Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 3. Dagpenge. ved sygdom eller fødsel. Den Sociale Sikringsstyrelse

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 3 Dagpenge ved sygdom eller fødsel Den Sociale Sikringsstyrelse

Hæfte 3 Dagpenge ved sygdom eller fødsel Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring 2. reviderede udgave

Forord I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Vejledning om EFregler om social sikring, Hæfte 1-7. EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de (amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØSområdet. Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995 desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EFregler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande, anvendes inden for hele EØS-området. Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller beskæftigelse i EØS. EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72. Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Ar-bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). April 1997

Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Retsgrundlag Punkt: 1-3 EF-forordningerne 4 Nationale foranstaltninger Afsnit 2 Generelle bestemmelser 5 Kompetente myndigheder og institutioner mv. 6-7 Kompetent myndighed og institution 8 Bopæls- og opholdsstedets institution 9 Blanketter til brug for sagsbehandlingen 10 Gensidig bistand Afsnit 3 Anvendelse af EF-reglerne 11 Personkreds 12 Kompetent stat 13-17 Afgørelse af hvilket lands lovgivning der finder anvendelse Afsnit 4 Særlige bestemmelser om ydelser ved sygdom og moderskab 18 Indledning 19 Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel 20-21 Sammenlægning 22-23 Beregning af dagpenge 24 Varighedsbegrænsning Afsnit 5 Bopæl i et andet EØS-land end den kompetente stat 25 Indledning 26-33 Ansøgning om dagpenge 27-28 Indgivelse af ansøgning 29-30 Bopælsstedets behandling af ansøgning 31-33 Den kompetente institutions behandling af ansøgning 34 Kontrol 35 Opfølgning 36 Raskmelding 37 Særligt for søfolk 38 Særlige regler for grænsearbejdere 39 Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark Afsnit 6 Flytning til et andet EØS-land 40 Indledning 41 Flytning fra Danmark 42 Flytning til Danmark

Afsnit 7 Midlertidigt ophold i et andet EØS-land 43-44 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 45-47 Særlige regler for arbejdsløse 48 Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark Afsnit 8 Nordisk konvention om social sikring 49 Ny nordisk konvention 50 Personkredsen 51 Konventionens regler dagpenge ved sygdom eller fødsel 52 Administration - blanketter 53 Færøerne og Grønland BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Blanketvejledning Kompetente institutioner Bopæls- og opholdsstedets institutioner STIKORDSREGISTER

Afsnit 1 Retsgrundlag EF-forordningerne 1. EF-forordning 1408/71 i det følgende kaldet 1408/71 indeholder bestemmelser om anvendelse af sociale sikringsordninger på personer, der bevæger sig inden for EØS-området. I art. 2 i 1408/71 fastsættes den kreds af personer, som forordningen finder anvendelse på. EFforordning 574/72 i det følgende kaldet 574/72 indeholder bestemmelser om den praktiske gennemførelse af 1408/71. En generel gennemgang af EF-forordningernes opbygning, indhold samt definitioner, herunder personkreds, findes i hæfte 1. 2. 1408/71 er siden Danmarks medlemsskab af EF i 1973 blevet ændret adskillige gange. I hæfte 1 findes en samlet oversigt over ændringer af 1408/71 og 574/72. EF-Domstolen har afsagt adskillige domme, der fortolker de enkelte bestemmelser i forordningen. Den Administrative Kommission har truffet afgørelser, der nærmere præciserer den administrative sagsbehandling af de enkelte bestemmelser. I dette hæfte om kontantydelser ved sygdom og moderskab vil de domme og afgørelser, der er relevante for behandlingen af en dagpengesag, blive nævnt. 3. De sikringsgrene, der er omfattet af 1408/71, fremgår af forordningens art. 4. I henhold til art. 5 i 1408/71 skal hvert EØS-land afgive erklæring om hvilken lovgivning, der finder anvendelse inden for de enkelte sikringsgrene. Danmark har afgivet er-klæring om, at lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder anvendelse på ydelser i anledning af sygdom og moderskab. Nationale foranstaltninger 4. EF-Domstolen har i sag nr. C-87/76 udtalt, at på baggrund af den meget vide definition af udtrykket lovgivning i art. 1, bogstav j) i 1408/71 som omfattende alle typer foranstaltninger, der er fastsat ved lov, administrativt eller vedtægtsmæssigt på det omhandlede sagsområde, må udtrykket lovgivning fortolkes således, at det omfatter alle nationale foranstaltninger. For Danmarks vedkommende betyder det, at også bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, SM-er osv. på dagpengeområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Afsnit 2 Generelle bestemmelser Kompetente myndigheder og institutioner mv. 5. Ved administration af 1408/71 vil der være behov for kontakt mellem EØS-landenes myndigheder og institutioner. Til brug herfor skal hvert EØS-land i henhold til art. 4 i 574/72 i et bilag angive henholdsvis den kompetente myndighed, den kompetente institution samt bopælseller opholdsstedets institution. Kompetent myndighed og kontaktorgan 6. I bilag 1 til 574/72 er angivet de kompetente myndigheder i de enkelte EØS-lande. For Danmarks vedkommende er Socialministeren den kompetente myndighed for så vidt angår kontantydelser i anledning af sygdom og moderskab. De kompetente myndigheder kan udpege kontaktorganer, der er berettiget til at træde i direkte forbindelse med hinanden. Af bilag 4 til 574/72 fremgår, at Direktoratet for Social Sikring og Bistand er kontaktorgan med hensyn til kontantydelser i anledning af sygdom og moderskab. Kompetent institution 7. Den kompetente institution er i relation til kontantydelser i anledning af sygdom og moderskab den institution i et EØS-land, som er forpligtet til at udbetale ydelserne. I bilag 2 til 574/72 er angivet de kompetente institutioner i de enkelte lande. For Danmarks vedkommende er angivet bopælskommunen som kompetent institution. Denne angivelse burde nok have været præciseret, idet den kompetente institution i de tilfælde, hvor vedkommende person har bopæl i Danmark, er bopælskommunen. Dette fremgår af dagpengelovens 35. Har vedkommende ikke bopæl i Danmark, er den kompetente institution den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger. Dette fremgår af dagpengebekendtgørelsens 7. Bopæls- eller opholdsstedets institution 8. Personer, der har bopæl eller opholder sig i et andet EØS-land end det land, hvis lovgivning de er omfattet af, kan rette direkte henvendelse til den kompetente institution. Der kan også rettes henvendelse til den kompetente institution gennem kontaktorganet, eller ved henvendelse til bopæls- eller opholdsstedets institution. Derfor har hvert EØS-land i bilag 3 til 574/72 angivet bopælsstedets institution. For Danmarks vedkommende er denne institution den kommune, hvor vedkommende har bopæl eller opholder sig. Blanketter til brug for sagsbehandlingen 9. Ved behandling af en dagpengesag kan der være tale om enten videregivelse af oplysninger eller indhentelse af oplysninger. For at forenkle sagsgangen har Den Administrative Kommission i henhold til art. 2 i 574/72 udarbejdet et blanketmateriale. Blanketterne til brug for behandling af ansøgning om ydelser i anledning af sygdom og moderskab findes som bilag til denne vejledning. Blanketterne vil også blive omtalt i denne vejledning i den sammenhæng, hvori de anvendes. Gensidig bistand 10. Når en person er omfattet af 1408/71, kan der ud over de formaliserede procedurer som er fastlagt i 574/72 blive tale om indhentelse af oplysninger fra øvrige lande. I art. 84 i 1408/71

