Forårets konference 21-3 2015 AF Birgit Erichsen, Nete Breum og Jens Peder Jensen

Fra styregruppen Vi er i styregruppen meget kede af, at dette blad er nogle måneder forsinket. Til gengæld kan vi nu præsentere GF s kommende konference den 21-3 2015. Denne vil blive nærmere beskrevet inde i bladet. Vi har vi på et nyligt styregruppemøde taget en lang række beslutninger. For at blive i bladets verden, har vi besluttet at gå med strømmen og fremover ikke som udgangspunkt sende bladet ud i papirudgave. I stedet bliver det sendt via mailinglisten og uploadet på GFs Facebook side. Der er altid mulighed for at bede om at få det tilsendt i en trykt version. Vi vil holde det i et format, hvor det stadig er et blad, når det bliver printet ud. Der er også ændringer i redaktionen, idet Kirsten Nordahl kommer til at deltage i redaktionen og formentlig på længere sigt vil overtage og forhåbentlig knytte andre personer til sig, Vi har også set på, om vi kunne overgå til en anden form for styring af indbetaling af kontingent og administration af medlemslister. Vi er i øjeblikket ved at etablere en klub aftale med en bank. I vil så som medlemmer blive nødt til at melde jer til igen på et link, I vil modtage på jeres mail-adresse. Herefter opkræves kontingentet automatisk, så længe I vil være er medlemmer. Der kommer så desværre et gebyr på 15 kr. per opkrævning oven i kontingentet. Vi har i forbindelse med vores granskning af virkelig mange restancer konstateret, at det er svært at tolke, hvordan man skal bruge det (bank)kontonummer, der er oplyst i bladet og andre steder. Det er rettet nu. Se venligst på indersiden af dette blad inden I betaler! Hvis I ikke har betalt for 2014, må I meget gerne betale nu! Vi vil meget gerne høre, om der er nogen, der er interesseret i at indgå aktiviteter i GFs regi gennemsnitsalderen blandt de aktive er efterhånden ganske høj og det er vist af mange grunde på tide med nogle friske kræfter. I Birgit Erichsen, red. og medlem af styregruppen. 1

Forårets konference 21-3 2015 AF Birgit Erichsen, Nete Breum og Jens Peder Jensen Gestaltterapeutisk Forums konferencegruppe har nu den store glæde at kunne præsentere den 7. internationale konference. Konferencen er mødested for foreningens medlemmer og andre interesserede og den er også i høj grad vores ansigt udadtil. Den er et væsentligt mødested og diskussionsforum for gestaltterapeuter og vores flagskib. Det er her, vi kan få de spændende diskussioner. Igen i år er det lykkedes at finde gode og inspirerende oplægsholdere, der på hver sin måde har en markant profil inden for deres område. I år har vi med vores valg af oplægsholdere gået efter også skabe en dialog med verden uden for gestalt. Lad os se om forskellen gør en forskel og om vi kan mødes i en frugtbar dialog. Konferencens tema er Mødet mellem terapeut og klient Hvad er i spil i relationen? Vi vil i det følgende kort beskrive nogle af de faglige overvejelser, der har ligget bag vores valg af tema og oplægsholdere og så småt lukke op for lidt af, hvad vi håber at kunne komme til at diskutere på konferencen. Som psykoterapeut næsten uanset terapeutisk tilgang ved man, at der er noget særligt i spil i den terapeutiske relation. Sigmund Freud betegnede det, som sker mellem terapeut og klient, som. overføring og modoverføring han var også optaget af modstand, hvilket i hans perspektiv var et fænomen, der udfoldede sig hos klienten og skulle analyseres. Mange, mange terapiformer har udvikles sig siden da der er også gået langt over 100 år. Men med undtagelse af de fundamentalistiske behavioristiske tilgange, er alle terapiformer udfordret af, at det, der foregår mellem terapeut og klient er af stor betydning for både forløbet og effekten af terapien. Det er nok den væsentligste såkaldte non-specifikke faktor. 2

