Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmedeuddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for beslagsmedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 15. december 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling. Ændringer: Der henvises til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling nr. 158 den 23.02.2011) Svendeprøvebeskrivelsen er konsekvensrettet i forhold til ny prøvestruktur. Grundfagene ergonomi og informationsteknologi er ændret til områdefagene ergonomi for beslagsmede og informationsteknologi for beslagsmede med samme varighed. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 2 Til bekendtgørelsens afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Der er ikke supplerende bemærkninger. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Grundforløb Hovedforløb Skole 20 uger praktik 6 praktik 5 praktik 5 praktik 2 praktik 1 praktik Ovenstående struktur er kun vejledende i det der henvises til bekendtgørelsens bilag 1, kapitel 2 om opdeling af uddannelses- og skoletid. Valgfri specialefag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder. Til afsnit 3 Kompetencemål forud forskoleundervisningen i hovedforløbet Der er ikke supplerende bemærkninger. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål: [Fagnavn] Præstationsniveau for faget Vejled ende tid Anbefalet skoleperiode Grundfag 2 5+6 Læring, kommunikation 1 H 1-4 og samarbejde
5+6 Iværksætteri og innovation niveau F 1 H 1-4 Områdefag Præstationsstandard 8 5+6 Ergonomi for 1 H 1-4 beslagsmede 5+6 Informationsteknologi 1 H 1-4 for beslagsmede 3+4+5 Horsemanship I 1 H 1-2 Nr. 482 1 + 2 + 3 + 4 + 5 Vurdering af 1 H 1-2 Nr. 483 benstillinger, tåakser og hovformer 3 + 4 + 5 Beskæring af rask hest 1 H1-2 Nr. 484 1 + 2 + 3 + 4 + 5 Nr. 570 2 + 3 + 4 Nr. 571 5 Nr. 572 3 + 4 + 5 Nr. 573 5 + 6 Nr. 574 2 Nr. 580 2 + 3 + 4 + 5 Nr. 577 2 + 3 + 4 + 5 Nr. 594 2 + 3 + 4 + 5 Nr. 595 2 + 3 + 4 + 5 Nr. 596 Fremstilling og pålægning af regelret beslag 1 H1-2 Sygdomme i hoven I 1 H1-2 Håndtering af specielle 1 H1-2 typer heste Specialefag Bundne specialefag Præstationsstandard 7 Horsemanship II Rutineret 1 H 3-5 Planlægning og journalisering Rutineret 1 H 3-5 Fremstilling af 1 H 3-5 sygebeslag Afvigelser i hovkapslens 1 H 3-5 form Sene- og ligamentskader 1 H 3-5 Sygdomme i hoven II 1 H 3-5 Følortopædi 1 H 3-5 Valgfri specialefag Præstationsstandard 1 Nr. 597 Kommunikation med Rutineret 1 hesteejer og dyrlæge Nr. 598 Læren om seletøj, bid og Rutineret 1 sadler Nr. 599 Faglig kommunikation - 1 engelsk Nr. 600 Laminitis og den gamle 1 hest Nr. 601 Limsko og kunsthorn 1 Nr. 602 sygdomslære 1 Nr. 603 1
smedehåndværk Valgfag 1 Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten Praktikmål Beslagsmed bidrager til følgende kompetencemål 2164 Fremstilling og tilretning af sko til heste X 2165 Fremstilling og tilretning af special- og sygebeslag X 2166 Beskæring af hov og pålægning af beslag X 2167 Observering af lidelser ved hesten X 2168 Planlægning og tilrettelæggelse X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Der er ikke supplerende bemærkninger. Til afsnit 6 og beviser mv. Svendeprøven Grundlaget for beslagsmedeuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Beslagsmedeuddannelsen Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen. Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. n foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. Skolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøven består af følgende elementer: 1. Skriftlig prøve
2. Praktisk prøve Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve afholdes af skolen med en varighed af 2,5 klokketimer. Prøven består af almene og faglige emner fra uddannelsens grundfag, områdefag samt specialefag. Ved opgaveløsningen må alle udleverede undervisningsmaterialer samt personlige notater medbringes. Instruktion gennemføres i henhold til skolens eksamensregulativ. Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning Den skriftlige prøve bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført. De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for prøven. Den praktiske prøve Den praktiske prøve afholdes i de sidste 2 uger af uddannelsens sidste skoleperiode med en varighed af 27,1 klokketimer. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Ved bedømmelsen af opgaveløsningen giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori elevens teknisk-faglige samt almen-faglige og personlige kompetencer indgår. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Karakterskala Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen: Relation til Karakter Betegnelse ECTS 12 A 10 B Den fremragende Den fortrinlige 7 C Den gode Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 4 D Den jævne 02 E Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige
00 Fx Den tilstrækkelige Den utilstrækkelige, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Den ringe Karakteren -3 gives for den helt uacceptable. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode 8,5 t.o.m.10.99 10 B Den fortrinlige 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 02, og at karakteren for den praktiske prøve er mindst 02. Den endelige svendeprøvekarakter fremkommer som summen af karakteren for den teoretiske prøve efter at denne er ganget med 0,25 og karakteren for den praktiske prøve efter at denne er ganget med 0,75. KARAKTER= TEORETISK PRØVE x 0,25 + PRAKTISK PRØVE x 0,75 Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 02. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål.
Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Områdefag For at opnå kompetencemålene for beslagsmedeuddannelsen, undervises eleverne i følgende områdefag: Ergonomi for beslagsmede. Fag nr. 8548 Mål - Eleven kan dokumentere kendskab til kroppens bygning og funktion under arbejdet med heste. Eleven anvender viden om grundprincipper for arbejdsbevægelser samt opøve et handleberedskab, der varetager forebyggelse og sundhed i udførelse af jobbet i beslagsmedebranchen. Eleven kan forklare, hvordan psykiske faktorer påvirker kropsfunktionen, samt redegøre for ydre faktorers indflydelse på kroppens funktion under arbejdet i beslagsmedebranchen. Eleven kan begrunde valg af indretning af arbejdsstedet, valg af redskaber, udstyr og arbejdsgange samt udformningen af disse i beslagsmedebranchen. Informationsteknologi for beslagsmede. Fag nr. 8549 Mål - Eleven kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstår nytteværdien af brugen af disse værktøjer i relation til beslagsmedebranchen. Eleven forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor beslagsmedebranchen. Eleven kan anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau. Eleven kan dokumentere og formidle løsninger af it-relaterede problemstillinger inden for beslagsmedebranchen. Horsemanship I Fag nr. 482
Mål - Eleven kan omgås heste på en sikker og forsvarlig måde ud fra sit kendskab til hestens naturlige adfærdsmønstre, forskellige hesteracer og typer, håndtering og udstyr. Eleven har et grundlæggende kendskab til forskellige hestesportsgrene og de specielle behov for hest og bruger. Eleven har et grundlæggende kendskab til hestens skelet og muskelsystem, fordøjelses- og luftvejsorganer samt nerve- og blodkarsystem. Eleven har en forståelse af hvorledes hesten bevæger sig. Eleven kender beslagsmedens ansvar ved arbejdsmiljø. Vurdering af benstillinger, tåakser og hovformer. Fag nr. 483. Mål - Eleven kan tage anden mands hest ud af boksen og stille den op samt mønstre den med henblik på vurdering af benstilling, tåakser og hovformer. - Eleven kan identificere relevante anatomiske strukturer neden for has og forknæ, både på levende hest og præparat. - Eleven kender betegnelser for afvigende benstillinger. - Eleven forstår begrebet tåakse, og kan anvende dette i praksis herunder ved vurdering af statisk og dynamisk balance. - Eleven har kendskab til den normale hovform, herunder raceforskelle. Beskæring af rask hest. Fag nr. 484 Mål - Eleven kan efter undersøgelse af en rask hest beskære denne korrekt under hensyn tagen til race, alder og brug. - Eleven kan aftage gammelt beslag på korrekt måde. - Eleven kan vurdere det slidte beslag og anvende de oplysninger der findes i dette. - Eleven har forståelse for hornets opbygning og vækst. - Eleven har forståelse for spillet i hoven, samt konsekvenser af forskellige beskæringsfejl. - Eleven kan håndtere og vedligeholde relevant værktøj - Eleven kan optimering sin arbejdsstilling i forbindelse med beskæringen. - Eleven kender beslagsmedens ansvar Fremstilling og pålægning af regelret beslag nr. 570 Mål - Eleven kan, efter undersøgelse af en rask hest med normale hove, tilpasse maskinfremstillet beslag alternativt tage mål til og tildanne parallelsko.