er det derfor fast-slået, at landenes myndigheder og institutioner skal yde hinanden gensidig bistand med henblik på anvendelsen af forordningen, som om det drejede sig om anvendelsen af deres egen lovgivning.

Afsnit 3 Anvendelse af EF-reglerne Personkreds 11. Bestemmelserne i 1408/71 finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge med bopæl i et EØS-land, samt på deres familiemedlemmer. I henhold til art. 1, bogstav f) er familiemedlemmer enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udbetales. Når der skal udbetales dagpenge ved sygdom eller fødsel fra Danmark, finder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anvendelse. Personkredsen i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel er arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Ret til dagpenge er en selvstændig ret, som er betinget af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt. Familiemedlemmer til arbejdstagere og selv-stændige er således ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Kompetent stat 12. For personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, er det bestemmelserne i art. 13-17 (lovvalgsreglerne) i 1408/71, der afgør, hvilken af EØS-landenes lovgivning om social sikring, der skal finde anvendelse, når en person er omfattet af forordningen. I hæfte 1 findes en udførlig gennemgang af lovvalgsreglerne. Det land, hvis lovgivning finder anvendelse, kaldes den kompetente stat. Det er hovedreglen, at en person, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, kun kan være omfattet af lovgivningen i ét land. Der gælder dog en enkelt undtagelse fra denne hovedregel. I art. 14c er der angivet særlige regler for de personer, der samtidig har lønnet beskæftigelse i et land og selvstændig beskæftigelse i et andet land. Disse personer kan være omfattet af lovgivningen i begge lande, hvis dette er angivet i bilag VII til 1408/71. Danmark har i bilag VII til 1408/71 angivet, at personer, der har selvstændig beskæftigelse i Danmark og lønnet beskæftigelse i et andet EØS-land og samtidig har bopæl i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår den selvstændige beskæftigelse. I denne situation kan en person således være berettiget til dagpenge i anledning af sygdom eller fødsel fra Danmark på grundlag af selvstændig beskæftigelse og dagpenge fra et andet EØS-land på grundlag af en lønnet beskæftigelse. Lovvalgsreglerne i art. 13-17 afgør som nævnt, hvornår dansk lovgivning skal finde anvendelse for personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse. Hvorvidt en person, der er omfattet af dansk lovgivning, har ret til en dansk ydelse, afgøres efter bestemmelserne i dagpengeloven. Men reglerne i 1408/71 skal anvendes sammen med dansk

lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel. EF-reglerne supplerer og fraviger i visse tilfælde nogle af betingelserne i den danske lovgivning, se punkt 14-17. Afgørelse af hvilket lands lovgivning der finder anvendelse 13. Afgørelse af, om en person er omfattet af dansk lovgivning, træffes af Direktoratet for Social Sikring og Bistand i de situationer, hvor det følger af reglerne i 574/72, at der skal udstedes særlig dokumentation for lovvalget, blanket E 101 mfl., se herom i hæfte 1. I alle andre situationer afgøres lovvalget når det drejer sig om ret til ydelser efter den danske dagpengelov af kommunen som led i sagens afgørelse i øvrigt. 14. Lovvalget gælder både for rettigheder og pligter efter dagpengeloven og både for arbejdstagere, arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende. I 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 er betingelsen om skattepligtig indtægt her i landet fraveget for personer, der efter EF-reglerne er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Omvendt er der i 5 i bekendtgørelsen fastsat, at personer med skattepligtig indtægt her i landet ikke kan opnå dagpenge, så længe de efter EF-reglerne er omfattet af et andet EØSlands lovgivning om social sikring. 15. Arbejdstagere, der efter reglerne i 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning, har således ret til dagpenge fra Danmark, selv om de har bopæl eller udfører deres beskæftigelse i et andet EØS-land, og selv om indtægten ikke er skattepligtig her i landet. Omvendt har arbejdstagere, der har bopæl i Danmark, eller som er beskæftiget for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, ikke ret til dagpenge efter dagpengeloven, når det følger af 1408/71, at den pågældende er omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land. Når en arbejdstager er omfattet af lovgivningen i et andet land, gælder dette også for pligten til at betale eventuelle bidrag til sygeforsikringen i det pågældende land. Hvis der ikke kan opnås ret til dagpenge fra det land, hvis lovgivning arbejdstageren er omfattet af, fordi betingelserne i dette lands nationale lovgivning ikke er opfyldt, opstår der ikke af denne grund ret til dagpenge fra Danmark, så længe den pågældende er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, selv om arbejdstageren har bopæl og er skattepligtig her i landet. 16. Udenlandske arbejdsgivere har de samme rettigheder og forpligtelser efter den danske dagpengelov for så vidt angår ansatte, der efter 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, som arbejdsgivere, der har hjemsted i Danmark, og som beskæftiger arbejdstagere her i landet. Den udenlandske arbejdsgiver har således pligt til at betale dagpenge ved sygdom til arbejdstageren efter reglerne i dagpengeloven, når arbejdstageren har været ansat hos arbejdsgiveren i en vis periode. Udenlandske arbejdsgivere, der betaler løn under fravær på grund af sygdom, graviditet, fødsel og adoption, har ret til refusion, der består af de dagpenge, som den ansatte ville have haft ret til fra det offentlige (kommunen), hvis pågældende ikke modtog løn under sygdom m.v.

