Camilla Said. Passion på egne præmisser Selvom hun er ud af en lønmodtagerkultur faren var også bager kom drømmen om at blive selvstændig lige så stille snigende, da hun var i 20erne. - Jeg har altid arbejdet meget selvstændigt. Jeg er god til at finde frem til de rutiner, der bare fungerer, og til at stole på mine ideer. Og som bager er jeg jo vant til at stå tidligt op og bestille noget. Så jeg fik lyst til at lave noget for mig selv, smiler butiksindehaveren, der hele vejen har fået fuld opbakning til drømmen af sin mand, der ved siden af sit fuldtidsjob i it-branchen hjælper alt, hvad han kan i butikken. Mens Camilla og hendes medarbejder laver chokolade og ekspederer kunder, håndterer han det administrative og økonomien. Og på den måde er Chokoladeparadis også blevet et familieprojekt, hvor ingen tæller de timer, de lægger i virksomheden. - Jeg havde en ide om, at det med at være mor bare ikke kunne gå op med at være selvstændig. Men nu, hvor børnene er blevet større, er det helt ideelt for mig, fastslår Camilla Said, hvis børn på 12 og 13 har mere travlt med sport og venner end med at hænge i mors skørter. Og heldigvis husker de stadig at vise hende, at de er stolte af at have en mor, der laver chokolade. - Jeg er så glad for, at vi traf det valg at starte butikken. Jeg har altid haft så mange ideer inde i mit hoved. Nu har jeg skabt mig selv et job, hvor jeg kan dyrke dem og gøre dem til virkelighed. 6 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 7

Formandsskifte// Peter Kay takker af Efter 19 år som formand for LO Hovedstaden overlader Peter Kay Mortensen stafetten til den yngre generation. Og det er der brug for, mener Peter Kay, der selv har fundet en anden kamp at kæmpe - Det er altid sundt med et generationsskifte, siger Peter Kay Mortensen (th.), der nu overlader roret på LO Hovedstaden til Morten Skov Christiansen og i stedet bliver en af de unge hos Faglige Seniorer. Foto Søren Zeuth Grønt lys for medarbejder- investeringsselskaber - Danskerne er helt sikkert blevet mindre solidariske. Efter årtier med Schlüter og Fogh tænker folk mere på sig selv end på fællesskabet. Vi er blevet et fattigere samfund. Og selvom vi taler nok så meget om at finde solidariske løsninger og åbne vores hjerter, gør vi det modsatte i praksis. Sådan italesætter Peter Kay Mortensen den udvikling i samfundet og det faglige arbejde, som han har registreret gennem først 13 år som formand for det daværende Bagernes Fagforening i København og siden 19 år som formand for LO Hovedstaden. Efter en sådan fagpolitisk karriere ville det være utænkeligt for ham at forlade det faglige arbejde over en nat. Og det kommer han heller ikke til. - Jeg fortsætter til udgangen af næste år som konsulent i LO Hovedstaden, hvor jeg skal passe det lokale LO-arbejde i Nordsjælland, stå for implementeringen af den nye beskæftigelsesreform og så selvfølgelig overlevere mit netværk og mit arbejde omkring social dumping, fortæller Peter Kay Mortensen. Kæmpe seniorernes sag Derudover venter også en ganske særlig opgave, som han ser frem til at få fingrene i. - Jeg er blevet valgt som næstformand for Faglige Seniorer i Nordsjælland. Det glæder jeg mig rigtig meget til at kunne fokusere på. Seniorarbejdet er jo ikke kun en sag for Ældresagen. Seniorerne udgør en stor og stærk enhed i samfundet, så hvis vi samler vores kræfter og kæmper, vil vi få stor indflydelse, fastslår Peter Kay Mortensen, der håber på at blive valgt som formand for de Faglige Seniorer til april. - Der er jeg jo en af de unge, smiler han. Og det er jo de unge, der skal komme og skabe den nødvendige forandring. Sådan er det også i LO Hovedstaden. Det er sundt med et generationsskifte, understreger Peter Kay Mortensen. Byg bro mellem brancher og politiske forskelle Hans råd til den nye LO Hovedstadenformand er enkelt. - Morten skal finde sin egen form og stil og bruge den til at bygge bro over de branchemæssige og de politiske forskelle, lyder rådet til Morten Skov Christiansen, der kommer fra Dansk Metal, som Fødevareforbundet NNF for tiden indgår i fusionssnakke med. Alt det vil Peter Kay Mortensen dog kun følge på fjern, fjern afstand de næste mange uger. For forude venter juleferien i ferielejligheden på Tenerife, hvor han og fruen tager ned og bor de næste 6-7 uger. - Der er 25 grader lige nu. Det kunne man godt bruge, ikke, lyder hans lune kommentar, før han lister af sted med Oskar, familiens hund, der lige skal luftes. Og som lige bringer Peter Kay Mortensen lidt nærmere de 10.000 skridt om dagen, som også står på to do listen for tiden efter LO Hovedstaden. Folketinget har nu vedtaget den lov, der skal gøre det muligt at oprette medarbejderinvesteringsselskaber og dermed redde knap 200 slagterijob på Bornholm - Vi er glade for, at loven nu er på plads. Der har jo hele tiden ligget en lille usikkerhed og luret. Men nu kan vi endelig se fremad og komme ordentlig i gang med at fremtidssikre slagteriet. Sådan lød reaktionen fra tillidsrepræsentant på slagteriet i Rønne, Thomas L. W. Hansen, efter nyheden om, at Folketinget nu havde vedtaget det lovforslag om medarbejderinvesteringsselskaber, som gør det muligt for slagteriarbejderne at understøtte slagteriet økonomisk. Foto: Per Gudmann Ikke bekymret for lønnedgang Også hos Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne er glæden stor. - Det betyder, at