økologisk HOST MARKED 5. & 6. september 2015

økologisk HOST MARKED 5. & 6. september 2015 IDÉKATALOG ØKOLOGISK HØSTMARKED SÆSON 2015

VELKOMMEN Formålet med idékataloget er at give inspiration til samarbejde, formidling og aktiviteter, I kan bruge i jeres planlægning af Høstmarkedet. Aktiviteterne har det til fælles, at de ikke kræver de store forberedelser og i langt de fleste tilfælde, har I allerede det materiale, I skal bruge. Kataloget er inddelt i kategorier: Aktiviteter på gårdene Lokale relationer og samarbejder Pimp dit Høstmarked - Bæredygtige og smukke løsninger på formidling og udstillinger Kig i idékataloget, lad dig inspirere og brug det der passer bedst. Har du forslag til aktiviteter, du har lyst til at dele med dine kolleger, så sende din idé til Louise Kaad Hansen på lkh@okologi.dk

AKTIVITETER PÅ GÅRDENE

NATURLIGE LEGEPLADSER HALM-HOPPEBORG En halm-hoppeborg er en enkel og god aktivitet til børn. Det eneste, den kræver, er at der slæbes og stables en række halmballer. Nedenfor halmballerne bør der ligge en masse løs halm, så børnene kan klatre op på siderne og hoppe ned i den løse halm. Ballerne kan også stables, så der er krybegange imellem dem. Sørg altid for at mennesker i børnestørrelse kan komme op og ned uden problemer samt at ballerne står fuldstændig stabilt. En anden mulighed er at ophænge tove og net børnene kan lege i. GÅ PÅ LINE Har du en træstamme gemt på gården et sted, så læg den frem. Du vil hurtigt opdage, at børnene begynder at gå på line og får røde kinder. SANDKASSE Bestil en bunke sand og find legesager og andet frem, suppler evt. med indkøb i den lokale genbrug. De mindste børn er straks i gang og kan bruge timer her. Sandet kan fint bruges på bedriften efter markedet. TOVTRÆKKERI Brug et tov fra laden og lad familier konkurrere med hinanden. Det er nemt og giver mange smil. 4

NATUROPLEVELSER LAD BØRNENE UNDERSØGE UNDERSØGELSER Lav nogle rammer i A4 størrelse, fx af pap eller træ. Rammerne kastes ud i græsmarken, og børnene kan undersøge biodiversiteten indenfor rammen: Hvor mange forskellige dyr og planter findes her? Lad evt. børnene undersøge kokasser eller andre lorte for insekter og måltidsrester. Kræver dog en voksen til stede hele tiden. SANSEBORDE Hvad spiser dyrene? Hvilke typer korn dyrker vi? Opstil et langbord med den type og mængde af foder og vand dyrene indtager dagligt. Eller med de korn-typer, der produceres på gården. Her kan man også supplere med urter fra græsmarken gerne noget med duft i. Børnene vil gerne røre ved kornet/foderet og lugte til det. Husk at skrive skilte med, hvad det er gæsterne ser. LAV ET DYREHOSPITAL Husdyr bliver også syge selv de økologiske men det tænker gæsterne ikke på. Hvis forbrugerne ser dyr, der ikke ser ud til at have det godt, vil mange vilkårligt tænke, at de ikke passes godt nok. Derfor kan det være en god ide at samle syge dyr ét sted og lave et skilt, hvor der står Dyrehospital. På den måde fortæller I gæsterne, at I kender jeres dyr og tager godt vare på dem. LAV RUNDVISNINGER Saml gæsterne i grupper og giv rundvisninger. I kan selv gennemføre rundvisningerne, men det kan også være en fordel af få frivillige hjælpere med viden om gården og ikke mindst økologien til at forestå rundvisninger. Erfaringen siger, at det er en aktivitet, som tiltrækker de voksne i stort tal. 5