Når betingelserne herfor er opfyldt, kan private udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere, som er omfattet af den danske dagpengelov, tegne forsikring efter dagpengelovens 27 og dermed få ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Retten til at tegne forsikring og retten til refusion efter forsikringen for udenlandske arbejdsgivere gælder kun for de arbejdstagere, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Arbejdsgivere med hjemsted her i landet, som beskæftiger arbejdstagere, der er omfattet af et andet EØS-lands lovgivning om social sikring, har ingen rettigheder eller pligter efter den danske dagpengelov for så vidt angår disse arbejdstagere, men vil i stedet være forpligtet til at betale dagpenge til arbejdstageren og/eller bidrag til sygeforsikringsordningerne i det land, hvis lovgivning arbejdstageren er omfattet af, når dette følger af det pågældende lands lovgivning. 17. Selvstændige erhvervsdrivende, der efter 1408/71 er omfattet af den danske dagpengelov, selv om de udfører (en del af) deres selvstændige beskæftigelse eller har deres bopæl i et andet EØS-land, har rettigheder efter dagpengeloven på lige fod med personer, der bor og/eller udfører deres selvstændige beskæftigelse i Danmark. Dette gælder også for retten til at tegne frivillig forsikring efter dagpengelovens 20 og ret til ydelser efter forsikringen. Om sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i andet EØS-land med henblik på nedbringelse af ventetiden efter dagpengebekendtgørelsens 41, se punkt 20. Selvstændige erhvervsdrivende, der efter reglerne i 1408/71 ikke er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ikke ret til dagpenge efter dagpengelovens obligatoriske ordning. Om retten til frivillig forsikring gælder særlige regler, se herom i hæfte 1.

Afsnit 4 Særlige bestemmelser om ydelser ved sygdom og moderskab Indledning 18. I art. 18 - art. 36 i 1408/71 findes de særlige bestemmelser om ydelser i forbindelse med sygdom og moderskab. Ydelserne kan være både naturalydelser (lægehjælp, hospitalsbehandling og udgifter i forbindelse hermed) og kontantydelser (dagpenge). Dette hæfte vil kun omfatte vejledning om dagpenge. Der henvises til hæfte 2 om naturalydelser ved sygdom og moderskab. Reglerne om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne findes i art. 16 - art. 34 i 574/72. Udover de særlige bestemmelser i art. 18 - art. 36 i 1408/71 om dagpenge ved sygdom og moderskab findes der i art. 52 - art. 63 i 1408/71 særlige bestemmelser om ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Når det drejer sig om sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, svarer bestemmelserne i art. 52 - art. 63 i 1408/71 til bestemmelserne i art. 18 - art. 36 i 1408/71 - de særlige bestemmelser i forbindelse med sygdom og moderskab. Reglerne om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne om sygedagpenge ved arbejdsskade svarer på samme måde til den praktiske gennemførelse af bestemmelserne ved ydelser i anledning af sygdom og moderskab. Vejledning om ydelser ved arbejdsulykke og erhvervssygdomme findes iøvrigt i hæfte 5. Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel 19. Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel indeholder i afsnit II bestemmelser om dagpenge under sygdom til lønmodtagere. Afsnit III indeholder bestemmelser om dagpenge under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende. Afsnit IV indeholder bestemmelser om dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption. Endelig indeholder afsnit VI bestemmelser om dagpenge i forbindelse med en arbejdsskade. Ved anvendelsen af dansk lovgivning i forbindelse med kontantydelser (dagpenge) ved sygdom, moderskab og arbejdsskade er det således alene dagpengeloven, der finder anvendelse. Reglerne i 1408/71 anvendes sammen med dagpengeloven. Reglerne i 1408/71 kan betegnes som koordineringsregler. Disse regler er med til at sikre, at de personer, som er omfattet af forordningen, ikke mister allerede erhvervede rettigheder ved flytning fra ét EØS-land til et andet, samt at forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i ét land medregnes ved erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i et andet land. Men iøvrigt er det betingelserne i de enkelte nationale lovgivninger, der skal være opfyldt, for at en ydelse kan udbetales. Det er således dagpengelovens betingelser, der skal være opfyldt, for at udbetale danske dagpenge, se dog punkt 14-17. Sammenlægning 20. Art. 18 i 1408/71 indeholder en bestemmelse om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder. Hvis erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter et EØS-lands lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt sådanne perioder, skal

perioder tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning medregnes, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter det pågældende lands egen lovgivning. 21. Danmark har i bilag VI til 1408/71 i afsnit B (dette bilag er senest ændret ved forordningsændring nr. 1249/92) angivet særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om ydelser i anledning af sygdom og fødsel i de situationer, hvor den pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning under hele forløbet af de referenceperioder, som er omhandlet i dagpengeloven. I sådanne situationer medregnes forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt i et andet EØS-land, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning. Det betyder, at der ved afgørelse af, om dagpengelovens beskæftigelseskrav for arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende er opfyldt, skal tages hensyn til beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre EØS-lande. Dokumentation for forsikrings- eller beskæftigelsesperioder kan indhentes fra den kompetente institution i det land, hvis lovgivning den pågældende var omfattet af i den relevante periode. Hertil anvendes blanket E 104. Beregning af dagpenge 22. Art. 23 i 1408/71 indeholder en bestemmelse om, hvorledes beregning af dagpenge skal foretages i de tilfælde, hvor den berettigede i den indtjeningsperiode, som lægges til grund ved beregning af dagpenge, har været omfattet af et andet EØS-lands lovgivning. Hvis dagpengeydelsen efter den kompetente stats lovgivning beregnes på grundlag af en gennemsnitsindtjening, fastsættes denne gennemsnitsindtjening alene på grundlag af konstaterede indtjeningsbeløb i de perioder, der er tilbagelagt efter denne stats lovgivning. Danmark har i bilag VI til 1408/71 i afsnit B (dette bilag er senest ændret ved forordningsændring nr. 1249/92) meddelt, at en selvstændig erhvervsdrivende i de medregnede perioder anses at have haft en arbejdsfortjeneste, der svarer til den, der bliver lagt til grund ved beregningen af dagpenge for de perioder, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning i referenceperioden. En arbejdstager anses i de medregnede perioder at have haft en gennemsnitlig indtjening af en størrelse, der svarer til den, der bliver lagt til grund ved beregningen af dagpenge for de perioder, der er tilbagelagt i Danmark i referenceperioden. 23. Bestemmelsen i art. 23 og bilagsoptegnelsen får for lønmodtagere kun betydning i de situationer, hvor dagpenge skal beregnes på grundlag af indtægten de sidste 4 eventuelt 13 uger forud for fraværet. Hvis der helt undtagelsesvist skulle forekomme situationer, hvor der ikke er indtægt i Danmark, når beregning skal ske på grundlag af indtægten forud for fraværet, må der ses bort fra bestemmelsen i art. 23, og dagpenge beregnes på grundlag af indtægt i andet EØS-land. Varighedsbegrænsning mv. 24. Efter art. 35, stk. 4 i 1408/71 kan der - når retten til dagpenge efter et lands lovgivning er tidsbegrænset medregnes perioder, hvori der er udbetalt ydelser for samme sygdoms- eller moderskabstilfælde fra et andet land.