vores 190 bornholmske kolleger på slagteriet kan beholde deres job. Så selvfølgelig er vi meget glade. Ikke kun på deres, men på hele øens vegne. Slagteriets død ville jo have fået mærkbare konsekvenser i øsamfundet, siger formand Henrik Tonnesen. Tillidsmand Thomas Hansen spillede en afgørende rolle i redningen af Rønneslagteriet. Foto: Morten Brandborg Siden erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremlagde lovforslaget i oktober, er det ellers blevet mødt med kritik fra flere kanter. En kritik, der er gået på, at medarbejderinvesteringsselskaber kan misbruges af arbejdsgiverne. Men det argument bekymrer ikke Henrik Tonnesen. - Medarbejderinvesteringsselskaberne er et værktøj. Præcis som en kniv. Det er ikke kniven, men brugen af den, der er det afgørende. Og det samme gælder medarbejderinvesteringsselskaberne, der både kan bruges til at sikre vækst og beskæftigelse. Selvfølgelig kunne de i teorien også bruges til at gennemtvinge lønnedgang, men det er jo vores opgave som faglig organisation og overenskomstbærende part at sikre, at det aldrig kommer til at ske, forklarer Henrik Tonnesen og tilføjer, at ordningen jo netop er skruet sådan sammen, at både medarbejderne og fagforeningerne har mulighed for at sætte foden ned og sige stop. - Derfor ser vi ingen grund til bekymring. Vi er tværtimod meget tilfredse med nu at kunne komme videre med redningen af slagteriet i Rønne. Det drejer sig om 200 kolleger, som har brug for at få jobsikkerhed og ro på hverdagen. Den julegave har de virkelig fortjent efter et følelsesmæssigt turbulent 2014 med stor usikkerhed, masser af pres og presseopmærksomhed, understreger han. 8 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 9

Fusion// Ægteskab med Dansk Metal på vej Alt tyder nu på, at fusionen med Dansk Metal bliver en realitet den 1. januar 2016. For medlemmerne af Fødevareforbundet NNF betyder det blandt andet øget muskelmasse ved kommende overenskomst- og lokalforhandlinger Dansk Metal og Fødevarer. Det kan meget vel blive navnet på det nye, fusionerede fagforbund, der forventes at se dagens lys den 1. januar 2016. Hos Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne er formand Henrik Tonnesen begejstret for udsigten til fusionen med Dansk Metal. - Vi har ønsket og arbejdet meget for fusionen med Metal, lige siden tanken blev lanceret. Men så sent som i august så det ud til, at vi kun kunne mønstre et flertal for en sammenlægning af a-kasserne. Så jeg er glad for, at der nu pludselig er fuld opbakning i Hovedbestyrelsen til en reel fusion med Dansk Metal, siger Henrik Tonnesen og forklarer, at fusionen således vil omfatte både fagforbund, a-kasser og ikke mindst it-platforme. 10 // SJÆLLAND & ØERNE Nødvendig muskelopbygning Sin egen begejstring til trods kan han godt forstå, hvis nogle medlemmer lige spærrede øjnene op, første gang de hørte om de to forbunds flirten. - Nogle tænker måske, at metal og fødevarer er meget forskellige produkter at arbejde med. Men vores fokus som fagforening er jo ikke det produkt, vores medlemmer producerer i løbet af deres arbejdsdag. Det er derimod de vilkår, de producerer dem under. Og her har vores medlemmer langt, langt det meste til fælles med Metals medlemmer, understreger Henrik Tonnesen og tilføjer, at mange smede jo i øvrigt arbejder på fødevarevirksomheder. Alene på DC er der 500-600 Metal-medlemmer ansat. Blandt fordelene ved fusionen fremhæver han især den øgede muskelstyrke ved kommende overenskomstforhandlinger. - Vil vi have styrke og indflydelse ved overenskomstforhandlingerne fremover, er vi nødt til at agere på den udvikling, vi har oplevet ved de seneste forhandlinger. Her har det været CO Industri med Metal som den toneangivende part, der har breaket på minimallønsområdet. Mens vi på vores største område, normallønsområdet, har ligget under transportområdet i 3F. Her vil fusionen utvivlsomt give os langt større styrke og indflydelse på begge lønområder, vurderer formanden og tilføjer, at en tilsvarende forøget muskelmasse også vil kunne opleves ved de lokale forhandlinger på arbejdspladserne. - Jeg tror, at både vores egne og Metals medlemmer vil opleve, at 2 plus 2 med fusionen bliver til 5. På de store brødfabrikker og slagterier er det jo metalarbejderne, der holder maskinerne i gang. Og selvom vi ikke arbejder på samme overenskomst, vil vi med ægteskabet opnå en fornyet styrke, der vil blive afgørende for hvilke resultater, vi kan skabe, understreger Henrik Tonnesen, der også ser fusionen i lyset af den udvikling, der sker på arbejdsgiversiden. Nemlig at arbejdsgiverne slår sig sammen i større og større enheder i DI og Dansk Erhverv. Fortsat en lokalafdeling på Sjælland Opgaven for de to forbund bliver nu at finde frem til fusionsgrundlaget, som forventes at ligge klar ultimo april. - Derefter skal vi have fået styr på de tekniske detaljer. Blandt andet på, hvordan vi vedtager fusionen på de interne rækker i Fødevareforbundet NNF, forklarer Henrik Tonnesen. Det bliver i sidste ende medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, der ved en urafstemning kommer til at beslutte, om forbundet skal gå ind i fusionen eller ej. - Indtil videre har jeg kun mødt positive røster alle de steder, hvor vi har fremlagt fusionsplanerne for medlemmer og tillidsvalgte. Nogle har spurgt til, om de stadig kunne vide sig sikre på at have en lokalafdeling på Sjælland efter fusionen med Metal. Det kan de. Medlemmerne vil også efter 2016 have adgang til medarbejdere med solidt kendskab til fødevareområdet i deres lokalafdeling, lover Henrik Tonnesen, der værdsætter den store opbakning til fusionen. Jeg tror, at både vores egne og Metals medlemmer vil opleve, at 2 plus 2 med fusionen bliver til 5. Formand Henrik Tonnesen SJÆLLAND & ØERNE // 11