SMÅ LANDMÆND FREMVISNING AF MASKINPARK Både børn og voksne (især fædre) elsker at se på landbrugsmaskiner. Er vejret til det, så kør maskinerne udenfor, så de er nemmere at se og gå rundt om. Lav gerne beskrivelser af hvad de bruges til, specielt de særlige vigtige redskaber i økologisk plantebrug som ukrudtsstrigle, radrenser mv. HOP I BIL- ELLER TRAKTORDÆK Har du gamle dæk liggende på gården, så læg dem frem og lad børnene hoppe rundt i dem. MALKNING De besøgende kan håndmalke dyerne eller måske overvære en malkning. TRAKTORPRØVNING Kør gårdens traktorer og minilæssere frem, så de besøgende kan prøve at sidde i dem. HUSK AT FJERNE NØGLEN De fleste familier kommer fra byen. Størstedelen har måske kun besøgt en gård et par gange i løbet af deres liv og for børnene er det måske første gang. Derfor kan det være en rigtig sjov oplevelse for dem at sidde i en traktor. KØREKORT TIL PEDALTRAKTOR Lav en bane af halmballer og dæk på et godt afgrænset område på gården for eksempel i den tomme ajlebeholder. Aktivteten kan udvides med traktortræk ved at binde en bobslæde bag på pedaltraktoren. 6

PAUSER & HYGGESTUNDER PICNIC/MADPAKKER Nogle gæste har picnickurv, madpakker og tæpper med. Anvis gerne et område, hvor folk kan slå sig ned på tæpper. TÆND ET BÅL Bål er hygge og nem bespisning af børnene: Måske bålpandekager, snobrød, popcorn eller noget helt andet. TRAKTORTUR Flere gårde har god erfaring med at sætte en vogn bag på en traktor og tilbyde gæsterne en tur i vognen, mens traktoren kører en tur ud på marken. Har I mulighed for at have en medhjælper med i vognen, som undervejs fortæller om livet på en økologisk gård og økologiske produktionsmetoder, vil det være en rigtig god oplevelse for gæsterne. OBS! Det er dog meget vigtigt, at I sikrer, at vognen har sider på, så især børnene ikke kan falde ud. Husk det er jeres ansvar. Så tillad aldrig at børn tager med uden en voksen. Ifølge politiet skal der minimum være 90 cm hele vejen rundt og kørsel må ikke foregå på offentlig vej brug evt. en kreaturvogn. Tjek gældende regler hos politiet. 7

BRUG BÅLET En bålplads til Høstmarked er et oplagt samlingssted for både voksne og børn. Bål inviterer til fordybelse, ro og nærvær på en travl dag og giver gode oplevelser sammen. Lav bålet et sted, hvor det er synligt for gæsterne på gården, og hvor de deltagere, som vælger at være med ved bålet, samtidig kan arbejde uden at blive forstyrret ved at øvrige gæster går alt for tæt på, på deres vej rundt på gården. BÅLVÆRKSTEDET HVAD SKAL VI LAVE? Kun fantasien sætter grænser for, hvilken mad, der kan tilberedes på bålet. På Høstmarked er det oplagt at tænke over, hvordan I bedst sætter gårdens egne produkter på menuen. At arbejde med gårdens egne råvarer giver god anledning til at tale om den daglige produktion, hvad det vil sige at råvarerne er dyrket økologisk, smag og sæson, imens man står og snitter sammen, eller når I venter sammen ved bålet. Alle typer råvarer kan bruges på bålet: Grøntsager, frugt, mel, kød og mejeriprodukter. Et pandebrød med fyld kan være en god måde at kombinere en klassiker som snobrød med gårdens egne råvarer. 8