- Eleven kan anvende både varm og kold tilpasning, og kan redegøre for fordele og ulemper ved hver af de 2 metoder. - Eleven kan pålægge beslagene på en sikker måde således at optimal hovfunktion bevares. Eleven kan placere sømmene korrekt - Eleven kan anvende sin viden om sømstik og sømtryk, herunder diagnostik og behandling. - Eleven kender beslagsmedens ansvar Sygdomme i hoven I nr. 571 Mål - Eleven kan, under undersøgelse og beskæring af tilsyneladende rask hest, identificere og behandle eller rådgive om hovbylder, sur stråle, spalter, stengalle, forskydninger i hornkapslen samt løs og hul væg på grundlag af sit kendskab til anatomi, funktion og hestehold. - Eleven kan vurdere de mulige behandlinger herunder afgøre nødvendigheden af at tilkalde dyrlægen. Eleven har basalt kendskab til brug af limsko, kunsthorn mm. - Eleven kender beslagsmedens ansvar Håndtering af specielle typer heste nr. 572 Mål - Eleven har kendskab til forskellige hestetyper (koldblod, store tunge heste, islandske heste, gamle heste) samt typer af hestehold og -brug (spring, dressur, trav, galop, western ridning, military, distance m.v.) - Eleven har kendskab til Barfodskonceptet og de specielle krav til underlag, bevægelse, fodring og brug herunder anvendelse af forskellige boots. - Eleven har kendskab til og forståelse for de specielle krav disse typer hestehold/-brug stiller til hest, bruger og beslagsmed. - Eleven har kendskab til problemer og sygdomme i bevægelsesapparatet hos de enkelte typer af heste eventuelt forårsaget af træning og brug. Bundne specialefag For at opnå kompetencemålene for den afsluttende del af beslagsmedeuddannelsen undervises eleverne i nedennævnte bundne specialefag: Horsemanship II nr. 573 Vejledende varighed Rutineret 1 uge
Mål - Eleven kan rådgive hesteejere på baggrund af sin viden om hestens adfærd og behov ud fra sit kendskab til følgende: Håndtering Adfærd Fodring Management Lovgivning Foldkvalitet Sygdomsforebyggelse Forskellige hestesportsgrene og de specielle behov for hest og bruger Eleven kan, i samarbejde med ejer/bruger og dyrlæge, optimere pasning af såvel den enkelte hest, som hele besætningen. Eleven kan anvende sin viden om, sit kendskab til og sin forståelse af sporten og de specielle behov for hest og bruger, til at optimere beskæring, valg af beslag og beskæring/beslagperioder. Planlægning og journalisering nr. 574 Rutineret Mål - Eleven kan planlægge og tilrettelægge arbejdsopgaverne på en hensigtsmæssig måde, både på kort og langt sigt. - Eleven kan føre optegnelser over klienter, heste og udført arbejde og arkivere disse på en hensigtsmæssig måde både for nuværende og kommende klienter/patienter. - Eleven kan udføre systematisk arkivering med henblik på etablering af præcise og tilstrækkelige journaloptegnelser. - Eleven kan planlægge sine arbejdsopgaver med fokus på sikkerhed for heste og mennesker, på pakning af bil samt geografiske, logistiske, arbejdsretslige og miljømæssige hensyn. Fremstilling af sygebeslag nr. 580 Mål - Eleven kan, i samarbejde med ejer/bruger og dyrlæge, fremstille, tilpasse og vedligeholde syge- og specialbeslag. - Eleven kan anvende sin viden på grundlag af sit kendskab til og forståelse af sporten og de specielle behov for hest og bruger. - Eleven kan anvende både varm og kold tilpasning, og kan redegøre for fordele og ulemper ved hver af de 2 metoder med udgangspunkt i sit kendskab til jern (materiale) og smedning og det værktøj der hører til. - Eleven kan udføre korrekt placering af, søm, optog, materialevalg (jern/stål/aluminium/plast/kunsthorn). - Eleven kan tilpasse beskæring og beslag under nøje hensyntagen til vægtbæring, overrulning og landing ud fra sin viden om forskellige materialers egenskaber til en given opgave.
