REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning og høst Brug ren udsæd Alsidigt sædskifte (én- og flerårige afgrøder, efterårs- og forårssåede afgrøder, mellem bredsåede og rækkesåede afgrøder og mellem afgrøder med forskelligt høsttidspunkt, som f.eks. afhænger af om afgrøden skal stå til modenhed eller tages som helsæd). Falsk såbed såning i mørke (kan sinke eller forhindre fremspiring af visse småfrøede ukrudtsarter)
Vårsæd <> Vintersæd
Styrk afgrødens konkurrenceevne mest muligt jordbundens tilstand (Jordens reaktionstal, struktur og gødningsforhold af afgørende betydning.) Veltilberedt såbed Rettidig såning. Placering af gylle Sortsvalg Udsæd med en høj vitalitet/ spireevne
Gødningsplacering
Gør frøpuljen mindre Forhindre, at fremspiret ukrudt kaster frø. (Bortlugning eller afslåning af afgrøden, inden ukrudtets frøudvikling er så langt fremme, at det er spiredygtigt. Helsæd, Ribbehøst, Skårlægning Lad frøende være sårbare. (Når frøukrudtet først har kastet frø, ligger de i første omgang direkte på jorden. Her kan ske en væsentlig reduktion af det antal, der senere indgår i jordens frøpulje. Frøene kan ædes af vildt, smådyr, insekter eller mikroorganismer, og de kan spire og dermed senere blive ødelagt uden mulighed for frøkastning. Denne periode bør være så lang som mulig.)
Bekæmp ukrudtet direkte Ved brænding (Flammebehandling med gasbrænder. Metoden kan udføres efter såning, men skal udføres før fremspiring. Dog er der undtagelser som i løg, majs og måske korn, hvor metoden også kan anvendes i starten efter afgrødens fremspiring). Ukrudtsarter med beskyttet vækstpunkt er f.eks. græsser, lugtløs kamille og hyrdetaske. Fysisk bekæmpelse (frøukrudt) 1. tildækker ukrudtsplanter med jord, 2. løsriver planterne under tørre forhold, så de ikke finder rodfæste igen, 3. overskærer eller overriver ukrudtsplanter 4. fjernelse af frøukrudtet fra marken. 1) og 2) kendes ved ukrudtsharvning, radrensning og dyseluft. 3) kendes ved radrensning og afpudsning, mens 4) kendes ved bortlugning af f.eks. flyvehavre. I rækkeafgrøder er der også tale om hakning og håndlugning i rækken.
Tokimbladet Enkimbladet
Store kimblade
Mellemstore kimblade
Små kimblade
Bekæmp ukrudtet direkte Ved brænding (Flammebehandling med gasbrænder. Metoden kan udføres efter såning, men skal udføres før fremspiring. Dog er der undtagelser som i løg, majs og måske korn, hvor metoden også kan anvendes i starten efter afgrødens fremspiring). Ukrudtsarter med beskyttet vækstpunkt er f.eks. græsser, lugtløs kamille og hyrdetaske. Fysisk bekæmpelse (frøukrudt) 1. tildækker ukrudtsplanter med jord, 2. løsriver planterne under tørre forhold, så de ikke finder rodfæste igen, 3. overskærer eller overriver ukrudtsplanter 4. fjernelse af frøukrudtet fra marken. 1) og 2) kendes ved ukrudtsharvning, radrensning og dyseluft. 3) kendes ved radrensning og afpudsning, mens 4) kendes ved bortlugning af f.eks. flyvehavre. I rækkeafgrøder er der også tale om hakning og håndlugning i rækken.
Ukrudtsharvning
Radrensning
Agersennep i rækker
Lugerobot (Robocrop)
Radrenser robot
Rodukrudt Udtørring. Skrælpløjning+ overharvning med vibrerende harvetænder, der trækker rodudløberne op på overfladen. Metoden skal efterfølges af dyb tildækning/ pløjning af det svækkede ukrudt eller såning af en meget konkurrencedygtig afgrøde, som f.eks. en hurtig voksende grøngødningsafgrøde som olieræddike eller gul sennep. Udsultning Ved gentagne sønderdelinger (fræsning) og forstyrrelser tømmes ukrudtets rodstykkers oplagringsnæring mest muligt.
Ved en massiv og blandet bestand af rodukrudt Minisommerbrak Om foråret sås en vårsæd. Slæt eller afpudsning omkring 1. juni. Jorden holdes sort med gentagne harvninger med fuld gennemskæring juni og juli måned. I slutningen af juli måned laves en god pløjning og der sås gul sennep eller olieræddike. Der pløjes igen til foråret og sås en konkurrencestærk vårsæd.