PANDEBRØD MED GRØNTSAGSFYLD Lav en almindelig brøddej med f.eks. Ølandshvede. Dejen kan laves dagen før og stå i køleskabet, og tages ud til bålværkstedet i mindre portioner i løbet af dagen. 1,5 kg mel giver ca. 12 pandebrød, hvilket formentlig er det højeste antal man vil kunne bage pr. time på et enkelt stort bål. Grøntsager: Her kan stort set alt bruges, bare det ikke er alt for vandholdigt. Eksempler på velegnede grøntsager: Rødløg, gulerødder, kartofler, rødbeder, knoldselleri, krydderurter mv. Deltagerne kan selv vælge, hvilke grøntsager de vil arbejde med, og hjælpe hinanden med at klargøre grøntsagerne. Det er vigtigt, at rodfrugter bliver strimlet meget tyndt, og derfor er en tyndskræller/kartoffelskræller bedre at lave tynde strimler med end en kniv. Det er hyggeligt at stå og strimle sammen,og se hvem der kan lave de længste strimler. Hver deltager får en lille portion dej, som rulles ud til en flad pandekage/mini-pizza. Herefter smøres med olivenolie og der kommes tynde skiver af grøntsager på dejen. Dejen foldes sammen som til en indbagt pizza. Brødet skal kunne vendes, så grøntsagerne skal være pakket helt ind. Af hensyn til bagetiden og aktivitetens varighed er det en fordel at brødet max er 3 cm tykt, så bagetiden bliver relativ kort, ca. 10-15 minutter. Herefter bages brødene på begge sider på en pande eller en vikingepande. Har I f.eks. ost, pølse eller charcuteri, kan det kommes på de varme brød efter bagningen som topping. Gerne sammen med friske krydderurter og en sprød salat. VIGTIGT: Der skal være godt med mel på bordet, hvor dejen rulles ud, så den ikke hænger i. Der skal også være godt med mel på panden under brødene, både så dejen ikke brænder fast og så brødet ikke så let bliver brændt, hvis varmen bliver for høj. Varmen reguleres ved at bygge bålet højere op/lavere under panden. Der skal være flammer i bålet for at kunne bage pandebrød. Del brødet med hinanden. Sid ned sammen med gæsterne og spis, hvis I har mulighed for det. Det giver værtsskab og en rolig afslutning på aktiviteten, hvis jeres personale eller frivillige hjælpere tager sig tid til at sidde ned sammen med gæsterne og svare på deres spørgsmål. Og brødene bliver altid meget forskellige. Selv med samme ingredienser og to gæster, som arbejder lige ved siden af hinanden, bliver det vidt forskellige slutprodukter. Det kan man også få en god snak omkring. 9

GODE RÅD OM PLANLÆGNING AF MÆNGDER Når I planlægger råvaremængder til et bålværksted, så tænk altid over hvor mange mennesker I har tid til at give en god oplevelse ved bålet. Hellere 30 gæster, som lærer noget og går hjem med inspiration, end 100 som har oplevet det som kaotisk. Det er altid godt at starte forsigtigt ud de første gange I laver en ny aktivitet. Det hjælper også på mængdeberegningen at tænke på, hvor mange I vil nå, frem for hvor mange gæster der kommer på gården. Sæt et mål for hvor mange, I gerne vil have med pr time, og hold jer til det. Så løber I ikke tør for eks. dej halvvejs, men kan tage det stille og roligt. Hvis gæsterne står I kø kan I evt. lave en tavle eller et skilt, hvor de kan skrive sig op på et hold, som begynder en gang i timen og dermed synliggøre, hvor mange der er plads til og hvornår. VIGTIGT OM BÅL Hav altid mindst én voksen til at holde øje med bålet og én til at vejlede i madværkstedet. Hav rigeligt med brænde i nærheden samt aviser til optænding Hav vand i nærheden til at slukke, hvis det bliver nødvendigt Sørg for et par gode grillhandsker Der må IKKE stå noget på jorden alt skal være hævet. Der må ikke stå en kurv med eks. grydelapper på jorden. Brug f.eks. brød/mælkekasser, ifco kasser eller paller til at hæve grejet. Hav træpaletknive til at skrabe panden ren undervejs og til at vende brødene med. UDSTYR TIL PANDEBRØDSVÆRKSTED Arbejdsborde helst med voksdug, så de er nemme at rengøre Skærebrætter, kniv og tyndskrællere til at strimle grønt, rivejern el ostehøvl til at høvle ost med. Kageruller til at rulle dejen ud med Fade til færdige brød og brødkniv til at dele brødene Skål med salat og urter, hvis I vælger det som topping + langskaftet ta-tøj Bålpander og træpaletter Handsker Thermokasse med fryseelementer til at opbevare kølekrævende råvarer, fx ost og pølse En balje til grøntskræller til komposten Håndvask-station RÅVARER Olivenolie, salt, ekstra mel, dej, grøntsager og evt. ost, pålæg eller urter. HYGIEJNE Der skal være adgang til, at gæsterne kan vaske hænder, inden de er med i et madværksted. Hvis ikke der er en håndvask i nærheden, kan der laves en enkel løsning med en vanddunk med tud (kan købes i et byggemarked) og en stor plastspand til at samle spildevandet op. Håndsæbe med pumpe, køkkenrulle til at tørre hænder i og en stor skraldespand til papiret. Husk også altid at have en spand med sæbevand og en klud ved bordene, så de kan tørres af løbende. Intet må stå på jorden alt skal løftes op. Kølekrævende råvarer skal opbevares i en thermokasse med fryseelementer. 10