Vi har inviteret Jay Levin som repræsentant for gestaltterapien. Jay er en sydafrikansk /amerikansk gestaltterapeut, som er meget tro mod gestaltterapiens grundlæggende ideer. I gestaltterapien har vi med udgangspunkt i Martin Buber s I and Thou netop lagt vægt på det relationelle på en særlig dialogisk måde, ligesom vi også har lagt vægt på, hvordan klientens særlige måde at gestalte på, sætter sig i gennem i relationen her og nu. Det har ført til arbejde med kontaktafbrydelser og et meget direkte fænomenologisk arbejde i form af undersøgelse af klientens måde at relatere til terapeuten. Man kan læse Jay Levins præsentation af sig selv på side 18. Vi har også denne gang valgt at invitere en forsker med en markant profil fra universitetsverdenen, ligesom vi tidligere har inviteret vores egen, Jan Tønnesvang fra Aarhus Universitet. I år er valget faldet på Stig Poulsen, som er lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Stig Poulsen er ikke gestaltterapeut, men mere ovre i de psykodynamiske tradition, herunder den tilknytningsbaserede terapi, som er en tradition, der vinder mere og mere indpas i uddannelse, behandling og forskning. Den er ligesom gestaltterapien en metode, der fokuserer på, hvordan klienten relaterer til terapeuten og det at man kan anvende arbejdet i relationen som en kurativ faktor. Det er det fælles. Når det så er sagt er der også mange forskelle, navnlig på grund af den overordnede tilgang, metoderne hver især er indlejret i. Man kan læse Stig Poulsens præsentation af sig selv på side 18. Vores tredje foredragsholder, psykoterapeut Judith Beermann Zeligson beskæftiger sig ligeledes med det, som foregår mellem klienten og terapeuten. Hun har udkrystalliseret sin terapeutiske erfaring fra gestaltterapi og Somatic Experience i en model (FAMA (Skandinavisk forkortelse for Field Analysis with Awareness,), hvor hun søger at fange og forstå fænomener i samspillet mellem terapeut og klienten. Det er en gestaltdiagnostisk model, hvor klientens destruktive relations- og livsmønstre rummes uden patologisering og statiske diagnoser. Mønstrene ses som tilpasning og udtryk for en livshistorie, der gentager sig 3

her og nu. Man kan læse Judith Bergmann Zeligsson præsentation af sig selv på side 19. Konferencen har til formål at lade de tre tilgange til, hvad der er spil i den terapeutiske relation, gå i dialog med hinanden. Vi håber, at det at lade forskelligheder mødes, vil blive til forskellen, der gør en forskel. Strukturen for konferencen er som på de tidligere konferencer, at der er relativt korte oplæg, herefter summegrupper og så dialog med oplægsholderen. Afslutningsvis indgår oplægsholderne i et panel, der kan debattere med hinanden og med publikum. Konferencens program findes nemt tilgængeligt på side 20. Desværre kan vi ikke på nuværende tidspunkt bringe titlerne på de enkelte oplæg. Fra Frederick Perls: In and Out the Garbage Pail, Real People Press 1972 4

Hanne havde noget på hjerte Af Kirsten Bro D. 24.4.2014 var der medlemsmøde i Gestaltterapeutisk Forum i Jylland. Udenfor faldt en mild forårsregn. En deltager udtrykte det således: Der er grøde i luften. Indenfor stillede Hanne Hostrup spørgsmålet: Hvad skete der med den eksistentielle approach i gestaltterapi? Et spørgsmål, der lagde op til eftertanke og muligvis revitaliseret forståelse af gestaltterapi hos de 42 mennesker, der var mødt op. Spørgsmålet kunne være initieret af, at Hanne altid har været optaget af det eksistentielle livssyn og ser det eksistentialistiske perspektiv, som værende det mest grundlæggende i hendes gestaltterapeutiske praksis. Når hun lytter til debatten og indlæggene i den gestaltterapeutiske offentlighed vækkes en faglig bekymring, hvilket hun ønsker at kaste lys på i mødet med fagfæller på dette medlemsmøde. Måske kan budskabet sammenfattes i følgende opråb. 5