Ved beregning af hvornår varighedsbegrænsningen for udbetaling af dagpenge ved sygdom efter dagpengeloven indtræder, skal der derfor tages hensyn til perioder, hvori dagpengemodtageren har modtaget dagpenge fra et andet EØS-land. Ved udbetaling af dagpenge ved fødsel må der ligeledes tages hensyn til perioder, hvori der er modtaget eller modtages dagpenge efter et andet lands lovgivning. Dette gælder både for faderens og moderes dagpengeret. Når dagpengmodtageren har været omfattet af et andet lands lovgivning i (en del af) den periode, som indgår ved beregning af varighedsbegrænsning ved udbetaling af dagpenge ved sygdom eller ved beregning af dagpengeperiodens længde mv. ved udbetaling af dagpenge ved fødsel, må kommunen indhente oplysninger fra den udenlandske institution om, hvorvidt der er udbetalt dagpenge fra denne institution og i givet fald for hvilken periode.

Afsnit 5 Bopæl i et andet EØS-land end den kompetente stat Indledning 25. Art. 19 i 1408/71 indeholder en bestemmelse om, at arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til at få udbetalt dagpenge ved sygdom og moderskab, selv om de har bopæl i et andet EØS-land end den kompetente stat, hvis de opfylder betingelserne i den kompetente stats lovgivning for ret til ydelser. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastslår således også, at personer, der efter EF-reglerne er omfattet af dansk lovgivning, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet. Ansøgning om dagpenge 26. Når en person er omfattet af lovgivningen i et andet land end bopælslandet, kan ansøgning om dagpenge indgives til den kompetente institution, der i så fald kan behandle sagen på samme måde som andre sager, hvis dette er det mest hensigtsmæssige. I andre situatoner følges den fremgangsmåde, der er fastsat i art. 18 i 574/72. I art. 18 er fastsat særskilte regler for den praktiske fremgangsmåde ved anmeldelse af fravær, fremskaffelse af lægelig dokumentation samt kontrol af dagpengetilfældet i øvrigt. Fremgangsmåden i art. 18 kan derfor også anvendes, når der under midlertidigt ophold eller flytning til et andet EØS-land er brug for enkeltstående anmeldelse, lægelig dokumentation eller anden kontrol af et dagpengetilfælde. Om dagpenge ved midlertidigt ophold se afsnit 6, om dagpenge ved flytning se afsnit 7. Fremgangsmåden i art. 18 i 574/72 beskrives i det følgende. Indgivelse af ansøgning 27. Ansøgning indgives til bopælsstedets institution inden 3 dage efter uarbejdsdygtighedens indtræden. Hvis Danmark er bopælsland, indgives ansøgning til bopælskommunen. Hvis lovgivningen i det land, hvortil ansøgning indgives, indeholder en kortere anmeldelsesfrist end 3 dage, vil denne frist blive tilsidesat ved afgørelse af om anmeldelse er rettidigt indgivet. Omvendt vil, hvis landets lovgivning indeholder en længere tidsfrist, denne frist blive lagt til grund ved afgørelse af rettidig indgivelse af ansøgning. Efter dansk lovgivning gælder normalt en frist for indgivelse af anmodning om dagpenge til kommunen på én uge fra 1. fraværsdag eller fra den dag, hvor dagpengeudbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Ved indgivelse af ansøgning til en dansk kommune er det således disse frister, der skal være overholdt. 28. Anmodningen om dagpenge skal ledsages af en meddelelse om arbejdsophør samt en eventuel er-klæring om uarbejdsdygtighed udstedt af den behandlende læge. De krav til dokumentation, der skal opfyldes, er kravene i bopælsstedets lovgivning. Som udgangspunkt gælder kravet om dokumentation kun, hvis der er fastsat bestemmelser herom i den lovgivning, som administreres af den kompetente institution eller bopælsstedets institution. I dansk