SMAG PÅ RÅVAREN Ofte sidder den store inspiration i det helt enkle. At vise gæsterne hvordan jeres råvarer kan bruges og varieres på måder, som gæsterne måske ikke har prøvet før eller tænkt på. Med et smageværksted kan i med meget enkle midler bygge en aktivitet op, som sætter råvarerne i centrum, og som lader gæsterne få sanseoplevelser med hjem. LAV ET SMAGSVÆRKSTED ÆBLE-SMAGEVÆRKSTED KAN OGSÅ LAVES MED GULERØDDER ELLER ANDRE RÅVARER I smageværkstedet kan I vise gæsterne, hvor stor variation der kan være i en enkelt råvare: Hvor stor betydning tilsmagningen har, og hvor stor betydning udskæringen har. I værkstedet kan man lege, eksperimentere og sanse. Det er en måde at få råvarerne sat i centrum på som ikke kræver det store udstyrsstykke eller varmetilberedning. I smageværkstedet er deltagerne med til at skære råvarerne ud og tilsmage med forskellige smagsgivere. Det giver mulighed for at opleve råvaren i meget forskelligt selskab tænk f.eks. på æble tilsmagt med: Honning, lime og mynte som en dessert Olivenolie, æbleeddike og rødløg hvor det bliver en salat i det salte køkken Udskæring har også betydning for smagsoplevelsen. Der vil være stor forskel på, hvordan æblet smager, afhængig af om det er fintrevet, skåret i tynde skiver eller i grove kiler. Her kan gæsterne også lege med at skære ud i forskellige former. Eksempler på tilsmagninger I kan have med: Forskellige urter: Estragon, mynte, timian, persille Ristede sesamfrø, hakkede hasselnødder, kokos Soya, sesamolie, æbleeddike, honning Hyldeblomst- eller hyldebærsaft, limesaft, eller andre citrusfrugter Kanel, spidskommen, karry Rødløg, hvidløg, frisk ingefær, chili Eksempler på udskæringer I kan arbejde med: Tynde skiver Små tern Store tern Revet på rivejern Kiler Store både Tynde og tykke stave 11

VEJLEDNING Det er vigtigt, at der er en vejleder til stede, som kan sætte gæsterne i gang, og sørge for at sætte samtalen i gang undervejs og skabe refleksioner over smagen. Man kan vælge at starte et hold ad gangen, som introduceres, og derefter laver forskellige variationer og smager hos hinanden. Eller man kan starte små grupper op ad gangen og lade dem selv køre øvelsen, evt. med hjælp fra nogle skilte/guides på bordet. Hvis ikke I er så mange på posten, er det en god ide at hjælpe gæsterne på vej gennem øvelsen ved små skilte eller bordtavler. HYGIEJNE I SMAGEVÆRKSTEDET Alle skal kunne vaske hænder, inden de går i gang. Det kan klares med en vanddunk med tud, en håndsæbe med pumpe og en spand til opsamling af spildevand. Samt køkkenrulle til at tørre hænder i (det skal være papir) og en skraldespand. Det vil også være praktisk at have en voksdug på arbejdsbordet, som du kan tørre over med en fugtig klud. Kølekrævende råvarer til øvelsen kan opbevares i en termokasse med fryseelementer i så kan det fint holde sig i tre timer. Hav altid en spand med sæbevand og en karklud tæt på. Og så kan det være en god ide med en pakke plaster og en saks ved siden af. Skyl og rengør alle råvarer og urter under rindende vand på forhånd. GREJ TIL SMAGEVÆRKSTEDET Voksdug + spand med sæbevand og klud Urteknive og skærebrætter Skåle/fade til at have råvarer i Engangsservice til smagsprøverne: Små bægre eller små tallerkner og en teske eller pomfritgaffel Balje til grøntsagsrester fx til komposten Håndvask-station 12