Hello terapeuter, vi skal passe på, at vi ikke lander med at ville fikse folk i stedet for at få klarhed i de dilemmaer, der er. Det går ud på, at hjælpe klienten med, at hun finder ud af, hvem hun er, ikke at fjerne hendes problem! Grundlæggende er der 3 forskellige linser, vi skal have opmærksomhed på, og som er nødvendige i den gestaltterapeutiske proces. Den fænomenologiske, den gestaltpsykologiske og den eksistentielle tilgang. De bidrager hver især til, at man kan være opmærksom på og få klarhed om det, der viser sig i kontakten, selvreguleringen i gestaltformationen og til at klienten kan tage ansvar for og træffe de nødvendige valg i livet. I den terapeutiske proces vil disse tilgange være i fokus på forskellig vis. Når vi arbejder fænomenologisk, betyder det, at der arbejdes med fænomenerne, som de opleves af klienten og af terapeuten. Sammen undersøges, hvordan gestaltdannelsesprocessen finder sted. I gennem dette arbejde vil der være åbninger til at arbejde med, hvordan klienten forholder sig til de grundlæggende eksistentielle vilkår og tager ansvar for eget liv. Der er flere fortolkninger af gestaltterapi, der gennem tiderne har misforstået, hvad det hele går ud på, og hvor den løbende faglige debat har skabt retning for Hanne og hendes forståelse af gestaltterapien. Aktuelt vurderer hun, at forskellige teknikker ukritisk blandes i den gestaltterapeutiske praksis, hvilket giver uklarhed i forhold til opgaveforståelse og etisk fordring. F.eks. er der forskel på, om opgaven er at udføre psykoterapi eller at vejlede. Hvis vi ikke er bevidst herom og ikke er stringente i vores praksis, kan vi komme til at støtte folk i at forblive uklare. Vi kan utilsigtet komme til at forhindre afdækning af figurdannelsen i gestaltformationsprocessen. 6

Konkret peger Hanne på, at awareness-træning ikke nødvendigvis er det samme som mindfulness i og med, at disse teknikker er udviklet fra forskellige traditioner og dermed kan have forskelligt mål. Awareness handler om at forholde sig til sin eksistens og de dilemmaer, der er i et jordisk liv, hvis præmis bl.a. er, at vi skal dø. Mindfulness, inspireret af buddhismen, har et liv efter døden som præmis, hvilket rummer risici for, at der snarere bliver tale om, at ville vejlede eller hele klienten i det jordiske liv, og gøre hende klar til et andet liv efter døden. I grundforståelsen bag begge teknikker er der enighed om, at den enkelte lever i forbundethed og er ansvarlig for det levede liv, men der er uenighed om, hvad målet med livet er. 7

Sagt med afsæt i et eksistentielt tema, nemlig dilemmaet mellem mening og absurditet, så kan en terapeutisk praksis, med en sammenblanding af de her fremførte teknikker, der har et forskelligt mål med processen, være udtryk for undgåelse af at konfrontere eksistensens absurditet. Udtryk for ikke at have et eksistentielt livssyn. Og spørgsmålet er så, om der er tale om gestaltterapi? Ifølge Hanne er det ikke gestaltterapi med et fænomenologisk-eksistentielt livssyn. Foredraget blev fulgt af en engageret og livlig diskussion med et veloplagt og talstærkt fremmødt publikum. Arrangementet gav også en god lejlighed til at møde gestaltfæller og få gode snakke indbyrdes. Tak til Hanne og til styregruppen. Skype-konsultation anno 2014 af Kirsten Nordahl Skype er kun én tjeneste af flere virtuelle muligheder for at nå hinanden over store afstande, måske er det mest korrekt at tale om virtuel-konsultation. Mine erfaringer stammer fra Skype, derfor vil jeg holde mig til denne platform. Mine egne betænkeligheder og overvejelser, inden jeg sprang ud i det, gør, at jeg med det samme har lyst til at slå fast, at hverken fænomenologien eller den eksistentielle dimension går tabt ved Skype. Her-og nu er den virtuelle virkelighed og virkelig nok. Klient og terapeut sidder foran hinanden, nu i hvert vores rum i et møde over afstand og tid. Hos klienten er det måske aften og hos mig dag, her er det efterår og hos ham er det sommer vi mødes i et direkte video-billede på skærmen, du hos mig, jeg hos dig. En del af sanseligheden som er til stede i den ordinære session, er udelukket. Berøring og duft, f.eks. Til gengæld er øjenkontakten mere intens og hørelsen skærpet. Skype- billedet er i 8