Alle fortjener en chance for at komme i job På Virksomhedscenter Bisca får en gruppe ledige, der ellers står langt uden for arbejdsmarkedet, en ekstra chance. Virksomhedscentret er et samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Bisca. Og her lover fællestillidsmand Bjarne Pedersen, at de nye kolleger får en helt frisk start, hvor de vil blive vurderet på det, de gør nu, og ikke på deres historik Mellem 600 og 700. Så mange ledige borgere i Vordingborg Kommune antages reelt at være uden chance for at kunne komme i job uden en helt særlig indsats. Og den indsats vil Bisca i Stege nu hjælpe med til at yde. Efter nytår starter virksomheden i samarbejde med Vordingborg Kommune projektet Virksomhedscenter Bisca, som i første omgang skal give 20 ledige en ekstra chance. - De nye kolleger kommer til at arbejde på samme vilkår som os andre. Men de får selvfølgelig brug for ekstra støtte. Både til at komme i gang og til at blive fastholdt. Derfor har vi ansat en mentor, som står for at vejlede dem, forklarer fællestillidsrepræsentant Bjarne Pedersen. Og mentoren ved, hvad det vil sige at blive taget ind fra gaden og lære Bisca at kende, for han kom selv til virksomheden via et jobrotationsprojekt, som Bisca gennemførte tidligere på året. - Dengang tog vi ledige ind som vikarer, mens nogle af vores kolleger var på uddannelse. Og det er erfaringerne herfra, vi vil bruge til at styrke de nye kolleger, som vi skal have hjulpet et skridt på vej mod arbejdsmarkedet. At lære at gå på arbejde et sted som her kræver jo mange ting. Det er jo alt fra at kunne møde til tiden og til at udfylde nogle bestemte funktioner på fabrikken, forklarer fællestillidsrepræsentanten, der også håber, at de nye kolleger vil opleve at føle stolthed over at være med til at producere varer, som kort tid efter står på butikshylderne i Aarhus eller Polen. Ingen stempling At gruppen af nye kolleger kommer med en bagage, er Bjarne Pedersen forberedt på. - Vi er meget realistiske omkring, hvor hårdt ramte mennesker, det er, vi får mellem hænderne. Både med hensyn til deres forståelse af, hvad det kræver at begå sig på arbejdsmarkedet, og med hensyn til, hvad de kan have med sig af dårlige erfaringer fra tidligere ansættelser. Og der vil givetvis være nogle, vi må sige farvel til undervejs. Men vi er fast besluttet på at give alle en fair chance, lover Bjarne Pedersen. Derfor behøver de nye kolleger heller ikke frygte at blive stemplet. - Det er kommunen, der står for udvælgelsen af de 20 nye kolleger, og vi har valgt ikke at se deres papirer. På den måde kan vi kan møde dem med friske øjne og lære dem at kende for det, de kommer og viser os nu. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for at give hver eneste af dem en chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, lover Bjarne Pedersen, der også håber, at nogen blandt de nye kolleger vil finde vej til ansættelse hos Bisca på sigt. Når blyanten knækker I Vordingborg Kommune værdsætter de Biscas åbne og rummelige holdning. - Denne gruppe af ledige står uden for arbejdsmarkedet på grund af sociale og psykosociale problematikker. Det er mennesker, som ikke kender og forstår arbejdsmarkedets spilleregler og derfor let bliver skræmt og fanget i de ting, der uvægerligt sker på en almindelig arbejdsplads, fortæller Jobcentrets afdelingsleder for Den Aktive Indsats, Claus Henrik Nielsen. - Når blyanten knækker, har de brug for at få at vide, at det ikke er ualmindeligt, at blyanter knækker. Og brug for at få at vide, hvad man gør, når blyanter knækker. Det kan lyde banalt for os, der er vant til at agere på en arbejdsplads. Men for et menneske, der kobler blyantsknækket til alle de blyanter, der knækkede i folkeskolen, på ungdomsuddannelsen og i andre job, kan det vælte læsset. Derfor har de brug for at blive håndholdt og støttet igennem den første tid, så de lærer, hvordan de skal agere i et job, forklarer Claus Henrik Nielsen. Hovedformål: udvikling Netop den individuelle sparring er han sikker på, at Bisca kan levere. - Det, der især giver os håb for projektet, er de ressourcer, Bisca dedikerer til at følge og coache den enkelte ledige. Vi har i forvejen et utrolig godt samarbejde med virksomheden, som er stærkt lokalt forankret i den mønske muld, og som udviser et prisværdigt socialt ansvar, understreger Claus Henrik Nielsen, der også arbejdede sammen med Bjarne Jensen og kollegerne på Bisca omkring jobrotationsprojektet. Og han og Bjarne er enige om målet for Virksomhedscenter Bisca. - Målet er ikke nødvendigvis, at de ledige skal få et job i umiddelbar forlængelse af projektet. Der kan godt være adskillige stationer, til de er arbejdsmarkedsparate. Derfor er vores hovedfokus, at der sker en udvikling. Vi skal kunne se, at den enkelte har udviklet sine kompetencer i den rigtige retning imod et job på sigt, lyder det fælles mål for virksomheden og kommunen. Jobcentrets afdelingsleder for Den Aktive Indsats, Claus Henrik Nielsen. 12 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 13 Foto: Hanne Loop