Afvigelser i hovkapslens form. Nr. 577 Mål - Eleven kan, ved undersøgelse af hesten, identificere forskellige afvigende hovformer og forskydninger i hovkapslen (platfod, fuldhov, skæv hov (fysiologisk vs. patologisk), krum hov, forsnævret hov, stejl hov, hældende hov) Eleven kan ud fra sin viden om disses opståen udføre beskæring samt udforme og anlægge passende beslag, samt rådgive om hestens videre brug. - Eleven kan vurdere hvornår det er indiceret at inddrage en dyrlæge i forløbet. - - Eleven kan anvende syge- og special-beslag, pakning, såler, frilægning, nitning. Eleven kan analysere hornvækst reaktioner på grundlag af et indgående kendskab til hovmekanismen (spillet i hoven) og de store fysiske og miljømæssige belastninger hoven udsættes for. - Eleven kender beslagsmedens ansvar. Sene- og ligamentskader. Nr.594 Mål - Eleven kan samarbejde med dyrlægen omkring behandling af skader i hestens sener og ligamenter på grundlag af en forståelse for anatomi og funktion, balance og belastningsforhold, herunder stald- og foldkvalitet samt forhold under træning. Sygdomme i hoven II. Nr. 595 Mål - Eleven kan ved tilkald til hest med akut opstået halthed lave en systematisk undersøgelse af hoven med henblik på at identificere evt. lidelse og efterfølgende iværksætte behandling eller overdrage hesten til dyrlæge. - Eleven kan udføre optagelse af anamnese, undersøgelse for forøget pulsation, systematisk visitering af hoven og aflæsning af denne. - Eleven kan i samarbejde med dyrlæge udføre akut behandling af laminitis og frakturer samt opfølgende behandling/beslag hos heste med kronisk laminitis. - Eleven kan foretage udskæring af hovbyld, indtrådt søm og pålægning af forbinding samt anvende pussets udseende samt skadens placering til vurdering af tilstanden, herunder vurdere behov for dyrlæge. - Eleven kan vejlede om forebyggende behandling mod stivkrampe. - Eleven kender beslagsmedens ansvar Følortopædi. Nr. 596
Mål - Eleven kan vurdere benstillinger hos føl, herunder korrigere evt. afvigende benstillinger evt. i samarbejde med eller under vejledning af dyrlægen. - Eleven kan identificere afvigende benstillinger hos føl, og iværksætte korrektion eller henvisning til dyrlæge på grundlag af sit kendskab til følgende forhold: Normal benstilling hos føl. Føllets alder og fodring. Vækstlinjer og disse betydning for afvigende benstillinger. Vækstlinjers lukning. Kontraktur af sener og evt. årsagsforhold, og disses betydning for benstillingen. Udførelse af korrektiv beskæring og beslag, beskæring i dragt, toeextension, heel-extension, lateral el. medial extension, kunsthorn, limsko osv. - Eleven kender beslagsmedens ansvar Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 1 uges valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag: Kommunikation med hesteejer og dyrlæge. Nr. 597 Rutineret Mål - Eleven kan kommunikere med hesteejer og indhente tilstrækkelige informationer om praktiske/logistiske forhold, problemer i beslagperioden og evt. sygehistorie. - Eleven kan kommunikere med dyrlægen og videregive præcise informationer om unormale eller sygelige tilstande, problemer i beslagperioden og sygehistorie og indgå i en dialog om løsning af disse problemer. - Eleven kan anvende korrekt fagsprog om anatomiske og patologiske betegnelser samt er opmærksom på vigtigheden af korrekt journalisering. Læren om seletøj, bid og sadler. Nr. 598 Rutineret. Mål - Eleverne har kendskab til forskellige typer af seletøj bid og sadler Eleven kan vurdere kvalitet og sikkerhed ved seletøj bid og sadler, samt bandager og gamacher. Eleven kan udføre korrekt forspænning, optømning, opsadling samt longere og mønstre heste.
Faglig kommunikation engelsk. Nr. 599. Mål - Eleven kan læse og forstå engelsk faglitteratur om beslagsmedebranchen - Eleven kan læse og referere artikler fra engelske fagtidsskrifter Laminitis og den gamle hest. Nr. 600. - Eleven kan forklare årsagsforhold og tilrettelægge langsigtede forebyggende tiltag i hestehold hvor forfangne og eller gamle heste opholder sig. Eleven kan tilegne sig ny viden om disse heste, sygdomslæren, om fodring og stald/foldkvalitet og omsætte denne viden til praktiske tiltag. Eleven kan formidle denne viden og gennem økonomiske beregninger tilskynde ejer/bruger at iværksætte forebyggende (eller ophørende ) tiltag, så dyreværn optimeres. Limsko og kunsthorn. Nr. 601. Mål - Eleven kan anvende et stort spektrum af de nye typer af sko og kunsthorn. Dels på normale hestehove og dels i forbindelse med sygdomsforebyggelse og behandling. sygdomslære. Fag nr. 602. Mål - Eleven kan tilegne sig viden om hestens sygdomme og disses forebyggelse. Eleven kan forstå og forklare årsagssammenhænge, vedr. hov og lemmelidelser (herunder vækstproblemer), luftvejslidelser, mavetarmlidelser, specielt i relation til opstaldning transport og brug. Eleven kan redegøre for lovgivning vedr. sygdomme, transport og medicinhåndtering.
smedehåndværk. Nr, 603. Mål - Eleven kan med stor sikkerhed og hurtigt smede forskellig syge og konkurrencebeslag. Eleven kan redegøre for historiske forhold om anvendelse og udvikling af sko, beskæringsmetoder m.v. Eleven kan, gennem sin udvidede forståelse for materialeudformning og styrke, begynde udvikling af nye typer af beslag og materialekombinationer. Praktikmål Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål: Fremstilling og tilretning af sko til heste nr. 2164 Mål - Eleven kan fremstille og tilrette alle typer sko til heste. Fremstilling og tilretning af special- og sygebeslag nr. 2165 Mål - Eleven kan fremstille og tilrette alle typer special- og sygebeslag til heste. Beskæring af hov og pålægning af beslag nr. 2166 Mål - Eleven kan foretage fornøden beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra sin viden om hestens anatomi. Observering af lidelser ved hesten nr. 2167 Mål - Eleven kan vurdere behovet for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af lidelser ved hesten, både af akut og kronisk karakter. Planlægning og tilrettelæggelse nr. 2168 Mål - Eleven kan planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensyntagen til de nødvendige kvalitetskrav.