reglen begrænset til overkroppen/ ansigtet, så den kropslige sensation bliver anderledes. Øjenkontakten og samtale spiller derfor en anden rolle end i min almindelige konsultationer. MEN altså, virtuel kontakt, det er vores fælles virkelighed - her og nu, fænomenologisk og autentisk, bare anderledes end i den almindelige terapeutiske setting. Feltet er nyt og spændende med muligheder og begrænsninger, med gaver i form af ny opmærksomhed på det at være gestaltterapeut i virtuel kontakt. Jeg holder mig til Laura Perls *, der skriver, at terapiens opgave er, at udvikle hensigtsmæssig støtte til at genorganisere og genoplade energien. Skype- konsultation er helt ok til dette. Det gestaltorienterede fokus er det samme. Forgrund /baggrund, selvregulering/støtte/organisering, klienten som et sundt menneske, det paradoksale forandringsaspekt, polaritet, feltperspektivering osv., uanset hvor langt der er imellem os. Skype konsultationerne har, som en velkommen sideeffekt, skærpet min opmærksomhed på især kontaktfænomenet (stil eller forstyrrelse alt efter hvem man spørger). Den bringer jeg med over i mine almindelige konsultationer, ret interessant. Jeg oplever at terapierne virker. Da jeg er én af dem der ikke kan og vil mærke klienterne inden i mig jeg har fuldt op at gøre med at mærke mig selv og alt det det sker i sessionen, er Skype jo fint. Det filter, Skype mediet naturligvis lægger hen over relationen, forstyrrer ikke kontakten, skærper blot fænomenet og udfordrer nye flader mellem du og jeg. Men spejlneoronerne har trange tider i en spejlkonsultation så vidt jeg kan vurdere. Men jeg ved ikke nok om disse i en virtuel virkelighed. Andre udfordringer ligger i setting /kontrakt herunder også tavshedspligt, anonymitet og privathed, og i at bruge og blive fortrolig med selve mediet. Måske ikke så overraskende, men tankevækkende nok. Endelig er terapierne mere samtalende og mindre eksperimentelle. De fysiske sensationer og nogle af gestalt terapiens teknikker kan udmærket bringes ind og belyses, mens stolearbejde f.eks. stadig ligger uden for min tekniske erfaring i Skype rummet. 9

Arbejdet i en fysisk direkte setting, med større mulighed for at eksperimentere samt muligheden for at opleve de kropslige sensationer, gør at jeg stadig har den ordinære konsultation som min foretrukne. Måske en gang, det bliver nemmere i det virtuelle rum, det kan jeg godt forestille mig. Jeg vil slet ikke udelukke et stolearbejde i den setting og måske kan jeg en dag dufte min klient selv om vi sidder på hver vores planet. Det siger sig selv, at nogle problematikker ikke er velegnede til Skype- sessioner, f.eks. selvmordstruede, svært depressive, voldsomt angste (panik) m.fl. og at mediet kræver en særlig vågenhed her. Med dette i baghovedet konstaterer jeg, at Skype fungerer godt og udbyder det fra min konsultation med den ydmyghed, der bør være om alt der er nyt og i sin vorden. Der kan sagtens være aspekter jeg ikke er opmærksom på, det vil være fint at få talt videre om og få ny opmærksomhed på. Jeg har funderet en del over, om der kan være en fordel ved virtuel kontakt. En fordel i at være på dejlig (hensigtsmæssig) afstand, så både klient og terapeut er fri for al indtrængende støj og kan arbejde i fred og ro, stadig med (øjen-)kontakten som et af de bærende aspekter. Kan man blive fanget ind af relationer og hvad skal vi med dem i forhold til klienterne. Hjælper Skype nogen gange, kan det være en idé at putte ind i et ordinært forløb som en del af en undersøgelse af kontaktstile? Skype-konsultationen er på én måde en stor udfordring i at være tryg ved afstanden og klientens styrke i sit eget rum og samtidig være der og støtte, være betydningsfuld og med til et genetablere energien. Nogle træk i de Skype forløb som er bagrunden for mine erfaringer: Klienten (-erne) er ude i verden - eller også er jeg. Alle har i forvejen været brugere og fortrolige med Skypes begrænsninger og muligheder. De har alle valgt terapi over nettet fordi de gerne ville have en psykoterapeut med samme sprog og kulturbaggrund. 10