Førtidspension// Alt andet end pension vil være uværdigt Selvom fagfolkene vurderede, at 38-årige fibromyalgi- og skizofreniramte Camilla skulle indstilles til førtidspension, gav Brøndby Kommune hende afslag. Det afslag vil Fødevareforbundet NNF nu klage over. Og fra hendes samlever Thomas lyder bønnen Giv nu Camilla fred til at få et værdigt liv. Og til at være mor for vores søn. Hun er smuk. I et andet liv kunne Camilla have været en kvinde, som folk ville vende sig om efter på gaden for lige at nyde synet af en ekstra gang. Men i det her liv har hendes to diagnoser fibromyalgien og skizofrenien lagt et tungt slør over hende. Og både krop og ansigt fortæller en historie om et kvindeliv fyldt med smerter, medicin, bekymringer og evig udmattelse. I 2010 måtte hun på grund af tiltagende smerter forlade sit job som produktions- og lagermedarbejder på Toms, hvor hun havde arbejdet i 8 år. Og efter års renden ind og ud af hospitaler fik hun i 2013 stillet diagnosen skizofreni, og i juli i år fulgte diagnosen fibromyalgi kroniske smerter i led og muskler og markant udtrætning. - Meldingen fra lægerne er klar. Mine smerter kan ikke behandles, forklarer Camilla. Men selvom lægerne vurderer, at hendes erhvervsevne er blivende nedsat til det ubetydelige, og en psykiater skrev, at alt andet end pension vil være uværdigt for hende, har Brøndby Kommune netop givet hende afslag på førtidspension. Og mens Fødevareforbundet NNF nu klager over sagens udfald, må Camilla fortsætte sin hverdag i utryghed. Lever med mange virkeligheder - Som skizofren har jeg altid levet med mange virkeligheder og stemmer i mit hoved. Jeg bruger mange kræfter på at styre både mine smerter og mine virkeligheder, og jeg er tit vågnet op i Netto og andre steder uden at vide, hvordan og hvorfor jeg er havnet der, forklarer Camilla, der samler de få ressourcer, hun ellers kan mønstre, om sin 5 årige søn, så hans liv undgår at blive for påvirket af hendes sygdom. Også som hun sidder her ved køkkenbordet med sin samlever Thomas og Fagbladets journalist, overbruger hun sig selv. Kroppen har svært ved at finde hvile, og hendes sind tonser derudaf. - Mens vi taler, kan jeg hele tiden se dele af jeres personer forlade jeres kroppe. Som spøgelser, der træder ud af jer, så kun det onde er tilbage. Jeg har vænnet mig til at opleve Thomas sådan, så det kræver mindre at styre mine tanker omkring ham. Men mine tanker omkring dig skal jeg virkelig koncentrere mig for at styre, forklarer hun journalisten. Jeg holdt øje med dig, da du nærmede dig huset. Så jeg kunne vænne mig til dig, forklarer hun. Åbent og ærligt og med sin nedtonede stemme og langsomt udtalte sætninger. Svært at acceptere tilstand Som flere andre gange under interviewet falder hun et øjeblik ud af samtalen. Forsvinder ind i sig selv, men kæmper sig tilbage. Denne gang for at forklare, hvor svært hun har ved at acceptere, at hun aldrig vil kunne forsørge sig selv. - Jeg vil jo gerne leve normalt. Have et job. Måske kan det lade sig gøre, hvis jeg får ro til at komme oven på, siger hun. - Det kommer du aldrig til, skærer hendes samlever Thomas kærligt, men fast igennem. Han ville ønske, Camilla ville opgive tanken. - Det kommer aldrig til at ske. Det sætter hendes smerter og udmattelse en stopper for. Og det slider på hende at føle, at hun skal kunne noget, hun alligevel aldrig kommer til at lykkes med, siger Thomas. Han håber, systemet vil lytte til klagen og bevilge førtidspensionen, så Camilla kan få ro på krop og sind. - Ro vil ikke øge hendes arbejdsevne, men måske kunne det hæve hendes livskvalitet på sigt. Og det har hun brug for. Det liv, Camilla lever her og nu, er urimeligt hårdt og opslidende og gør kun ondt værre. Og det skal samfundet acceptere. I ethvert samfund vil der være nogle, der bare ikke kan varetage et arbejde og forsørge sig selv, uanset hvor gerne de vil. Og dem er Camilla desværre blevet en af, erkender han. Forlad Thomas og få hjælp - Sagsbehandleren sagde til mig, at den eneste måde, kommunen kan hjælpe mig på, er, hvis jeg flytter fra Thomas. Så skal de nok hjælpe mig, fortæller Camilla. Thomas rykker sig frem på stolen. - Hvad er det for noget at sige til et menneske, spørger han tydeligt indigneret. - Flyt fra din samlever og faren til dine børn. Så kan vi hjælpe dig. Det er helt urimeligt, og hvem skulle det hjælpe at splitte os som familie, understreger samleveren, hvis bøn til systemet er enkel: - Vis mig en virksomhed, der vil ansætte en kvinde, der kun kan arbejde få minutter af gangen og har brug for timers pauser imellem de minutter. Og kan I ikke det, så giv Camilla fred til at få et værdigt liv med ro til at styre sine smerter og sine personligheder. Og til at være mor for vores søn. For at beskytte sig selv og sin familie ønsker Camilla at forblive anonym. Navnene i denne artikel er således opdigtede, men familiens identitet er redaktionen bekendt. Kommentar fra socialrådgiver Ghita Christiansen, der har kørt Camillas sag: Loven bliver misfortolket Der er noget rivende galt, når de udvalg, der træffer afgørelserne om førtidspension, undlader at følge fagpersonernes vurderinger af den syge borger. Når fagpersonerne er enige om, at alle undersøgelser og behandlinger er foretaget og fører til samme konklusion, skal kommunerne også tilkende førtidspension. Men vi ser alt for mange eksempler på, at kommunerne tolker og implementerer loven helt anderledes, end Christiansborg havde tænkt den. Og som resultat bliver syge, hårdt pressede borgere holdt som gidsler i systemet i årevis. Det er helt urimeligt og uanstændigt. 14 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 15 Foto: Maria B. Svejstrup