lovgivning er der ikke faste regler for, hvornår der skal forlanges dokumentation i form af lægeerklæring. Bopælsstedets behandling af ansøgning 29. Bopælsstedets institution skal snarest muligt, og inden 3 dage efter ansøgeren har rettet henvendelse, foranledige en lægelig kontrolundersøgelse af den pågældende. Lægen skal udfærdige en erklæring om uarbejdsdygtighed, som skal angive den forventede varighed af uarbejdsdygtigheden. Denne erklæring udfærdiges på blanket E 116. Når ansøgning om at få udbetalt dagpenge fra et andet EØS-land indgives til en dansk kommune, skal kommunen således sørge for, at ansøgeren bliver lægeundersøgt med henblik på at konstatere, om pågældende er uarbejdsdygtig. Ved afgørelse af om betingelsen om uarbejdsdygtighed er opfyldt, er det de danske regler om uarbejdsdygtighed, der finder anvendelse. 30. Kommunen skal inden 3 dage efter datoen for udfærdigelse af lægeerklæring (blanket E 116) sende denne til den kompetente institution. Hertil anvendes blanket E 115. Kommunen skal på blanket E 115 i rubrik 7 oplyse, hvis reglerne for anmeldelse og dokumentation af sygdom efter dansk lovgivning ikke er opfyldt. Der er i art. 18 i 574/72 hjemmel til, at dagpengene kan udbetales af bopælsstedets institution for den kompetente institutions regning. Kommunen skal derfor tage stilling til, om den er indstillet på at udbetale ydelser for den udenlandske institutions regning. Der skal foretages afkrydsning i blanket E 115 rubrik 9 eller 10. Hvis kommunen er indstillet på at udbetale ydelser på den kompetente institutions vegne, skal den afvente samtykke fra den kompetente institution. Når kommunen udbetaler dagpenge på en udenlandsk institutions vegne, skal kommunen efterfølgende anmode om refusion af udgifterne ved blanket E 125. På denne blanket skal henvises til den udenlandske blanket E 117, se punkt 33. Den kompetente institutions behandling af ansøgning 31. Når den kompetente institution har modtaget ansøgning i form af blanket E 115 samt lægeer-klæring i form af blanket E 116 undersøges det, om pågældende opfylder betingelserne for tilkendelse af dagpenge efter den kompetente stats lovgivning. Når en dansk kommune modtager en blanket E 115 med ansøgning om danske dagpenge til en person, der har bopæl i udlandet, skal kommunen træffe afgørelse om ansøgeren er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, med mindre der er tale om en situation, hvor der udstedes dokumentation herfor i form af blanket E 101, E 102 eller E 103. Herefter tages stilling til, om betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt, se punkt 19. Hvis det af blanket E 115 i rubrik 7 fremgår, at ansøgeren ikke har overholdt forskrifterne for anmeldelse og dokumentation i bopælsstedets lovgivning, og forskrifterne for anmeldelse og dokumentation efter dansk lovgivning heller ikke er opfyldt eller betingelserne i øvrigt for udbetaling af dagpenge ikke er opfyldt giver kommunen meddelelse herom til pågældende ved hjælp af blanket E 118 bilagt klagevejledning samt sender en genpart til bopælsstedets institution.

32. Med hensyn til vurdering af om ansøgeren er uarbejdsdygtig, vil kommunen som udgangspunkt være bundet af den lægelige vurdering af uarbejdsdygtigheden samt varigheden heraf, som er foretaget af bopælsstedets læge, og som vil fremgå af blanket E 116, se dog punkt 34. 33. Hvis betingelserne for tilkendelse af dagpenge er opfyldt, gives meddelelse herom til bopælsstedets institution ved hjælp af blanket E 117. Det skal her fremgå for hvilken periode, der kan udbetales dagpenge. Der vil samtidig blive oplyst, hvorledes ydelsen vil blive udbetalt. Samtidig kan kommunen i blankettens rubrik 7 give meddelelse, om der ønskes foretaget ny lægeundersøgelse eller en lægelig kontrol til afgørelse af en eventuel fortsat udbetaling af dagpenge. Når kommunen modtager en blanket E 115 fra et andet land, vil det fremgå af rubrik 9 og 10, hvorvidt bopælsstedets institution er villig til at udbetale dagpengene til den pågældende for den danske kommunes regning. I disse tilfælde skal kommunen tage stilling til, om den vil lade bopælsstedets institution udbetale dagpengene. I bekræftende fald skal kommunen ved blanket E 117 angive udbetalingsform og beløb. I disse situationer vil kommunen senere modtage en regning for de ydede beløb i form af blanket E 125. Kontrol, opfølgning mv., raskmelding Kontrol 34. Institutionen på dagpengemodtagerens bopælssted skal på anmodning fra den kompetente institution lade dagpengemodtageren underkaste en administrativ eller lægelig kontrol til konstatering af fortsat uarbejdsdygtighed. Denne kontrol foretages i overensstemmelse med bopælsstedets lovgivning. Kommunen kan således anmode om, at der foretages ny lægeundersøgelse af dagpengemodtageren, når perioden for den forventede varighed af uarbejdsdygtigheden, der er angivet i blanket E 116, er udløbet. Viser det sig, at pågældende fortsat er uarbejdsdygtig, giver bopælsstedets institution meddelelse herom ved hjælp af blanket E 115 (blankettens punkt B). Er pågældende påny arbejdsdygtig, gives meddelelse herom både til kommmunen samt til den pågældende ved hjælp af blanket E 118. Herved træffer bopælsstedets institution en afgørelse på den danske kommunes vegne, og der skal derfor vedlægges en klagevejledning blanket E 118 Bilag som angiver ankeadgangen. På samme måde skal kommunen på anmodning sørge for, at en person, der modtager dagpenge fra et andet EØS-land under bopæl i Danmark, bliver lægeundersøgt, og kommunen skal på tilsvarende vis give underretning om henholdsvis fortsat uarbejdsdygtighed ved blanket E 115 eller træffe afgørelse om uarbejdsdygtighedens ophør ved blanket E 118 og det tilhørende bilag. Opfølgning mv. 35. Det er som udgangspunkt det kompetente lands regler for opfølgning af dagpengetilfælde, der er gældende, når der udbetales dagpenge til en person, der har bopæl i et andet land. Det betyder, at når der udbetales danske dagpenge til en person, der har bopæl i et andet land, har kommunen de samme forpligtelser til at foretage opfølgning som for dagpengemodtagere med bopæl her i landet.