De har alle en tilknytning til Danmark og taler dansk og har dansk statsborgerskab (på nær en supervisand, hvor sproget har været engelsk/ asiatisk kulturbaggrund). På nær 2 personer, har alle kendt mig på forhånd eller haft kendskab til mig. Alle på nær én, har valgt at få mindst 1 almindelig terapi hos mig når det var muligt, dvs. når de var hjemme eller jeg ude og valgt en kombination. De har samstemmende sagt, at det var rart lige at mødes og se mig, (en sjov skelnen, vi bestiller jo ikke andet når vi Skyper men det siger noget om oplevelsen af den begrænsning der er indbygget i the- long- distancecontact ). Jeg har indtil videre haft 9 individuelle forløb, en enkelt par- terapi, samt 3 rådgivningskonsultationer og 1 supervision (på engelsk). Betalingen er det samme som for en almindelig konsultation, men en session er kortere (45 min.) Alle har afsluttet i god kontakt og efter aftale på nær en enkelt. En enkelt er fortsat i terapi efter hjemvendelse fra endt udstationering. Setting er meget anderledes end i terapilokalet. Det mest overraskende (og meget lærerige) har været dette at komme hjem til klienten, det på trods af mange års erfaring fra hjemmebesøg via familiearbejde hvor jeg er vant til at give lidt slip, åbne op for hjemmebanefordelen, og overraskelser. Der er et eller andet ved den lethed vi bevæger os rundt på i det virtuelle rum der er meget fascinerende, men som kræver ret præcise aftaler og rammer. Det må være op til de enkelte, hvordan de skal se ud men de skal være der. Her et par eksempler på forstyrrelser som har gjort mig klogere og hjulpet mig til at få setting på plads ved første samtale. 11

Et halvstort barn kommer hjem midt under sessionen og bliver introduceret, efter sessionen. En klient valgte nyt rum hver gang, det skærpede min opmærksom på mit eget rum. Ville formodentlig have brugt dette, hvis det havde været relevant, det vurderede jeg det ikke var. MEN jeg sidder i mit terapilokale på samme sted hver session og gør opmærksom på en evt. ændring når vi starter. Et andet barn var voldsomt forstyrrende og blev ved med at larme og kalde på mor udenfor, på gangen. Jeg valgte at stoppe og finde et andet tidspunkt. Nybagte forældre viser den lille nye frem, ny kæreste siger goddag, hunden vælter et eller andet eller gør - jo, der er nok at forholde sig til. Det er derfor særligt vigtigt, at snakke om, at terapien kræver et privat rum og stille de krav til samarbejdet, man har brug for og finde ud af om, og hvordan det kan lade sig gøre, samt arbejde med grænser- både her og der. Du og din klient kommer i hinandens kontakt-kartotek (her kan der være nogle regler omkring tavshedspligten, som jeg ikke ved nok om, men siger det til klienten på samme måde som jeg spørger, om jeg må have vedkommendes mobilnummer i min tlf. med den risiko der er forbundet hermed). Etablering af Skype-kontakt og start. Det kan være en idé at lade klienten gøre arbejdet med at få kontakten etableret- oplys dit Skype navn og aftal at klienten sender dig en invitation, så han har mulighed for at vise sin seriøsitet og umiddelbare kendskab til mediet, Mange mennesker har Skype til at åbne automatisk, når de tænder for deres PC./ mobil etc. Slå den funktion fra i perioder hvor du har Skype- klienter (på den måde sikrer du, at I har netfred for hinanden uden for terapierne). Jeg afinstallerer f.eks. app en på mobilen den er hurtig at geninstallere. Vær opmærksom på dit billede og din fremtoning lav en test inden du går på (skriv eller ring til mig, hvis du har brug for hjælp). 12