LOKALE RELTIONER & SAMARBEJDER

LOKALE RELATIONER LOKALE RELATIONER Kontakt de lokale afdelinger af relevante organisationer og hør om de kunne være interesseret i at indgå i et samarbejde med jer. I kan tilbyde, at de kan bruge jeres Høstmarked som formidlingskanal for deres budskaber. Det vil være en god idé, hvis I i jeres kontakt med dem ligger vægt på, at deres aktiviteter skal være involverende. Det skaber mere liv og sjovere aktiviteter for gæsterne. I ved bedst selv, hvem der er i jeres lokalområde, men som eksempler kan nævnes: De lokale afdelinger af Hotel- og Restaurantskolen Færdige økologiske måltider eller mindre workshops med f.eks. gæt en grøntsag, smag på forskellige gulerødder mv. Danmarks Naturfredningsforening Dyrenes Beskyttelse Fødevarefællesskaberne Byhaver Den lokale tømrer - der fx bygger stærekasser sammen med gæsterne. Det kan I sagtens tage penge for. Lokale økologiske virksomheder Det mest simple er, at de har en stand på Høstmarkedet. De kan også lave små events på Høstmarkedet f.eks. mobil servering af økologisk kaffe via beholdere på ryggen af et par formidlere. Danmarks økologiske spisekammer: Økologisk Høstmarked er et levende billede af Danmarks økologiske spisekammer. Ved at inddrage alle sanserne i oplevelserne på gårdene, kan I give gæsterne en endnu stærkere oplevelse, der er med til at knytte bånd mellem gæsterne og gården. 14

RÅVAREN I CENTRUM Søg for at præsentere jeres råvarer på en indbydende måde. Det allerbedste er at give små smagsprøver, hvor I samtidig fortæller, hvad råvaren kan bruges til. Lav gæt en grøntsag, smag på æblet mv. MÅLTIDET PÅ DAGSORDEN Tag snakken med gæsterne om, at et økologisk måltid mad ikke behøver at være dyrere, hvis blot sammensætningen af råvarerne varetages rigtigt. Få lokale kokke og lokale køkkener med til at lave pop-up restauranter, hvor gæsterne får mulighed for at få eller købe et måltid økologisk mad. Evt. kan I bede om forhåndstilmelding og betaling. Start evt. Høstmarkedet med en fælles brunch eller afslut med fællesspisning. Det er alt sammen med til at opbygge loyalitet om jeres gård og produkter. FÅ EN KROG I JERES GÆSTER Sørg for at få gjort jeres gæster opmærksomme på jeres Facebook og hjemmeside. Evt. kan I skrive gæsterne op til en nyhedsmail, så I efter Høstmarkedet fortsætter dialogen med gæsterne. LAV GÆT EN GRØNTSAG 15

SJOVE SAMARBEJDER TILKALD EN NATURVEJLEDER Undersøg hvilke muligheder der er for at få en lokal naturvejleder ud på gården. De har ofte gode idéer til aktiviteter med børnene. KONTAKT SPEJDERE Kontakt de lokale spejdere og hør, om de har lyst til at lave aktiviteter på gården. Spejderne er supergode til at finde på aktiviteter, hvor de bruger naturen, og hvor de inddrager området omkring gården. Mange spejdergrupper har brugt både Økodag og Høstmarkedet til at synliggøre deres interesse. Erfaringen viser, at både gæsterne, værterne og spejderne får en god oplevelse. LOKALE ØKO-LANDMÆND Kontakt evt. lokale økologiske landmænd og hør, om de er interesseret i salg af deres produkter på dit Høstmarked. Det skaber mere torvestemning, som er noget af det gæsterne efterspørger. Husk at alle produkter skal være økologiske. SKOLER & FORENINGER Kontakt den lokale skole eller sportsforening og spørg, om nogle er interesseret i f.eks. at sælge kager. Skolebørnene skal selv medbringe de hjemmebagte kager, som sælges til gæsterne. Fortjenesten går udelukkende til klassen eller foreningen. En ligetil og populær aktivitet. Gæsterne er vilde med at købe kaffe og kage på et gårdbesøg, og I som værter har fået en ting mindre at tænke på i forbindelse med dagen. Derudover er I med til at styrke det lokale sammenhold. Det skal naturligvis være økologiske produkter, der sælges. 16