Ud over den lægelige kontrol, som er beskrevet ovenfor, har den kompetente institution i henhold til art. 18, stk. 5 i 574/72 mulighed for selv at beslutte at lade den pågældende undersøge af en læge, som institutionen selv udpeger. Denne fremgangsmåde vil især være relevant, når der er behov for en grundigere beskrivelse af dagpengemodtagerens helbredsforhold. Hvis der er behov for en lægelig vurdering af, om der skal ansøges om pension for den pågældende, kan der anmodes om en lægeerklæring på blanket E 213, herudover vil der altid være mulighed for at anmode om, at der bliver foretaget speciallægeundersøgelser o. lign. Opfølgning af dagpengesagen kan ske ved direkte kontakt mellem kommunen og dagpengemodtageren, således at dagpengemodtageren indkaldes til opfølgningsamtale o. lign. i kommunen. Deltagelse i opfølgningen må dog ikke medføre udgifter for dagpengemodtageren. Når opfølgning af en dagpengesag ved direkte kontakt ikke er mulig eller hensigtsmæssig, kan opfølgning i stedet ske ved anmodning om, at bopælsstedets institution foretager en administrativ kontrol. I denne situation bliver den administrative kontrol foretaget efter de regler, der gælder for den institution, der foretager kontrollen. I sager hvor der er udsigt til, at der skal iværksættes revalidering eller lignende foranstaltninger med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er det imidlertid vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt under alle omstændigheder etableres en tæt, løbende kontakt til bopælsstedets institution, samt eventuelt til den institution i bopælslandet, som er kompetent med hensyn til revalidering, således at det sikres, at revalideringsbestræbelserne koordineres, og at revalideringen iværksættes på et så tidligt tidspunkt som muligt. Omvendt må den danske kommune yde bistand til og indgå i samarbejde med udenlandske institutioner om opfølgning af udenlandske dagpengetilfælde, når modtageren har bopæl her i landet. Raskmelding 36. Efter art. 18, stk. 7 i 574/72 skal en dagpengemodtager underrette den kompetente institution, når pågældende genoptager arbejdet, hvis dette er foreskrevet i den lovgivning, der gælder for den pågældende institution. Efter den danske dagpengelov gælder ingen særskilte regler for raskmelding, men dagpengemodtageren er efter loven forpligtet til at underrette kommunen om forhold, der kan have betydning for retten til dagpenge. Særligt for søfolk 37. Der findes særlige lovvalgsregler i 1408/71, der afgør, hvilket lands lovgivning personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget om bord på et skib, der fører et EØS-lands flag, skal være omfattet af. Der henvises til hæfte 1 om lovvalgsreglerne. Når det er fastslået, at Danmark er kompetent stat, og det dermed er dagpengeloven, der skal finde anvendelse, anvendes de regler, som er fastsat i bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom og fødsel, med mindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart eller de pågældende søfolk er omfattet af dansk lovgivning som følge af bestemmelserne i art. 14b, stk. 3 og 4 i 1408/71. I disse særlige situationer anvendes dagpengelovens almindelige regler.

Det fremgår af 22, stk. 4, i bekendtgørelsen, at søfarende, der har opbrugt retten til at få udbetalt dagpenge fra Søfartsstyrelsen, overgår til at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven, hvis de tager ophold her i landet og iøvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven. Søfarende, der har bopæl i et andet EØS-land, og som er omfattet af personkredsen i 1408/71, overgår også til at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven. Dette fremgår af art. 19 i 1408/71 og er nærmere omtalt under punkt 15. Særlige regler for grænsearbejdere 38. Personer, der er helt arbejdsløse, og som under deres seneste beskæftigelse opfyldte definitionen på en grænsearbejder, og som følge heraf har ret til arbejdsløshedsdagpenge efter de særlige regler for grænsearbejdere i art. 71, stk. 1 i 1408/71, har ret til kontantydelser ved sygdom og moderskab efter lovgivningen i det land, hvor pågældende er bosat (grænsearbejderdefinitionen er beskrevet i hæfte 1). Pågældende bliver stillet, som om han under den seneste beskæftigelse var omfattet af bopælslandets lovgivning. Dette fremgår af art. 25, stk. 2 i 1408/71. Andre arbejdsløse, der under deres seneste beskæftigelse har været grænsearbejdere, men som ikke aktuelt er i et beskæftigelsesforhold, og som heller ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge, er ikke omfattet af bestemmelsen i art. 25, stk. 2. Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark 39. Indtil videre betragtes personer, der modtager dansk orlovsydelse i et andet nordisk land eller EU-land, som fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er dog en forudsætning, at orlovshaveren umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende under dansk lovgivning eller har været arbejdsløs med danske arbejdsløshedsdagpenge. Personer, der modtager orlovsydelse fra Danmark, kan således opnå syge- og barseldagpenge efter dansk lovgivning under bopæl i et andet EØS-land, forudsat at betingelserne i dagpengeloven i øvrigt herunder beskæftigelseskravet er opfyldt.

Afsnit 6 Flytning til et andet EØS-land Indledning 40. Personer, som modtager dagpenge i anledning af sygdom eller moderskab, og som ønsker at flytte til et andet EØS-land, kan fortsat få udbetalt dagpengene af den kompetente institution. Det er et krav, at den kompetente institution har givet sin tilladelse til flytningen. Dette fremgår af art. 22, stk. 1 i 1408/71. Det er samtidig i art. 22, stk. 2 fastslået, at den kompetente institution kun kan nægte den krævede tilladelse, hvis det godtgøres, at flytningen må antages at bringe den pågældendes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af en eventuel lægebehandling. Flytning fra Danmark 41. Personer, som modtager danske dagpenge i anledning af sygdom eller fødsel, kan fortsat få udbetalt de danske dagpenge ved flytning til et andet EØS-land, hvis betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. Om den praktiske fremgangsmåde henvises til afsnit 5. Flytning til Danmark 42. Personer, som modtager dagpenge fra et andet EØS-land, skal ved flytning til Danmark fortsat have udbetalt disse ydelser i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvis lovgivning pågældende var omfattet af før flytning. Hvis der ikke længere er ret til ydelser efter fraflytningslandets lovgivning, ophører den pågældende dermed med at være omfattet af dette lands lovgivning. Herefter bliver pågældende omfattet af lovgivningen i det land, hvor pågældende har bopæl. Dette fremgår af art. 13, stk. 2, bogstav f) i 1408/71, som blev indføjet ved ændringsforordning 2195/91. Datoen og betingelserne for, hvornår en person er ophørt med at være omfattet af et EØS-lands lovgivning, afgøres efter lovgivningen i det pågældende land. Tilflytningslandets institution kan rette henvendelse til institutionen i fraflytningslandet og få oplyst datoen for, hvornår en person er ophørt med at være omfattet af lovgivningen i fraflytningslandet. Dette fremgår af art. 10b i 574/72, som blev indføjet ved ændringsforordning 2195/91. Disse regler gælder også i andre situationer, hvor en person ophører med at være omfattet af et lands lovgivning, fx ved ophør af erhvervsmæssig beskæftigelse. En person, som er ophørt med at være omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land, og som har bopæl i Danmark, vil være omfattet af dansk lovgivning. Herefter er det betingelserne i dagpengeloven, som afgør, om der er ret til danske dagpenge. Ved afgørelse af om der er ret til danske dagpenge, anvendes sammenlægningsbestemmelsen, som er omtalt under punkt 20-21. Den periode, hvori der er udbetalt dagpenge fra et andet EØS-land, medregnes, ved afgørelse af hvornår dagpengelovens varighedsbegrænsning indtræder, som om det var en periode, hvori der var udbetalt danske dagpenge.