To år med ressourceforløb Hvad ser vi? Af socialrådgiver Susanne Berit Kornerup Hansen Det er nu snart 2 år siden, at Reformen om fleksjob og førtidspension trådte i kraft. Og vi er nu begyndt at se, hvordan reformen bliver anvendt i praksis på jobcentrene. Vi ser blandt andet, at det er blevet meget sværere at få tilkendt en førtidspension i dag, og at der i langt højere grad tilkendes ressourceforløb af en varighed på op til 5 år. med en arbejdsskadesag, og der vil heller ikke ske fratræk, hvis du modtager godtgørelse for varigt mén. Husk at informere kommunen Det er vigtigt at give din kommune besked, hvis du modtager andre ydelser, mens du modtager ressourceforløbsydelse, da du har oplysningspligt, når du modtager ydelser fra kommunen. STIK AF TIL NORDJYLLAND Da der tilkendes flere og flere ressourceforløb, får vi som fagforening også flere og flere spørgsmål om ressourceforløb. Blandt andet om ydelser under forløbet, om man kan holde ferie, når man er i et ressourceforløb, og om man kan få løbende ydelser fra eksempelvis sit forsikrings-/pensionsselskab, når man modtager ressourceforløbsydelse. Som vi skrev i artiklen Værd at vide om ressourceforløb i Fagbladet nr. 2, har man ret til at holde 5 ugers ferie om året, når man er i et ressourceforløb. Loven siger dog, at man først kan få ressourceforløbs-ydelsen under ferieafholdelse efter, at man har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 måneder. Dette gælder, hvis man inden tilkendelsen af ressourceforløbet modtager sygedagpenge. Modtager man kontanthjælp før tilkendelsen af ressourceforløbet, vil de måneder, hvor man modtager kontanthjælp, også indgå i beregningen af de 12 måneder. Det er vigtigt, at du tager kontakt til dit forsikrings-/ pensionsselskab, hvis du modtager en løbende ydelse derfra, eksempelvis invalideydelse, da denne ydelse vil medføre fratræk i ressourceforløbsydelsen. Der vil ikke ske fratræk i ressourceforløbsydelsen, hvis der er tale om en engangssum, for eksempel invalidesum. Der vil heller ikke ske fratræk, hvis der er tale om løbende ydelser for tab af erhvervsevne i forbindelse Er du i tvivl omkring din ydelse under et ressourceforløb, er du velkommen til at kontakte din afdeling. I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har vi mulighed for at udleje denne feriehytte, som kan danne rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane Hytten ligger på en 400 kvadratmeter stor naturgrund, som støder op til et stort fredet område tæt ved Vesterhavet. Hytten er bygget i 1986 i mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter samt et redskabsrum. Hytten indeholder en stor lys stue med udgang til en sydvendt terrasse. Der er en Morsø-brændeovn (brænde medbringes selv, hvis du ønsker denne form for varme), og ellers er der el-radiatorer, åbent køkken med køleskab, fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, tre soverum med plads til min. 6 personer + en weekendseng. Du skal selv medbringe sengelinned. I redskabsrummet er der havestole og -bord samt en grill. Lejepriser (pr. uge) Ugerne 1-13 og 43-52 1.100,- Ugerne 14-21 og 36-42 1.500,- Ugerne 22-35 2.400,- Dertil kommer forbrug af el, som afregnes med 2,50 kroner per kwh. Et ugelejemål gælder fra mandag morgen til søndag aften. Rengøring skal du selv foretage, inden huset forlades, således at huset er klar til den næste lejer umiddelbart herefter. Lejemålet er personligt og kan ikke overdrages til andre. NB! Husdyr må ikke medbringes i sommerhuset. Sådan booker du huset Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at holde en god og billig ferie i vores hytte, så det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 38 18 70 00. Men skynd dig. Huset fordeles efter først til mølle-princippet. Hytten ligger på adressen Liusborg Sti 15, Klitmøller, 7700 Thisted. 16 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 17

billig ferie// Fra vores feriehuse i Marielyst kan du let besøge tigrene i Knuthenborg Safaripark billig ferie// Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning? Én på opleveren i Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på marielyst de voksnes eller på børnenes præmisser, er afdelingens billige feriehytter på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie Udflugter og aktiviteter: Gå ture i skoven tæt på husene, eller iagttag livet i det store fuglereservat, der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Eller gå langs Marielysts kilometerlange, børnevenlige, hvide sandstrand. Eller hvad med at tage lidt længere væk? For eksempel til Zoologisk Have og Middelalderscentret i Nykøbing F, Knuthenborg Park og Safari ved Maribo, Lalandias vandland ved Rødbyhavn (cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub. En velplejet par 71-bane. Ud over 18 Lejepriser (pr. uge) Højsæson Uge 23 til 36 samt påsken og efterårsferien hullers-banen har klubben en 9-hullers ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, hvor alle må spille. Kombiner med storbyen Berlin: Vil du have storbyoplevelser med, så kombiner ferien med et besøg og en overnatning eller to i millionbyen Berlin. Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot færgen fra Gedser til Rostock og derefter toget til Berlin. Eller stå på København-Berlin-Bussen i enten Nykøbing F., Gedser eller Rostock (læs mere hos www.eurolines.dk og www.graahundbus.dk). Efter 5-6 timers transport når du Berlins nye hovedbanegård eller Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum. Medlemmer Pensionister 2.400,- 2.400,- Lavsæson Uge 1-22 samt 37-52 1.600,- 1.400,- Særligt i uge 1-22 samt 37-52: Weekendleje fredag-søndag 600,- 500,- Delt uge mandag-torsdag 800,- 700,- Et ugelejemål gælder fra lørdag kl. 14 til den efterfølgende lørdag kl. 11. Depositum 500,- Et stenkast derfra ligger Zoologisk Have og byens akvarium. Er du historisk interesseret, kan STASIs hemmelige og uhyggelige fængsel i udkanten af Østberlin anbefales. Berlins førende stormagasin, KadeWe, har på 6. etage spisesteder og en gourmetafdeling, der vil fryde enhver fagmand og alle andre med smag for god og kreativ mad. Hytterne: Hytterne har to soverum og fire sovepladser, deraf to køjer. De består af stue med hjørnesofa, TV (danske gratiskanaler samt nogle tyske gratiskanaler. Du kan evt. medbringe dit eget boxerkort og modulbox). Endvidere er der dvd- og cdafspiller/radio, veludstyret køkken med spisebord, seks stole og høj barnestol. Køkkenet har køleskab, kaffemaskine, komfur og kogekande. I forældresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre soveværelse har køjeseng. Vil du vide mere? Se alle fakta om hytterne, afstande og udflugtsmuligheder på afdelingens hjemmeside: www.sj.nnf.dk. For bestilling: Kontakt afdelingens næstformand Bent Hansen på beh@nnf.dk eller 20 41 20 93. Turen derop: Hytterne ligger cirka 900 kilometers kørsel fra København via Sverige over Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning forud for turen. Hytteområdet: Hytterne er bygget i 1967. De ligger spredt i området nord for p-pladsen og grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå at ankomme i mørke, hvor det er svært at orientere sig i området, som er uden belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har god udsigt. Hele året indbyder området til fjeldvandring i den smukke natur. Der er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at købe fiskekort. Riverrafting og ridning er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde af områdets skiløjper og en bakke med skilift, der ligger ved Lemonsøen. Hytterne: Hytterne indeholder opholdsstue og to soveværelser med henholdsvis to og fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng, og der er således syv sovepladser i alt. Derudover er der badeværelse med toilet, brusekabine og gulvvarme, men ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har mini-ovn og to kogeplader samt køleskab med lille fryserum. I entreen er der skostativ med indbygget varme. Hytten har el-radiatorer, og stuen har endvidere brændeovn. Brænde er inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang til en stor, nybygget træterrasse. Tre af hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 og 9). Medbring selv sengelinned (der er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen ved afrejse samt toiletpapir til opholdet. Restaurant, tv og internet: Den hyggelige og smukt beliggende Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 kilometer fra hytterne, er et velbesøgt samlingssted og i øvrigt om vinteren et knudepunkt for langrendsløjperne. Her kan du også gå gratis på nettet med din medbragte pc. Fjeldstuen byder også på flere tv-kanaler, end du har i hytten, og i restauranten kan du købe mad og drikke. For eksempel elgkarbonader. Her er også udlejning af cykler og både til fem søer. Gode råd: Spar mange penge ved at medbringe dagligvarer fra Danmark. Vær indstillet på, at afstandene er større, end du er vant til i Danmark. Der er kort og godt lidt langt til alt. Medbring en kraftig lygte/lommelygte. Noget for dig? Sætter du pris på de norske fjelde og smuk natur, og har du bil til rådighed, Nyd den norske natur Storslået natur og frisk luft, der går lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, at flere og flere NNFere får øjnene op for bjerghytterne i Norge, som kan lejes både sommer og vinter. Successen til trods er der stadig ledige uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,- kroner per uge. Så er du til fjelde, vandreture, fiskestang og måske riverrafting, er det bare om at få booket. Hytterne tilhører Fællesklubben ved Ringnes Bryggeri, der er en del af Fødevare forbundet NNFs norske Pris per uge kun 1.200,- kr. (+ depositum 500,-). søsterforbund, NNN. De ligger i de smukkest tænkelige omgivelser i den imponerende norske natur. Uge-ønskerne skal afgives i god tid til afdelingen, NNF Sjælland og Øerne, Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. formand Henrik Tonnesen eller på het@nnf.dk. Du betaler 500,- kroner i depositum ved bestillingen. Bortset fra den meget populære påskeuge får næsten alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet løber normalt fra lørdag klokken 13 til den efterfølgende lørdag klokken 12. 18 // SJÆLLAND & ØERNE er dette et fantastisk feriemål til små SJÆLLAND & ØERNE // 19 penge.