PIMP DIT HØSTMARKED

PIMP DIT HØSTMARKED Forbrugerens første indtryk af gården når de besøger jer på Høstmarkedet har, stor betydning for, om gæsten har lyst til at komme på besøg igen. Nedenstående er derfor listet en række tiltag, I kan gøre brug af, for at sikre at jeres gård og produkter præsenteres bedst muligt. DEKORATION PÅ HØSTMARKED Køb ikke mere end du skal bruge, køb godt og brug det meget. Genbrug er økologisk tankegang. Tænk over dit materialevalg. Enkle naturmaterialer er in. Plast er out! BYG ENKELT OP Autentiske materialer passer bedst til gårdmiljøet, så brug det I allerede har f.eks. pallerammer, kurve, trækasser, mælkejunger, cykler, gamle borde, stole og skabe, halmballer, tønder, bukke, stiger, dørslag, glas, kander mv. Eksempel: En gammel dør på et par bukke kan forvandles til et fint bord Stige med planke hylder kan blive til en dekorativ reol Paller stablet til et bord bliver til en nem og effektiv udstillingsplads Pallerammer kan give effektive udstillingsøer eller borde. Seks europaller med en voksdug ovenpå, giver et fint køkkenbord til at servere kaffe eller smagsprøver fra. Halmballer kan l bruges til borde Gamle eller nye kabelruller kan blive til et fint bord. Sæt evt. flere ovenpå hinanden. En wienerstige med planker lagt på trinnene kan lave en virkningsfuld reol, som kan ses 360 grader rundt. Et par bukke med en bordplade eller en gammel dør skaber ekstra bordplads. BRUG DET I HAR PÅ GÅRDEN 18

TIPS TIL DEN FYSISKE OPSTILLING Byg altid op i højden. Når der er mange mennesker ser ingen det, som står på jorden. Løft råvarerne i øjenhøjde, og gør det hellere overdådigt i mindre kasser/kurve end halvtomme kasser. Tallet 3 er magisk i udstillingssammenhæng. Dvs. brug gerne 3 af hver ting f.eks. 3 kasser, 3 kander mv. Et godt råd er at bygge udstillingen op i højden. Det giver et helt andet udtryk i udstillingen der bliver mere overdådig. HUSKELISTE Brug lækre og friske råvarer Brug enkle naturmaterialer Brug variation og gentagelser Sæt flere sanser i brug Byg udstillinger op i højden Giv kunden inspiration Husk skiltning på varen SKILTNING Skiltning hjælper din gæst godt på vej og giver et godt indtryk af værtsskab. Det kan være en god ide at lave skilte, som kan genbruges år for år. f.eks. kan tavler bruges hele året rundt, eller der kan laves høstmarkedskilte uden dato og årstal, så de kan bruges igen til næste år. Tavler med kridt er et godt valg, fordi de kan genbruges. For at skabe variation kan du både bruge almindelig hvidt kridt og farvet kridt. I din gårdbutik skal du fortælle om din vares historie og naturligvis prisen. 19

INSPIRATION

INSPIRATION

WEBSHOPS For at gøre det nemt for dig har vi samlet relevante links. groenagergaard.dk > FSC- og PEFC-certificeret produkter i dansk lærk, douglas og gran displayshop.dk > udvalg af tavleskilte; både store og helt små på nåle supersellers.dk > udvalg af tavleskilte med trærammer og markedsvogne display.dk > udvalg af tavleskilte stofogstil.dk > voksduge og økologiske metervarer multiline.dk > udvalg af bæredygtigt engangsservice fieldadvice.net > udvalg af bæredygtigt engangsservice krukkeshop.dk > trækasser, vin- og whisky tønder, metalkasser og masser af krukker ELLERS dba.dk > find alt kræver tid, men man kan være heldig Søsterne Grene > stort udvalg i kurve, kasser, skilte og blandet dims Silvan > tavlelak jyskpalleimport.dk > paller og rammer laver også tryk på rammer Loppemarkeder > naboer venner hold øjne åbne når du går på gården 22

Vi håber, I får en dejlig dag til Økologisk Høstmarked. Hvis I bliver i tvivl om noget undervejs, så giv os et ring. Så finder vi ud af det. Med venlig hilsen Økologisk Landsforening BIRGITTE NYGAARD Mobil: 30 32 87 33 bny@okologi.dk LOUISE KAAD HANSEN Mobil: 40 86 80 11 lkh@okologi.dk