Afsnit 7 Midlertidigt ophold i et andet EØS-land Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 43. Arbejdstagere og selvstændige erhvervdrivende, som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, har ret til at få udbetalt dagpengene fra den kompetente institution ved midlertidigt ophold i et andet EØS-land. Dette fremgår af art. 22, stk. 1, bogstav a), ii) i 1408/71. Bestemmelsen betyder bl.a., at personer omfattet af 1408/71, som opfylder betingelsene for ret til dagpenge efter dagpengeloven, har ret til at få udbetalt dagpenge under rekreation, sygebehandling og ferieophold i et andet EØS-land, selv om de særlige betingelser i 58-59 i dagpengebekendtgørelsen ikke er opfyldt. 44. For at opnå kontantydelser anvendes den samme fremgangsmåde, som finder anvendelse ved bopæl i et andet land. Dette er fastslået i art. 24 i 574/72. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i afsnit 5. For personer, som opholder sig midlertidigt i et andet EØS-land uden at være erhvervsmæssigt beskæftiget dér, er der dog ikke pligt til at fremlægge dokumentation for arbejdsophør. Der skal dog fremlægges erklæring om uarbejdsdygtighed. Når en person, der modtager dagpenge fra Danmark, i løbet af dagpengeperioden tager midlertidigt ophold i et andet EØS-land, kan kommunen således foretage den fortsatte lægelige og anden kontrol gennem institutionen på opholdsstedet. Omvendt vil kommunen for personer, der under midlertidigt ophold i Danmark modtager dagpenge fra et andet EØS-land, være forpligtet til at udføre lægelig og anden kontrol efter anmodning fra den kompetente institution. Særlige regler for arbejdsløse 45. Arbejdsløse, der rejser til et andet EØS-land for at søge arbejde, har ret til at få udbetalt dagpenge ved sygdom og fødsel, hvis betingelserne i art. 69, stk. 1, bogstav a), i 1408/71 er opfyldt. Dette fremgår af art. 25, stk. 1 i 1408/71. Betingelserne i art. 69, stk. 1, bogstav a) er nærmere beskrevet i hæfte 6 om ydelser ved arbejdsløshed. Når betingelserne i art. 69, stk. 1, bogstav a) er opfyldt udstedes blanket E 303, som er en attest om bevarelse af ret til arbejdsløshedsydelser. I Danmark udstedes blanket E 303 af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. På grundlag af denne blanket skal den arbejdsløses bopælskommune udstede blanket E 119, som er en attest for arbejdsløses ret til ydelser ved sygdom og moderskab. Attest E 119 skal angive den periode, i hvilken der er ret til syge/barseldagpenge. Det skal desuden fremgå af blanketten, hvorvidt kontantydelserne vil blive udbetalt af den danske kommmune eller skal udbetales af opholdsstedets institution for kommunens regning. 46. Den praktiske fremgangsmåde ved anvendelse af bestemmelserne om arbejdsløses ret til syge/barseldagpenge er fastlagt i art. 26 i 574/72. For at opnå dagpenge skal den arbejdsløse fremlægge attest E 119 for opholdsstedets institution.

Foreligger der ikke attest E 119, skal opholdsstedets institution rette henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe den. Iøvrigt anvendes samme fremgangsmåde som omtalt under afsnit 5. Det skal dog bemærkes, at bopæls/opholdsstedets institution inden 3 dage efter at den arbejdsløse har rettet henvendelse skal underrette den kompetente institution, der skal udbetale syge/barseldagpenge, den kompetente institution for arbejdsløshedsforsikring samt den institution, som den arbejdsløse er tilmeldt som arbejdssøgende. Underretningen skal indeholde oplysninger om tidspunkt for arbejdsudygtighedens indtræden samt ophør. 47. Hvis sygdomsperioden udstrækkes ud over det tidsrum, som er fastsat i attest E 119 for ret til ydelser, skal sygeforsikringsinstitutionen på opholdsstedet give meddelelse til den kompetente sygeforsikringsinstitution samt til den kompetente arbejdsløshedsinstitution, om man anser betingelserne for fortsat udredelse af sygedagpenge for opfyldt samt en begrundelse herfor. Tillige skal vedlægges en udførlig lægeerklæring. Afgørelsen af, hvorvidt der fortsat kan udbetales sygedagpenge, træffes af den kompetente sygeforsikringsinstitution. Dette fremgår af art. 26, stk. 6 i 574/72. Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark 48. Indtil videre betragtes personer, der modtager dansk orlovsydelse i et andet nordisk land eller et EU-land, som fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er dog en forudsætning, at orlovshaveren umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende under dansk lovgivning eller har været arbejdsløs med danske arbejdsløshedsdagpenge. Personer, der modtager orlovsydelse fra Danmark, kan således opnå syge- og barseldagpenge efter dansk lovgivning under midlertidigt ophold i et andet EØS-land, forudsat at betingelserne i dagpengeloven i øvrigt herunder beskæftigelseskravet er opfyldt.

Afsnit 8 Nordisk konvention om social sikring Ny nordisk konvention 49. En ny nordisk konvention, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring mellem de 5 nordiske lande, trådte i kraft samtidig med EØS-aftalen den 1. januar 1994. Personkredsen 50. Da EØS-aftalen betyder, at EF-reglerne om social sikring skal anvendes mellem de nordiske lande, får den nordiske konvention kun betydning for personer, der ikke omfattes af disse regler. Konventionen skal anvendes for personer, der er omfattet af et nordisk lands lovgivning, og som ikke er omfattet af forordning 1408/71. På dagpengeområdet anvendes konventionen for erhvervsaktive personer, der er statsborgere i lande udenfor EØS (tredjelandes borgere). Konventionens regler dagpenge ved sygdom eller fødsel 51. Konventionen bygger på forordningens principper, og henviser i vid udstrækning til forordningens regler, således at der sker en ligelig behandling af de personer, der er omfattet af forordningen, og de personer, der omfattes af konventionen. Dette gælder også på dagpengeområdet, hvor forordningens regler om dagpenge finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omfattet af konventionen. Administration blanketter 52. Det er de nordiske lande imellem aftalt, at der ikke skal anvendes blanketter ved administration af dagpengereglerne indenfor Norden. Der er derfor ikke særlige blanketter til brug for administration af dagpengereglerne efter nordisk konvention. Færøerne og Grønland 53. Nordisk konvention gælder i modsætning til EF-reglerne også for Færøerne og Grønland. Konventionen skal således anvendes i forholdet mellem på den ene side Grønland eller Færøerne og på den anden side Island, Finland, Norge eller Sverige. Derimod anvendes konventionen ikke til at regulere det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. I forholdet mellem de tre rigsdele indbyrdes anvendes alene national lovgivning.

BILAG 1 Blanketvejledning Dette bilag indeholder en gennemgang af de blanketter, der anvendes i forbindelse med behandling af en dagpengesag. Der er tillige i forbindelse med gennemgangen vedlagt en kopi af hver blanket. E-blanketterne har en fuldstændig ensartet, trykt tekst i hver af EF-staternes sprog. Når en blanket modtages på et fremmed sprog, kan teksten altid læses ved hjælp af den blanket, som er udformet på modtagerens eget sprog. Blanketterne kan købes hos J.H. Schultz Information A/S, Herstedvang 10-12, 2620 Albertslund, telefon 43 63 23 00, lokal 275 eller 276.

Blanket E 115 Begæring om kontantydelser på grund af uarbejdsdygtighed Der henvises til denne vejlednings afsnit 5. Denne blanket anvendes af bopæls- eller opholdstedets institution ved ansøgning om udbetaling af dagpenge fra et andet EØS-land. Blanketten sendes til den kompetente institution, som er den institution, der er forpligtet til at udbetale ydelserne. Blanket E 115 udgør en helhed sammen med blanketterne E 116, E 117 og E 118. Blanketten anvendes i 2 situationer: Afsnit A (rubrik 4-10): Meddelelse om begæring om kontantydelser på grund af uarbejdsdygtighed i tilfælde af sygdom, moderskab, arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Disse afsnit anvendes, når der indgives ansøgning til bopæls- eller opholdsstedets institution om dagpenge fra et andet EØS-land. Afsnit B (rubrik 11-11.3): Meddelelse om uarbejdsdygtighedens forlængede varighed. Disse afsnit anvendes af bopæls- eller opholdsstedets institution, når der gives meddelelse om, at en person, der allerede har indgivet ansøgning om dagpenge fra et andet EØS-land, fortsat er uarbejdsdygtig. I begge situationer vedlægges i almindelighed en lægeerklæring om pågældendes uarbejdsdygtighed, jf. blanket E 116. Danmark kompetent stat Ved indgivelse af ansøgning om kontantydelser (dagpenge) i bopæls- eller opholdslandet sender bopæls- eller opholdsstedets institution blanket E 115 vedlagt lægeerklæring (blanket E 116) til vedkommende danske kommune som kompetent institution (jf. punkt 29-33 i vejledningen). Danmark bopæls- eller opholdsland Den danske opholds- eller bopælskommune som bopæls- eller opholdsstedets institution (jf. punkt 27-28 i vejledningen) sender blanket E 115 (vedlagt lægeerklæring) til den kompetente institution i det pågældende land. Vedrører blanketten en arbejdsløs, skal den udstedes i 3 eksemplarer, jf. iøvrigt den indledende tekst til blanketten samt punkt 45-47 i vejledningen. Ved ansøgning om dagpenge fra et andet EØS-land udfyldes blankettens rubrik 1-5, 7-10 og 12. Ved meddelelse om uarbejdsdygtighedens fortsatte varighed udfyldes blankettens rubrik 1-3 og 11-12.

Blanket E 116 Lægeerklæring vedrørende uarbejdsdygtighed (sygdom, moderskab, arbejdsulykke, erhvervssygdom) Der henvises til denne vejlednings afsnit 5. Denne blanket anvendes i forbindelse med udstedelse af blanket E 115 til brug ved ansøgning om dagpenge, samt ved meddelelse om fortsat uarbejdsdygtighed.

Blanket E 117 Tilståelse af kontantydelser i tilfælde af uarbejdsdygtighed Der henvises til denne vejlednings afsnit 5. Denne blanket anvendes ved tilståelse af og afslag på en ansøgning om dagpenge i de tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl eller opholder sig i et andet EØS-land end den kompetente stat. Ved afslag suppleres blanketten med blanket E 118. Danmark kompetent stat Blanket E 117 udfyldes af kommunen som kompetent institution (jf. punkt 31-33 i vejledningen). Blanketten sendes til bopæls- eller opholdsstedets institution som svar på blanket E 115, jf. iøvrigt den indledende tekst til blanketten. Opmærksomheden henledes på rubrik 5.3, der vedrører udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren. Rubrik 6 udfyldes i de tilfælde, hvor aftale er indgået med bopæls- eller opholdsstedets institution om udbetaling af dagpenge for dansk regning, jf. rubrik 5.2. Rubrik 7 udfyldes, hvis der ønskes ny lægelig kontrolundersøgelse. Danmark bopæls- eller opholdsstat Den kompetente institution i pågældende EØS-land sender blanket E 117 til vedkommende danske kommune, som er bopæls- eller opholdsstedets institution (jf. punkt 31-33 i vejledningen). Det vil fremgå af rubrik 4, hvorvidt der er tilstået kontantydelser samt for hvilken periode. Det vil fremgå af rubrik 7, hvorvidt der kræves en lægelig kontrolundersøgelse. Udbetaling af dagpenge for den kompetente institutions regning, jf. rubrik 6 samt rubrik 5.2, forudsætter aftale herom.