Skype er sårbart, forbindelsen er nogle gange dårlig/ falder ud. Lav aftaler om, hvordan I kommer videre ved et udfald. Jeg laver som regel 15 minutters pause, hvis ikke forbindelsen kommer op at stå med det samme. Forsætter den så laver jeg en ny tid. Skype kun med billede (selv om det hjælper på kvaliteten af lyden at slå videoen fra), dette at gå ud af det billedlige rum til et telefonisk(lyd alene), oplever jeg som alt for forstyrrende for kontakten. Sessionen er slut, når du har lagt på. Skriv ikke videre i chatten. Slet klienten (efter aftale) fra din kontakt liste når forløbet er slut (I kan altid genetablere hvis nødvendigt). 40-45 minutter er god skype-tid, det er som regel så lang tid kontakten holder i det virtuelle rum. Som ved alle andre mistanker om, at der er mere i henvendelsen end vi kan klare/ ligger ud over Skype konsultationen formåen, vil jeg altid forsøge at sikre mig et tilsagn og et kontakt nummer i netværket (fx udstationeringsfirmaet). Der findes forskellige hjælpeorganisationer som hjælper akut og de fleste klienter, i en udesituation, har en forsikring de er dækket ind af. Det kan man evt. hjælpe med at få aktiveret, ligesom ambassaden(konsulatet) træder til i nødstilfælde. Endelig, der er ingen tvivl om at de polariteter, der ligger mellem den virtuelle konsultation og den almindelige, er med til at skærpe begge. Indrømmet, jeg foretrækker den gammeldags terapi i fuld kropsstørrelse, direkte kontakt med hele sansefeltet og tomme stole inden for rækkevidde. Om 100 år findes det måske slet ikke mere, så vil de sidde og fnise som vi andre gør, når vi ser F. Perls og klienten sidde og ryge under sessionen. Rigtig god fornøjelse. * Laura Perls, Concepts and Misconceptions of Gestalt Therapy, European Association for Transactional analysis Seefeld/ Austria 1977 13

Nekrolog Todd Burley Af Jan Tønnesvang, Mikael Sonne og James Hammink Det er med stor sorg, at vi har erfaret, at vores meget gode ven og højt respekterede kollega, professor Todd Burley, ikke længere er blandt os. Todd sov ind på et hospice i sin hjemby Los Angeles den 31.5 efter i et år at have kæmpet med meget stærk vilje og stor optimisme mod en kræftsygdom, der desværre var ham for overvældende. Vi har gennem mange år kendt Todd som en af de tre core faculty medlemmer af GATLA (Gestalt Associates Training Los Angeles), og vi mødte ham første gang i Danmark ved den 2. internationale Gestaltkonference i 2005, hvor vi havde inviteret ham til at tale om kreativitetens neurologi og afholde workshop. Todd viste ved den lejlighed og ved alle de senere lejligheder, hvor vi fik mulighed for at være sammen med ham, at han besad den sjældne gave at kunne kombinere et stort intellektuelt format med en suveræn praktisk gestalt stil. Dette altid med en legende og humoristisk indstilling, der konstant var med på at tænke nye spor og veje for den fortsatte udvikling af de grundlæggende måder at forstå og arbejde med mennesker på. Todd var blandt de absolutte spydspidser inden for den moderne Gestalt, og det var en stor inspiration og udsøgt fornøjelse for os at være sammen med ham til de årlige 3-dages møder i Aarhus Research Group in Gestalt, som vi har afholdt siden 2008. Todd var en uvurderlig inspirationskilde for nytænkningen inden for gestalt og vi gik altid beriget på både sjæl og intellekt fra vores samvær med ham. Hans eget igangværende arbejde med at udvikle en procestilgang til diagnosticering, som følger de grundlæggende principper for gestaltdannelse, rummer stort originalt potentiale til at forbedre vores måde at diagnosticere og behandle psykopatologi. På den lange bane var disse for ham tænkt som et led i at skabe et grundlag for en almen generisk terapiform, der ikke er bundet til en bestemt stilart. Todd har så ofte sagt, at om nogle år, så er der ikke længere noget, der hedder kognitiv terapi, adfærdsterapi osv., så er der blot psykoterapi. Og der var ingen tvivl for ham om, at de grundlæggende felt-, organisme, og gestaltningsprincipper fra gestaltterapien ville indtage en central placering i en sådan almen terapiform. Nu hvor 14

Todd desværre ikke længere kan være motor for denne udvikling, vil det utvivlsomt vare længere, inden den sker. Ud over at være en professionel kapacitet og intellektuel legekammerat, var Todd et generøst og meget kærligt menneske, der også vandt vores families hjerter ved hans besøg i Danmark. Børnene derhjemme så hvert år frem til den spændende og glade aften med ham professoren fra USA. Vi mærkede også til fulde Todds generøsitet ved et besøg sammen med ham hos hans datter Tanya og hendes familie i Nappa Valley i 2012. Da Todd hørte, at vi kom til denne egn, tog han prompte flyveren derop, hvor vi i 3 dage holdt kombineret forskerseminar og vinsmagning sammen med ham og gæstfrie Tanya, der lagde logi til os alle. Om aftenen var der stunder, hvor de to børnebørn kravlede legende rundt på deres bedstefar, som de åbenlyst elskede meget højt. Med Todd er en stor kapacitet alt for tidligt bort i forhold til de mange idéer og visioner han bar i sin positive energi for fremtidens nye veje. Hvad der nu ikke længere er på jord vil forblive levende i ånden. Æret være Todds minde Todd Burley 9-6, 1945 31. maj 2014 Birgit Erichsen om Todd Burley Som tilføjelse til de smukke ord i nekrologen, skal det fremhæves at mange mennesker har haft glæde af Todds støtte og generøsitet, både uddannelsesmæssigt og personligt. Han har for eksempel hjulpet kolleger og / eller deres familie, der af forskellige grunde havde vanskeligheder i deres hjemlande af etniske eller politiske grunde til USA og lukket sit hjem op for dem. Til hans ære tjener, at han var et beskedent og ydmygt menneske. 15

Gestalt Therapy Around the World. Af Mikael Sonne og Jan Tønnesvang Har man lyst til at få et overblik over, hvad der rører sig på gestaltfronten rundt i verden, så udkom der i 2013 en bog med ovenstående titel. Det er Elinor O Leary fra Irland, som har redigeret bogen. Der er 17 kapitler skrevet af gestaltfolk fra 17 forskellige lande i verden. Kapitlet om Gestalt i Danmark er forfattet af psykologerne Jan Tønnesvang, Mikael Sonne og James Hammink. Vi redegør for gestaltterapiens indtog i Danmark, giver et historisk rids, et overblik over gestaltinstitutter samt dansk produceret gestalt litteratur. Og vi beskriver nogle af de udfordringer gestalt står overfor i Danmark i dag. Kapitlet slutter således: Our proposal for the future development of gestalt therapy will be that we as a community look at the definitions of all basic gestalt therapy concepts to review their degree of accordance with the vocabulary of the general scientific knowledge base in psychology. The result could then be a basis for developing a cogent theoretical foundation for gestalt therapy based on the fact of the gestalt formation process in the organism/environment field being the essential focus for gestalt theory and practice. Using an integrative framework may provide the necessary superstructure for such a theoretical revision/updating. Combined with clear definitions of the most central core concepts in gestalt therapy this would give a basis for understanding why and how gestalt therapy is truly positioned in the middle of (or beneath) the kingdom of the cognitive, systemic, narrative, humanistic, and newer psychoanalytic approaches to psychotherapy. Obviously, this is not a challenge for the Danish gestalt therapy community alone. Bogen kan I sin helhed findes på Google Books (red.) 16