Kaffesalon kun for kvinder I 2015 fejrer Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne 100-året for kvindernes stemmeret ved folketingsvalg med en række arrangementer forbeholdt kvinder. Det første i rækken bliver en Kaffesalon på Østre Gasværk, hvor aktuelle kvinder og kendte kunstnere underholder og provokerer. Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne ønsker medlemmer, samarbejdspartnere og andre venner af huset en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Kaffesalonerne har rystet, rusket og overskredet grænser og ind i mellem også fået en tåre til at trille så du kan roligt glæde dig til en aften, hvor syngende servitricer og spændende sofasøstre sørger for sladder og slåskampe over bordene. Tid: Tirsdag den 24. februar 2014 kl. 20.00 (forestillingen varer 2 timer inkl. pause) Sted: Østre Gasværk, Nyborggade 17, 2100 København Ø Pris: 100,- pr. stk. (Inklusiv kaffe/te ad libitum og et stykke kage) Billetbestilling: Billetterne bestilles hos Karin på kla@ nnf.dk. Der kan kun købes 2 billetter pr. person. Kaffesalonen er det første arrangement i rækken af Kun for kvinder-arrangementer. Og vi kan allerede nu løfte sløret for, at vi til efteråret præsenterer et hot hot hot arrangement, som ikke er for sarte sjæle. Så hold øje med vores nye Facebook side Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, så du kommer først til mølle, når vi åbner for billetbestillingen. senior Aktiviteter Torsdag den 29. januar kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 5. februar kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 19. februar kl. 12.00: Fastelavn, spisning (gule ærter). Pris 75,00 kr. Tilmelding senest den 5. februar. Husk varmt overtøj. Torsdag den 5. marts kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 19. marts kl. 12.00: Spisning (Wienerschnitzler og hvad dertil hører). Pris 75,00 kr. Tilmelding senest den 5. marts. Torsdag den 16. april kl. 12.00: Påskefrokost. Pris 75,00 kr. Tilmelding senest den 19. marts. Torsdag den 30. april kl.13.00: Kaffe & varme hveder Torsdag den 7. maj kl. 13.00: Bankospil Senior Klub Holbæk Kalundborg aktiviteter foråret 2015 Torsdag den 21. maj, kl. 10.00: Ud i det blå. Vi kører til Hotel De hvide Svaner i Karrebæksminde, hvor vi kan vælge imellem spareribs og stegt flæsk ad libitum. Derefter kører vi til det store Næstved Center, hvor man selv kan gå rundt, og når vi er trætte af det, kører vi hjem til Holbæk igen. Tilmelding senest den 30. april. Turen koster 250,00 kr. Gæster 300,00 kr. Så er næsten alt betalt. Lørdag den 13. juni, kl. 12.00: Afslutning i Svinninge Forsamlingshus. Husk danseskoene og de ikke for stramme kjoler/bukser, for vi skal havde noget godt at spise. Man skal selv møde op. Dem, der skal med minibus, skal skrive sig på listen. Pris 250,00 kr. Tilmelding senest den 7. maj. Tilmelding vedrørende alle arrangementer til: Formand Flemming Gjøg, tlf. 59 46 34 11 eller 29 93 39 05 og mail fag@turbopost.dk. Tilmeldingen er bindende. Er du langtidssyg? Så kom til formiddagscafe og få styr på sygedagpengereglerne Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne inviterer dig til formiddagscafe i henholdsvis Ringsted og på Frederiksberg. Her kan du få: Sygedagpengereglerne forklaret i ro og mag. Tip til, hvad du som langtidssygemeldt også bør tænke på fx i forhold til pension. En god snak med ligesindede, der står i situationer, der minder om din. En formiddag, hvor alle er i samme båd. Kaffe, kage og en frokostsandwich. Har du spørgsmål til juraen eller andre forhold, der udfordrer dig i forbindelse med din langtidssygdom, står afdelingens socialrådgivere klar til at hjælpe dig i cafeen. Formiddagscafe på Frederiksberg Tid: Den 15. januar 2015 kl. 9.30-12.00 Sted: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, C. F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg. Formiddagscafe i Ringsted Tid: Den 21. januar 2015 kl. 9.30-12.00 Sted: Gratis (også kaffen, kagen og frokostsandwi- Pris: chen) Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Øster Parkvej 2 G, 4100 Ringsted. Tilmelding: Til afdelingens socialrådgivere: Ghita Christiansen tlf. 38 18 69 18 gic@nnf.dk Susanne Berit Kornerup Hansen tlf. 38 18 69 19 sus@nnf.dk 20 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 21