Agertidsel Uden konkurrence 1. år: fra ét rodstykke på 30 cm kan tidselrødderne brede sig 4-5 m ud i marken => 80 m 2 2. år: fra en veletableret plante eller koloni kan tidslen på et år brede sig op til 12 m => 8-900 m 2 Med konkurrence (f.eks. i en afgræsningsmark) brede sig 1-1,5 m på et år
Agertidsler 2 x pløjning: Straks efter høst og inden 15. august pløjes der og sås gul sennep. Der pløjes igen til foråret og sås en konkurrencestærk afgrøde. ----------- Både strategier med minisommerbrak og slæt har vist sig effektive overfor tidsler, men også vingeskærsharvninger har effekt, hvis der sættes ind tidligt efter høst.
Kvik
Kvik Vingeskærsharvninger og udtørring: Straks efter høst laves der en jordbearbejdning med fuld gennemskæring. Der laves gentagne jordbehandlinger for at få kvikrødderne op på jordoverfladen til udtørring. ----- Efterafgrøden skal sås inden 15. august for at være effektiv.
Følfod
Følfod Strategien skal konsekvent følges op året efter Jordbehandlingen med fuld gennemskæring skal startes tidligst muligt efter høst Stop væksten i foråret, lige når blomsterknoppen bryder jordoverfladen. Udsult planten ved bekæmpelse, når der er 6 blade. Dyrk konkurrencestærke hurtigtvoksende afgrøder følfod tåler ikke konkurrence.
Agersvinemælk Jordbehandlingen med fuld gennemskæring Skal startes tidligst muligt efter høst. (Jordbehandlinger efter den 1. september er i bedste fald spildte kræfter og risikoen for en opformering er stor.) --------- Minisommerbrak er effektiv over for agersvinemælk
Kruset Skræppe
Kruset Skræppe Frøproduktionsevne:100-60.000 frø/pl., typisk 4000 frø/pl. Frøenes levedygtighed: I jord mange år, eksempler på levedygtighed efter 80 års opbevaring i 50 cm's jorddybe Frøenes fremspiringsdybde: Typisk 0-2,5 cm, maks. 7 cm's dybde
Kruset Skræppe Vegetativ formering: Ved opdeling af pælerodens øverste 4-5 cm Fremspiringsdybde fra pælerodstykker: Det skal forventes, at fremspring kan foregå fra mere end 20 cm's dybde for større pælerødder. Pælerodens livsvarighed i jord: mere end 3 år er konstateret Pælerodens følsomhed: Udsultning, tørke og frost
Kruset Skræppe I afgrøden Skræppejern (manuel fjernelse af hele pæleroden) NL-forskere: førerløs detektion og oprykning af skræpper i græsmarker. Afhugning af skræppekolonier => udsultning af pælerødder, afhugning skal foregå ret hyppigt - gerne med 2-3 ugers intervaller gennem hele vækstsæsonen. Geder og bestemte fåreracer vil gerne fortære skræpperne. Radrensning i rækkeafgrøder (med strigle monteret).
Kruset Skræppe Efter høst Bekæmpelsen startes bedst med en fuldstændig gennemskæring i 5-10 cm's jorddybde, hvorved pælerødderne skæres igennem 5-10 cm fra toppen. Brede vingeskær. Det underliggende stykke pælerod efter gennemskæringen vil være uskadeligt, da det ikke kan regenerere. Det øverlige pælerodsstykke bringes helt op på jordoverfladen, hvor kan det blive udsat for udtørring og udsultning ved gentagne afbrydelser af genvæksten efter jordbearbejdning. Hele strategien afsluttes med en dyb pløjning.
RotoWeed (den nye KvikKiller/ kvikup harve?)
Rodukrudt - resumé Anbefalinger Foretag altid en gennemskærende jordbearbejdning lige efter høst af afgrøden, hvor der ikke er udlæg. Prioriter, hvor det overhovedet er muligt, at pløje og så gul sennep eller olieræddike, helst inden den 15. august og pløj igen til foråret. Derved få du en god bekæmpelse af agertidsel, følfod og agersvinemælk. Jo tidligere du sætter ind jo større effekt får du.
Win win situationen Lige efter høst af afgrøden skal der altid ske en afbrydelse af rodukrudtets vækst med fuld gennemskæring i de marker, hvor det er muligt. Krigen mod rodukrudtet i september og oktober med gentagne harvninger. er ofte mere hævn end reel bekæmpelse. Gentagne harvninger i september og oktober har desuden vist sig at kunne opformere bestanden af agersvinemælk. Reelt er det kun kvik, der kan bekæmpes effektivt i slutningen af august eller senere. Med den rigtige brug af efterafgrøder kan rodukrudtet bekæmpes og samtidig holdes på næringstofferne. Forsøg med forskellige strategier til bekæmpelse af rodukrudt i 2008 2010 viste, at pløjning og såning af gul sennep inden midten af august og pløjning igen om foråret havde rigtig gode effekter på både rodukrudt og opsamlingen af kvælstof. Denne strategi med 2 gange pløjning og efterafgrøder viste over to år at kunne reducere bestanden af tidsler og følfod med cirka 90 pct.