7. Internationale Gestalt Konference Mødet mellem terapeut og klient Hvad er i spil i relationen Lørdag den 21. marts 2015 Fra 10-17 Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48 5000 Odense C Tæt ved banegården i Odense Konferencegebyr: Inden 5-1 2015: Medlemmer: 700kr. Ikke-medlemmer 800kr. Efter 1-2 2014: Medlemmer: 800kr.Ikke-medlemmer 900kr. Indbetales på kontonummer: 1551 3194696302 Formiddagskaffe og brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage er inkluderet i prisen. 17

Key Note speakers Stig Poulsen, Ph.D. is Associate Professor at the Department of Psychology, University of Copenhagen, Denmark. As a psychotherapy researcher he has studied both the process and outcome of psychotherapy, with a particular focus on client experience of psychotherapy and the importance of attachment for psychotherapy. His most recent focus of interest is adaptation of psychotherapy to the individual client and he is currently preparing a large-scale naturalistic study of psychotherapists responsivity to the client. He is trained as a group-analytic psychotherapist and certified as a specialist in psychotherapy and supervision by the Danish Psychological Association. Jay Levin MA (Clin Psych), LMHC has practiced and taught counseling and psychotherapy for over 20 years. His interest in how values shape personal behavior and therapeutic interventions is mirrored in published articles that reflect his vision of a more hospitable world. Trained in Gestalt therapy and certified by Los Angeles Gestalt Therapy Institute. Professional Member of the American Psychological Association (APA) and a Supervising Member of the European Association for Gestalt Therapy. (EAGT), as well as Training Director for the Gestalt Institute of the Gulf Coast. 18

Judith Beermann Zeligson Gestalt psychotherapist & supervisor, Somatic Experiencing -practitioner, Mindfulness & meditation instructor, family therapist, B.A. Social Science. Her 40 years of running a private practice includes 20 years at the faculty of Gestalt Academy of Scandinavia, Developing Existential Leadership training program as well as addressing Collective Wounds by conducting Peace Workshops, supervising at Red Ross Centre for Rehabilitation of traumatised refugees and initiating Children with scars without wounds - a project for offspring s of Holocaust survivors and the Resistance movement from WW II. The impact from meeting with people from many walks of life and ages -and the frustration over static diagnostic models not compatible with a Gestalt perspective - fuelled her to develop a dynamic diagnostic navigation model that supports dialogue and mutual influence FAMA ( Scandinavian short for Field Analysis with Awareness,) is based on two major influences : Allowing the preciousness of the present moment and awareness of the constant organising and reorganising of the field in chaotic, polarised, flexible or integrating ways. Thus interaction and interventions may be designed to respond to the relevant need in the field, be it short or long-term processes. The FAMA model - as well as all her work- invites us to open to humility, compassion and respect. 19

PROGRAM Mødet mellem terapeut og klient Hvad er i spil i relationen Den 21-3 2015 Kl. 09.30: Kl. 10.00: Kl. 10.15: Kl. 11.00: Kl.11.45: Kl. 13.00: Kl. 13.45: Kl. 14.30: Kl. 15.15: Kl. 16.00: Kl. 16.45: Kl. 17.00: Stille og rolig ankomst og indchekning. Der er stillet kaffe/ te og morgenbrød frem indtil kl. 10.00. Velkomsttale Jay Levin Summegrupper diskuterer og udarbejder spørgsmål til Jay dialog mellem Jay og publikum Frokost Stig Poulsen Summegrupper diskuterer og udarbejder spørgsmål til Stig dialog mellem Stig og publikum Judith Beermann Zeligson Summegrupper diskuterer og udarbejder spørgsmål til Judith - dialog mellem Judith og publikum Paneldebat Afslutningstale Konferencen slutter 20