Oplev Den grønne elevator på Slagelse Teater Roserne ville ingen ende tage, da anmelderne skulle sætte ord på teaterforestillingen Den Grønne elevators opsætning i Tivoli tidligere på året. Og nu har Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne eksklusivt fået fat i 40 billetter til forestillingen, der med Tommy Kenter og Bodil Jørgensen i hovedrollerne nu kommer til Slagelse Teater. Så gør klar til at indtage de skarpe replikker, de skøre forviklinger og den gedigne brandert, som kendetegner det populære lystspil. Tid: Torsdag den 12. marts 2015 kl. 19.30 og fredag den 13. marts 2015 kl. 19.30. Sted: Slagelse Teater, Herrestræde 9, 4200 Slagelse. Pris: Særpris for medlemmer af Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne: 125,- kr. (halv pris af normalprisen). Der kan maksimalt købes to billetter per medlem. Billeter: Bestilles hos Karin Andersen på kla@nnf.dk efter først til mølle. kun 2 tilbage Åbningstider: Afdelingskontor Østre Parkvej 2G 4100 Ringsted Tel. 38 18 72 72 Kontortid Mandag kl. 09.00-16.00 Tirsdag kl. 09.00-16.00 Onsdag lukket Torsdag kl. 09.00-16.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Lukket mellem 12 og 13 - dog ikke fredag Vil du købe et af vores feriehuse? Som vedtaget på lokalafdelingens generalforsamling sælger vi ud af vores feriehuse på Torilisvej, Bøtø, 4873 Væggerløse. Åbningsdage omkring jul og nytår: Vi har åbent den 22., 23., 29. og 30. december og den 2. januar. Fagbladet og hjemmesiden Husene ligger i et roligt område tæt ved naturskønne omgivelser som eksempelvis Bøtø-skoven og et fuglereservat med fugletårn. Og de ligger kun omkring 1 km fra den strand, der for 3. år i træk er kåret til Danmarks bedste badestrand. Husene er 40 m 2 + et 3 m 2 udhus. De er lavet i træ og eternit og indrettet funktionelt. Dette er sidste udgave af Fagbladet På afdelingens hjemmeside www.sj.nnf.dk kan du løbende få helt friske nyheder og opdatere dig om arrangementer. Der er i skrivende stund to huse tilbage, og priserne ligger på henholdsvis 450.000 kr. og 495.000 kr. Husene er ens i indretning og er i pæn stand. Prisforskellen opstår alene, fordi det ene hus ligger lidt mere ugenert end det andet. Ansvarshavende redaktør: Henrik Tonnesen Redaktør: Maria Bernbom Svejstrup, kommunikationshuset Mixerpulten Dette var sidste nummer af dit lokale fagblad For yderligere oplysninger kontakt Nybolig-ejendomsmægler Karsten Børsen 20 10 11 08. Layout og tryk: KLS Grafisk Hus. Produceret CO2-neutralt Fire gange om året har du modtaget dit lokale fagblad med artikler om arbejdslivet som fødevarearbejder på Sjælland & Øerne. Men nu er det slut. Det blad, du sidder med lige nu, bliver nemlig det sidste i rækken. Men heldigvis betyder det langt fra, at du fremover må undvære den viden og inspiration og de arrangementer, feriehuse og andre gode tilbud, du plejer at finde her. Dem vil du fremover finde på de lokale sider i Fødevareforbundet NNFs landsdækkende blad Substans, på vores lokale hjemmeside sj.nnf.dk og på facebooksiden Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne. Tak til alle jer, der gennem årene har medvirket i og bidraget til bladet. Det har været en fornøjelse at møde jer og høre jeres historier om alt det udfordrende og alt det fede ved at arbejde med fødevareproduktion på Sjælland & Øerne. Og vi ser frem til fremover at fortælle jeres historier i Substans og på nettet. Redaktionen kan købes! 22 // SJÆLLAND & ØERNE SJÆLLAND & ØERNE // 23

Mads & Uddannelsespanelet på dm i Skills 2015 Magasinpost SMP ID-nr. 46314 På DM i Skills 2015 s forældreaften bliver der diskuteret uddannelsesdilemmaer hos Mads Steffensen & hans uddannelsespanel bestående af Mette Blomsterberg, Stine Bosse og Mattias Tesfaye. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen) DM i Skills 2015 bliver ikke blot business as usual. Blandt de nye tiltag er en forældreaften, hvor udskolingsforældre kan blive klogere på erhvervsuddannelserne og opleve Mads & Uddannelsespanelet diskutere uddannelsesdilemmaer Fra den 8. til den 10. januar er det igen tid til DM i Skills Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelserne. 302 elever fra hele landet dyster indenfor 36 forskellige fag. Blandt andet bager, konditor og detailslagter. - Vi forventer, at DM i Skills 2015 bliver det største DM i Skills nogensinde med 37.000 kvadratmeter i Bella Centret og omkring 50.000 besøgende, fortæller Mads Laurids Petersen fra SkillsDenmark. Blandt gæsterne kommer også hans navnebror Mads Steffensen. Som noget nyt byder DM i Skills 2015 nemlig på en forældreaften, hvor udskolingsforældre kan blive klogere på erhvervsuddannelserne og høre Mads & Uddannelsespanelet diskutere uddannelsesdilemmaer. Første gang i Hovedstaden - Det er første gang, at hovedstaden er vært for mesterskaberne, og vi har haft et godt samarbejde med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og erhvervsskolerne i regionen. Det har blandt andet affødt introdage for 8.-klasserne ude på erhvervsskolerne, hvor de har kunnet deltage i DM i Skills-staffetten, som afgøres under DM i Skills 2015, fortæller Mads Laurids Petersen. Det bliver igen statsminister Helle Thorning-Schmidt, der åbner ballet, mens undervisningsminister Christine Antorini får fornøjelsen af at overrække medaljerne til de unge vindere. Afsender: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted