Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk
Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering er et koncept, der er betinget af, at borgeren selv prioriterer sin egen hverdags kvaliteter, som blandt andet omfatter tilgængelighed ude og inde, livsstil, rollerne i familien og netværk, personlige vaner, traditioner og interesser. Der er mange elementer, der indeholder de afgørende ressourcer for en god og aktivt fungerende hverdag. Hverdagsrehabilitering udvikler derfor hele tiden borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i dagliglivets konkrete sammenhænge. Hverdagsrehabilitering iværksættes typisk, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, men konceptet har også stærke forebyggelsespotentialer ved tidligere indsats. De 10 vigtigste principper i 2 Hverdagsrehabilitering genopbygger borgerens hverdag Hverdagsrehabilitering tilbyder aktivitetstræning før passiv hjælp Hverdagsrehabilitering perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Hverdagsrehabilitering er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Hverdagsrehabilitering understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Hverdagsrehabilitering omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Hverdagsrehabilitering er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Hverdagsrehabiliteringens fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Hverdagsrehabilitering skaber afklaring af borgerens vilkår og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger
Hvad er 3
Målgrupper for Organiseringen i kommunerne Hidtil har indsatsen i kommunerne været målrettet ældre borgere. Men som koncept kan med fordel også anvendes i samarbejdet med de borgere, der udskrives fra hospital med en genoptræningsplan, for mennesker med kroniske funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, senhjerneskader eller børn med særlige behov. Hverdagsrehabilitering danner en fælles platform for samarbejdet mellem borgeren og kommunen, hvor begge parters interesser og vilkår klarlægges. Effektiv afhænger af, at der sættes realistiske og overskuelige mål sammen med borgeren, som kan nås gennem den daglige aktivitetstræning. Og som både kommune, borger og netværk kan leve op til at understøtte. Etablering og ledelse af kommunal hjemmerehabilitering udfordrer den hidtidige organisering og opdeling af f.eks. hjælpemidler, pleje, praktisk hjælp og fysisk træning. Der er først tale om, når de forskellige ressourcer i borgerens hverdag hænger sammen og ikke besværliggøres af administrative strukturer i den kommunale forvaltning. Den kommunale organisering skal understøtte rehabilitering af borgerens samlede hverdag og ikke de forskellige professionelle ydelser i opdelte søjler og strukturer. 4 Hvad er
Kommunal organisering Ressourcer i borgerens hverdag Aktivitet og træning Aktivitet og deltagelse Borgerservice Borgerens egne prioriteringer Hjælpemiddelafdeling Familietraditioner Kultur & Uddannelse Fysisk træning Pleje- og omsorgssektor Helbred og sundhed Sundhedsafdeling Interesser Visitation Livshistorie M.v. Livsstil og vaner Omgivelsernes indretning Omsorg og ernæring Roller i familie og netværk 5 Vilje til at mestre sin hverdag Økonomi
Rehabiliteringsbegrebet I Danmark er rehabilitering i oktober 2004 defineret i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet : Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ergoterapeuter som nøglemedarbejdere i Ergoterapeuter har faglig viden og erfaring med at undersøge, analysere og beskrive hverdagen ud fra borgerens egne prioriteringer, livshistorie og ressourcer Ergoterapeuter er specielt uddannede til at kunne omsætte konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og derved udvikle borgerens fortsatte motivation for aktivitet Ergoterapeuter har forudsætninger for at vejlede andre kolleger og faggrupper i at understøtte borgernes aktive håb og mål Ergoterapeuter har faglig viden og erfaring med at skabe holdbare resultater gennem individuel 6
Du kan se Etf s film om på etf.dk/aktiv-video eller på din smartphone. For at scanne en 2D stregkode skal du have et scannerprogram installeret i din mobiltelefon. Du kan downloade en app (for eksempel Scanlife, Barcode Scanner eller Shopsavvy) via enten Android Market eller App Store. Har du en almindelig telefon med internetforbindelse, kan du sende SCAN til 1220, hvorefter du modtager stregkodescanneren. Hvad er Ergoterapeutforeningen har etableret et mailing-netværk, hvor ergoterapeuter, der arbejder med, kan dele erfaringer og inspirere hinanden. Du kan læse mere på etf.dk/hverdag.
Foto: Hou Media. Grafisk design: Karen Krarup. Ergoterapeutforeningen organiserer ca. 8.000 ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter arbejder med menneskers muligheder frem for begrænsninger og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderede, aktive og deltagende borgere i hverdagen. Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 1358 København K etf@etf.dk etf.dk 88 82 62 70 Find os på Facebook under Ergoterapeutforeningen